COP 16 skudt igang

Klimamedarbejder Gustavo Ampugnani i Greenpeace Mexico. Da Mexico er vært for klimamødet i Cancun, er Gustavo en eftertragtet mand.

I går startede FN’s klimakonference, COP16, i Cancun, Mexico. Her er verden samlet for at samle op på fiaskoen, vi var vidne til i København tilbage i december sidste år under COP15, da topmødet ikke endte med en retfærdig, ambitiøs og juridisk bindende aftale. I Greenpeace har vi i dagene op til konferencen holdt lange planlægnings- og strategimøder, for at vi bedst muligt kan hjælpe de mange regeringer til de rigtige beslutninger, og få koordineret vores arbejde med medierne, der er mødt talstærkt op. Og selvfølgelig holde øje med eventuelle narrestreger. COP 16 i Cancun er min FN-dåb.

Mødet med FN for første gang er ret betagende. Mange tusinde mennesker fra hele verden, samlet for at arbejdet mod en løsning på det største enkeltstående problem, som menneskeheden står overfor. Eller i hvert fald de fleste af dem… Man får en følelse af, at her er verden kommet sammen, fordi vi i virkeligheden vil hinanden det bedste. Her hersker demokratiet, hvor selv den mindste østat midt i Stillehavet kan fremføre sine bekymringer og synspunkter. På trods af de hårdknuder som forhandlingerne lige nu befinder sig i, så er optimismen altid til stede, og mange tilsyneladende problemer kan løses ved blot at tale sammen.

En af de store plenarsale i konferenceområdet. Her flyver det om sig med akronymer.

Lige så overvældene er følelsen af forvirring, når man for første gang stifter bekendtskab med forhandlingerne på nærmeste hold. Tekniske grupper der diskuterer ord, man aldrig før har hørt. Synspunkter, forbehold, bekymringer som aldrig rapporteres i medierne, kan hurtigt tage pusten fra en, og fjerne fokus fra det helt grundlæggende problem. Og hvad er det så lige det er? Belært af gårdagens erfaringer, ville jeg i dag forsøge at bringe overblikket tilbage. I det daglige program fandt jeg en pressekonference, der ikke er direkte knyttet til FN-teknikaliteterne. ’World Meteorological Organization’ ville præsentere videnskabens seneste opdagelser omkring klimaforandringer og vejret. At deltage her måtte være en måde at få det rette perspektiv tilbage.

WMO kunne præsentere konklusionerne fra et forskningsprogram, de har haft det seneste årti, hvor de har undersøgt sammenhængen mellem ekstreme vejrfænomener og klimaforandringerne. Og deres udsigter for fremtiden er ikke opmuntrende:

Helt grundlæggende så fandt de en overensstemmelse mellem de videnskabelige rapporter fra FN’s klimapanel, og nogle af de vejrfænomener, vi har været vidner til de seneste ti år. Og tendensen er klar:

• Hedebølger, oversvømmelser, tørke, kraftige regnfald, og tropiske storme vil tage til i både intensitet, styrke og hyppighed.
• Hedebølgerne vi så i Europa i 2010 var enestående i deres karakter
• Hedebølgen i Rusland i 2010 var den værste siden det 15. århundrede
• Antallet af varme dage stiger, og antallet af kolde dage falder.

Med disse overordnede perspektiver i baghovedet og velvidende om at Indlandsisen smelter hastigt, er jeg nu klar til at vende tilbage til de komplicerede forhandlinger. Mit budskab til de folk jeg snakker med hernede må ganske enkelt være, at klimaforandringerne ikke venter på nogen. Glem det nu ikke når i forhandler om jordens og vores fælles fremtid.

Start energirevolutionen nu!

Klimakommissionens rapport fortjener stor ros for, at den anbefaler, at et Danmark uafhængigt af fossile brændsler skal realiseres ved at vores energisystem omstilles til 100 % vedvarende energi inden 2050. Med andre ord en omstilling uden brug af uacceptable, ikke-bæredygtige teknologier som atomkraft og kulkraft med CCS (CO2-fangst og -lagring) – og uden inddragelse af kreditter.

Klimakommissionens langsigtede mål er helt i tråd med den danske befolknings ønsker. En ny opinionsundersøgelse lavet af TNS Gallup for Greenpeace viser, at 87 % af befolkningen er enig eller overvejende enig i, at vi skal omstille det danske energisystem til 100 % vedvarende energi inden 2050.

Den energirevolution som Klimakommissionen nu lægger op til, står imidlertid i skarp kontrast til den kulsorte klima- og energipolitik, som regeringen har ført i de seneste ni år. En politik, som netop overvejende har været baseret på køb af kreditter fra udlandet i stedet for hjemlige reduktioner. I regeringens allokeringsplan, der beskriver, hvordan man vil opfylde målet om 21 procent reduktion i 2008-12, udgjorde kreditter således 68 % af de 13 mio. tons årligt, der manglede (mankoen) for at nå målet. De seneste 2 års hjemlige reduktioner skyldes den økonomiske nedtur – ikke en målrettet indsats fra regeringen.

Regeringen er allerede få dage efter på kollisionskurs med Klimakommissionen vedrørende CCS. Lykke Friis har udtalt, at hun ikke vil udelukke CCS på forhånd, og statsministeren sagde i folketingets åbningstale bl.a., at ”muligheden for at fjerne CO2 fra kul” kan vise sig attraktiv. Et kulkraftværk med CCS betyder ikke blot fortsat afhængighed af kul – men op til 30 % mere kul for samme elproduktion.

Spørgsmålet er, om regeringen reelt ønsker en omstilling til 100 % vedvarende energi – den omstilling, som Klimakommissionen siger skal starte nu, hvis man vil den. Oppositionen siger, at de vil. Og et stort flertal i befolkningen bakker op.

Nu skal ærmerne smøges op. Der er brug for roadmaps, investeringsplaner og virkemidler, der på én gang igangsætter den mere langsigtede omstillingen til 100 % vedvarende energi og samtidig på hjemmebane opfylder det ambitiøse klimamål i 2020 – mindst 40 % reduktion af drivhusgas-udslippet i forhold til 1990 – som er Danmarks bidrag, hvis 2 graders-målet skal kunne nås med rimeligt sandsynlighed.

På med arbejdstøjet

Så kom dagen endelig hvor regeringen tvinges væk fra den sovepude, hvor de nu har hvilet i næsten et årti. Alle spørgsmål til konkrete tiltag, der skal sikre, at Danmark ikke længere vil bidrage til den globale opvarmning, er de seneste år blevet fejet af bordet med følgende svar: ’Nu må vi vente til Klimakommissionen kommer med deres udspil’. Nu er Klimakommissionens anbefalinger lagt åbent frem, og tiden er inde til handling – regeringen må komme med et udspil og ændre den kulsorte klima- og energipolitik, som den har ført de sidste 9 år.

Det er godt, men ikke overraskende, at to og et halvt års arbejde i Klimakommissionen har ført til samme hovedkonklusion, som en lang række andre energiscenarier (heriblandt Greenpeace eget): At den omstilling til et 100 % vedvarende energisystem, som skal til for at Danmark kan imødegå klimaudfordringen, også er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Investeringer i omstillingen er mindre end hvad der ellers skulle betales til dyrere og dyrere klimaødelæggende fossile brændsler.

Det er selvfølgelig heller ikke nyt, at vi har brug for en massiv udbygning af vindenergien, at det skal kombineres med energibesparelser og at elbiler er vejen frem i transportsektoren. Men det er jo tydeligvis ikke gået op for regeringen endnu, så jeg håber, at Klimakommissionens rapport kan være det vink med en vognstang der er brug for.

Forstå mig ret. Der er en række gode og tiltrængte anbefalinger i rapporten og ved første øjekast ser der ud til, at være mange gode ideer. Blandt andet tiltaler særligt ideen om en energisparekonto for de enkelte boliger mig. Men også deres understregning af vigtigheden af et intelligent energisystem og udnyttelse af den geotermiske energi, er vigtige at få frem i lyset.

Nu har regeringen brugt lang tid nok på overspringshandlinger, nu er det tid til rigtig handling. Det danske samfund skal i gang med en omstilling til vedvarende energi, og vi har brug for mere end en målsætning for situationen i 2050. Vi har brug for, at regeringen tager arbejdshandskerne på og påbegynder omstillingen nu. Hvis den nuværende regering ikke vil det, så må vi håbe en grønnere regering snart kan tage over.

Kravet om en omstilling bakkes også op af befolkningen i Danmark. En opinionsundersøgelse lavet af TNS Gallup for Greenpeace viser, at næsten ni ud af 10 borgere er enig eller overvejende enig i, at det danske energisystem skal omstilles til 100 procent vedvarende energi inden 2050.

Der er vel kun en ting at sige: Nu har vi ventet længe nok. Nu skal vi have en energirevolution.

Status efter tre måneders olievanvid!

I dag er det tre måneder siden at BPs boreplatform Deepwater Horizon sprang, for to dage senere at synke ned på bunden af den Mexicanske Golf. 11 mennesker døde, og der er siden fosset mere end 500 millioner liter olie ud i golfen.

Der strømmer i skrivende stund ingen olie du i den Mexicanske Golf, men det betyder bestemt ikke at vi på denne tre månedsdag skal fejre BP. Tværtimod. Hvad vi kan bruge dagen til, er at gøre status over dele af hele denne ulykkelige historie.

Status er, at olien allerede har haft store konsekvenser for dyr, natur og mennesker i og omkring den Mexicanske Golf, og vil få det mange år fremover.

BP spredt 7 millioner liter af opløsningsmidlet Corexit, der ikke bare er giftigt, men faktisk mere giftigt end andre opløsningsmidler på markedet.

BP har i en storstile indsats været på tur rundt i det sydlige USA og tilbudt forskere at forske i de konsekvenser, der er på grund af olien. Problemet er bare, at hvis man arbejder for BP, så må man ikke diskuterer sine resultater med andre, og man må heller ikke offentliggøre sine resultater de første tre år! I den forbindelse kan jeg dog lige nævne at Greenpeace i begyndelsen af august sender et skib til området, for i samarbejde med uafhængige forskere at dokumentere konsekvenserne af oliekatastrofen.

35 % af den Mexicanske golf er lukket for fiskeri.

Og sidst med ikke mindst at i jagten på hurtig profit så BP stort på sikkerheden, med dette katastrofale olieudslip til følge.

Jeg befinder mig lige nu i det sydlige USA, og i dag besøgte jeg Institute for Marine Mammal Studies. De har siden oliekatastrofen været hovedansvarlige for at rengøre olieindsmurte delfiner og skildpadder, samt obducere døde dyr for at finde ud af hvad de var døde af.

Jeg talte med Moby A. Solangi, der er direktør for stedet. Han kunne fortælle, at antallet af døde skildpadder, der bliver bragt ind, er over tidoblet siden oliekatastrofen begyndte.
Siden oliekatastrofen indtraf, er 472 skildpadder fundet døde. Derudover er der blevet fundet 154 skildpadder der var smurt ind i olie.

Moby A. Solangi kunne dog fortælle, at disse tal højest sandsynligt er meget langt fra de virkelige tal. For langt størstedelen af de områder, hvor skildpadderne skyller op, er svært fremkommelige, og dermed er der lille sandsynlighed for, at de døde dyr nogensinde bliver fundet, og dermed tælles med i statistikken.

Man kan stadig ikke med sikkerhed sige, hvad der var årsag til ulykken på boreplatformen DeepwaterHorizon, men en ting kan jeg sige med sikkerhed. Så længe der bores efter olie på havet vil vi se sådanne ulykker som vi lige nu oplever i den Mexicanske Golf, med tusindvis af døde fugle, delfiner og skildpadder som konsekvens.

Her er det ikke kun BP, der er skurken. Skurken er alle de regeringer og ledere, der tillader olieboringer og de regeringer og leder, der ikke arbejder målrettet for at for at vi bliver uafhængige af fossile brændsler.

Kun ved at omstille til vedvarende energikilder kan vi redde vores havmiljø fra en ny Deepwater katastrofe og bremse klimaforandringer.

Sandhedens time for klimatopmødet

Endelig kunne vi få at vide, hvad statsministeriet selv synes om klimatopmødet, som hele resten af verden ikke har tøvet med at kalde en fiasko. Jeg søgte aktindsigt i Statsministeriets evaluering for en uge siden, men kan nu sammen med resten af Danmark se dele af det i Politiken. Og det ser ud til, at statsministeriet heller ikke selv er for stolte.

Og det har de heller ikke grund til at være, eftersom de seriøse problemer og misforståelser, som opstod bag det danske formandskabs facader, var en vigtig grund til, at klimatopmødet kørte af sporet. Det er jo helt ude i hampen, når statsministeren indtil nu har fastholdt, at Danmark ikke kunne have gjort det bedre. Statsministeren valgte helt bevidst at ignorere advarslerne fra FN-eksperter, miljøorganisationer og selv fra klimaministeriet om, at topmødet ville gå galt, hvis han som formand for mødet forsøgte at alliere sig med USA og køre de svageste ulande over. Men det var præcis, hvad han valgte at gøre, og prisen blev høj. For Danmark betød strategien bl.a., at Danmarks internationale rygte fik en slem ridse i lakken, som det vil tage år at slippe af med.

Men endnu værre var det for de mest sårbare lande så som de små østater, der i øjeblikket er ved at forsvinde i havet, eller de afrikanske lande, som i forvejen har meget omfattende fattigdomsproblemer at slås med, betød statsministerens strategi, at de måtte kæmpe med næb og kløer for ikke at blive kørt over af de store forurenere, som hellere ville vedtage en uforpligtende hensigtserklæring end en rigtig juridisk bindende klimaaftale. Flere af disse sårbare lande oplevede bl.a. at blive truet af donorlande med, at deres ulandsbistand ville blive fjernet, hvis ikke de makkede ret.

Og sidst men ikke mindst vil de komplikationer og manglende fremskridt, som København resulterede i, jo få stor negativ betydning for verden som helhed, da det i sidste ende betyder, at vi må vente længere på at få en juridisk bindende klimaaftale og dermed få kontrol over klimaproblemet.

Situationen bliver ikke bedre af, at statsministeriet stadig bliver ved med at presse på for, at Copenhagen Accord skal få større anerkendelse. Copenhagen Accord blev afvist allerede under Københavnertopmødet, og jo længere tid man bruger på den samme diskussion, desto sværere bliver det at få fart på forhandlingerne om en rigtig juridisk bindende FN-aftale. I stedet for at fokusere på at sminke fiaskoen, bør statsministeren fokusere på, at gøre hvad han kan for at hjælpe klimaforhandlingerne videre. Danmark er stadig formand for klimaforhandlingerne, og det er vi helt frem til COP16 i Mexico i november. Det forpligter!

Samfund forurenes af uran

Vi hører tit argumentet, at atomkraft er nødvendig for at redde klimaet. Det er noget sludder. Atomkraft er dyr, farlig og unødvendig.  Vi og andre har udarbejdet energiscenarier, der klart viser, at klimamålene kan nås uden ny atomkraft gennem hurtig udfasning af de eksisterende atomkraftværker og massiv satsning på energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi.

En af atomkraftens mange negative sider er udvinding af uran – det radioaktive grundstof, der bruges som brændsel i atomkraftreaktorerne. Ved uranminedriften spredes radioaktive partikler og radon fra støv, sten og grus. Så for minearbejderne og de mennesker, der bor i nærheden af mineområderne, er konsekvenser alvorlige og helt uacceptable.

I november 2009 tog Greenpeace til de to minelandsbyer i Niger, Arlit og Akokan. Firmaet, der ejer de to miner, franske Areva, hævder, at de har løst problemet i Niger, og at al stråling er væk. Men, som Politiken kunne fortælle i dag, så er det langt fra sandheden. I Arlit og Arkokan, hvor der sammenlagt bor ca. 80.000 mennesker, er den radioaktive stråling nogle steder 500 gange højere end den normale baggrundsstråling. Vores undersøgelser i de to byer viser, at hvis man befinder sig i området i en time, får man mere end den maksimalt tilladte årlige dosis af radioaktiv stråling.

Greenpeace kræver, at begge byer undersøges grundigt igen af en ansvarlig og af Areva uafhængig instans og at de radioaktivt forurenede områder nu renses ordentligt op.

Det er tankevækkende, at det er samme Areva, der har ansvaret for opførelsen af Finlands femte atomkraftreaktor, Olkiluoto 3 – et projekt præget af en række sikkerhedsproblemer. Reaktoren er allerede nu 3 år forsinket og prisen er foreløbigt sprængt budgettet – fra 22 til 39 mia. kr.  De penge, der er blevet brugt til opførelsen af reaktoren var meget bedre investeret i elbesparelser og udbygning af den vedvarende energi. Det er en lektion, som også den svenske regering burde lære af og droppe dens planer om yderligere investeringer i svensk atomkraft.

CEPOS købt af olielobbyen

Det er jo ikke rigtigt en overraskelse, at der var kulsorte penge bag
CEPOS’ fejlbefængte rapport om dansk vindkraft, som blev
brugt til at lobbyere USA tyndt som et modtræk mod Barack Obamas klimapolitik.
Men at det bare er, hvad vi kan forvente fra både kul- og olielobbyen og fra CEPOS, gør det ikke
mere i orden.

Vindmølleindustrien beder om en forklaring og Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne mener, at CEPOS’ arbejde tenderer landsskadelig virksomhed. Jeg mener, at CEPOS burde trække rapporten tilbage. Simpelthen tage de 14 energieksperter og universitetsforskeres ord til sig og indrømme, at det var en smutter, der blev brugt at de helt forkerte mennesker.

CEPOS er en magtfuld og indflydelsesrig meningsdanner i Danmark, hvilket blandt andet kan ses ved, at statsministeren rekrutterer ministre fra dens bestyrelse. Jeg håber inderligt, at den her sag åbner regeringens og mediernes øjne for, hvor utroværdig CEPOS kan være.

Gør facebook grøn indefra

Facebook meddelte for nylig, at virksomheden vil bygge et kæmpe datacenter i Oregon, USA, fyldt med de nyeste energieffektive computere. Computere der skal tjene flere hundrede millioner brugere på det sociale netværk. Men virksomheden har planer om at placere centeret et sted, hvor elektriciteten fremstilles ved afbrænding af kul – den mest beskidte energikilde, og den største enkelte kilde til den klimaændringerne.

I Greenpeace mener vi, at facebook burde køre på 100 % vedvarende energi. Især fordi datacentre som den nye facebook-server og skiftet til cloud computing vil få efterspørgslen på energi til at stige voldsomt. Virksomheder, der forsyner deres datacentre med energi fra kulafbrænding er med til at støtte den største enkelte kilde til menneskeskabt CO2-udledning.

En anden stor it-virksomhed, Yahoo, har for eksempel bygget et datacenter nær Buffalo, New York, der får strøm fra vandkraft. Facebook – og alle andre it-virksomheder bør bruge deres indflydelse og placere strømslugerne der, hvor den vedvarende energi er tilgængelig. Det er noget vi blandt andet arbejder for med vores Cool it-kampagne, hvor virksomhederne kan presse på for en politik, der bringer mere vedvarende energi til USA’s elnet.

Facebook har reageret på kritikken ved at pege på energieffektiviteten i design- og udstyrspecifikation. Men selv energieffektive datacentre bruger meget strøm til at køre computere, back up-systemer og køleanlæg. Og det sidste, vi har brug for, er at skabe større efterspørgsel efter energi på steder, hvor der kun er beskidt energi til rådighed.

Hvis din facebook-side kører på beskidt energi, så bidrager du også til øget CO2-udledning og klimaændringer. Fortæl derfor facebook på deres egen side, at de skal forsyne deres datacenter med 100 % vedvarende energi: www.greenpeace.org/coalfacebook

Arktis-ekspedition vinder fotopris

Et stort tillykke til vores dygtige fotograf, Nick Cobbing, der lige har vundet sølv i den prestigefyldte fotokonkurrence ’World Press Photo’.  Hans billeder er helt fantastiske, så vi har samlet en lille kollektion her.

Vinderbilledet og de andre er taget under Greenpeace’ ekspedition til Arktis sidste sommer, hvor uafhængige forskere ombord på vores forskningsskib Arctic Sunrise blandt andet undersøgte, hvorfor Petermann gletsjeren smelter så utroligt hurtigt. Udover Petermann gletsjeren, der ligger højt mod nord på vestsiden af Grønland, kom den tre måneder lange forbi gletsjere på Østgrønland og til Svalbard.

Tre forskerhold afløste hinanden på turen og blandt andet på baggrund af deres alarmerende resultater, kræver Greenpeace nu et moratorium i Arktis. Det område, der tidligere var dækket af is, bør helt skånes for al industriel aktivitet som fx olieboring, olieudvinding og industriel fangst.

Ingen skandaler bag disse gates

Siden december har der været en overflod af historier, der udfordrer videnskaben om klimaændringer, som præsenteres af IPCC. Der er kommet masser af historier, der alle slutter med ordet “gate”. En endelse der leder tankerne tilbage på Nixons Watergate-skandale – og på senere skandaler, der alle historisk har fået endelsen ”gate” for at gøre dem større, end de egentlig er. Skal vi være bekymret? Kun om klimaændringer.

Hackergate
Hackergate begyndte med offentliggørelsen af omkring tusinde emails og tretusinde dokumenter fra Climate Research Unit ved University of East Anglia. Ud af de tusinde emails blev en håndfuld sætninger pillet ud af sammenhængen og brugt som ”bevis” på, at forskningen om den globale opvarmning var svindel.

Sætter man sætningerne ind i deres rette sammenhæng, kan man se, at der hverken er fusk eller løgn med i spillet.

Himalayagate
I en rapport offentliggjort i 2007, rapporterede IPCC, at Himalayas gletsjere kunne være væk allerede i 2035. Denne påstand viste sig at være forkert, og at have været baseret på mangelfuldt materiale og brud på standarder for forskning.

Dette betyder ikke, at gletschere ikke er på tilbagetog – blot at hastigheden ikke er nær så høj som IPCC først angav. Se øverste graf fra World Glacier Monitoring Service, hvor de røde bjælker er år, hvor verdens gletsjere gennemsnitlig blev mindre. De blå er år, hvor de voksede. Er verdens gletsjere i knibe? Det er et nemt spørgsmål. Er der mere rød eller blå på grafen?

Amazongate
I Amazongate var anklagen, at en fodnote til påstanden om, at 40% af Amazonas kan dø, var forkert. Ikke at påstanden var forkert, blot at fodnoten var forkert. Og det var den også. Den rapport som fodnoten pegede på bakkede ikke påstanden op i sig selv. Men det gjorde et andet videnskabeligt papir (Cox, P. M., Betts, R. A., Jones, C. D., Spall, S. A. & Totterdell, I. J. 2000 Acceleration of global warming due to carbon-cycle feedbacks in a coupled climate model. Nature 408, 184–187).

Siden da har yderligere to papirer bekræftet sagen. Det er dårlige fodnoter, men det er ikke dårlig videnskab.

Historien om en mini-istid
I Danmark har vi haft en kold start på 2010. Og mange journalister har benyttet lejligheden til at tilføje endnu en “gate” til samlingen ved at hævde, at der med det kolde vejr kommer en mini-istid. Det lyder lidt hysterisk, hvis du spørger mig.

Nyheden kører ikke rigtig i Australien, fordi de er ramt af noget nær rekordhøje sommertemperaturer. I Canada har de en anden oplevelse. De har det så varmt, at de er nødt til at flytte en masse sne for at sikre de olympiske vinterlege. I det nordligste Arktis er vejret varmere end normalt. Faktisk er det den varme Arktis, der er årsag til det kolde vejr i Europa.

Så hvad driver denne debat?
IPCC’s videnskabelige vurdering er formentlig den største videnskabelige indsats nogensinde, med tusinder af forskere i mange forskellige forskningsinstitutter rundt om i verden, som bakkes op med masser af data. Det er også en menneskelig stræben og derfor ikke perfekt. Vurderingen af den nævnte rapport er 3.000 sider lang, og efter to års indsats fra skeptikere og journalister har de fundet én dårlig fodnote.

Historien om Himalaya blev påpeget af en videnskabsmand – som det burde være, og da vi baserer vores arbejde på IPCC-rapporten optrådte fejlen også hos os. Det burde være rettet nu, men hvis du finder en fejl, så fortæl os det.

Selvom klimaskeptikere blandt videnskabsfolk ofte får deres mening i medierne, kan de være svære at finde. For eksempel prøvede BBC’s miljø-analytiker, Roger Harrabin, at kontakte en skeptiker-blog den 3. februar, fordi han ”kæmpede for at finde nogen”. Videnskaben er klar, klimaændringerne er reelle, de sker nu, og er forårsaget af mennesker. Løsningen er stadig i vores hænder, med ren energi, intelligent forbrug af ressourcer og beskyttelse af skove.