Greenpeace sten beskytter havet

I august 2008 lagde Greenpeace sten i et Natura 2000-område i Nordsøen, for at beskytte havets natur imod blandt andet bundtrawling. Her knap tre år efter kan Greenpeace dokumentere, at stenene virker efter hensigten, og at de er fyldt med liv.

Ud over selve beskyttelsen var meningen med aktionen at få blandt andet den tyske og danske regering til at beskytte vores havområder.

Europa, og dermed også Danmark, har nemlig en række ”beskyttede” områder, der er udpeget fordi de indeholder et unikt dyreliv og en unik natur. Problemet er bare, at områderne slet ikke er beskyttet. Det er fx fuldt lovligt at trække tonstunge trawlskovle igennem et Natura 2000-område. Greenpeace arbejder for en fuld beskyttelse af de marine Natura 2000-områder.

Der var ingen beskyttelse af områderne i 2008, og sådan er det desværre også i dag.

Den danske regering har nemlig i årevis syltet og udskudt en beskyttelse af den danske havnatur. Dette bryder ikke bare med EU-lovgivning, men går også stik imod almindelig sund fornuft. Desværre ser denne laissez-faire tilgang til beskyttelsen af vores fælles havnatur ud til at fortsætte.

Stenene i Nordsøen har faktisk gjort, hvad den danske og tyske regering ikke formår. De har beskyttet havets natur.

En af stenene ved Sild rev, som Greenpeace lagde ned i 2008, er nu fyldt med liv og beskytter området imod bundtrawling.

Der var stor politisk ståhej da stenene blev lagt. Den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var forarget og Danmarks Fiskeriforeningen var ligeså. Der var dog andre, der mente, at Greenpeace havde fat i den lange ende.

Johs Poulsen (R) skrev således at Greenpeace-aktionen i Tyskland burde følges op af politisk handling i Danmark, ved at sikre en reel beskyttelse af de allerede udpegede Natura 2000-områder, Ida Auken (SF) kaldte daværende miljøminister Troels Lund Poulsen i åbent samråd om den manglende beskyttelse af den danske havnatur og Landsforeningen for Levende Hav fandt aktionen rigtig god, idet den gjorde offentligheden opmærksom på de ødelæggelser, der følger med fiskeriet med trawl.

Også en lignende aktion i Kattegat fik politikerne, blandt andet Socialdemokratiet på banen med de samme krav.

Det som Greenpeace nu har dokumenteret, og som der sådan set også er bred videnskabelig dokumentation for er, at naturen i havet godt kan blomstre, hvis den beskyttes. Denne beskyttelse er ikke bare noget Danmark er forpligtet til i forhold til EU’s habitatdirektiv, det er sådan set også sund fornuft – prioritering af en sund og mangfoldig havnatur er nemlig helt essentiel, hvis vi også i fremtiden vil have gavn af alle havets mange goder.

Enormt udsmid i trawlfiskeriet

I dag på DR kan man læse, at når danske trawlfiskere i Skagerrak får cirka 3.400 tons torsk op på dækket, så ryger 1.400 tons lige lukt tilbage i havet – døde!

Som det fremgår, så er det trawlfiskerne, der er skyld i den store mængde udsmid. Garnfiskerne kan nemlig godt finde ud af at fiske, uden at smide fisk ud. De smider faktisk kun lige omkring 4 % ud igen. Med andre ord så smider trawlfiskeren 10 gange så meget fisk ud som garnfiskerne gør!

Hvis de ansvarlige politikere, herunder vores egen fødevareminister Henrik Høegh, faktisk mener, at de vi vil gøre op med det dybt ubæredygtige fiskeri i Europa, så må de væk fra vanetænkningen, og gribe fat om nældens rod – og den rod indeholder blandt andet et opgør med trawlfiskeriet!

Disse tal kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Alle der ved bare lidt om fiskeri, herunder må vi formode fødevareminister Henrik Høegh, ved også at udsmidet af fisk i bundtrawlfiskeriet ligger i denne størrelsesorden, og mange gange også højere.

Det gør det nu ikke til en mindre skandale, når der kommer nye beregninger, der viser, at bundtrawlerne smider fire ud af ti torsk ud igen.

Den virkelige og dybereliggende skandale er, at man hverken på europæisk eller dansk plan har taget de nødvendige konsekvenser af et så ubæredygtigt trawlfiskeri.

For det er jo ikke ”kun” i forhold til udsmid, at trawlfiskeriet er et problembarn; trawlfiskeri ødelægger også havbunden, når de trawler, samtidig med at brændstofforbruget er højt.

Alligevel er det netop dette fiskeri, der gang på gang støttes med moderniseringstilskud, brændstofpakker og andet uvæsen. Kystfiskeri og fiskeri med garn bliver hver gang forbigået og ikke regnet med som den store del af løsningen – som dette fiskeri faktisk er, hvis man vil gøre sig forhåbninger om et fremtidigt bæredygtigt fiskeri.

Fødevareministeriet laver usandt spin!

Trawlfiskeri er skånsomt! Ja, jeg var ved at få min morgenkaffe galt i halsen, da jeg læste dette i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet!

Sikke en omgang vrøvl! Trawlfisker er IKKE skånsomt, og at omtale det som sådan kan ikke være andet end et forsøg på fra fødevareministeriets side på at forsvare den førte politik. En politik der har ført til afviklingen af det kystnære skånsomme fiskeri og en oprustning af det fiskeri, der i effektiviseringens navn i højere og højere grad satser på trawl!

Der argumenteres for, at trawlfiskeriet nu bliver skånsomt, fordi det bliver obligatorisk at bruge selektivt trawl, når der fiskes efter jomfruhummer i Kattegat. På den måde skulle der efter sigende ikke blive fanget så mange torsk, som i Kattegat er truet.

At kalde selektivt trawl skånsomt, er det samme som, at sige at en pistol er mindre farlig fordi den ikke rammer 100 % plet. Altså direkte forkert!

Trawlfiskeri er i høj grad skyld i de problemer, vi ser i Kattegat i dag: faldende fiskebestande, ødelagte stenrev og ubæredygtigt fiskeri. I Øresund fanger man flere torsk end man gør i Kattegat. Hvorfor: fordi der har været trawlforbud siden 1932.

Hvis man virkelig vil satse på et bæredygtigt fiskeri og sunde og produktive fiskebestande i fremtiden, skal trawlfiskeriet i stor stil afvikles – ikke udvikles og sælges som skånsomt. Samtidig skal der skabes et frirum til fisk og havdyr ved, at der oprettes fuldt beskyttede havparker helt fri for blandt andet fiskeri.

Få nu piratfiskerne væk fra havet!

I august kunne Greenpeace afsløre omfattende ulovligt fiskeri i et ellers totalfredet område af Kattegat.

På et samråd i folketingets miljøudvalg i dag skulle fødevareminister Henrik Høegh redegøre for hvad han vil stille op med piratfiskerne og hvad han vil gøre for at stoppe piratfiskeriet.

På samrådet kunne fødevareministeren oplyse at:

• ikke mindre end 23 gange fra den 13 – 30. september i år har et dansk fiskefartøj sejlet med en hastighed der indikere at der trawlfiskes inde i det ellers totalfredede område
• myndighederne har ekstra fokus på mere end 30 fartøjer i Kattegat, grundet ”mystisk” adfærd
• myndighederne også før Greenpeace afsløringerne i august var klar over at der var problemer med ulovligt fiskeri i området

Derudover tog den svenske kystvagt den 30. august et dansk fiskefartøj inde i området i formodet ulovligt fiskeri.

Der er altså meget der tyder på, at fiskerne endnu ikke har forstået at området altså er fredet for fiskeri!

Fødevareministeren sagde på samrådet i dag, hvad han også tidligere har sagt. At ulovligt fiskeri er uacceptabelt og at hvis det ikke stopper nu, så må piratfiskerne fratages retten til at fiske i kortere eller længere perioder.

Hvor meget der skal til før disse sanktioner træder i kraft kom ministeren dog ikke nærmere ikke ind på. Det er en skam.  Piratfiskerne skal efter min mening simpelthen væk fra havet, og kun ved at handle nu, kan ministeren gøre sig noget håb om at det ulovlige fiskeri stopper.

Det er ingen hemmelighed, at Kattegat-torsken er truet på sin eksistens primært på grund af fiskeri! Fiskerne vil gerne skyde skylden på miljøforhold, men det er simpelthen ikke andet end en dårlig undskyldning.

Øresund grænser lige op til Kattegat. Torsken i Øresund har det meget bedre end den i Kattegat. Faktisk viser de officielle landingsstatstikker at produktiviteten er 100 gange højere i Øresund end i Kattegat – en rapport fra maj i år er meget klar i sin konklusion om hvorfor det ser sådan ud: Det er fordi der ikke har været trawlet i Øresund siden 1932.

Altså, ikke nok med at fiskerne ikke kan overholde reglerne, men også den fangstmetode de benytter – trawling – er skyld i at fiskebestandene går tilbage.

Så kære Henrik Høegh – stop det ulovlige fiskeri, men for at få et sundt og produktivt hav bliver du simpelthen nødt til at gå videre end det.

De danske havområder må også beskyttes imod overfiskeri og ødelæggende fangstmetoder som f.eks. bundtrawl. Samtidig må der oprettes flere områder på havet, der helt er fritaget for alle former for fiskeri – helt som vi har beskyttede områder på landjorden.

Piratfiskeriet i Kattegat fortsætter!

Den 24. august fremlagde Greenpeace dokumentation for et tilsyneladende systematisk piratfiskeri fra Gilleleje havn.

I halen på afsløringerne udtalte fødevareminister Henrik Høegh (V) at ” Det er helt uacceptabelt. Hvis det ikke stopper nu, så må vi skærpe sanktionerne over for fiskerne”

Men allerede mandag den 30. august fangede den svenske kystvagt endnu et dansk fartøj med trawlet ude i det ellers totalfredede område i Kattegat!

Området er fredet fordi det er der, at Kattegat-torsken gyder; og Kattegat torsken har i den grad brug for beskyttelse! Bestanden er historisk lav og fortsætter med at falde til trods for kvotenedsættelser og en EU genopretningsplan.

Men hov! Området er totalfredet. Torsken er ved at forsvinde. Alligevel bliver der fisket på livet løs i området. Hvad tænker fiskerne på?

Fødevareminister Henrik Høegh er kaldt i samråd i folketingets fødevareudvalg i dag kl. 14.30. Her skal han blandt andet svare Folketinget på, hvilke konkrete initiativer han vil tage for at beskytte det fredede område.

Jeg håber virkelig at fødevareminister Henrik Høegh vil gøre alvor af sine udtalelser, og skærpe sanktionerne overfor de fiskere, der fisker ulovligt. For budskabet om at overholde fredningen af området er åbenbart ikke trængt igennem.

Den helt oplagte sanktionsmulighed er at fratage notoriske pirater retten til at fiske i kortere eller længere perioder. Hvis man ikke kan overholde fiskerilovgivningen, så mener jeg, at den ansvarlige politik må være at få de fiskere væk fra havet. En fratagelse af fiskerettigheder bør kobles med større bøder.

En anden mulighed – der dog ikke udelukker den første – er at gøre det obligatorisk for alle fartøjer at få et kamera installeret på sit fartøj. På den måde kan myndighederne se både hvor der fiskes og hvad der hives ombord. Regeringen har allerede søsat et projekt af denne art.

Jeg ved godt, at man ikke kan installere kameraer på alle danske fartøjer i morgen. Men så må der prioriteres.

Myndighederne kan passende begynde med at sætte kameraer på fartøjer, der fisker i havområder, der huser bestande der er fisket helt i bund og hvor der oven i købet foregår omfattende ulovligt fiskeri.

Sådan et område er Kattegat!

Der skal handles nu! Torskebestanden i Kattegat er i knæ, og der foregår tydeligvis derudover omfattende piratfiskeri oveni. Det er en dødsensfarlig cocktail, og opskriften på sikker deroute af vores havområder og fiskebestande.

Danmarks Fiskeriforening skal sætte handling bag ordene

Igennem længere tide er Greenpeace løbende blevet tippet om ulovligt fiskeri foregående primært fra Gilleleje havn. Det ulovlige fiskeri har ifølge de tip, jeg har fået, foregået både i Øresund, ved ulovlige landinger og ved fiskeri i et område, der er fredet for at beskytte torsken i Kattegat, der er faretruende tæt på kollaps.

Det er ikke nyt for Fiskerikontrollen, at der foregår ulovligheder i dette område, heller ikke for den svenske kystvagt og det er heller ingen hemmelighed i Gilleleje. Vi har filmet 4 fartøjer, der lå inde i det fredede område og trawlede – og de kunne se hinanden.

Alle ved altså det foregår. Hvad der mangler er politisk handling for at stoppe det.

For selvom fiskerikontrollen faktisk fanger piratfiskerne, når de er på rov i det fredede område – ja så fortsætter det ulovlige fiskeri tydeligvis. Der er brug for større bøde, bedre overvågning og en mulighed for fiskerikontrollen til at fratage fiskerne deres licenser, hvis de gang på gang fanger dem i ulovligheder.

Det er sørgeligt at læse de udmeldinger, der kommer fra fiskere i Gilleleje og formanden for Danmarks fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. De forsøger i et desperat forsøg på at fraskrive sig et ansvar at skyde torskens dramatiske tilbagegang på klimaforhold og miljøpåvirkninger.

De taler imod bedrevidende, for de ved udmærket godt at det ikke er rigtigt! Hovedårsagen til, at der næsten ikke er torsk at finde i Kattegat er: fiskeriet. Det siger biologerne og det ved fiskerne.

Fiskeriet er simpelthen hovedsynderen, og bundtrawling i særdeleshed.

Bundtrawling er nemlig intet mindre end en katastrofe både for økosystemet og fiskeriet. Det blev påvist i en rapport fra EU Parlamentet så sent som i maj i år.

Rapporten fastslog, at fiskebestandene og torsken har det meget bedre i Øresund end i Kattegat simpelthen fordi der ikke trawles. Og fiskerne vil vel ikke påstå, at miljøet er så markant anderledes i de to naboområder, at det kan forklare den store forskel i bestandenes tilstand!

Hvis formanden for Danmarks Fiskeriforening , Svend-Erik Andersen, virkelig “ikke kan acceptere ulovligt fiskeri”, så ser jeg frem til, at Danmarks Fiskeriforening støtter de politiske vinde, der nu blæser, takket være Greenpeace’ afsløringsarbejde i Kattegat, og arbejder for højere straffe og større sanktioner for piratfiskere!

Eller vil Danmarks Fiskeriforening lade piratfiskerne grine hele vejen hen til banken, imens den sidste torsk forsvinder fra Kattegat?

Jeg arbejder for at beskytte vores havområder og de dyr, der lever der. Inklusiv torsken. Jeg kan simpelthen ikke sidde og se på, at en håndfuld fiskere fra Gilleleje åbenbart er rystende ligeglade med, fiskebestanden i Kattegat. Kattegat torsken er en del af økosystemet, forsvinder den, ændrer økosystemet sig drastisk.

Greenpeace sejrer ved svensk domstol

Sidste år lagde Greenpeace 203 sten på havets bund i Kattegat for at beskytte havbunden og de dyr der lever der imod bundtrawling.

Den højeste miljøret i Sverige – miljøhøjesteretten, har nu endeligt afgjort at stenene beskytter området, og at aktionen derfor var lovlig.
Nu må den danske regering – med miljøminister Karen Ellemand og fødevareminister Henrik Høegh i spidsen – tage ansvaret for at beskytte de danske havområder. Ikke bare imod bundtrawling, men også imod alle de andre trusler så som overfiskeri, iltsvind og giftige kemikalier.

Det er glædeligt, at Greenpeace nu har rettens ord for, at vi gjorde det rigtige med vores sten i Kattegat sidste år. Men det er en så uendelig lille del af havet, 203 sten kan beskytte, og vores hav har desværre akut brug for kunstigt åndedræt, det gisper nemlig efter vejret.
Desværre har den danske regeringen intet gjort for at komme vores hav og de dyr der lever der til undsætning.

Af de 8 marine naturtyper der optræder på EU’s habitatdirektiv fra 1992 vurderes de alle til at være i dårlig stand, torsken i Kattegat er en af de mest truede bestande i Europa og ålen er ved at forsvinde fra vores farvande. Samtidig kæmper havet med alt for mange næringssalte og iltsvind.
For at få et sundt og produktivt hav og fisk på bordet også i fremtiden, er det simpelthen nødvendigt at beskytte store dele af havet i fuldt beskyttede ”no take” zoner.

Derfor bør fødevareminister Henrik Høegh og miljøminister Karen Ellemand i de kommende naturplaner for vores havområder, sørge for at netop sådanne områder bliver en realitet.

Godt Eva Kjer Hansen – men stop ikke her!

Torsken i Kattegat har det elendigt! Det er faktisk en af de fiskebestande i Europa, der har det værst. Derfor er det godt, at Eva Kjer Hansen står fast på, at den plan, der er for genopretning af torsk i Kattegat følges.

Til trods for, at hun er under enormt pres fra både Danmarks Fiskeriforening og formanden for Læsø fiskeriforening for, at der skal gives flere dage til at fiske i, vakler ministeren heldigvis ikke.

Det er godt, at fødevareministeren forsvarer torskegenopretningsplanen, men for at rette op på års katastrofal forvaltning, trawlfiskeri og overudnyttelse er der også brug for, at Eva Kjer Hansen beskytter flere vigtige habitater for blandt andre torsk, og ikke mindst at hun sørger for en fuld beskyttelse af Natura 2000-områderne imod fiskeri.

Kattegattorsken er også grunden til at Danmark og Sverige i 2008 blev enige om at lukke et område i Kattegat fra 1. januar 2009 i en foreløbig periode på tre år. Det er netop sådanne tiltag, der er brug for i Kattegat, der i årevis har været hjemsted for et kraftigt overfiskeri, der på ingen måde har kunnet stå mål med den tilgængelige resource.

Torsken i Kattegat har simpelthen brug for et mindre fiskeri og for, at der lukkes områder permanent for, at bestanden kan komme sig. I Norge er bestanden af kysttorsk i tilbagegang. Her mener forskningschefen for Havforskningsinstituttet, at den ”fredning” isen giver, kan gå hen at blive kysttorskens redning – simpelthen fordi torsken på grund af isen får fred på gydepladserne fra blandt andet fiskeri.

Så det er bare med at komme i gang med at beskytte områder på havet, hellere i dag end i morgen, så der også er fisk til de kommende generationer af forbrugere og fiskere.

Retten forsvarer miljøødelæggelse

Vores sten-aktion fra Sild Rev ved Tyskland fra 2008 endte i retten. Og tabte. Det er oprørende. For det er ikke bare Greenpeace, der har tabt, men også havet.

Da vi sænkede 320 store sten ned på bunden af vandet omkring Sild Rev forrige sommer, var det for at beskytte området mod bundtrawl. Området er en havpark udpeget af den tyske regering på vegne af EU som et særligt bevaringsværdigt område. Sild Rev er bare lige som de andre havparker kun beskyttede på papiret. Natura 2000-områderne, som havparkerne rettelig hedder, er slet ikke beskyttet i virkeligheden. Og det er det, som retten i Tyskland slår fast med syvtommersøm i sin dom.

Et firma, som tidligere har udvundet sand og grus fra området, gik rettens vej for at søge erstatning, fordi Greenpeace med vores sten-beskyttelse af Sild Rev har bremset deres ødelæggende forehavende. Sand- og grusudvinding fra et bevaringsværdigt område er en skandale, og jeg er stolt over, at vi har stoppet det. Men det er den lokale, tyske domstol altså ikke. Den slog fast, at det var fuldt ud legalt, at firmaet vil fjerne den selvsamme havbund, som havparken er udpeget for at beskytte.

Vi har naturligvis anket dommen, men vi er ikke optimistiske. Og det skyldes, at retten meget præcist udpeger lige nøjagtigt det store hul i havmiljøbeskyttelsen, som Greenpeace kæmper så meget imod. Jeg vil kæmpe videre for at få stoppet de huller -- i den tyske såvel som den danske lovgivning. Uanset at vi nu står til at skulle betale erstatning til et firma, der arbejder for det modsatte.

Danmark dumper på grund af trawlfiskeri

Bundtrawl er ekstremt ødelæggende og noget, jeg og Greenpeace har arbejdet intensivt imod i mange år. Det samme kan ikke siges om ministeren for fødevarer og fiskeri, Eva Kjer Hansen. Blandt andet derfor havner den danske miljøindsats på en 32. plads. Island er på førstepladsen og Sverige på fjerdepladsen, mens vi – et tidligere foregangsland – skraber rundt sammen med lande som Peru og Salvador.

Det kommer ikke bag på mig. Der er stort set ingen restriktioner for trawlfiskeriet i Danmark i dag med udgangspunkt i naturbeskyttelse. Fødevareministeren lever simpelthen ikke op til det ansvar, hun har fået af EU: At passe på, at fiskeriet ikke ødelægger vores stenrev og tangskove og drukner marsvin i net.

Det er glædeligt, at fødevareminister Eva Kjer Hansen i artiklen i Politiken erkender, at det danske trawlfiskeri kan være et problem. Jeg håber så bare, at den erkendelse følger med fødevareministeren, når hun om kort tid skal sørge for, at naturen i de marine natura 2000-områder beskyttes imod blandt andet trawlfiskeri.  For der er brug for, at Eva Kjer Hansen sætter en effektiv stopper for fiskeri i de områder, der indeholder de største naturværdier. Det er simpelthen den eneste måde at redde dan danske havnatur på.