Rydning af oprindelig skov

Canada har stadig store områder med skov og vandløb, der ikke er påvirket af mennesker. Masser af planter og dyr er afhængige af intakte skove for deres overlevelse.

I delstaten Alberta er oliesand lokaliseret under store dele af disse boreale skove – over et areal større end hele Lapland. For at få adgang til tjæresand-olie fra overfladeforekomster skal skove jævnes med jorden.

Mineaktiviteterne her omfatter udover rydning af skoven afgravning af  overfladen af tørv og dræning af vand. In-situ-udvinding under overfladen betyder, at skoven deles op i små firkanter, når nye veje og rørledninger bliver bygget.

Mange af områdets grupper af oprindelige folk bliver hårdt ramt, når deres marker bliver konverteret til en sort ørken, skove bliver fragmenteret og dyreliv bliver påvirket.

Den boreale skov gemmer mange milliarder tons af kulstof i sine træer og jordbund. Tjæresandudvinding er den mest klimaskadelige og mest snavsede industrielle projekt i moderne tid. Når skoven skæres ned, og tunge maskiner forstyrrer jorden frigives endnu mere CO2 til atmosfæren og drivhuseffekten bliver forstærket yderligere.
[Tilbage]