Den højeste miljøret i Sverige – miljøhøjesteretten, har nu endeligt afgjort at stenene beskytter området, og at aktionen derfor var lovlig.
Nu må den danske regering – med miljøminister Karen Ellemand og fødevareminister Henrik Høegh i spidsen – tage ansvaret for at beskytte de danske havområder. Ikke bare imod bundtrawling, men også imod alle de andre trusler så som overfiskeri, iltsvind og giftige kemikalier.

Det er glædeligt, at Greenpeace nu har rettens ord for, at vi gjorde det rigtige med vores sten i Kattegat sidste år. Men det er en så uendelig lille del af havet, 203 sten kan beskytte, og vores hav har desværre akut brug for kunstigt åndedræt, det gisper nemlig efter vejret.
Desværre har den danske regeringen intet gjort for at komme vores hav og de dyr der lever der til undsætning.

Af de 8 marine naturtyper der optræder på EU’s habitatdirektiv fra 1992 vurderes de alle til at være i dårlig stand, torsken i Kattegat er en af de mest truede bestande i Europa og ålen er ved at forsvinde fra vores farvande. Samtidig kæmper havet med alt for mange næringssalte og iltsvind.
For at få et sundt og produktivt hav og fisk på bordet også i fremtiden, er det simpelthen nødvendigt at beskytte store dele af havet i fuldt beskyttede ”no take” zoner.

Derfor bør fødevareminister Henrik Høegh og miljøminister Karen Ellemand i de kommende naturplaner for vores havområder, sørge for at netop sådanne områder bliver en realitet.

Jeg nævnte den tidligere ministers arbejde imod ulovlig import af træ. Typisk træ, der kommer fra unik regnskov, vi alle gerne vil beskytte. Vi ønsker ikke ulovligt fældet træ i soveværelset og på terrassen. Hvis Karen Ellemann ikke kan opnå et forbud i EU, bør hun som minimum fremsætte et forslag til dansk lovgivning på området, som fuldt modsvarer den danske regerings ambitioner til EU-lovgivningen.

Miljøministeren lander på den nye taburet i et særligt år; biodiversitetens år. Verdens lande mødes til oktober i Japan, mens naturen er i krise. Forstærket af klimaeffekterne er alverdens habitater og arter under pres. Mange vil uddø for evigt. Det er en kæmpe udfordring for den nye minister at foretage et grundlæggende eftersyn af danske sektorpolitikker som landbrug, fiskeri, energi og transport. Det er bydende nødvendigt, hvis ellers Danmarks og EU’s mål på den kommende biodiversitetskonference er at stoppe tab af biodiversitet senest i 2020 samt begynde genopretning.
Disse er nogle af de vigtigste udfordringer for Karen Ellemann. Der er nok at tage fat på, og Greenpeace vil fra dag ét holde skarpt øje med, at hun lever op til forventningerne.

Til trods for, at hun er under enormt pres fra både Danmarks Fiskeriforening og formanden for Læsø fiskeriforening for, at der skal gives flere dage til at fiske i, vakler ministeren heldigvis ikke.

Det er godt, at fødevareministeren forsvarer torskegenopretningsplanen, men for at rette op på års katastrofal forvaltning, trawlfiskeri og overudnyttelse er der også brug for, at Eva Kjer Hansen beskytter flere vigtige habitater for blandt andre torsk, og ikke mindst at hun sørger for en fuld beskyttelse af Natura 2000-områderne imod fiskeri.

Kattegattorsken er også grunden til at Danmark og Sverige i 2008 blev enige om at lukke et område i Kattegat fra 1. januar 2009 i en foreløbig periode på tre år. Det er netop sådanne tiltag, der er brug for i Kattegat, der i årevis har været hjemsted for et kraftigt overfiskeri, der på ingen måde har kunnet stå mål med den tilgængelige resource.

Torsken i Kattegat har simpelthen brug for et mindre fiskeri og for, at der lukkes områder permanent for, at bestanden kan komme sig. I Norge er bestanden af kysttorsk i tilbagegang. Her mener forskningschefen for Havforskningsinstituttet, at den ”fredning” isen giver, kan gå hen at blive kysttorskens redning – simpelthen fordi torsken på grund af isen får fred på gydepladserne fra blandt andet fiskeri.

Så det er bare med at komme i gang med at beskytte områder på havet, hellere i dag end i morgen, så der også er fisk til de kommende generationer af forbrugere og fiskere.

Sikke noget vrøvl! Marsvinet kommer ikke til at få det bedre af at miljøministeren sætter nogle streger på danmarkskortet og kalder det beskyttet. Der skal reel beskyttelse og handling til.

Faktum er desværre, at miljøminister Troels Lund Pulsen har gjort meget lidt for at beskytte marsvinet i hans tid som miljøminister, så der skal mere til end en række ”beskyttede” områder, for at rette op på de skader, der er sket og stadig sker.

Miljøministeren ”glemmer” også at fortælle til metroXpress, at han har en forpligtigelse, der rækker langt ud over beskyttelsen af marsvinet i Natura 2000-områderne. Marsvinet er nemlig totalfredet overalt og er desuden beskyttet af artikel 12 i habitaktdirektivet. Artikel 12 forpligter blandt andet Danmark til at beskytte marsvinet imod forstyrrelser og imod at bifangster får væsentlig negativ virkning på bestanden. Og det er miljøministeren med habitaktdirektivet forpligtet til at gøre overalt i marsvinets udbredelsesområde i danske farvande.

Danmark har i en handlingsplan for marsvin fra 2004 sat som mål, at bifangsten ikke må overstige 1,7 % af bestanden. Men der er siden ikke fra miljøministeriet eller andre lavet eller igangsat en undersøgelse for at få klarlagt, hvor stor bifangstprocenten rent faktisk er.

Så kære miljøminister Troels Lund Poulsen. En reel beskyttelse og ikke bare streger på et kort er vist på sin plads. En reel beskyttelse betyder en kortlægning af, hvorfor bestanden af marsvin måske er i tilbagegang , at Danmark faktisk lever op til målsætningen om et maks. på 1,7 % bifangster, og en fuld beskyttelse af samtlige marine Natura 2000-områder hvor marsvin er udpegningsgrundlag.

Der står et par forslag til, hvad man kan gøre – ikke noget nyt i forhold til, hvad det har fremgået i tidligere skrifter fra ministeriet. Men intet som regeringen faktisk vil eller skal gøre. Og det er rystende. Siden 1992 har Danmark vist, at dele af havet skal beskyttes. 17 år – og absolut ingen handling.

Vi bliver nødt til at sikre, at Danmarks unikke boblerev og stenrev ikke bliver smadret, at marsvinene ikke forsvinder fra danske farvande og at vores havnatur overordnet beskyttes. Det er ikke bare en moralsk forpligtigelse, men noget Danmark er forpligtet til gennem EUs habitatdirektiv fra 1992.

Det er fødevareminister Eva Kjer Hansens ansvar at sikre, at fiskeriet ikke skader Natura 2000-områderne på havet og skærer for meget i bestanden af marsvin. Men fødevareministeren vil ikke gribe ind med mindre der foreligger bevis på en konkret skade. Problemet er bare, at Fødevareministeren ikke undersøger, om der sker en skade. Der er ikke lavet en gennemgribende undersøgelse af fiskeriets påvirkning af natura 2000-områderne på havet, og heller ikke en undersøgelse, der kortlægger, hvor mange marsvin, der faktisk drukner hvert år i fiskernes net. Derfor har hun ikke det konkrete bevis og vil derfor ikke ifølge svar til folketinget gribe ind. Taberen er danskernes havnatur, der hver dag måske ødelægges. Vinderen er den fiskeindustri – støttet af Eva Kjer Hansen – der får lov til at udnytte resurserne uden hensyntagen til naturen.

Og der er desværre stor sandsynlighed for, at der foregår ødelæggelse. En undersøgelse fra 2005 fra et Natura 2000-område i Kattegat viste, at der foregik trawlfiskeri på et stenrev som burde være beskyttet  og en rapport fra DMU fortæller, at det går tilbage for marsvinebestanden i de danske farvande. Også EMPAS projektet har vist, at trawlfiskeri kan skade naturen både på stenrev og på sandbanker.

Jeg vil have Folketinget til at minde fødevareministeren om sit ansvar for at beskytte samtlige Natura 2000-områder på havet. For ministeren gør det ikke af sig selv! Natura 2000-områderne skal beskyttes så meget som det overhovedet er muligt. Det skal for eksempel ikke være tilladt at fiske, at lægge havneslam, at grave sand og grus op i Natura 2000-områderne. Og hvis jeg kunne ønske, dækkede de ikke kun 12 procent af havet, men 40.

Det er virkeligheden. Derfor tog Greenpeace sidste år sagen i egen hånd, og lagde store sten i et område ved Sild Rev for at beskytte området imod bundtrawling. Området er et Natura2000 område udpeget af den tyske regering som værende bevarelsesværdigt. Alligevel foregik der stadig bundtrawling i området. Greenpeace lagde stenene på havbunden sådan at trawlerne ikke kunne trække deres trawl.

Greenpeace har i årevis forsøgt at råbe politikere og beslutningstagere op, for at får dem til at forvalte vore havområder bedre – herunder som et minimum at beskytte udpegede naturområder imod de mest destruktive former for fiskeri.

Greenpeace har et utal af gange påpeget at bundtrawling er en ødelæggende fiskemetode, der ødelægger og ændre havbundens struktur, og giver store mængder bifangst og dermed udsmid. At sådant et fiskeri kan tillades i et beskyttet område er katastrofalt; både for den beskyttelsesværdige natur og for konceptet ”beskyttet område”.

Greenpeace har netop besøgt området igen. Denne gang med dykkere for at dokumentere effekten af de godt 300 sten der blev lagt i august sidste år. Dykkerne opdagede at stenene var blevet en del af økosystemet. Stenene var bevokset med alger og hjemsted for dyreliv, og har i en vis udstrækning beskyttet området imod blandt andet bundtrawling.

Det er selvfølgelig gode nyheder, at et havområde er blevet beskyttet. Men det er samtidig en falliterklæring, at det er de godt 300 sten fra Greenpeace, der yder denne beskyttelse.

Det burde være myndighederne, der beskytter vores havområder. Det burde være myndighederne, der tog deres ansvar alvorligt og ydede en fornuftig beskyttelse til alle havområder, det burde være myndighederne der så til at havets stenrev og dyreliv ikke forsvinder!

Det er myndighedernes ansvar!