Planløs klimapolitik på hjemmebane

Vores kritik af Lykke Friis’ manglende hjemmearbejde inden klimamødet i Cancun er særdeles velbegrundet.

Regeringen har ikke frem lagt en plan for, hvordan Danmark skal opfylde målet om 20 procent reduktion af udslippet af CO2 og andre drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2020 i forhold til 2005. Det er det mål, som Danmark skal opfylde, for at EU samlet kan nå det – i øvrigt alt for uambitiøse – mål om 20 procents reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet.

Der er ikke skyggen af en plan for, hvordan regeringen forestiller sig at efterleve det højere danske reduktionsmål, som bliver følgen, hvis EU unilateralt hæver sit fra 20 til 30 procent. Det til trods for, at regeringen efter ni måneders fodslæbende modstand nu støtter, at EU hæver reduktionsmålet til 30 procent.

Dertil kommer, at regeringen end ikke har erkendt, at Danmark ligesom resten af i-landene reelt skal reducere drivhusgasudslippet med mindst 40 procent i 2020 i forhold til 1990, hvis det med rimelig sandsynlighed skal sikres, at den globale temperaturstigning kan holdes under to grader.

Regeringen har heller ikke fremlagt noget som opfølgning på klimakommissionens rapport fra september. Den har blot gentaget sin vision om et Danmark uden fossile brændsler i 2050.

Eneste konkrete beslutning har været miljøministerens EU-lovstridige godkendelse af DONG Energy’s plan om at ombygge Avedøre 2 – der i dag anvender biomasse og naturgas – til at fyre med kul!

Også bragt som læserbrev i Information 7. december 2010

DONG lukker 2 blokke på Enstedværket og Stigsnæsværket – men fyrer mere kul på Avedøreværket

Greenpeace har dokumenteret, at der i mange år har været en stor overkapacitet til elproduktion i Danmark. Der var over 2000 MW unødvendig kapacitet allerede inden den økonomiske nedtur, som har ført til et mindsket el- og energiforbrug de sidste 2 år.

For at få startet udfasningen af de kulfyrede kraftværker, der leverer halvdelen af Danmark elproduktion – gennemførte Greenpeace i 2004 og 2008 to store aktioner på netop Stigsnæsværket og Enstedværket med opfordring til DONG om at skrotte de to kraftværksblokke på henholdsvis 260 MW og 633 MW. Dengang var de begge kulfyrede, men i 2009 var elproduktionen så lille på Stigsnæsværket, at man her valgte at bruge fuelolie i stedet for kul.

Nu har DONG så endelig besluttet at smide de to blokke i mølpose fra 1. januar 2013, og det er både et forståeligt og godt skridt i den rigtige retning. Man skal dog ikke glemme, at der ikke er tale om en egentlig skrotning. De er ”lagt i mølpose” og DONG kan derfor sætte dem i drift igen, hvis de skønner det rentabelt. Lukningen vil ikke nødvendigvis føre til, at kulforbruget til elproduktion vil falde – DONG kan og vil forøge elproduktionen på andre kulfyrede kraftværksblokke.

I det lys skal det derfor ses, at DONG fortsat planlægger at ombygge den i dag kulfri blok 2 på Avedøreværket til at fyre med kul. Endda med Miljøministerens endelige VVM-godkendelse i oktober, til trods af, at denne brændselsomlægning vil kunne føre til et markant forøget kulforbrug på Avedøreværket – og et tilsvarende markant forøget udslip af kviksølv og andre tungmetaller. Det burde miljøministeren have sagt nej til.

Hun har ansvaret for, at Danmark kan leve op til kravene om at tilvejebringe god økologisk tilstand i Natura 2000-områderne, hvoraf et af dem er ”Vestamager og havet syd for” beliggende klods op af Avedøreværket. I dette område har blåmuslinger en kviksølv-koncentration, der i dag er 2,5 til 10 højere end miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota!

Denne nu tilladte ombygning af Avedøre 2 til kul viser, at klima- og energiminister Lykke Friis’s ærinde med til Jyllands-Posten – dagen efter miljøministerens tilladelse – at proklamere, at nu skal kullene ud af kraftværkerne i de store byer og erstattes af biomasse, var et pinligt forsøg på at skjule, at regeringen som sin første handling efter klimakommissionen offentliggjorde sin rapport nu har givet tilladelse til, at DONG kan øge kulforbruget på Avedøreværket med helt op til en faktor 2,8.

Start energirevolutionen nu!

Klimakommissionens rapport fortjener stor ros for, at den anbefaler, at et Danmark uafhængigt af fossile brændsler skal realiseres ved at vores energisystem omstilles til 100 % vedvarende energi inden 2050. Med andre ord en omstilling uden brug af uacceptable, ikke-bæredygtige teknologier som atomkraft og kulkraft med CCS (CO2-fangst og -lagring) – og uden inddragelse af kreditter.

Klimakommissionens langsigtede mål er helt i tråd med den danske befolknings ønsker. En ny opinionsundersøgelse lavet af TNS Gallup for Greenpeace viser, at 87 % af befolkningen er enig eller overvejende enig i, at vi skal omstille det danske energisystem til 100 % vedvarende energi inden 2050.

Den energirevolution som Klimakommissionen nu lægger op til, står imidlertid i skarp kontrast til den kulsorte klima- og energipolitik, som regeringen har ført i de seneste ni år. En politik, som netop overvejende har været baseret på køb af kreditter fra udlandet i stedet for hjemlige reduktioner. I regeringens allokeringsplan, der beskriver, hvordan man vil opfylde målet om 21 procent reduktion i 2008-12, udgjorde kreditter således 68 % af de 13 mio. tons årligt, der manglede (mankoen) for at nå målet. De seneste 2 års hjemlige reduktioner skyldes den økonomiske nedtur – ikke en målrettet indsats fra regeringen.

Regeringen er allerede få dage efter på kollisionskurs med Klimakommissionen vedrørende CCS. Lykke Friis har udtalt, at hun ikke vil udelukke CCS på forhånd, og statsministeren sagde i folketingets åbningstale bl.a., at ”muligheden for at fjerne CO2 fra kul” kan vise sig attraktiv. Et kulkraftværk med CCS betyder ikke blot fortsat afhængighed af kul – men op til 30 % mere kul for samme elproduktion.

Spørgsmålet er, om regeringen reelt ønsker en omstilling til 100 % vedvarende energi – den omstilling, som Klimakommissionen siger skal starte nu, hvis man vil den. Oppositionen siger, at de vil. Og et stort flertal i befolkningen bakker op.

Nu skal ærmerne smøges op. Der er brug for roadmaps, investeringsplaner og virkemidler, der på én gang igangsætter den mere langsigtede omstillingen til 100 % vedvarende energi og samtidig på hjemmebane opfylder det ambitiøse klimamål i 2020 – mindst 40 % reduktion af drivhusgas-udslippet i forhold til 1990 – som er Danmarks bidrag, hvis 2 graders-målet skal kunne nås med rimeligt sandsynlighed.