Facebook er en mastodont i it-branchen. De mange brugere af Facebook hver dag, hver time og hvert sekund, kræver en enorm server-kapacitet, det vi også kalder datacentre. Datacentre over hele verden er storforbruger af elektricitet, og det er sjældent den grønne af slagsen.

Der har været gode tiltag fra Facebooks side – særligt i form af energieffektiviseringer. Der er ingen tvivl om, at energieffektiviseringer er en del af løsningen på den globale klimakrise, men de kan ikke stå alene. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal it-virksomheder bruge elektricitet til deres datacentre, og det har Facebook indtil videre klaret ved at koble sig på kul og atomkraft. Derfor gav vi for tre måneder siden Facebook en udfordring – ’unfriend coal’ inden Jordens Dag den 22. april 2011.

Yderligere bør virksomheder som Facebook benytte sig af deres politiske indflydelse for, at særligt den amerikanske regering satser på vedvarende energi. Alt i alt befinder Facebook sig ét skridt bag andre store it-virksomheder som Google og Yahoo, når det kommer til at gøre en indsats for klimaet. Den gode nyhed er, at vi stadig tror på, at Facebook kan blive en leder på det grønne område, og at vi forsætter vores kampagne mod dette mål.

Siden kampagnen startede i 2010 har over 700.000 supportere sluttet op om vores krav til Facebook. I sidste uge satte vi alle sammen verdensrekord for flest kommentarer på en enkelt Facebook-post på under 24 timer. Rekorden kommer nu i Guinness World Records.

Kan du rekruttere 10 venner til kampagnen (på Facebook selvfølgelig) på Jodens Dag? www.facebook.com/unfriendcoal

I mellemtiden, har Facebook mindre end otte dage tilbage inden Jordens Dag til at erklære sig grønne. Virksomheden laver et prisværdigt arbejde med energieffektivitet i deres store datacentre, men strømmen kommer stadig fra beskidt kul og farlig atomkraft – og de har ingen planer om at flytte over til ren, sikker vedvarende energi.

En medarbejder fra Guinness World Records i London vil kontrollere og godkende kommentarerne om en uge eller deromkring. Så bliver vores verdensrekord registreret.

At vi nu har denne verdensrekord viser, at folk ønsker, at vores sociale netværk skal blive grønne. Vi Facebook-brugere kræver, at selskabet leder en ny energirevolution ved at forpligte sig til at køre sine datacentre på 100% vedvarende energi, i stedet for kul- og atomkraft.

Tillykke alle sammen, der har kommenteret! Og tak til alle jer, der mødte op og viste jeres engagement i Huset i Magstræde i går. I er alle nu verdensrekordindehavere. Det skal fejres, så husk at fortælle det til dine venner!

• ‘Synes om’ www.facebook.com/UnfriendCoal for at kommentere
• Kommentér gerne flere gange – det hele tæller!
• @tag dine venner på kommentarerne, så kan de også deltage.
• Del linket på din profil
• Hold dig til emnet – Facebook og 100% vedvarende energi. Send din besked til Facebooks personale. Stil spørgsmål og debatér. Fortæl din historie!

De positive effekter er minimale og eksempelvis resulterede Cairns boreprojekts sidste år kun i 19 stillinger til grønlænderne (såkaldte årsværk). Cairns egen vurdering af de sociale effekter viser, at der er en række negative effekter: Overordnet vil boringerne have en negativ indflydelse på fiskeri og jagt, på Grønlands egen råstofudvinding og på den generelle sundhed.

Derudover kom det frem gennem spørgsmålene fra salen, at boringerne vil resultere i en unødvendig udledning af en lang række kemikalier, hvoraf ingen nogensinde er testet i Arktis farvand og flere af dem er ”rødlistede” (de værste kemikalier). Hvilken effekt dette vil have på fiskebestandene er – da kemikalierne ikke er testede i Arktis – svært at sige, men mit gæt er, at det ikke vil have en positiv effekt.

Og disse problemer er kun ved normal drift. Effekterne af et olieudslip er stadig uklare i Cairns planer. Det er de, fordi der ikke er nogen, der har reelle erfaringer med olie i så kolde egne og fordi Cairn ikke engang har forsøgt at undersøge, hvordan et olieudslip vil påvirke fiskebestandene og hvordan olien vil opføre sig i isen. Da Cairn samtidig understregede, at man ikke vil offentliggøre beredskabsplanen for et olieudslip, er det meget svært at tro på, at de er velforberedt, hvis uheldet er ude.

Nu skal jeg til videre fra Ilulissat til Aasiaat, hvor det næste borgermøde finder sted. Det bliver spændende at se, hvilke detaljer spørgsmålene fra salen vil grave frem her. Aasiaat er en lidt mindre by, længere ude mod havet, som sammen med Nuuk i syd skal være en knudeby for Cairn, når boringerne begynder til juni.

Cairn har brugt anledningen til at iværksætte en stor charmeoffensiv i Grønland; i Ilulissat, Aasiaat, Kangerlussuaq og Nuuk er befolkningerne med mange helsides annoncer i aviserne og plakater rundt i byerne inviteret til firetimers borgermøder.

Jeg tager med til borgermøderne. Jeg er spændt på, hvordan Cairn vil retfærdiggøre den manglende beredskabsplan, manglende åbenhed om sidste års kemikalieudledninger ud i havet og hvordan norske standarder kan stå som en garant for sikkerhed, når Norge slet ikke borer i isfyldt farvand.

Men mest af alt er jeg spændt på grønlændernes bekymringer. Erfaringerne fra aluminiumsværket … viser, at de udenlandske selskaber på jagt efter skatte i grønlands foretrækker at bruge udenlandsk og underbetalt arbejdskraft frem for den grønlandske. Vil der overhovedet være penge i det risikable spil med naturen for grønlænderne?

I aften skal det første af de fire borgermøder finde sted – lige her midt i det smukke Ilulissat, der flere gange har dannet rammen om politiske topmøder om beskyttelsen af Arktis. Beskyttelsen af Arktis er dog nok det ene emne, Cairn ikke har på dagsordenen til til fire timers oplæg og debat i aften. Men det vil tiden vise – og jeg skal nok holde jer opdateret lige her.

Nu har Greenpeace sat ekstra fart på kapløbet om at gøre Facebook grønne ved at heppe på, at Facebook fjernes kul som ven inden Jordens Dag 22. april. Så der skal fart på.

I Greenpeace er vi nemlig rigtig glade for Facebook og den dialog vi har – både med vores supportere og med de privatpersoner, politikere og firmaer, som vi ønsker at komme i dialog med. Og Facebook er glade for os. Det fortalte Randi Zuckerberg, marketingchef for Facebook (og søster til stifteren Mark Zuckerberg), da vores internationale generalsekretær Kumi Naidoo mødte hende på World Economics Forum i Davos, Schweitz i sidste uge.

Randi Zuckerbergs reaktion på Kumis opfordring til Facebook om at blive forekæmper for 100 pct. vedvarende energi lød: ”Som virksomhed har vi haft en masse diskussion om, hvordan vi kan bruge mere bæredygtige, vedvarende energikilder… Vi vil elske at have dig som partner i det.”

Det er klart, at Facebook er opmærksom på vores kampagne, og at de er begyndt at anerkende deres ansvar – men de har stadig ingen reel plan for, hvordan de vil frigøre sig fra beskidt kulkraft. Så for at motivere dem, giver vi dem en frist:

Facebook, fjern kul som ven inden Jordens dag 22. april.

Indtil videre har vi været høflige. I september sidste år sendte Kumi et formelt brev til Mark Zuckerberg. Mange har sendt beskeder til Mark på hans egen Facebook-side, og endnu flere var med på ”Green on Facebook”-siden. Vi vil være sikre på, at hver gang vi sætter et nyt billede på vores profil eller ”synes godt om” en statusopdatering, så summer dataserverne på vedvarende energi – ikke beskidt strøm fra kulkraftværker.

Som svar på vores kampagne ind til videre har Facebook stolt fremvist de initiativer, de allerede har sat i værk. De har endda inviteret Al Gore til at holde foredrag for deres medarbejdere i hovedkontoret i Palo Alto. Men flotte intentioner er bare ikke nok – vi skal have en plan for reel handling.

Greenpeace har skitseret, hvilke skridt Facebook skal gå – både i deres nuværende og fremtidige datacentre. Disse oplysninger har vi givet videre til virksomheden. Vi har en chance for at omstille vores energisystem til vedvarende energikilder. Som stor energiforbruger har Facebooks valg af energileverandør stor betydning. Mark Zuckerberg & co. kan hjælpe med til at sikre en fremtid baseret på 100 pct. vedvarende energi med tilhørende grønne jobs. På den måde er det muligt at starte en trend om ansvarligt energiforbrug i IT-branchen – den branche, der forventes at være den hurtigst voksende elsluger i det næste årti.

Facebook skal forpligte sig til en plan om at udvide uden beskidt kul, og i stedet investere i 100 pct. vedvarende energikilder. Jo længere de venter, jo større bliver vores pres på dem. Og du kan være med.

Tilmeld dig på vores kampagneside på Facebook.

I dag offentliggjorde Greenpeace, Eurores og EREC en erklæring som får tilslutning fra 200 europæiske virksomheder, politikere og organisationer, der i samlet flok indtrængende opfordrer Europas politiske beslutningstagere til at sætte fuld fart på en omstilling af den europæiske energiproduktion, såEuropa kan opnå 100 % vedvarende energi i 2050. Det vil ikke alene være til gavn for klimaet men i øvrigt også forsyningssikkerheden og jobskabelsen i Europa.

Indtil nu er Danfoss eneste danske virksomhed, som har underskrevet erklæringen.

I de kommende måneder vil Greenpeace arbejde hårdt for at få mange andre progressive danske virksomheder til at følge trop . Gør de det, kan de ligesom Danfoss bryste sig af at være både modige og fremsynede, og samtidig vil de sammen sende et meget stærkt signal til en ellers handlingslammet, dansk regering, der stadig ikke har kunnet præstere at komme med en samlet plan for vindudbygningen i Danmark, og som i øvrigt har gemt den lovede opfølgningen af Klimakommissionens rapport fra september sidste i år i en skuffe på finansminister Claus Hjort Frederiksens kontor.

Her er en direkte opfordring til at få åbnet den skuffe.

Internationalt er der bred enighed om, at temperaturstigningen skal holde sig godt under en stigning på 2 grader, hvis vi skal undgå de mest katastrofale konsekvenser af menneskeskabte klimaforandringer. Klimaforandringer, der er forårsaget af især de rige landes udslip af CO2 fra afbrænding af kul olie og gas, men klimaforandringer vi kan bremse, hvis vi tager vores ansvar for klodens fremtid alvorligt og forpligter os til reducere  drivhusgasudledningen  med 80-95 % frem til 2050.

Den eneste forsvarlige vej til at indfri den forpligtelse går via en målrettet og systematisk omstilling af energi forsyningen til vedvarende energi.

I sidste uge viste vi med vores rapport ”Battle of the Grids”, hvordan Europa kan opnå 68 % vedvarende energi i elproduktionen allerede i 2030 og 100 pct. i 2050.

Det er tid til at komme i gang.

Et vigtigt delelement i planen er en omstilling til et intelligent elsystem i takt med indpasningen af stigende mængde vind og anden vedvarende energi – med målet om at få 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035.

Meget aktuelt var det derfor, at Greenpeace i går offentliggjorde en rapport – “The battle of the grids” - der netop beskriver et sådant intelligent elsystem for EU.

Rapporten viser, hvordan EU kan opnå 68 pct. vedvarende energi i elproduktionen allerede i 2030 og tæt på 100 pct. i 2050, og at 90 pct. af de eksisterende kul- og atomkraftværker skal være udfaset i 2030.

Rapporten er et vigtigt indspark i debatten i EU om, hvorvidt man skal fortsætte den politiske og økonomiske støtte til kul- og atomkraftindustrien, eller om man skal satse målrettet på en fremtid udelukkende baseret på vedvarende energi.

Via et avanceret modelværktøj, udarbejdet af konsulentfirmaet Energynautics, demonstrerer rapporten, hvordan man med en kombination af smart grids, fleksibelt elforbrug, elbiler, varmepumper og et udvidet netværk af effektive eltransmissionsforbindelser, kan udbygge et intelligent elsystem, der kan indpasse og balancere en stigende mængde el fra flukturerende, vedvarende energikilder i Europa.

Uden udvikling af et intelligent elsystem vil udbygningen af vedvarende energikilder i stigende grad føre til konflikt med elproduktion fra ufleksible kul- og atomkraftværker.

Danmark er det land i verden, der har mest vind i elsystemet. Og i takt med udbygningen med mere vedvarende energi, er vi derfor nødt til at være først på banen med at omstille til et intelligent elsystem. Sætter vi fart på den omstilling ved at demonstrere den i praksis her i Danmark, så har vi – som SF’s udspil også påpeger – en enestående mulighed for igen at blive et klima- og energimæssigt foregangsland med skabelse af nye jobs og store erhvervsmæssige muligheder for salg af viden og teknologi til udlandet.

På den baggrund er regeringens politik på området særdeles nedslående. Den har endnu en gang udskudt sin lovede opfølgning på Klimakommissionens rapport (offentliggjort i september 2010) – nu til en gang i foråret. Den er imod oppositionens nationale mål om 50 % vind i 2020, og desuden har regeringen givet “grønt” lys for DONG Energy’s ombygning af den kul-frie blok på Avedøreværket (Avedøre 2) til at fyre med kul.

Regeringen har ikke frem lagt en plan for, hvordan Danmark skal opfylde målet om 20 procent reduktion af udslippet af CO2 og andre drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2020 i forhold til 2005. Det er det mål, som Danmark skal opfylde, for at EU samlet kan nå det – i øvrigt alt for uambitiøse – mål om 20 procents reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet.

Der er ikke skyggen af en plan for, hvordan regeringen forestiller sig at efterleve det højere danske reduktionsmål, som bliver følgen, hvis EU unilateralt hæver sit fra 20 til 30 procent. Det til trods for, at regeringen efter ni måneders fodslæbende modstand nu støtter, at EU hæver reduktionsmålet til 30 procent.

Dertil kommer, at regeringen end ikke har erkendt, at Danmark ligesom resten af i-landene reelt skal reducere drivhusgasudslippet med mindst 40 procent i 2020 i forhold til 1990, hvis det med rimelig sandsynlighed skal sikres, at den globale temperaturstigning kan holdes under to grader.

Regeringen har heller ikke fremlagt noget som opfølgning på klimakommissionens rapport fra september. Den har blot gentaget sin vision om et Danmark uden fossile brændsler i 2050.

Eneste konkrete beslutning har været miljøministerens EU-lovstridige godkendelse af DONG Energy’s plan om at ombygge Avedøre 2 – der i dag anvender biomasse og naturgas – til at fyre med kul!

Også bragt som læserbrev i Information 7. december 2010

Oprindelig skov rydes til fordel for palmeolieplantager i Indonesien.

Forhandlingerne i FN’s klimakonference, COP16, i Cancun, Mexico er i fuld gang. Et af de områder hvor man arbejder på at få en delaftale på plads er tropisk skov, eller der på FN-sprog kaldes REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Degradation). Det er imidlertid ikke små petitesser, der mangler af falde på plads. Der er vigtige elementer, som ville være katastrofale, hvis de ender med at udeblive. Mange lande og NGO’er her i Cancun er opmærksomme på dette, herunder Greenpeace, og vi holder et vågent øje med netop disse ting, så uambitiøse regeringer ikke slipper af sted med narrestreger.  Ét af de områder der diskuteres omhandler, hvordan man skal beskytte skov – skal det være på nationalt eller regionalt niveau?

At vi får stoppet fældningen af tropisk skov er enormt vigtigt. Omkring én femtedel af det globale udslip af drivhusgasser kommer fra afskovning, og det er bl.a. derfor, at et land som Indonesien samlet set har verdens tredje største udslip af drivhusgasser. For at begrænse dette problem, er det nødvendigt, at beskyttelsen af de tropiske regnskove sker på et nationalt niveau, og ikke på regionalt niveau. Hvorfor nu det?

Det er ofte sket, at en regering beslutter sig for at beskytte et bestemt område af sin tropiske regnskov, f.eks. ved at erklære det for nationalpark. Hvad der imidlertid også ofte sker er, at tømmerindustrien blot flytter deres hugst til et nyt område i landet, hvilket betyder, at udledningen af CO2 fra skovhugsten forbliver uændret eller måske direkte øges. Situationen bliver ikke bedre af, at nogle lande og industrier arbejder for, at `beskyttet regnskov` skal kunne omregnes til `CO2-kreditter`. Derefter er det tanken, at virksomheder og regeringer fra rige lande skal kunne købe kreditter, der kan bruges til at `opfylde` deres målsætninger for, hvor meget de selv skal sænke sine CO2 udslip. Resultatet kan blive, at de rige lande forsætter med at udlede den samme mængde CO2 som altid. Hvis kreditterne oven i købet stammer fra REDD-projekter, som ikke har mindsket skovhugsten, men kun skubbet den fra en region til en anden, bliver bundlinjen samlet set et øget udslip af drivhusgasser til atmosfæren.

Hvis ikke verden formår at sikre sig mod dette smuthul, så risikerer vi at slå hele bunden ud af en klimaaftale. Men hvis REDD indsatsen foregår på nationalt niveau, kan man derimod sætte et overordnet nationalt mål og dermed få en samlet nedgang i skovhugsten.

Derfor må politikerne sikre sig, at vi i Cancun får en aftale, der afviser regionale REDD projekter, og ikke åbner op for bluf-agtig kredithandel baseret på snørklede bureaukratier i stedet for konkrete, solide indsatser som rent faktisk gavner klimaet.