Forsigtighedsprincip på Børsen?

Idag fremlægger Cairn, det britiske olieselskab, der lige nu borer efter olie i farvandet ud for Diskoøen ved Grønlands vestlyst og som jeg kan holde øje med gennem koøjet på min kahyt på Esperanza, halvårsregnskab. Men allerede igår kunne Guardian røbe, at Cairn har fundet tegn på olie i de to første boringer. For nyligt valgte Cairn at sælge halvdelen af sine licenser i Indien for i stedet at kunne investere massivt i Grønland.

Esperanza holder vagt ved Cairns to risikable olieboringer ved Grønland

Hvis det er korrekt, at der er fundet olie, så er det triste nyheder. Et oliefund her i Grønland vil sætte gang i en omfattende arktisk oliejagt, der ikke alene vil være en trussel for det sårbare, arktiske miljø, men som også vil mindske chancen for at forhindre de værste konsekvenser af klimakrisen.

De miljømæssige konsekvenser ved et olie-udslip i Arktis er katastrofale. BP-udslippet i Den Mexicanske Golf har vist, hvad der kan ske, og i et arktisk område som lige her i Baffinbugten ud for Aasiaat vil konsekvenserne være værre og oprydningsmulighederne meget færre. Et olieudslip kunne ødelægge ikke bare den grønlandske natur, men også fiskeri og fangstmuligheder, som stadig udgør 80 % af de grønlandske eksportindtægter.

Verden bliver nødt til at komme ud over sin ekstreme afhængighed af olie og andre fossile brændsler og i stedet for satse på rene teknologier hurtigst muligt. En oliejagt i Arktis er den helt forkerte retning. Hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under to grader, som de fleste lande er enige om, så kan vi kun tillade os af bruge en fjerdedel af de reserver af fossile brændsler, vi allerede har fundet. Der er altså slet ingen grund til at lede efter mere.

Idag står i pengenes tegn. Wall Street og børser verden rundt skal forholde sig til Cairns halvårsregnskab og vurdere om de tror på Cairns store satsning i Grønland. Jeg håber, at i det mindste nogle af aktiejakkesættene husker billederne fra BP-katastrofen i Den Mexicanske Golf. Det ville være fantastisk, hvis Børsen husker forsigtighedsprincippet og ikke bare belønner Cairns store risikovillighed. For Cairn tager ikke kun en risiko på egne vegne, men spiller hazard med hele Grønlands fremtid.

Status efter tre måneders olievanvid!

I dag er det tre måneder siden at BPs boreplatform Deepwater Horizon sprang, for to dage senere at synke ned på bunden af den Mexicanske Golf. 11 mennesker døde, og der er siden fosset mere end 500 millioner liter olie ud i golfen.

Der strømmer i skrivende stund ingen olie du i den Mexicanske Golf, men det betyder bestemt ikke at vi på denne tre månedsdag skal fejre BP. Tværtimod. Hvad vi kan bruge dagen til, er at gøre status over dele af hele denne ulykkelige historie.

Status er, at olien allerede har haft store konsekvenser for dyr, natur og mennesker i og omkring den Mexicanske Golf, og vil få det mange år fremover.

BP spredt 7 millioner liter af opløsningsmidlet Corexit, der ikke bare er giftigt, men faktisk mere giftigt end andre opløsningsmidler på markedet.

BP har i en storstile indsats været på tur rundt i det sydlige USA og tilbudt forskere at forske i de konsekvenser, der er på grund af olien. Problemet er bare, at hvis man arbejder for BP, så må man ikke diskuterer sine resultater med andre, og man må heller ikke offentliggøre sine resultater de første tre år! I den forbindelse kan jeg dog lige nævne at Greenpeace i begyndelsen af august sender et skib til området, for i samarbejde med uafhængige forskere at dokumentere konsekvenserne af oliekatastrofen.

35 % af den Mexicanske golf er lukket for fiskeri.

Og sidst med ikke mindst at i jagten på hurtig profit så BP stort på sikkerheden, med dette katastrofale olieudslip til følge.

Jeg befinder mig lige nu i det sydlige USA, og i dag besøgte jeg Institute for Marine Mammal Studies. De har siden oliekatastrofen været hovedansvarlige for at rengøre olieindsmurte delfiner og skildpadder, samt obducere døde dyr for at finde ud af hvad de var døde af.

Jeg talte med Moby A. Solangi, der er direktør for stedet. Han kunne fortælle, at antallet af døde skildpadder, der bliver bragt ind, er over tidoblet siden oliekatastrofen begyndte.
Siden oliekatastrofen indtraf, er 472 skildpadder fundet døde. Derudover er der blevet fundet 154 skildpadder der var smurt ind i olie.

Moby A. Solangi kunne dog fortælle, at disse tal højest sandsynligt er meget langt fra de virkelige tal. For langt størstedelen af de områder, hvor skildpadderne skyller op, er svært fremkommelige, og dermed er der lille sandsynlighed for, at de døde dyr nogensinde bliver fundet, og dermed tælles med i statistikken.

Man kan stadig ikke med sikkerhed sige, hvad der var årsag til ulykken på boreplatformen DeepwaterHorizon, men en ting kan jeg sige med sikkerhed. Så længe der bores efter olie på havet vil vi se sådanne ulykker som vi lige nu oplever i den Mexicanske Golf, med tusindvis af døde fugle, delfiner og skildpadder som konsekvens.

Her er det ikke kun BP, der er skurken. Skurken er alle de regeringer og ledere, der tillader olieboringer og de regeringer og leder, der ikke arbejder målrettet for at for at vi bliver uafhængige af fossile brændsler.

Kun ved at omstille til vedvarende energikilder kan vi redde vores havmiljø fra en ny Deepwater katastrofe og bremse klimaforandringer.

Den næste Deepwater Horizon

Det er midlertidigt lykkedes at stoppe olien fra at strømme ud i den mexicanske golf. Men der er altså udelukkende tale om et midlertidigt stop, og der er endnu ingen, der kan sige, hvornår olieudslippet kan stoppes endeligt.

Hvad man derimod kan sige noget om, er de ufattelige skader, som BP’s sløseri med sikkerheden og BP’s stort set manglende beredskabsplan har betydet for dyrelivet i den Mexicanske Golf og for de mennesker, der lever her.
Fiskeriet er lukket, tusindvis af mennesker står uden arbejde, døde fugle og skildpadder skyller op på strandene og store vådområde og mangroveskove risikere helt at forsvinde.
Jeg befinder mig lige nu i Gulfport, Mississippi, en af de stater, der er blevet ramt af olien fra BP’s løbske oliebrønd.
I går da vi sejlede ud på havet, sprang delfinerne omkring os. Under normale omstændigheder ville det syn have spredt glæde, men nu var det anderledes. For vi vidste, og kunne se, at vandet var fyldt med olie.
I skrivende stund bores der efter olie vest for Grønland i den sydlige Baffin bugt. I Baffin-bugten lever der narhvaler, hvidhvaler, hvalrosser, sæler, utallige fisk og fugle, og i den nordlige del af Baffin bugten er der også isbjørne.

Kommer disse dyr også til at svømme i olie i fremtiden ligesom delfinerne i den Mexicanske Golf? Vil den næste Deepwater Horizon-katastrofe ske ved Grønland?
Meldingerne fra myndighederne er, at den bedste teknologi anvendes for at undgå uheld. Men samtidig skriver myndighederne også, at denne teknologi anvendes for at minimere risikoen for uheld. Og det er  jo netop det, der er pointen. Der vil altid være en risiko, når man borer efter olie.

Efterfølgende transport af olie væk fra Grønland vil også være farlig for naturen. Folk med stor erfaring i søfart i de grønlandske farvande kalder det en ”kæmpe havmiljørisiko”  at sejle med olie i disse farvande.
Risikoen for en oliekatastrofe ved Grønland og i Arktis som sådan er simpelthen alt for stor til, at det på nogen måde kan forsvares at bore efter olie der. Derfor må Arktis fredes med det samme. Vi må ikke løbe den risiko med havets natur!

BP tester i skrivende stund trykket i brønden. Et for lavt tryk kan i værste fald betyde at brønden er i stykker, hvilket kan betyde, at en endelig forsegling kan blive svær at udføre. Indtil videre fortsætter testene i yderligere 24 timer.

Hvis olieudslippet var i min baghave…

Omfanget af BP’s olieudslip i Den Mexicanske Golf er nok svært forståeligt for de fleste – i hvert fald for mig. Der slipper et sted mellem 35 og 60.000 tønder olie – eller 9,5 millioner liter – ud om dagen! Jeg faldt forleden dag over en hjemmeside, hvor man kan taste en by ind og se, hvor stort et område udslippet ville dække, hvis udslippet var sket der. Hvis udslippet var sket i København, ville det dække Århus samt en god bid af Sydsverige:

Det har virkelig sat tingene i perspektiv for mit vedkommende. Vores have og vores miljø har ikke råd til sådanne fejltagelser, og der er kun en løsning: Vedvarende energi. Obama lovede i hans tale til nationen omstilling til rene energikilder, men som Jon Stewart så fint påpegede, så er Obama den ottende præsident, der har lovet det, uden at det er blevet fulgt op af reel handling. Klimaet og havene har ikke råd til endnu en præsidents tomme løfter.

Karen Ellemanns tomme snak

“Miljøministre tager ansvar for miljøet i Arktis” er overskriften på en pressemeddelelse, der netop er sendt ud fra miljøministeriet. Ved nærmere læsning står det dog desværre lysende klart, at det endnu engang er tom snak fra den danske miljøminister Karen Ellemann.

Længere nede i pressemeddelelsen fremgår det nemlig, at det Karen Ellemann mener, er at de Arktiske lande skal samarbejde, når der for eksempel skal udvindes olie i Arktis. Sådan at det sårbare havmiljø beskyttes.

Hvordan kan en minister – der skulle være miljøets minister – dog komme med sådan en udmelding? Kære Karen Ellemann: Olie kan ikke udvindes i Arktis på en sådan måde at naturen ikke skades. Hvis der åbnes op for olieboringer i Arktis, er det kun et spørgsmål om tid, før at der sker en katastrofe som den vi alle i disse dage følger i den Mexicanske golf.
Hvis det eneste den enorme olieulykke i den Mexicanske golf kan lære verdens ledere og beslutningstagere er, at der er brug for mere sikkerhed når der bores efter olie, har vi jo på forhånd tabt.

Hvad der er brug for er visionære ledere, der kan tage de rette valg hen imod en fossilfri fremtid. En vej vi sagtens kan gå, hvis der var politisk vilje til det.  Verden har ikke brug for ministre som Karen Ellemann, der blot taler om øget sikkerhed og en fortsættelse af nuværende praksis.
Der er ikke brug for ekstra sikkerhed. Der er brug for et forbud imod udvinding af olie i Arktis. Det mener blandt andet både den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, og den arktiske organisation for inuitter i Grønland, Canada, Alaska og Rusland, ICC.
Med denne seneste udmelding fra miljøminister Karen Ellemann, kan hun nu passende danne makkerskab med klimaminister Lykke Friis, der i går til information udtalte, at hun i høj grad vil olieindustrien. Vi kan vel næsten sige, at vi har fået den tvivlsomme ære at fået to oliesøstre i regering.

Stop olievanviddet!

Olien fosser fortsat ud i Den Mexicanske Golf og har gjort det i nu 7 uger! 7 uger, hvor der i værste fald er fosset op til 4 millioner liter olie ud i døgnet. Ulykken i Den Mexicanske Golf bør få magthavere og beslutningstagere til at vågne op. Udvinding af olie skal afvikles – ikke udvikles!

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN bekendtgjorde den 7. juni, at der bør være et globalt forbud imod olie og gasudvinding i følsomme områder samt i polare egne.

Greenpeace er fuldstændig enig i denne udmelding. Vi kan ikke stole på olieindustrien – så enkelt er det. Netop derfor skal de ikke have adgang til nogle af vores mest følsomme naturområder, der er tilbage i verden.

BP har i den grad sløset med sikkerheden – ikke bare i Den Mexicanske Golf, men alle steder de opererer. Shell står bag massive ødelæggelser i blandt andet Nigeria.

I Den Mexicanske Golf slår olien pelikaner, skildpadder og hvaler ihjel, og fisk svømmer i en cocktail af olie og de hundrede millioner liter af det opløsningsmiddel, som BP bruger til at opløse olien.  Et opløsningsmiddel som BP er blevet pålagt at stoppe brugen af, da det er direkte giftigt. Et påbud BP har nægtet at følge.

I fremtiden er det pinedød nødvendigt at have visionære magthavere, der kan se, at olie ikke er vejen frem. Ikke magthavere som klimaminister Lykke Friis, der i går er citeret for at sige at ” Vi vil den her industri i høj grad” – om olieindustrien.

Der skal nytænkning til. Ikke i morgen eller i 2020 – der skal nytænkning til nu. Og det er muligt at få en verden fri af fossile brændstoffer – så det er bare at komme i gang.

Hjælp British Petroleum med et nyt logo

Vores kollegaer i Storbritannien har startet en konkurrence, der skal hjælpe BP med et nyt logo. For ærlig talt så er det nuværende flotte og grønne logo vist en anelse misvisende. For et par år siden rebrandede BP dem selv under sloganet ’beyond petroleum’ – det kostede svimlende summer. Det resulterede bl.a. i det velkendte logo, der minder lidt om en grøn og gul blomst, men i virkeligheden er der ingen forbindelse mellem blomsten og fx BP’s smadren rundt i den canadiske vildmark.

Luftfoto af en tjæresandsmine i Canada, hvor bl.a. BP er involveret i den beskidte olieudvinding.

For et par uger siden valgte Greenpeace at rebrande BP i overensstemmelse med deres virkelige virke. For BP er ikke ’beyond petroleum’ – hvilket deres fatale opførelse ude i den Mexicanske Gulf giver et udmærket billede af. Olieudslippet fra Deeepwater Horizon er nu det værste i USA’s historie og en miljøkatastrofe af ufattelige dimensioner. BP er British Polluters!

Denne greenwash må høre op, og vi har brug for din hjælp. Derfor afholder Greenpeace en konkurrence, hvor du kan rebrande BP og give dem et ny logo. Konkurrencen løber til den 28. juni 2010 – læs mere og tilføj dit logo her. Alle de indsendte forslag lægges på flickr.

Arktis skånet et år

Nu er min dag reddet. Jeg har lige læst, at Obama-administrationen har besluttet at udsætte Shell’s planlagte boringer i Arktis et år. Det er en skøn nyhed, og det giver os og de andre miljøorganisationer et år mere til at bremse olieboringer i Arktis mere permanent. Shell har 16 olielicenser i Arktis og skulle have begyndt boringerne i juli.

Shell vil bore i et område, der er så sårbart, at USA har indført forbud mod fiskeriaktivitet. Havområdet er dækket af is mellem seks og ni måneder om året. Hvis der sker et uheld deroppe, vil responstiden være væsentligt længere og beredskabet væsentligt svagere end i Den Mexicanske Golf – og effekten af olien langt værre på grund af kulden. Det er en risiko, vi ikke kan acceptere. Der skal ikke bores efter olie i Arktis. Punktum.

Aktivister hilste forleden Obama-administrationens udsendte i Luisiana velkommen med et aktion på et af de boreskibe, Shell vil sende til Arktis.

Danmark vil ligesom USA også gerne bore i Arktis og det samme vil de tre andre lande med grænser til Arktis; Norge, Rusland og Canada. De fem lande forsøger at indbilde resten af Det Arktiske Råd, der i øvrigt mødes i dag i København,  at det er helt naturligt, at de fem mødes fra tid til anden bag lukkede døre og deler kagen.

Og Arktis er en meget attraktiv kage; Klimaforandringerne får isen til at smelte og det giver adgang til olie, gas og store fiskebestande. Samt mulighed for skibstrafik i stor stil. Det er klart, at Danmark gerne vil have sin del af kagen – men Danmark skal ignorere olietørsten og i stedet begynde at arbejde på et midlertidigt forbud mod al industriel aktivitet i Arktis. Vi skal have meget bedre styr på området og naturen, vi skal have lovgivning og miljøbeskyttelse på plads og vi skal have verdenssamfundet ind over – ikke bare de fem lande, der er mere styret af grådighed end af ønsket om klodens bedste. Arktis er et fødekammer for hele verdens have og et afgørende køleelement for hele planetens klima. Det er alt for vigtigt til at lade fem grådige lande afgøre dets skæbne alene.

Men i dag skal vi glædes. USA har givet Arktis ét år mere uden nye olieboringer. Nu må Danmark følge op og lige som USA lære af katastrofen i Den Mexicanske Golf. Arktis skal beskyttes.

BP står for skruppelløs olieprofit

BP er skruppelløse i deres jagt på hurtig profit. Det er BPs uansvarlige virksomhedspolitik, der er skyld i, at Den Mexicanske Golf dagligt forurenes med enorme mængder olie og giftige opløsningsmidler til stor skade for hvaler, fisk, skildpadder, fugle og ikke mindst mennesker i hele området.

BP har ført og fører en politik, der udelukkende har til formål at tjene penge og pleje deres image – i stedet for at operere på forsvarlig vis. BP er intet mindre end en serieforbryder, når det kommer til at sløse med sikkerheden.

Det viser denne ulykke med al ønskelig tydelighed: BP har blandt andet stået bag massivt lobbyarbejde, der har betydet, at et forslag om øget sikkerhed i Den Mexicanske Golf er blevet bremset.

På en høring i den amerikanske kongres i går kom det frem, at det opløsningsmiddel – corexit – BP har brugt op til 2,4 millioner liter af indtil videre er mere giftigt og mindre effektivt end andre opløsningsmidler, der optræder på en liste over godkendte opløsningsmidler fra de amerikanske myndigheder. Der blev samtidig sået tvivl om BPs uafhængighed i forholdet til valget af opløsningsmiddel, fordi BP har et ”forretningsmæssigt forhold” til producenten af det brugte opløsningsmiddel. BP er dog nu blevet pålagt at skifte corexit ud.

På samme høring kom det frem, at den eksploderede boreplatform – Deepwater Horizon – vel nærmest kan betegnes som værende stående under bekvemmelighedsflag, idet der vejrer et flag fra Marshal- øerne over platformen. Det betyder, at den amerikanske kystvagts inspektioner af platformen har været begrænsede, og at de standarder, platformen skulle opfylde, var mildere end hvis den havde været under amerikansk flag. At platformen er registret på Marshal øerne har også betydet, at inspektionerne fra kystvagten kun har været på  4 – 8 timer, imens inspektioner på amerikanske boreplatforme varer 2-3 uger!

BP har fra ulykkens start i april forsøgt at nedskalere ulykkens omfang. Til at begynde med var der ifølge BP ”kun” 1000 tønder om dagen, der strømmede ud i havet, så var det så alligevel 5000 tønder (800.000 liter) om dagen efter at kystvagten i USA havde været inde over. Nu er BP endelig gået med til at lade uvildige forskere se på optagelserne fra de læk, der er på bunden af Den Mexicanske Golf – og de forskere er kommet frem til helt ubegribelige mængder af olie, der hver dag fosser ud i den mexicanske golf. Op til 5 gange mere end de 800.000 liter om dagen BP dog har indrømmet op til nu.

Vi kan ikke stole på, at olieselskaberne kan håndtere det ansvar, det er, at få lov at operere i vores hav. Alle olieboreplatformene i Den Mexicanske Golf er under ’bekvemmelighedsflag”, så de slipper for de amerikanske sikkerhedsstandarder og igen og igen viser det sig, at pengehensyn bliver prioriteret over sikkerhed og miljøhensyn. Derfor er det fuldstændigt forkasteligt, at nogen kan forestille sig, at vi skal have de selskaber op og ødelægge de i forvejen udsatte og sårbare naturforhold i Arktis. Regeringen bør sætter en stoppe for det oliekapløb, der finder sted i Arktis, i stedet for at bruge al sin energi på at vinde det.