CEPOS købt af olielobbyen

Det er jo ikke rigtigt en overraskelse, at der var kulsorte penge bag
CEPOS’ fejlbefængte rapport om dansk vindkraft, som blev
brugt til at lobbyere USA tyndt som et modtræk mod Barack Obamas klimapolitik.
Men at det bare er, hvad vi kan forvente fra både kul- og olielobbyen og fra CEPOS, gør det ikke
mere i orden.

Vindmølleindustrien beder om en forklaring og Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne mener, at CEPOS’ arbejde tenderer landsskadelig virksomhed. Jeg mener, at CEPOS burde trække rapporten tilbage. Simpelthen tage de 14 energieksperter og universitetsforskeres ord til sig og indrømme, at det var en smutter, der blev brugt at de helt forkerte mennesker.

CEPOS er en magtfuld og indflydelsesrig meningsdanner i Danmark, hvilket blandt andet kan ses ved, at statsministeren rekrutterer ministre fra dens bestyrelse. Jeg håber inderligt, at den her sag åbner regeringens og mediernes øjne for, hvor utroværdig CEPOS kan være.

Gør facebook grøn indefra

Facebook meddelte for nylig, at virksomheden vil bygge et kæmpe datacenter i Oregon, USA, fyldt med de nyeste energieffektive computere. Computere der skal tjene flere hundrede millioner brugere på det sociale netværk. Men virksomheden har planer om at placere centeret et sted, hvor elektriciteten fremstilles ved afbrænding af kul – den mest beskidte energikilde, og den største enkelte kilde til den klimaændringerne.

I Greenpeace mener vi, at facebook burde køre på 100 % vedvarende energi. Især fordi datacentre som den nye facebook-server og skiftet til cloud computing vil få efterspørgslen på energi til at stige voldsomt. Virksomheder, der forsyner deres datacentre med energi fra kulafbrænding er med til at støtte den største enkelte kilde til menneskeskabt CO2-udledning.

En anden stor it-virksomhed, Yahoo, har for eksempel bygget et datacenter nær Buffalo, New York, der får strøm fra vandkraft. Facebook – og alle andre it-virksomheder bør bruge deres indflydelse og placere strømslugerne der, hvor den vedvarende energi er tilgængelig. Det er noget vi blandt andet arbejder for med vores Cool it-kampagne, hvor virksomhederne kan presse på for en politik, der bringer mere vedvarende energi til USA’s elnet.

Facebook har reageret på kritikken ved at pege på energieffektiviteten i design- og udstyrspecifikation. Men selv energieffektive datacentre bruger meget strøm til at køre computere, back up-systemer og køleanlæg. Og det sidste, vi har brug for, er at skabe større efterspørgsel efter energi på steder, hvor der kun er beskidt energi til rådighed.

Hvis din facebook-side kører på beskidt energi, så bidrager du også til øget CO2-udledning og klimaændringer. Fortæl derfor facebook på deres egen side, at de skal forsyne deres datacenter med 100 % vedvarende energi: www.greenpeace.org/coalfacebook

Arktis-ekspedition vinder fotopris

Et stort tillykke til vores dygtige fotograf, Nick Cobbing, der lige har vundet sølv i den prestigefyldte fotokonkurrence ’World Press Photo’.  Hans billeder er helt fantastiske, så vi har samlet en lille kollektion her.

Vinderbilledet og de andre er taget under Greenpeace’ ekspedition til Arktis sidste sommer, hvor uafhængige forskere ombord på vores forskningsskib Arctic Sunrise blandt andet undersøgte, hvorfor Petermann gletsjeren smelter så utroligt hurtigt. Udover Petermann gletsjeren, der ligger højt mod nord på vestsiden af Grønland, kom den tre måneder lange forbi gletsjere på Østgrønland og til Svalbard.

Tre forskerhold afløste hinanden på turen og blandt andet på baggrund af deres alarmerende resultater, kræver Greenpeace nu et moratorium i Arktis. Det område, der tidligere var dækket af is, bør helt skånes for al industriel aktivitet som fx olieboring, olieudvinding og industriel fangst.

Ingen skandaler bag disse gates

Siden december har der været en overflod af historier, der udfordrer videnskaben om klimaændringer, som præsenteres af IPCC. Der er kommet masser af historier, der alle slutter med ordet “gate”. En endelse der leder tankerne tilbage på Nixons Watergate-skandale – og på senere skandaler, der alle historisk har fået endelsen ”gate” for at gøre dem større, end de egentlig er. Skal vi være bekymret? Kun om klimaændringer.

Hackergate
Hackergate begyndte med offentliggørelsen af omkring tusinde emails og tretusinde dokumenter fra Climate Research Unit ved University of East Anglia. Ud af de tusinde emails blev en håndfuld sætninger pillet ud af sammenhængen og brugt som ”bevis” på, at forskningen om den globale opvarmning var svindel.

Sætter man sætningerne ind i deres rette sammenhæng, kan man se, at der hverken er fusk eller løgn med i spillet.

Himalayagate
I en rapport offentliggjort i 2007, rapporterede IPCC, at Himalayas gletsjere kunne være væk allerede i 2035. Denne påstand viste sig at være forkert, og at have været baseret på mangelfuldt materiale og brud på standarder for forskning.

Dette betyder ikke, at gletschere ikke er på tilbagetog – blot at hastigheden ikke er nær så høj som IPCC først angav. Se øverste graf fra World Glacier Monitoring Service, hvor de røde bjælker er år, hvor verdens gletsjere gennemsnitlig blev mindre. De blå er år, hvor de voksede. Er verdens gletsjere i knibe? Det er et nemt spørgsmål. Er der mere rød eller blå på grafen?

Amazongate
I Amazongate var anklagen, at en fodnote til påstanden om, at 40% af Amazonas kan dø, var forkert. Ikke at påstanden var forkert, blot at fodnoten var forkert. Og det var den også. Den rapport som fodnoten pegede på bakkede ikke påstanden op i sig selv. Men det gjorde et andet videnskabeligt papir (Cox, P. M., Betts, R. A., Jones, C. D., Spall, S. A. & Totterdell, I. J. 2000 Acceleration of global warming due to carbon-cycle feedbacks in a coupled climate model. Nature 408, 184–187).

Siden da har yderligere to papirer bekræftet sagen. Det er dårlige fodnoter, men det er ikke dårlig videnskab.

Historien om en mini-istid
I Danmark har vi haft en kold start på 2010. Og mange journalister har benyttet lejligheden til at tilføje endnu en “gate” til samlingen ved at hævde, at der med det kolde vejr kommer en mini-istid. Det lyder lidt hysterisk, hvis du spørger mig.

Nyheden kører ikke rigtig i Australien, fordi de er ramt af noget nær rekordhøje sommertemperaturer. I Canada har de en anden oplevelse. De har det så varmt, at de er nødt til at flytte en masse sne for at sikre de olympiske vinterlege. I det nordligste Arktis er vejret varmere end normalt. Faktisk er det den varme Arktis, der er årsag til det kolde vejr i Europa.

Så hvad driver denne debat?
IPCC’s videnskabelige vurdering er formentlig den største videnskabelige indsats nogensinde, med tusinder af forskere i mange forskellige forskningsinstitutter rundt om i verden, som bakkes op med masser af data. Det er også en menneskelig stræben og derfor ikke perfekt. Vurderingen af den nævnte rapport er 3.000 sider lang, og efter to års indsats fra skeptikere og journalister har de fundet én dårlig fodnote.

Historien om Himalaya blev påpeget af en videnskabsmand – som det burde være, og da vi baserer vores arbejde på IPCC-rapporten optrådte fejlen også hos os. Det burde være rettet nu, men hvis du finder en fejl, så fortæl os det.

Selvom klimaskeptikere blandt videnskabsfolk ofte får deres mening i medierne, kan de være svære at finde. For eksempel prøvede BBC’s miljø-analytiker, Roger Harrabin, at kontakte en skeptiker-blog den 3. februar, fordi han ”kæmpede for at finde nogen”. Videnskaben er klar, klimaændringerne er reelle, de sker nu, og er forårsaget af mennesker. Løsningen er stadig i vores hænder, med ren energi, intelligent forbrug af ressourcer og beskyttelse af skove.

Nu kan klimakampen fortsætte

Her på kontoret er vi glade for at få vores fire kollegaer, der har været varetægtsfængslet i 20 dage, tilbage igen. Det har været en lang og sej kamp for at få politiet til at tage imod vores hjælp i deres såkaldte opklaringsarbejde og frigive vores fire venner. Og for de fire er det befriende endeligt at være tilbage til hverdagen efter deres isolation, hvor de ikke har haft adgang til medier, breve eller bare en bog.  Det har været hårdt og frustrerende  at sidde så længe i politiets varetægt og helt ude af proportioner med den fredelige og festlige demonstration, de lavede i Drabantsalen d. 17. dec.

Men de piver ikke. Greenpeace-aktivister tager altid de juridiske konsekvenser med oprejst pande. Og som Nora Christiansen, en af de fire, udtrykker det, så er deres tre uger i isolation en meget lille omkostning sammenlignet med den enorme trussel for vores livsstil, som klimaforandringerne udgør.

Mens gallaaktivisterne venter på deres retssag, kan den rigtige kamp – klimakampen – fortsætte.  Dem, der også skal stiles til ansvar for deres handlinger i København i december, er verdens ledere, der flygtede ud af landet i deres flyvemaskiner, imens forhandlingerne i Bella Centeret kollapsede. Disse ledere har ansvaret for 300.000 menneskers liv om året, 20 millioner klimaflygtninge og den massive ødelæggelse af klodes naturlige ressourcer, der fortsætter så længe, vi ikke gør os fri af fossile brændstoffer.

Lad os håbe, at vi i 2010 får den aftale, som verden så desperat har brug for her og nu: En ambitiøs, retfærdig og bindende aftale, der kan løse verdens klimaproblemer.

Civil ulydighed for retten

De 11 aktivister, der sidste år klatrede op på Mount Rushmore-monumentet med et kæmpe banner, fik deres dom i går. Samtidig sidder de fire aktivister, der gate-crashede dronningens middag for tre uger siden stadig i fængsel – uden dom!

Alle amerikanske aktivister erklærede sig skyldige i at have klatret på Mount Rushmore og modtog en bøde på 460 USD hver. Derudover skal de levere mellem 50 og 100 timers samfundstjeneste i den amerikanske nationalpark.

Tre yderligere anklagepunkter blev afvist, samt alle anklager mod Greenpeace. Greenpeace har indgået et forlig, hvor vi har accepteret at betale 30.866 USD, hvoraf de fleste penge vil gå til bevarelse og offentlige park-programmer i USA.

”Vi besteg Mount Rushmore, fordi vi ønskede at sende en besked til præsident Obama om, at dette er et spørgsmål, som er vigtigt for os. Global opvarmning og klimaforandringer er den største krise, vores generation skal løse – og nu er det tid til at gøre noget, for at stoppe det,” sagde Jessica Miller, der er en af aktivisterne fra Mount Rushmore.

I mellemtiden, her i København – hvor verdens ledere ikke fik indgået en aftale, der kunne standse klimaændringerne – sidder vores fire aktivister Nora, Juan, Christian og Joris stadig i fængsel uden rettergang. Før de bliver stillet for en dommer, har de allerede tilbragt tre uger i fængsel.

Klimaændringerne er det vigtigste spørgsmål, verden står overfor i dag. Når vores ledere ikke gør noget, er det de enkelte borgeres ret til at benytte civil ulydighed for at beskytte fremtiden for vores planet. Handlinger, der skal anspores politikere til handling mod den globale opvarmning, er i sig selv en form for samfundstjeneste.

Den sidste time

I disse øjeblikke besluttes det, om der nås en aftale i København og om aftalen vil være ambitiøs eller om den vil være et figenblad over industrilandenes manglende evner til at løse problemet.

Desværre ser det langt fra godt ud. Forhandlingerne er lige nu længere fra en god aftale, end de var ved begyndelsen af forhandlingerne i København. Det danske formandskabs inkompetence kombineret med industrilandenes stilstand har resulteret i at det ser meget sort ud.

Udviklingslandene har fra dag 1 kæmpet for en aftale, der ikke dømmer dem til undergang, men som reelt vil bremse klimaforandringerne under 2 grader. Som en samlet blok lever u-landene op til videnskabens anbefalinger – uden at der er blevet lagt den lovede finansiering på bordet. Samtidig er det blandt i-landene reelt kun Norge, der lever op til videnskabens anbefalinger.

Der er to muligheder for at nå en aftale: At i-landene tager sig sammen og kraftigt øger deres reduktionsmål. Eller at de tvinger ulandene til at acceptere en aftale, der dømmer millioner af mennesker til døden. Desværre er den første mulighed nok noget nær umulig, så måske er vi nået dertil, hvor et sammenbrud er det bedste for klimaet?

Lukket ude, men ikke lukket ned

Siden klimatopmødet startede, har der svirret rygter om, hvad der kommer til at ske, når vi kom tættere på statsledernes ankomst. For et par dage siden blev det bekræftet. Bella Centeret ville indføre begrænset adgang for NGO’er som Greenpeace. I går trådte de første begrænsninger i kraft. Vi har kun et par badges, som vi alle skal deles om og i løbet af ugen vil vores adgang blive endnu mere begrænset.

Sikkerheden i forbindelse med det store fremmøde har været brugt som undskyldning for begrænsningen. Og jeg skal da heller ikke benægte, at det er lidt frustrerende at få holdet delt mellem Bella Centeret og kontorer i byen. Men den virkelige bekymring er, hvad det vil være muligt for verdens ledere at beslutte (eller rettere ikke beslutte) ved afslutningen af forhandlingerne på fredag.

Begrænsning af adgang for store dele af det civile samfund svarer nogenlunde til at lukke døren til en tilrøget herreklub. Den gennemsigtige forhandlingsproces, som vi tidligere har krævet, ser ud til at blive druknet i hemmelighedskræmmeri. Med et håndtryk og en mulighed for at få taget et foto vil statslederne kunne lave en aftale, der er meget langt fra den fair, ambitiøse og bindende aftale, vi har brug for.

Det vil være endnu værre, hvis de kom ud af deres private rum med masser af spin og store ord om, hvor fantastisk deres aftale er. For hvis man læser, hvad der står med småt, vil der være små stumper hist og her, men i det store hele bringer det intet nyt – kun business as usual. Hvis dette bliver tilfældet, har de brug for at vide, at vi ikke vil acceptere deres greenwashing.

Verdens ledere kommer til København, fordi vi pressede på for at få dem hertil. Den store demonstration i lørdags og Global Day of Action-begivenheder over hele verden viser den verdensomspændende støtte til en ordentlig aftale – og vi er nødt til at presse dem netop til at levere denne aftale. Det behøver vi ikke være inde i Bella Centeret for at gøre.

Et smukt orkestreret tilbagetog

Gud ved hvor længe NGO-samfundet og de mere ambitiøse lande i forhandlingerne (Læs: udviklingslandene) har kæmpet for et samlet reduktionsmål fra de industrialiserede lande – et mål de har lovede ville være på bordet allerede tilbage i marts. Nå, men bedre sent end aldrig, og da facilitatoren for det såkaldte Kyoto-spor præsenterede sin tekst i fredags, blev en hel del mennesker temmelig overraskede.

Pludselig blev mulighederne reduceret til et sted mellem 30 og 45 procent, og for første gang var der lys for enden af tunnellen. Desværre blev dette lys, i det mindste for nu, effektivt slukket, så snart Umbrella-gruppen (gruppen af industrialiserede lande uden for EU) var kommet med sit input. Mandag morgen, da kontaktgruppen trådte sammen igen, blev en ny version af det såkaldte Anneks B præsenteret. Og så var vi tilbage ved start. Flere medlemmer af den berygtede gruppe af industrialiserede lande, med Canada som “frontløber”, blev skræmt af det ambitiøse mål, og leverede i stedet deres egen fortolkning af et ambitiøst mål: X procents reduktion i 2020. Way to go klimaledere!

Det skræmmende var, at selv fra EU var der fuldstændig mangel på kritik af tilbagetoget. Ikke ét eneste ord kom over læberne fra Sverige (formandsland for EU). Tja, det er faktisk ikke sandt. Sverige støttede på vegne af EU Umbrella-gruppens aflysning af samtalerne om reduktionstallene mandag morgen. En sørgelig undskyldning blev givet med en henvisning til G77’s arbejdsnedlæggelse omkring emissioner fra skov- og landbrug i industrialiserede lande. Ved at gøre dette, valgte EU de facto side med de øvrige industrialiserede lande og gik imod udviklingslandene og mod fremtiden for vores planet. Det er på tide for EU at komme tilbage på sporet og begynde offentligt at støtte sig til videnskaben og åbenlyst advokere imod Umbrella’s blokering af forhandlingerne.

100.000 krav om handling i København

København har ændret sig gevaldigt i den sidste uges tid. Fra et gråt, koldt og mørkt sted befolket af julehandlende til en gruekedel af mennesker fra hele verden og farverige aktiviteter – alt sammen for at løse klimaproblemerne.

Den fredelige demonstration i Københavns gader i dag har virkeligt sat den sidste uges begivenheder indenfor i Bella Centeret i perspektiv. Omkring 50 – 60.000 mennesker dukkede op for at kræve en fair, ambitiøs og bindende klimaaftale i en klima-march, der strakte sig på gaden i over 2 kilometers længde. Det føltes nærmest som om hele verden marcherede mod Bella Centeret for at skubbe forhandlingerne I den rigtige retning.

I Greenpeace-blokken, hvor jeg befandt mig, var det også svært at se fra den ene ende af blokken til den anden med så mange mennesker, der var mødt op for at støtte op om arrangementet. Mange bærende på skilte med budskaberne ’There is no Planet B’, ’Climate Justice Now’ og  ‘Planet not profit’ i den langsomt bevægende karavane.

Mens mørket faldt på og temperaturen krøb ned mod frostgrader, ankom vi i en jævn strøm til Bella Centeret, hvor folk begyndte at tænde fakler eller lave små hop på stedet for at holde varmen.

Vi har hørt, at denne demonstration er den største af sin art nogensinde i Danmark. Lad os håbe verdens ledere vil leve op til forventningerne og presset fra befolkningen til at lave en historisk aftale.