Regeringens naturplaner bryder med EU-lovgivning

I dag afleverer jeg Greenpeace’ høringssvar på regeringens plan for bevarelse og genopretning af havnaturen i Natura 2000-områderne til miljøminister Karen Ellemann. Desværre er regeringen meget langt fra målet om at sikre et godt liv i havet.

Aldrig har der været så få og små fisk i de danske farvande. Men regeringen har ingen planer for at genoprette den hårdt pressede danske havnatur. Derfor bryder regeringen med Karen Ellemann i front med EU-lovgivning – det såkaldte habitatdirektiv – der forpligter Danmark til at genoprette tabt natur i Natura 2000-områderne, og som er EU’s vigtigste værktøj til at beskytte og genoprette den biologiske mangfoldighed.

Regeringen kender udmærket dens forpligtigelser, og hvad planerne burde indeholde, og derfor er det oplæg regeringen kommer med så trist. Naturen i de danske havområder har i årevis været nedprioriteret, og med disse planer fortsætter regeringen bare denne tendens og dermed den grove forsømmelse af havet. Der er ikke skyggen af genopretning af ødelagt natur, som ellers er formålet med planerne.

At jeg skal overrække Greenpeace’ høringssvar samme dag som DR graver frem, at EU-Kommissionen trækker Danmark for EF-Domstolen for brud på vandrammedirektivet, viser blot med alt tydelighed, hvor lidt naturen betyder for den nuværende regering. EF-Domstolen kunne passende slå to fluer med et smæk her, og tilføje brud på habitatdirektivet til anklagepunkterne.

Det er et bragende uambitiøst udspil, som regeringen er kommet med, så kort kan det faktisk siges. I årevis er vi blevet stillet disse planer i udsigt, når vi har spurgt til, hvordan regeringen vil genoprette Danmarks havnatur. Nu er planerne her så, og det står helt klart, at disse planer ikke kommer til at betyde noget som helst for dyr og planter i vores havområder.

Socialdemokraterne foreslår nationalparker på havet

Socialdemokratiet har netop offentliggjort et beslutningsforslag om, at der oprettes en række nationalparker på havet. Sikken en dejlig nyhed. For beskyttede områder på havet virker!

Selv i Øresund der ikke engang er et rigtigt beskyttet område, ser man store positive effekter. Her er der endda ”kun” et forbud imod bundtrawling og ikke alt fiskeri. Øresund har siden 1932 været beskyttet mod bundtrawling, dog ikke af hensyn til naturen, men fordi der er meget skibstrafik. I nabofarvandet Kattegat er torskebestanden svimlende lav, hvor man i Øresund har en naturlig flot bestand.

Og Socialdemokraterne har fat i den lange ende. De ser nemlig oprettelsen af beskyttede områder på havet som en del af en større vision for vores hav, vores fiskebestande og vores havpattedyr, og de ser fordelen i, at der er større områder på havet, der er fuldstændig beskyttet imod skadelige aktiviteter som for eksempel fiskeri.

Det er nytænkning i forhold til den nuværende forvaltning, hvor havets fiskebestande ikke ses som en del af et større økosystem, og en god havnatur som mere eller mindre irrelevant for genopbygningen af overfiskede bestande.

Greenpeace mener, at oprettelsen af beskyttede områder på havet er et essentielt værktøj, hvis livet i havet skal rededes. Derfor arbejder vi også for, at der kommer en fuld beskyttelse af Natura 2000-områderne på havet. Områder der burde være beskyttet, men hvor det i dag for eksempel er fuldt lovligt at trække et stort tungt bundtrawl igennem.

Karen Ellemann får kager til morgenkaffen

En kop dampende varm chai og hjemmebagte småkager formet som torsk, marsvin og søstjerner ventede miljøminister Karen Ellemann (V) og hendes ansatte her til morgen. Ministeren stoppede op og sikrede sig en af hver småkage, mens hun lyttede  på Greenpeace’ krav om, at hun beskytter vores havområder imod bundtrawling og overfiskeri.

Også i går mødte Karen Ellemann Greenpeace. Da hun ankom til en biodiversitetskonference på Århus Universitet mødte hun Greenpeace’ aktivister med bannere, foldere og en underskriftsindsamling.

Aktivisterne vil have Karen Ellemann til at oprette havreservater, der hvor Danmark i dag har udpeget de såkaldte marine Natura 2000-områder. Den danske regering har allerede udpeget 17 % af de danske havområder som værende ”beskyttet” hav. Problemet er bare, at områderne slet ikke er beskyttede i virkeligheden. Det er indtil nu bare flotte streger på et stykke papir, der ikke betyder noget. Det er for eksempel stadig fuldt lovligt at trække et bundtrawl lige ret igennem et ”beskyttet” havområde.

Der er i den grad brug for, at vi beskytter vores havområder. Fiskene forsvinder og naturområder trawles og havet bliver mindre og mindre egnet som levested for dyr og planter. Det vil Greenpeace gerne lave om på, og vi håber, at ministeren sammen med aktivisternes kage og te tager deres budskab om havbeskyttelse alvorligt.

DONG lukker 2 blokke på Enstedværket og Stigsnæsværket – men fyrer mere kul på Avedøreværket

Greenpeace har dokumenteret, at der i mange år har været en stor overkapacitet til elproduktion i Danmark. Der var over 2000 MW unødvendig kapacitet allerede inden den økonomiske nedtur, som har ført til et mindsket el- og energiforbrug de sidste 2 år.

For at få startet udfasningen af de kulfyrede kraftværker, der leverer halvdelen af Danmark elproduktion – gennemførte Greenpeace i 2004 og 2008 to store aktioner på netop Stigsnæsværket og Enstedværket med opfordring til DONG om at skrotte de to kraftværksblokke på henholdsvis 260 MW og 633 MW. Dengang var de begge kulfyrede, men i 2009 var elproduktionen så lille på Stigsnæsværket, at man her valgte at bruge fuelolie i stedet for kul.

Nu har DONG så endelig besluttet at smide de to blokke i mølpose fra 1. januar 2013, og det er både et forståeligt og godt skridt i den rigtige retning. Man skal dog ikke glemme, at der ikke er tale om en egentlig skrotning. De er ”lagt i mølpose” og DONG kan derfor sætte dem i drift igen, hvis de skønner det rentabelt. Lukningen vil ikke nødvendigvis føre til, at kulforbruget til elproduktion vil falde – DONG kan og vil forøge elproduktionen på andre kulfyrede kraftværksblokke.

I det lys skal det derfor ses, at DONG fortsat planlægger at ombygge den i dag kulfri blok 2 på Avedøreværket til at fyre med kul. Endda med Miljøministerens endelige VVM-godkendelse i oktober, til trods af, at denne brændselsomlægning vil kunne føre til et markant forøget kulforbrug på Avedøreværket – og et tilsvarende markant forøget udslip af kviksølv og andre tungmetaller. Det burde miljøministeren have sagt nej til.

Hun har ansvaret for, at Danmark kan leve op til kravene om at tilvejebringe god økologisk tilstand i Natura 2000-områderne, hvoraf et af dem er ”Vestamager og havet syd for” beliggende klods op af Avedøreværket. I dette område har blåmuslinger en kviksølv-koncentration, der i dag er 2,5 til 10 højere end miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota!

Denne nu tilladte ombygning af Avedøre 2 til kul viser, at klima- og energiminister Lykke Friis’s ærinde med til Jyllands-Posten – dagen efter miljøministerens tilladelse – at proklamere, at nu skal kullene ud af kraftværkerne i de store byer og erstattes af biomasse, var et pinligt forsøg på at skjule, at regeringen som sin første handling efter klimakommissionen offentliggjorde sin rapport nu har givet tilladelse til, at DONG kan øge kulforbruget på Avedøreværket med helt op til en faktor 2,8.

Gør fiskerne som det passer dem?

I august kunne Greenpeace afsløre, at fiskere fra Gilleleje systematisk fiskede i et ellers totalfredet område i Kattegat. Afsløringen fik Fødevareminister Henrik Høgh op af stolen, og han har efterfølgende, i samarbejde med de svenske myndigheder, intensiveret overvågningen af området.

Området er fredet for at beskytte den truede Kattegattorsk.

I morgen skal Fødevareminister Henrik Høegh og Miljøminister Karen Ellemann til åbent samråd i Folketingets Miljøudvalg og svare på, hvad de vil gøre for at beskytte naturen i havet, og de dyr der lever der imod fiskeri.

Danmark står nemlig foran at skulle beskytte en række naturområder på havet imod bl.a. ødelæggende fiskeri. Det er naturområder, eller Natura 2000-områder, som de også hedder, der skal beskyttes, fordi der lever marsvin, er boblerev, sandbanker eller stenrev. Altså helt unik natur – en natur, der ifølge Danmarks Miljøundersøgelser faktisk ikke har det særlig godt, og som derfor virkelig trænger til beskyttelse.

Når der indføres fiskerirestriktioner i disse områder for at skåne den sårbare natur, og de dyr der lever der, har fiskerne så tænkt sig at overholde de regler? Og hvordan har myndighederne tænkt sig at kontrollere, om reglerne overhovedet overholdes, når nogle fiskere tydeligvis ikke vil tage vare på naturen og fiskene i havet?

Det er ingen hemmelighed, at fiskerne er imod det totalfredede område i Kattegat.  Er det mon derfor, nogle fiskere ikke respekterer fredningen?

Fiskerne er også af den opfattelse, at ”fiskeriet skal kunne fortsætte uændret, selv om områder udpeges til Natura 2000 områder”

Hvis dette er deres holdning, kan vi så regne med, at de vil overholde de adgangsbegrænsninger, der kommer i disse naturområder? Restriktioner der forhåbentlig vil sikre, at stenrev ikke ødelægges, eller at marsvin drukner i fiskenet?

Det håber jeg, at vi kan regne med.  Ellers må de fiskere, der ikke kan finde ud af at passe på vores fælles natur og de dyr der lever der, simpelthen straffes hårdere, end tilfældet er i dag. Det kunne fx være ved at fratage dem fiskerirettighederne i kortere eller længere perioder.

Er Karen Ellemann naturens kvinde?

De færreste havde troet, at den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen kunne andet end at køre traktor og snakke natur, mens han bød endnu en snæbel velkommen. Men det lykkedes faktisk for Troels Lund at arbejde for stop af import af farligt træ i EU, ligesom han fik sat cocktaileffekter af kemikalier på EU Kommissionens dagsorden.
Det er i det spor, den nye miljøminister Karen Ellemann skal fortsætte, og der er rigeligt at tage fat på. Det lykkedes nemlig overhovedet ikke for Troels Lund at beskytte de danske havområder. Jeg tvivler på, at han overhovedet spejdede derud! Livet i de danske have lider, Danmarks Natura 2000-områder er helt ubeskyttede og flere havparker skal udpeges. Havets natur- og dyreliv lades i stikken til fordel for fiskerierhvervet. Ude af øje, ude af sind? En rigtig miljøminister beskytter også den natur, vi ikke lige ser i hverdagen. Det kræver format, og det tror jeg på, at Karen Ellemann har – indtil andet er bevist, i hvert fald.

Jeg nævnte den tidligere ministers arbejde imod ulovlig import af træ. Typisk træ, der kommer fra unik regnskov, vi alle gerne vil beskytte. Vi ønsker ikke ulovligt fældet træ i soveværelset og på terrassen. Hvis Karen Ellemann ikke kan opnå et forbud i EU, bør hun som minimum fremsætte et forslag til dansk lovgivning på området, som fuldt modsvarer den danske regerings ambitioner til EU-lovgivningen.

Miljøministeren lander på den nye taburet i et særligt år; biodiversitetens år. Verdens lande mødes til oktober i Japan, mens naturen er i krise. Forstærket af klimaeffekterne er alverdens habitater og arter under pres. Mange vil uddø for evigt. Det er en kæmpe udfordring for den nye minister at foretage et grundlæggende eftersyn af danske sektorpolitikker som landbrug, fiskeri, energi og transport. Det er bydende nødvendigt, hvis ellers Danmarks og EU’s mål på den kommende biodiversitetskonference er at stoppe tab af biodiversitet senest i 2020 samt begynde genopretning.
Disse er nogle af de vigtigste udfordringer for Karen Ellemann. Der er nok at tage fat på, og Greenpeace vil fra dag ét holde skarpt øje med, at hun lever op til forventningerne.

Godt Eva Kjer Hansen – men stop ikke her!

Torsken i Kattegat har det elendigt! Det er faktisk en af de fiskebestande i Europa, der har det værst. Derfor er det godt, at Eva Kjer Hansen står fast på, at den plan, der er for genopretning af torsk i Kattegat følges.

Til trods for, at hun er under enormt pres fra både Danmarks Fiskeriforening og formanden for Læsø fiskeriforening for, at der skal gives flere dage til at fiske i, vakler ministeren heldigvis ikke.

Det er godt, at fødevareministeren forsvarer torskegenopretningsplanen, men for at rette op på års katastrofal forvaltning, trawlfiskeri og overudnyttelse er der også brug for, at Eva Kjer Hansen beskytter flere vigtige habitater for blandt andre torsk, og ikke mindst at hun sørger for en fuld beskyttelse af Natura 2000-områderne imod fiskeri.

Kattegattorsken er også grunden til at Danmark og Sverige i 2008 blev enige om at lukke et område i Kattegat fra 1. januar 2009 i en foreløbig periode på tre år. Det er netop sådanne tiltag, der er brug for i Kattegat, der i årevis har været hjemsted for et kraftigt overfiskeri, der på ingen måde har kunnet stå mål med den tilgængelige resource.

Torsken i Kattegat har simpelthen brug for et mindre fiskeri og for, at der lukkes områder permanent for, at bestanden kan komme sig. I Norge er bestanden af kysttorsk i tilbagegang. Her mener forskningschefen for Havforskningsinstituttet, at den ”fredning” isen giver, kan gå hen at blive kysttorskens redning – simpelthen fordi torsken på grund af isen får fred på gydepladserne fra blandt andet fiskeri.

Så det er bare med at komme i gang med at beskytte områder på havet, hellere i dag end i morgen, så der også er fisk til de kommende generationer af forbrugere og fiskere.

Retten forsvarer miljøødelæggelse

Vores sten-aktion fra Sild Rev ved Tyskland fra 2008 endte i retten. Og tabte. Det er oprørende. For det er ikke bare Greenpeace, der har tabt, men også havet.

Da vi sænkede 320 store sten ned på bunden af vandet omkring Sild Rev forrige sommer, var det for at beskytte området mod bundtrawl. Området er en havpark udpeget af den tyske regering på vegne af EU som et særligt bevaringsværdigt område. Sild Rev er bare lige som de andre havparker kun beskyttede på papiret. Natura 2000-områderne, som havparkerne rettelig hedder, er slet ikke beskyttet i virkeligheden. Og det er det, som retten i Tyskland slår fast med syvtommersøm i sin dom.

Et firma, som tidligere har udvundet sand og grus fra området, gik rettens vej for at søge erstatning, fordi Greenpeace med vores sten-beskyttelse af Sild Rev har bremset deres ødelæggende forehavende. Sand- og grusudvinding fra et bevaringsværdigt område er en skandale, og jeg er stolt over, at vi har stoppet det. Men det er den lokale, tyske domstol altså ikke. Den slog fast, at det var fuldt ud legalt, at firmaet vil fjerne den selvsamme havbund, som havparken er udpeget for at beskytte.

Vi har naturligvis anket dommen, men vi er ikke optimistiske. Og det skyldes, at retten meget præcist udpeger lige nøjagtigt det store hul i havmiljøbeskyttelsen, som Greenpeace kæmper så meget imod. Jeg vil kæmpe videre for at få stoppet de huller -- i den tyske såvel som den danske lovgivning. Uanset at vi nu står til at skulle betale erstatning til et firma, der arbejder for det modsatte.

Danmark dumper på grund af trawlfiskeri

Bundtrawl er ekstremt ødelæggende og noget, jeg og Greenpeace har arbejdet intensivt imod i mange år. Det samme kan ikke siges om ministeren for fødevarer og fiskeri, Eva Kjer Hansen. Blandt andet derfor havner den danske miljøindsats på en 32. plads. Island er på førstepladsen og Sverige på fjerdepladsen, mens vi – et tidligere foregangsland – skraber rundt sammen med lande som Peru og Salvador.

Det kommer ikke bag på mig. Der er stort set ingen restriktioner for trawlfiskeriet i Danmark i dag med udgangspunkt i naturbeskyttelse. Fødevareministeren lever simpelthen ikke op til det ansvar, hun har fået af EU: At passe på, at fiskeriet ikke ødelægger vores stenrev og tangskove og drukner marsvin i net.

Det er glædeligt, at fødevareminister Eva Kjer Hansen i artiklen i Politiken erkender, at det danske trawlfiskeri kan være et problem. Jeg håber så bare, at den erkendelse følger med fødevareministeren, når hun om kort tid skal sørge for, at naturen i de marine natura 2000-områder beskyttes imod blandt andet trawlfiskeri.  For der er brug for, at Eva Kjer Hansen sætter en effektiv stopper for fiskeri i de områder, der indeholder de største naturværdier. Det er simpelthen den eneste måde at redde dan danske havnatur på.

Marsvin er stadig ikke beskyttet

I metroXpress står der tirsdag d. 26 januar, at marsvinene skal beskyttes bedre, og det mener miljøminister Troels Lund Poulsen så de bliver, fordi han har udpeget 8 nye habitatområder – også kaldet Natura 2000-områder – specielt for denne lille hval.

Sikke noget vrøvl! Marsvinet kommer ikke til at få det bedre af at miljøministeren sætter nogle streger på danmarkskortet og kalder det beskyttet. Der skal reel beskyttelse og handling til.

Faktum er desværre, at miljøminister Troels Lund Pulsen har gjort meget lidt for at beskytte marsvinet i hans tid som miljøminister, så der skal mere til end en række ”beskyttede” områder, for at rette op på de skader, der er sket og stadig sker.

Miljøministeren ”glemmer” også at fortælle til metroXpress, at han har en forpligtigelse, der rækker langt ud over beskyttelsen af marsvinet i Natura 2000-områderne. Marsvinet er nemlig totalfredet overalt og er desuden beskyttet af artikel 12 i habitaktdirektivet. Artikel 12 forpligter blandt andet Danmark til at beskytte marsvinet imod forstyrrelser og imod at bifangster får væsentlig negativ virkning på bestanden. Og det er miljøministeren med habitaktdirektivet forpligtet til at gøre overalt i marsvinets udbredelsesområde i danske farvande.

Danmark har i en handlingsplan for marsvin fra 2004 sat som mål, at bifangsten ikke må overstige 1,7 % af bestanden. Men der er siden ikke fra miljøministeriet eller andre lavet eller igangsat en undersøgelse for at få klarlagt, hvor stor bifangstprocenten rent faktisk er.

Så kære miljøminister Troels Lund Poulsen. En reel beskyttelse og ikke bare streger på et kort er vist på sin plads. En reel beskyttelse betyder en kortlægning af, hvorfor bestanden af marsvin måske er i tilbagegang , at Danmark faktisk lever op til målsætningen om et maks. på 1,7 % bifangster, og en fuld beskyttelse af samtlige marine Natura 2000-områder hvor marsvin er udpegningsgrundlag.