Nu kan klimakampen fortsætte

Her på kontoret er vi glade for at få vores fire kollegaer, der har været varetægtsfængslet i 20 dage, tilbage igen. Det har været en lang og sej kamp for at få politiet til at tage imod vores hjælp i deres såkaldte opklaringsarbejde og frigive vores fire venner. Og for de fire er det befriende endeligt at være tilbage til hverdagen efter deres isolation, hvor de ikke har haft adgang til medier, breve eller bare en bog.  Det har været hårdt og frustrerende  at sidde så længe i politiets varetægt og helt ude af proportioner med den fredelige og festlige demonstration, de lavede i Drabantsalen d. 17. dec.

Men de piver ikke. Greenpeace-aktivister tager altid de juridiske konsekvenser med oprejst pande. Og som Nora Christiansen, en af de fire, udtrykker det, så er deres tre uger i isolation en meget lille omkostning sammenlignet med den enorme trussel for vores livsstil, som klimaforandringerne udgør.

Mens gallaaktivisterne venter på deres retssag, kan den rigtige kamp – klimakampen – fortsætte.  Dem, der også skal stiles til ansvar for deres handlinger i København i december, er verdens ledere, der flygtede ud af landet i deres flyvemaskiner, imens forhandlingerne i Bella Centeret kollapsede. Disse ledere har ansvaret for 300.000 menneskers liv om året, 20 millioner klimaflygtninge og den massive ødelæggelse af klodes naturlige ressourcer, der fortsætter så længe, vi ikke gør os fri af fossile brændstoffer.

Lad os håbe, at vi i 2010 får den aftale, som verden så desperat har brug for her og nu: En ambitiøs, retfærdig og bindende aftale, der kan løse verdens klimaproblemer.

Den sidste time

I disse øjeblikke besluttes det, om der nås en aftale i København og om aftalen vil være ambitiøs eller om den vil være et figenblad over industrilandenes manglende evner til at løse problemet.

Desværre ser det langt fra godt ud. Forhandlingerne er lige nu længere fra en god aftale, end de var ved begyndelsen af forhandlingerne i København. Det danske formandskabs inkompetence kombineret med industrilandenes stilstand har resulteret i at det ser meget sort ud.

Udviklingslandene har fra dag 1 kæmpet for en aftale, der ikke dømmer dem til undergang, men som reelt vil bremse klimaforandringerne under 2 grader. Som en samlet blok lever u-landene op til videnskabens anbefalinger – uden at der er blevet lagt den lovede finansiering på bordet. Samtidig er det blandt i-landene reelt kun Norge, der lever op til videnskabens anbefalinger.

Der er to muligheder for at nå en aftale: At i-landene tager sig sammen og kraftigt øger deres reduktionsmål. Eller at de tvinger ulandene til at acceptere en aftale, der dømmer millioner af mennesker til døden. Desværre er den første mulighed nok noget nær umulig, så måske er vi nået dertil, hvor et sammenbrud er det bedste for klimaet?

Biobrændstoffer er en falsk løsning

På DR P1 morgen den 14. december (ca 1/3 inde i udsendelsen) angriber Professor Claus Felby, fra skov og landskab ved Det Biovidenskablelige Fakultet, Greenpeace med anklager om fejlinformation med hensyn til Biobrændfstoffers negative effekter:

Greenpeace mener at biobrændstoffer er en falsk løsning på transportsektorens klimaproblem. Raps-biodiesel kan selv isoleret set medføre op til 70% mere drivhusgasudslip i forhold til fossilt diesel. Hertil kommer, at hvis den vegetabilske olie, der dyrkes i Europa hældes på vores biler, skal Europa importere tilsvarende mængder vegetabilsk olie fra verdensmarkedet. I praksis vil det enten være sojaolie fra Sydamerika eller palmeolie fra Sydøstasien. I begge tilfælde betyder det øget pres på regnskovene og medfører dermed både yderligere CO2 udslip fra skovfældning og tab af biodiversitet. Brug af fødevarer til produktion af biobrændstoffer forårsager endvidere højere fødevarepriser og er dermed direkte årsag til fødevarekriser (Se linkets side 2 + fodnote 2). Afskaffelse af lovgivning der påbyder eller støtter brug af biobrændstoffer er således med på UNEPs liste over syv skridt til at forhindre fødevarekriser. Samtidigt forsinker brugen af biobrændstoffer, at transportsektorens ineffektive forbrændingsmotorer udskiftes med energieffektive alternativer, som for eksempel el-biler. Greenpeace er derfor stærkt kritiske overfor brugen af biobrændstoffer.

Professor Klaus Felby kalder i P1-morgen 14. december Greenpeace kampagne for fejlinformation. Felbys udtalelser i radioen består hovedsageligt af løse anklager om, at Greenpeace ikke har sat sig ind i sagen, og  om at Greenpeace misinformerer. Det er meget hårde anklager, som Felby stort set ikke begrunder. En af Felbys få konkrete anker er at rapsolie ikke kan erstattes af palmeolie i alle fødevarer. At der er enkle fødevarer der ikke kan bruge palmeolie ændrer desværre intet ved det samlede billede, af den såkaldte forskydningseffekt, som udmærket forklares af EU’s forskningscenter JRC:

“In the case of biodiesel, this is almost all EU-rapeseed oil which would otherwise be used for food. If we assume that people and animals do not eat less because of biofuels targets, this would be replaced by imported vegetable oil and oilseeds, especially palm oil. This is cheaper than rapeseed oil but less suitable for making biodiesel. Therefore instead of using palm oil for making biodiesel, manufacturers prefer to buy rapeseed off the EU food market, where it is replaced by palm oil imports. These are therefore indirect imports which result from biodiesel production” /(JRC s rapport, s 13).

Med hensyn til Professor Felbys besynderlige anklage om, at Greenpeace ikke har gjort sit hjemmearbejde, henvises her til det høringssvar og de notater, som Greenpeace, som bidrag til behandlingen af den danske biobrændstoflov,  fremsendte til folketingets Energipolitiske Udvalg:

http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-til-forslag-til-lo

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/4/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/5/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/9/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/10/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/11/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/12/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/13/index.htm

100.000 krav om handling i København

København har ændret sig gevaldigt i den sidste uges tid. Fra et gråt, koldt og mørkt sted befolket af julehandlende til en gruekedel af mennesker fra hele verden og farverige aktiviteter – alt sammen for at løse klimaproblemerne.

Den fredelige demonstration i Københavns gader i dag har virkeligt sat den sidste uges begivenheder indenfor i Bella Centeret i perspektiv. Omkring 50 – 60.000 mennesker dukkede op for at kræve en fair, ambitiøs og bindende klimaaftale i en klima-march, der strakte sig på gaden i over 2 kilometers længde. Det føltes nærmest som om hele verden marcherede mod Bella Centeret for at skubbe forhandlingerne I den rigtige retning.

I Greenpeace-blokken, hvor jeg befandt mig, var det også svært at se fra den ene ende af blokken til den anden med så mange mennesker, der var mødt op for at støtte op om arrangementet. Mange bærende på skilte med budskaberne ’There is no Planet B’, ’Climate Justice Now’ og  ‘Planet not profit’ i den langsomt bevægende karavane.

Mens mørket faldt på og temperaturen krøb ned mod frostgrader, ankom vi i en jævn strøm til Bella Centeret, hvor folk begyndte at tænde fakler eller lave små hop på stedet for at holde varmen.

Vi har hørt, at denne demonstration er den største af sin art nogensinde i Danmark. Lad os håbe verdens ledere vil leve op til forventningerne og presset fra befolkningen til at lave en historisk aftale.

Et spørgsmål om overlevelse

I går fremlagde Alliancen af Små Østater (AOSIS) et forslag til en juridisk bindende aftale bestående af to protokoller. I deres pressemeddelelse skrev gruppen, at forslaget er “lavet for at beskytte jordens klima, og for at sikre den fremtidige overlevelse af alliancens 43 medlemmer.”

Det er rammende, men også lidt for beskedent. Medlemmerne af AOSIS er nogle af de mindst udviklede lande på jorden, og tæller steder som Maldiverne, Tuvalu, og Papua Ny Guinea. Det er nationer, der stort set ikke selv har spillet en rolle i at skabe klimakrisen, og der er samtidig dem der vil lide mest, hvis den globale opvarmning fortsætter. At beskytte jordens klima er i første omgang nøglen til disse nationers overlevelse – men på længere sigt er det nøglen til overlevelse af civilisationen som vi kender den.

Midt i Bella Centeret står en stor globe. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at de små østater ikke er afbilledet. En dyster udsigt, hvis mødet ikke munder ud i en ordentlig aftale.

Bevæggrunden for en juridisk bindende aftale – i modsætning til en politisk bindende aftale – er formentlig tydelig for enhver. Men lad mig forklare hvad en “to-protokols løsning” går ud på, for det er en smule teknisk.

AOSIS’ forslag består af to ting: En tilføjelse til den allerede eksisterende Kyoto-protokol, hvor man stadfæster en anden forpligtigelsesperiode, der skal løbe fra 2013-2017 (den nuværende forpligtigelsesperiode udløber i 2012). Forpligtigelsesperioden skal indeholde nye emissionsmål for alle industrialiserede lande i protokollen (dvs. alle industrialiserede lande undtagen USA). Derudover skal der skabes en ny protokol – en Københavner protokol. Det skal være endnu en juridisk bindende aftale, som vil sikre gennemførelsen af Bali Action Plan på en afbalanceret og omfattende måde ved at tage fat tilpasning, teknologi, finansiering og støtte til kapacitetsudvikling.

Det vigtigste element i Københavner protokollen er, at det skal bringe USA – det land, der historisk har bidraget mest til klimaændringer og fortsat har den højeste per capita emission af CO2 – ind i en juridisk bindende aftale og forpligte dem til reduktionsmål og finansiering af de fattige landes klimaindsats.

Med andre ord er AOSIS’ forslag den ægte vare, som verden har brug for. Klimaændringerne respekterer ikke landegrænser, men diskriminerer mellem rige og fattige nationer. Ændringerne vil dog påvirke os alle. En fair, ambitiøs og juridisk bindende aftale her i København er ikke et spørgsmål om politik, det er et spørgsmål om overlevelse.

Tag din familie med til den store demonstration i morgen – det gør jeg

Aktivister fra Greenpeace har i de seneste dage arbejdet i noget nær døgndrift på forberedelserne til den store, familievenlige klimademonstration i morgen. Mere end 3.000 skilte er blevet produceret med flere forskellige budskaber – alle sammen til fordel for Jorden og dens beboere. Jeg håber, at rigtigt mange mennesker kommer og viser politikere, at en ordentlig klimaaftale er et ønske fra befolkningen.

Blot en lille stak af de 3.000 bannere produceret til glæde for for Jorden og dens beboere

Politikerne har mange ting at slås med og det kan væres svært at se ud over kritiske samråd, interne magtkampe og andre kortsigtede problemer – og klimaforandringerne har jo ikke ramt Vesten særligt hårdt endnu. Derfor skal politikerne mindes om deres ansvar. Og det kan en stor, flot demonstration med interessante talere før og efter og masser af mediedækning gøre.
Så jeg håber at møde så mange som muligt med familier under armen på Christiansborgs Slotsplads kl. 13 ved den store smemand. Tag en pause fra juleræset og gå en tur i det friske decembervejr sammen med folk fra hele verden.

Tuvalu – Tuvalu – Tuvalu!

I går blev plenarforsamlingen i det såkaldte konventionsspor suspenderet. Tuvalu, en af de mest sårbare østater i Stillehavet, krævede en juridisk bindende aftale – ikke om 6 og ikke om et år, men i næste uge. Det er et krav, som ikke bør, ikke kan og ikke skal ignoreres, da det omhandler et af de vigtigste spørgsmål, som hænger over København. På trods af vigtigheden af emnet forblev en gruppe af industrialiserede lande – USA, Japan, Canada og EU – fuldstændig tavse. Ingenting. Ikke et ord.

Tuvalu opfordrede til sidst til en suspension af plenarforsamlingen, og Connie Hedegaard så sig nødsaget til at følge opfordringen og konsultere partere i uformelle for. Imens gik NGO-netværket i konferencecentret i højeste beredskab for at samle støtte til Tuvalus krav. Tre timer senere, da plenarforsamlingen skulle genoptages, stod en stor skare af 200-300 mennesker ved dørene til Tycho Brahe-lokalet med nylavede bannere og heppede slogans ud over konferencecentret til stor fornøjelse for delegationen fra Tuvalu.

Dette er et godt eksempel på den energi, der er her i Bella Centeret, og en ganske lille forsmag på, hvad resten af klimatopmødet kommer til at byde på. Der er stadig en række lande, der er villige til at kæmpe for planetens fremtid, og det er vores ypperste opgave at give dem al den støtte vi kan. Om under en time mødes partnerne igen i konventionssporet, og jeg håber, at EU tør vise lidt mandsmod og støtte op AOSIS og Tuvalus krav.

Kumi Naidoo, Mike Sheridan, Johanne Schmidt-Nielsen og mange flere kommer – kommer du?

Lørdag den 12. december vil Greenpeace i fællesskab med over 400 organisationer kalde til familievenlig demonstration for en ambitiøs, fair og juridisk bindende aftale ved klimatopmødet. Der er alvorligt brug for, at politikerne bliver gjort opmærksomme på, at det ikke er befolkningen, der står i vejen for en aftale i København. Derfor har vi brug for dig!

Greenpeace er ikke de eneste der kræver handling nu. Desmond Tutu, Jimmy Carter, Margrethe Vestager, Helle Thorning, Johanne Schmidt-Nielsen, 3F, LO og mange, mange andre bakker op om demonstrationen. Desmond Tutu, der er formand for ”The Elders”, har udtalt følgende:

“Leaders of the world – as you prepare for Copenhagen, look into the eyes of your children and grandchildren and think of their future. Millions of lives depend on the decisions you will make. [...]Join us and the TCK TCK TCK campaign, along with millions of people around the world in a global DAY OF ACTION on 12 DECEMBER.”

Ønsker du at gå i demonstrationen sammen med Greenpeace, så kan du finde os under en stor ballon-snemand på Christiansborg Slotsplads lørdag den 12. december. Kl. 13.00 går vi fra Christiansborg Slotsplads mod Bella Centeret. Vi ses!

Something’s rotten in the State of Denmark

I dag bristede boblen endegyldigt for det danske formandskab i klimaforhandlingerne. Connie Hedegaard og Lars Løkke Rasmussen har længe villet give indtryk af at ville det bedste for klimaet og af at søge det bedst mulige resultat. Efter den danske tekst, som regeringen længe har benægtet eksistensen af, er blevet lækket, er sandheden bøjet i neon.

De danske ambitioner i teksten, hvis man overhovedet kan bruge ordet ambitioner i den kontekst, har intet at gøre med hensynet til klimaet. De er langt under lavmålet for, hvad man kan forvente af en regering i et land, der gang på gang fremhæver sig selv som en af de mest grønne i verden. Teksten, der er formuleret som hovedkonklusionen på mødet, dumper på følgende fire overordnede områder:

Der er tale om en politisk aftale
Der er ingen tidslinje for, hvornår man skal have en juridisk bindende aftale
Reduktionsmålene er langt under, hvad videnskaben forventer
Finansieringen til de fattige landes klimaindsats er så godt som fraværende
Gudskelov bliver teksten lækket tidligt i processen, så den lange række af lande i forhandlingerne, der reelt ønsker et godt resultat, kan nå at gå imod teksten. Nu vil andre mere ambitiøse lande forhåbentlig vise det lederskab, som Danmark mangler. I dette afgørende tidspunkt i historien har Danmark fejlet.

I dag bristede boblen endegyldigt for det danske formandskab i klimaforhandlingerne. Connie Hedegaard og Lars Løkke Rasmussen har længe villet give indtryk af at ville det bedste for klimaet og af at søge det bedst mulige resultat. Efter den danske tekst, som regeringen længe har benægtet eksistensen af, er blevet lækket, er sandheden bøjet i neon.

De danske ambitioner i teksten, hvis man overhovedet kan bruge ordet ambitioner i den kontekst, har intet at gøre med hensynet til klimaet. De er langt under lavmålet for, hvad man kan forvente af en regering i et land, der gang på gang fremhæver sig selv som en af de mest grønne i verden. Teksten, der er formuleret som hovedkonklusionen på mødet, dumper på følgende fire overordnede områder:

Der er tale om en politisk aftale

Der er ingen tidslinje for, hvornår man skal have en juridisk bindende aftale

Reduktionsmålene er langt under, hvad videnskaben forventer

Finansieringen til de fattige landes klimaindsats er så godt som fraværende

Gudskelov bliver teksten lækket tidligt i processen, så den lange række af lande i forhandlingerne, der reelt ønsker et godt resultat, kan nå at gå imod teksten. Nu vil andre mere ambitiøse lande forhåbentlig vise det lederskab, som Danmark mangler. I dette afgørende tidspunkt i historien har Danmark fejlet.

10 millioner underskrifter til Lars Løkke Rasmussen

I dag afleverede Kumi Naidoo, generalsekretær i Greenpeace International og leder af den globale klimaalliance, underskrifter fra 10 millioner mennesker til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Underskrifterne, der kommer fra hele verden, opfordrer til en ambitiøs, fair og bindende klimaaftale. Overdragelsen fandt sted i Bella Centeret på førstedagen af klimatopmødet.

Kumi overrækker underskrifterne til Lars Løkke Rasmussen

Sammen med underskrifterne fik statsministeren også en kuglepen til at underskrive en ambitiøs, fair og bindende aftale med

Ved overrækkelsen deltog også aktivist og Nobels fredsprismodtager Wangari Maathai. Og selvfølgelig også en masse unge mennesker fra hele verden som repræsentanter for de 10 millioner mennesker, der har skrevet under for en ordentlig klimaaftale.