Olieudvinding i Arktis skal lægges på is

Olie blandet med is besværliggøre oprydningsarbejdet i Norge.

En mindre olieudslip i Norge få timer fra Oslo har givet sved på panden hos beredskabsstyrken. Tilfrosset farvand har vanskeliggjort oprydningen. Nu må olieindustrien forstå, at når vi og andre fortæller dem, at olieudvinding i Arktis er hul i hovedet, så er det altså ikke for sjov.

Sent torsdag aften modtog vi beskeden om, at et fragtskib med navnet Godafoss var gået på grund i norsk farvand, og at det lækkede olie fra to af dets i alt tre brændstoftanke. Mine tanker faldt hurtigt på billederne fra diverse olieudslip gennem årene; Exxon Valdez i Alaska for 20 år siden, BP-katastrofen i Den Mexicanske Golf i fjor og det kinesiske olieudslip i Dalian i sommers for at nævne nogle af dem. Selvom de første meldinger fortalte, at potentielt set kunne 500 tons olie slippe ud fra Godafoss to ødelagte tanke, så tyder det nu på, at vi slipper for en gentagelse af de skrækscenarier, som jeg nævnte ovenfor. Alligevel har olieudslippet i Norge, der fandt sted midt i en nationalparken ud for Hvaler, understreget, at olieudvinding i Arktis er rent hasardspil.

At brændstofudslippet fra Godafoss ikke har haft alvorligere konsekvenser skyldes først og fremmest, at kystvagt, kystverk og kommunen har foretaget en beundringsværdig indsats, fortæller mine norske kollegaer mig. Alligevel har der været problemer, fordi dele af farvandet er helt eller delvist frosset til. Isflager driver ind i olien og besværliggøre således oprydningen, olien flyder under isen og gør det vanskeligt at følge udslippet, olie der har blandet sig med isen skal hentes op med gravkoer, og sidst men ikke mindst forværre det kolde vand belastningen på indsatsstyrken.

Disse problemer er vanskelige at løse blot få timer fra Oslo. Alligevel forsøger olieindustrien at overbevise os om, at deres beredskab vil være mere end tilstrækkeligt til at løse et udslip i arktiske egne, hvor nogle havområder er tilfrosset i flere måneder af året. Olieudvinding i Arktis er ikke en god idé, det er en rigtig skidt idé.

50 milliarder i bøde for oliesvineri

Olieselskabet Chevron blev i mandags idømt en bøde på 50 milliarder kroner for omfattende oliesvineri i Equador. Det var Texaco, der senere er blevet opkøbt af Chevron, der i årene 1964 – 1992 var skyld i, at næsten 70 milliarder liter olie og knap 70 millioner liter giftigt produktionsvand blev ledt lige ud i Amazonregnskoven og i floderne.

Den store forurening skyldes, at Texaco i sin tid i Ecuador brugte det billigst mulige materiel, og opererede uden hensyn til naturen og de mennesker der levede i skoven, og som var afhængige af rene floder og skovområder for at overleve.

Texaco, og efter overtagelsen Chevron, har siden sagens start i 1993 forsøgt at løbe fra sit ansvar. Argumenterne har været mange og farverige – bl.a. at Chevron skulle være fritaget for ansvar fordi Texaco betalte 40 millioner dollars til oprydning, før det blev købt af Chevron og direkte afviser, at forureningen skulle have forsaget nogen skade på området.

Oliefirmaer trækker sager i langdrag

Afgørelsen er en milepæl i en sag, der har kørt i over 18 år, men sagen slutter formodentlig ikke her. Chevron har tænkt sig at anke sagen, som de mener er et fupnummer.

Historisk ved man, at sådanne sager kan trække ud i årevis. For eksempel lykkedes det Exxon mobil at trække sagen om betaling for Exxon Valdezz ulykken i 1989 i langdrag med appel efter appel.

BP, Statoil og Mærsk er ingen undtagelse

Den 20. april 2010 eksploderede BP boreplatformen Deepwater Horizon. 11 arbejdere mistede livet, og efterfølgende løb over 800 millioner liter olie ud i Den Mexicanske Golf

I bund og grund er olieselskaber folk, der vil tjene penge, og hvis de kan løbe om hjørner med sikkerheden for højere profit, så gør de det. Det har vi set i forbindelse med ulykken i den Den Mexicanske Golf, hvor Det Hvide Hus’ ‘Oil Spill Commission’ i deres rapport konkluderede: “Whether purposeful or not, many of the decisions that BP, Halliburton, and Transocean made that increased the risk of the Macondo blowout clearly saved those companies significant time (and money)”

Forleden blev det statsejede norske olieselskab Statoil slæbt i retten, fordi det angiveligt har forbrudt sig mod en række vandregulativer i forbindelse med dets tjæresandsaktiviteter i Canada.

Og også herhjemme er den gal, hvor Mærsk i Nordsøen senest i en række avisartikler, er blevet beskyldt for at udlede for meget olie med borevandet, med vilje at have presset rensesystemerne over evne, samt advare internt når et miljøfly var på vej.

Disse katastrofale konsekvenser kan vi kun undgå, hvis vi gør os fri af vores afhængighed af fossile brændstoffer. De skruppelløse og profitsøgende oliefirmaer tilbyder os kun problemer. Derfor må brugen af fossile brændsler hurtigst muligt bringes til ophør.

Greenpeace vinder World Press Photo pris

En mand forsøger at redde brandmanden Zhang Liang, men Zhang drukner under redningsaktionen i olie fra udslippet

Lu Guang arbejdede som fotograf for Greenpeace under olieudslippet i Dalian, Kina, i sommers. Her dokumenterede Lu Guang katastrofens omfang og herunder en kinesisk brandmand, Zhang Liang, der omkom mens han udførte sit arbejde – oprydning efter et olieudslip fra to eksploderede rørledninger den 16. juli 2010.

Det billede vandt idag bronze i verdens største fotokonkurrence World Press Photo. Medaljen faldt i den mest prestigefyldte kategori  ’Spot News Stories’ og mig bekendt er det første gang en miljøorganisation vinder i den kategori.

Fotografiet er en hjørnesten i Greenpeaces arbejde, og har generelt altid været et stærkt kommunikationsværktøj. Det er imidlertid sjældent, at vores billeder bærer et glædeligt budskab med sig. Lu Guangs billeder er ingen undtagelse. Menneskets afhængighed af fossile brændstoffer har kostet mere end denne brandmands liv.Den 20. april 2010 eksploderede olieplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, hvor 11 medarbejdere mistede livet. Eksplosionen førte til et udslip på over 800 millioner liter olie.

Vi håber, at denne pris og Lu Guangs billeder vil bidrage til at holde fokus på de katastrofale konsekvenser, som vores afhængighed har. En konsekvens vi kun undgår, hvis vi gør os fri af de beskidte fossile brændsler.

Det er andet år i træk, at Greenpeace vinder i World Press Photo. Sidste år vandt Nick Cobbing en flot andenplads i kategorien Nature.

Endnu en ulykke i Den Mexicanske Golf

Der er gået mindre end 24 timer siden, at de fire aktivister fra Greenpeace måtte afbryde deres blokering af boreriggen Stena Don i Baffinbugten ud for Grønlands vestkyst, og blev anholdt af politiet, til at vi modtager nyheden om en eksplosion på en borerig i Den Mexicanske Golf. Eksplosionen bragte 13 ansatte i alvorlig fare og et oliespil der har spredt sig på over én km er indtil videre blevet observeret. Hvis platformen ikke for tiden havde været under ombygning, så kunne konsekvenserne have været langt større.

Mariner Energys boreplatform, Vermilion 380, står i flammer i Den Mexicanske Golf. © Greenpeace / Andy Levin

Flere steder er vores fredelige protest i Baffinbugten blevet betragtet som gemen kriminalitet, og som et forsøg på at nægte Grønland deres mulighed for økonomisk udvikling. Intet kunne være længere fra sandheden. Eksplosionen på BP’s boreplatform tilbage i april, der sendte 11 arbejdere i døden og over 750 millioner liter olie ud i Den Mexicanske Golf, var på mange måder et ’wake-up call’. Og vi så igen – i går – at ulykken ikke er enestående. Ifølge det amerikanske Bureau of Ocean Energy Management, Regulation and Enforcement har der inden for de seneste 10 år været 858 brænde og eksplosioner.

Mens politikere i USA, Grønland og mange andre steder altid lover, at sikkerheden er i top, sker det altså igen. Offshore ulykker er uundgåelige. I Den Mexicanske Golf såvel som i Arktis. Derfor var det hverken økonomisk undertrykkelse eller gemen kriminalitet, da Greenpeace søsatte den fredelige protest mod Cairns boringer i Baffinbugten. Det var en nødvendig protest. En protest på vegne naturen og dyrelivet i Arktis og på vegne af de millioner af mennesker, der allerede nu lider under klimaforandringerne. Vores globale klima er i rasende fart på vej mod en uoprettelig skade. Vi kan kun tåle at brænde 25 % af de allerede kendte olie-, kul- og gasreserver af, hvis vi skal forhindre klimaet fra at gå amok.

På trods af løfter fra olieindustrien og regeringer verden over, så får olieselskaberne lov til at køre videre som om intet var hent. Business af usual. Og derfor er der brug for protester som den mod Cairn.

I Grønland forsikrer både Cairn og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, at Cairns boringer ikke sker på samme dybder, hvor BP-ulykken indtraf, og dermed ikke udgør samme sikkerhedsrisiko. I går så vi med alt tydelighed, at lavere dybder ikke er en garanti for sikker olieboring. Ulykken indtraf på Mariner Energys boreplatform, der borer på blot lidt over 100 meters dybde.

Hjælp British Petroleum med et nyt logo

Vores kollegaer i Storbritannien har startet en konkurrence, der skal hjælpe BP med et nyt logo. For ærlig talt så er det nuværende flotte og grønne logo vist en anelse misvisende. For et par år siden rebrandede BP dem selv under sloganet ’beyond petroleum’ – det kostede svimlende summer. Det resulterede bl.a. i det velkendte logo, der minder lidt om en grøn og gul blomst, men i virkeligheden er der ingen forbindelse mellem blomsten og fx BP’s smadren rundt i den canadiske vildmark.

Luftfoto af en tjæresandsmine i Canada, hvor bl.a. BP er involveret i den beskidte olieudvinding.

For et par uger siden valgte Greenpeace at rebrande BP i overensstemmelse med deres virkelige virke. For BP er ikke ’beyond petroleum’ – hvilket deres fatale opførelse ude i den Mexicanske Gulf giver et udmærket billede af. Olieudslippet fra Deeepwater Horizon er nu det værste i USA’s historie og en miljøkatastrofe af ufattelige dimensioner. BP er British Polluters!

Denne greenwash må høre op, og vi har brug for din hjælp. Derfor afholder Greenpeace en konkurrence, hvor du kan rebrande BP og give dem et ny logo. Konkurrencen løber til den 28. juni 2010 – læs mere og tilføj dit logo her. Alle de indsendte forslag lægges på flickr.

Arktis skånet et år

Nu er min dag reddet. Jeg har lige læst, at Obama-administrationen har besluttet at udsætte Shell’s planlagte boringer i Arktis et år. Det er en skøn nyhed, og det giver os og de andre miljøorganisationer et år mere til at bremse olieboringer i Arktis mere permanent. Shell har 16 olielicenser i Arktis og skulle have begyndt boringerne i juli.

Shell vil bore i et område, der er så sårbart, at USA har indført forbud mod fiskeriaktivitet. Havområdet er dækket af is mellem seks og ni måneder om året. Hvis der sker et uheld deroppe, vil responstiden være væsentligt længere og beredskabet væsentligt svagere end i Den Mexicanske Golf – og effekten af olien langt værre på grund af kulden. Det er en risiko, vi ikke kan acceptere. Der skal ikke bores efter olie i Arktis. Punktum.

Aktivister hilste forleden Obama-administrationens udsendte i Luisiana velkommen med et aktion på et af de boreskibe, Shell vil sende til Arktis.

Danmark vil ligesom USA også gerne bore i Arktis og det samme vil de tre andre lande med grænser til Arktis; Norge, Rusland og Canada. De fem lande forsøger at indbilde resten af Det Arktiske Råd, der i øvrigt mødes i dag i København,  at det er helt naturligt, at de fem mødes fra tid til anden bag lukkede døre og deler kagen.

Og Arktis er en meget attraktiv kage; Klimaforandringerne får isen til at smelte og det giver adgang til olie, gas og store fiskebestande. Samt mulighed for skibstrafik i stor stil. Det er klart, at Danmark gerne vil have sin del af kagen – men Danmark skal ignorere olietørsten og i stedet begynde at arbejde på et midlertidigt forbud mod al industriel aktivitet i Arktis. Vi skal have meget bedre styr på området og naturen, vi skal have lovgivning og miljøbeskyttelse på plads og vi skal have verdenssamfundet ind over – ikke bare de fem lande, der er mere styret af grådighed end af ønsket om klodens bedste. Arktis er et fødekammer for hele verdens have og et afgørende køleelement for hele planetens klima. Det er alt for vigtigt til at lade fem grådige lande afgøre dets skæbne alene.

Men i dag skal vi glædes. USA har givet Arktis ét år mere uden nye olieboringer. Nu må Danmark følge op og lige som USA lære af katastrofen i Den Mexicanske Golf. Arktis skal beskyttes.