• Marsvin er stadig ikke beskyttet

    Udgivet den 26. januar 2010 Hanne Lyng Winter 1 kommentar

    I metroXpress står der tirsdag d. 26 januar, at marsvinene skal beskyttes bedre, og det mener miljøminister Troels Lund Poulsen så de bliver, fordi han har udpeget 8 nye habitatområder – også kaldet Natura 2000-områder – specielt for denne lille hval.

    Sikke noget vrøvl! Marsvinet kommer ikke til at få det bedre af at miljøministeren sætter nogle streger på danmarkskortet og kalder det beskyttet. Der skal reel beskyttelse og handling til.

    Faktum er desværre, at miljøminister Troels Lund Pulsen har gjort meget lidt for at beskytte marsvinet i hans tid som miljøminister, så der skal mere til end en række ”beskyttede” områder, for at rette op på de skader, der er sket og stadig sker.

    Miljøministeren ”glemmer” også at fortælle til metroXpress, at han har en forpligtigelse, der rækker langt ud over beskyttelsen af marsvinet i Natura 2000-områderne. Marsvinet er nemlig totalfredet overalt og er desuden beskyttet af artikel 12 i habitaktdirektivet. Artikel 12 forpligter blandt andet Danmark til at beskytte marsvinet imod forstyrrelser og imod at bifangster får væsentlig negativ virkning på bestanden. Og det er miljøministeren med habitaktdirektivet forpligtet til at gøre overalt i marsvinets udbredelsesområde i danske farvande.

    Danmark har i en handlingsplan for marsvin fra 2004 sat som mål, at bifangsten ikke må overstige 1,7 % af bestanden. Men der er siden ikke fra miljøministeriet eller andre lavet eller igangsat en undersøgelse for at få klarlagt, hvor stor bifangstprocenten rent faktisk er.

    Så kære miljøminister Troels Lund Poulsen. En reel beskyttelse og ikke bare streger på et kort er vist på sin plads. En reel beskyttelse betyder en kortlægning af, hvorfor bestanden af marsvin måske er i tilbagegang , at Danmark faktisk lever op til målsætningen om et maks. på 1,7 % bifangster, og en fuld beskyttelse af samtlige marine Natura 2000-områder hvor marsvin er udpegningsgrundlag.

  • Hvad Eva Kjer Hansen ikke ved – har havet ondt af.

    Udgivet den 19. januar 2010 Hanne Lyng Winter 2 kommentarer

    Jeg har ventet med længsel på de vand- og naturplaner, der blev offentliggjort d. 14. januar. De skulle nemlig efter regeringens eget udsagn beskytte den danske havnatur. Det er i dem, der står, hvad regeringen vil gøre for at leve op til EU-forpligtelserne om at bevare stenrev, sandbanker, marsvin og meget andet godt fra havet i de såkaldte Natura 2000-områder. Problemet er bare, at det ikke står i planerne!

    Der står et par forslag til, hvad man kan gøre – ikke noget nyt i forhold til, hvad det har fremgået i tidligere skrifter fra ministeriet. Men intet som regeringen faktisk vil eller skal gøre. Og det er rystende. Siden 1992 har Danmark vist, at dele af havet skal beskyttes. 17 år – og absolut ingen handling.

    Vi bliver nødt til at sikre, at Danmarks unikke boblerev og stenrev ikke bliver smadret, at marsvinene ikke forsvinder fra danske farvande og at vores havnatur overordnet beskyttes. Det er ikke bare en moralsk forpligtigelse, men noget Danmark er forpligtet til gennem EUs habitatdirektiv fra 1992.

    Det er fødevareminister Eva Kjer Hansens ansvar at sikre, at fiskeriet ikke skader Natura 2000-områderne på havet og skærer for meget i bestanden af marsvin. Men fødevareministeren vil ikke gribe ind med mindre der foreligger bevis på en konkret skade. Problemet er bare, at Fødevareministeren ikke undersøger, om der sker en skade. Der er ikke lavet en gennemgribende undersøgelse af fiskeriets påvirkning af natura 2000-områderne på havet, og heller ikke en undersøgelse, der kortlægger, hvor mange marsvin, der faktisk drukner hvert år i fiskernes net. Derfor har hun ikke det konkrete bevis og vil derfor ikke ifølge svar til folketinget gribe ind. Taberen er danskernes havnatur, der hver dag måske ødelægges. Vinderen er den fiskeindustri – støttet af Eva Kjer Hansen – der får lov til at udnytte resurserne uden hensyntagen til naturen.

    Og der er desværre stor sandsynlighed for, at der foregår ødelæggelse. En undersøgelse fra 2005 fra et Natura 2000-område i Kattegat viste, at der foregik trawlfiskeri på et stenrev som burde være beskyttet  og en rapport fra DMU fortæller, at det går tilbage for marsvinebestanden i de danske farvande. Også EMPAS projektet har vist, at trawlfiskeri kan skade naturen både på stenrev og på sandbanker.

    Jeg vil have Folketinget til at minde fødevareministeren om sit ansvar for at beskytte samtlige Natura 2000-områder på havet. For ministeren gør det ikke af sig selv! Natura 2000-områderne skal beskyttes så meget som det overhovedet er muligt. Det skal for eksempel ikke være tilladt at fiske, at lægge havneslam, at grave sand og grus op i Natura 2000-områderne. Og hvis jeg kunne ønske, dækkede de ikke kun 12 procent af havet, men 40.

  • Havet må beskyttes – hvis ansvar er det?

    Udgivet den 15. juni 2009 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    Det helt åbenlyse svar på dette spørgsmål må da være myndighederne. Ja, det burde det være. Men det er desværre ikke sådan at virkeligheden er. Myndighederne beskytter ikke vores havområder – de lader stå til imens habitater og dyreliv forsvinder.

    Det er virkeligheden. Derfor tog Greenpeace sidste år sagen i egen hånd, og lagde store sten i et område ved Sild Rev for at beskytte området imod bundtrawling. Området er et Natura2000 område udpeget af den tyske regering som værende bevarelsesværdigt. Alligevel foregik der stadig bundtrawling i området. Greenpeace lagde stenene på havbunden sådan at trawlerne ikke kunne trække deres trawl.

    Greenpeace har i årevis forsøgt at råbe politikere og beslutningstagere op, for at får dem til at forvalte vore havområder bedre – herunder som et minimum at beskytte udpegede naturområder imod de mest destruktive former for fiskeri.

    Greenpeace har et utal af gange påpeget at bundtrawling er en ødelæggende fiskemetode, der ødelægger og ændre havbundens struktur, og giver store mængder bifangst og dermed udsmid. At sådant et fiskeri kan tillades i et beskyttet område er katastrofalt; både for den beskyttelsesværdige natur og for konceptet ”beskyttet område”.

    Greenpeace har netop besøgt området igen. Denne gang med dykkere for at dokumentere effekten af de godt 300 sten der blev lagt i august sidste år. Dykkerne opdagede at stenene var blevet en del af økosystemet. Stenene var bevokset med alger og hjemsted for dyreliv, og har i en vis udstrækning beskyttet området imod blandt andet bundtrawling.

    Det er selvfølgelig gode nyheder, at et havområde er blevet beskyttet. Men det er samtidig en falliterklæring, at det er de godt 300 sten fra Greenpeace, der yder denne beskyttelse.

    Det burde være myndighederne, der beskytter vores havområder. Det burde være myndighederne, der tog deres ansvar alvorligt og ydede en fornuftig beskyttelse til alle havområder, det burde være myndighederne der så til at havets stenrev og dyreliv ikke forsvinder!

    Det er myndighedernes ansvar!