Spørgsmål og svar

Hvad er forskellen mellem olie fra tjæresand og konventionel olie?

Konventionel olie er flydende og strømmer let nok til at blive pumpet op til overfladen. Tjæresand er en blanding af sand, ler og et meget tykt og meget tyktflydende stof kaldet bitumen. Man kan nogle steder få adgang til tjæresand i overfladen. Er tjæresandet dybere nede, skal bitumenet gøres flydende ved at pumpe store mængder vanddamp og undertiden kemikalier ned i undergrunden. For at bitumenet skal ligne konventionel råolie, og kunne transporteres i rørledninger, må det efter udvinding “opgraderes”. Opgraderingen består i at nedbryde bitumenet ved at gøre det flydende og fjerne urenheder af svovl og andre uønskede stoffer. Alle faser af disse komplekse processer er meget energi-intensive, og det fører til enorme udslip af CO2 og andre miljøpåvirkninger.

Hvorfor er tjæresand værre end konventionel olieudvinding?

Enorme mængder af vand og enorme mængder af fossilt brændsel bruges til at producere den damp, der er nødvendig for at udskille bitumen fra sandet. Bitumenen bliver derefter forarbejdet med brug af endnu mere energi fra fossilt brændsel. Men udnyttelsen af tjæresand er mere end brug af enorme mængder vand, kul og naturgas. Kvælstofoxider og svovldioxid forurener luften, giftige kemikalier forurener vandet og millioner af hektar vildmark er ødelægges i processen.

Hvad gør Statoil i Canada?

Norsk-ejede StatoilHydro har købt det canadiske selskab North American Oil Sands Corporation. Det nye selskab Statoil Hydro Canada Ltd nu har rettighederne til tjæresandsudvinding i staten Alberta på et 1.110 kvadratkilometer stort område, der skønnes at indeholde 2,2 milliarder tønder olie. Den første olie ventes at blive produceret i slutningen af 2009. Statoil’s tjæresandsaktiviteter vil skulle foregår på 300-500 meters dybde, hvilket gør det nødvendigt at bruge den såkaldte SAGD-teknologi (en teknik, som pumper en blanding af vanddamp og kemikalier ned i de dybereliggende lag af tjæresand, som man ikke kan nå fra overfladen). Statoil’s egne skøn viser, at de samlede drivhusgasemissioner fra minedrift og den nødvendige opgraderingsproces er 100 kg CO2 per tønde olie. Sammenlignet med de 7,5 kg CO2 pr. tønde olie produceret i Nordsøen, så er det 13 gange mere. På lang sigt forventer Statoil at blive i stand til at producere 200.000 tønder om dagen. Og har planer om at investere 100 mia. norske kroner i udvinding og yderligere 80 mia. norske kroner i den opgradering, der er nødvendigt for at konvertere bitumen til syntetisk råolie.

Er en investering i tjæresand foreneligt med Statoil’s grønne profil?

Nej, Statoil markedsfører sig selv som verdens mest miljøvenlige olieselskab og støtter officielt Kyoto-protokollen. Samtidig er olieproduktionen fra tjæresand i Canada hovedårsagen til, at landet ikke kan nå sit Kyoto-mål i 2008-12. Canadas CO2-udslip er i dag 33 % over deres Kyoto-mål, og landets manglende målopfyldelse er nu blevet en alvorlig blokering i forhandlingerne op til FN’s klimatopmøde i København i december. Der er ikke nogen fornuftig sammenhæng mellem ambitioner om beskyttelse af klima og miljø og en milliardinvestering i udvindingen af tjæresand.