• Ministre nøler med marsvin

    Udgivet den 19. maj 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    Bestanden af Danmarks lille hval – marsvinet – er i tilbagegang i indre danske farvande og stort set forsvundet i den østlige del af Østersøen.

    Den primære trussel imod marsvin er, at de fanges i fiskernes garn og drukner.

    Selvom problemet har været kendt i årevis, har hverken miljøminister Karen Ellemann eller fødevareminister Henrik Høegh gjort en indsats, der i tilstrækkelig grad vil kunne beskytte marsvinene og vende den sørgelige udvikling. Det fremgik tydeligt af det åbne samråd, der var i dag i folketingets miljøudvalg.

    I dag sætter man nogle alarmer på garnene – de såkaldte pingere – sådan at marsvinene skræmmes væk fra garnene, og dermed ikke fanges og drukner.

    Problemet er bare, at det ikke er alle steder og i alle fiskerier at sådanne alarmer er påbudt. For eksempel er disse alarmer ikke påbudt i indre danske farvande, der hvor man har set den største nedgang af marsvin i de seneste år.

    Det er simpelthen ikke godt nok, men åbenbart ikke noget hverken miljøministeren eller fødevareministeren vil gøre noget for at ændre.

    En sund bestand af marsvin i indre danske farvande er meget vigtig i forvaltningssammenhænge, fordi den udgør den eneste mulige tilførsel af nye gener til den truede marsvinebestand i den østlige del af Østersøen. Og derfor bør denne bestand have ekstra opmærksomhed og en streng beskyttelse.

    Denne beskyttelse må som minimum være, at man bruger de værktøjer man har til rådighed – altså pingerne – sådan at marsvinene ikke fanges og drukner.

  • Regeringens naturplaner bryder med EU-lovgivning

    Udgivet den 6. april 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    I dag afleverer jeg Greenpeace’ høringssvar på regeringens plan for bevarelse og genopretning af havnaturen i Natura 2000-områderne til miljøminister Karen Ellemann. Desværre er regeringen meget langt fra målet om at sikre et godt liv i havet.

    Aldrig har der været så få og små fisk i de danske farvande. Men regeringen har ingen planer for at genoprette den hårdt pressede danske havnatur. Derfor bryder regeringen med Karen Ellemann i front med EU-lovgivning – det såkaldte habitatdirektiv – der forpligter Danmark til at genoprette tabt natur i Natura 2000-områderne, og som er EU’s vigtigste værktøj til at beskytte og genoprette den biologiske mangfoldighed.

    Regeringen kender udmærket dens forpligtigelser, og hvad planerne burde indeholde, og derfor er det oplæg regeringen kommer med så trist. Naturen i de danske havområder har i årevis været nedprioriteret, og med disse planer fortsætter regeringen bare denne tendens og dermed den grove forsømmelse af havet. Der er ikke skyggen af genopretning af ødelagt natur, som ellers er formålet med planerne.

    At jeg skal overrække Greenpeace’ høringssvar samme dag som DR graver frem, at EU-Kommissionen trækker Danmark for EF-Domstolen for brud på vandrammedirektivet, viser blot med alt tydelighed, hvor lidt naturen betyder for den nuværende regering. EF-Domstolen kunne passende slå to fluer med et smæk her, og tilføje brud på habitatdirektivet til anklagepunkterne.

    Det er et bragende uambitiøst udspil, som regeringen er kommet med, så kort kan det faktisk siges. I årevis er vi blevet stillet disse planer i udsigt, når vi har spurgt til, hvordan regeringen vil genoprette Danmarks havnatur. Nu er planerne her så, og det står helt klart, at disse planer ikke kommer til at betyde noget som helst for dyr og planter i vores havområder.

  • El-skrot i den virkelige verden

    Udgivet den 21. januar 2011 Erik Albertsen Ingen kommentarer

    I 2008 afslørede Greenpeace, at der ulovligt blev eksporteret elektronikaffald ud af Europa. Vores undersøgelser viste, at transporterne fandt sted fra både Danmark og England. Vi afslørede også, at en del af denne eksport ender i Afrika og dér forgifter både mennesker og miljø.

    Miljøministeren reagerede, og det blev meddelt, at man ville øge kontrollen med indholdet i de mange containere, der sendes ud af landet med gamle computere, TV og mobiltelefoner. Oftest er containerne angivet til at indeholde second-hand goods, og så er alt jo fint. Ihvertfald hvis man er en myndighed, som gerne vil have pæne tal i statistikerne.

    Men lad os lige betragte de officielle tal lidt nærmere:
    Af den mængde elektronik som sælges i Danmark, kan myndighederne redegøre for at godt halvdelen indsamles. Det er i sig selv ikke voldsomt imponerende, og svarer til at der årligt mangler omkring 60.000 tons giftigt elektronikaffald i statistikken.
    Danmarks Radios P1 sendte den 20. januar 2011 en dokumentar, som beskriver hvordan et enkelt firma, der håndterer cirka en femtedel af det indsamlede affald i Danmark, ulovligt eksporterer elektronikaffald ud af Danmark.
    Læg dertil at den officielle statistik er fremstillet sådan, at hvis et gammelt TV er registreret som modtaget på genbrugspladsen, ja så skrives det ind som tæt ved 100% genanvendt.
    Der er ikke tvivl om, at ministerbesøg med frokost og rundvisning på virksomheder, og myndighedernes på forhånd anmeldte besøg, er nyttige. Men et retvisende billede af dagligdagen giver de næppe, og vælger man som Danmarks Radio eller Greenpeace at grave et stik dybere er det en helt anden virkelighed der åbenbarer sig.

    Så før miljøministeren auto-reflektorisk meddeler at der ikke er noget at komme efter, skulle hun måske løfte blikket fra papirerne og tage et kig ud i den virkelige verden ?
    

  • Karen Ellemann får kager til morgenkaffen

    Udgivet den 21. januar 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    En kop dampende varm chai og hjemmebagte småkager formet som torsk, marsvin og søstjerner ventede miljøminister Karen Ellemann (V) og hendes ansatte her til morgen. Ministeren stoppede op og sikrede sig en af hver småkage, mens hun lyttede  på Greenpeace’ krav om, at hun beskytter vores havområder imod bundtrawling og overfiskeri.

    Også i går mødte Karen Ellemann Greenpeace. Da hun ankom til en biodiversitetskonference på Århus Universitet mødte hun Greenpeace’ aktivister med bannere, foldere og en underskriftsindsamling.

    Aktivisterne vil have Karen Ellemann til at oprette havreservater, der hvor Danmark i dag har udpeget de såkaldte marine Natura 2000-områder. Den danske regering har allerede udpeget 17 % af de danske havområder som værende ”beskyttet” hav. Problemet er bare, at områderne slet ikke er beskyttede i virkeligheden. Det er indtil nu bare flotte streger på et stykke papir, der ikke betyder noget. Det er for eksempel stadig fuldt lovligt at trække et bundtrawl lige ret igennem et ”beskyttet” havområde.

    Der er i den grad brug for, at vi beskytter vores havområder. Fiskene forsvinder og naturområder trawles og havet bliver mindre og mindre egnet som levested for dyr og planter. Det vil Greenpeace gerne lave om på, og vi håber, at ministeren sammen med aktivisternes kage og te tager deres budskab om havbeskyttelse alvorligt.

  • Mærsk skal en tur i skammekrogen

    Udgivet den 13. januar 2011 Jon Burgwald Ingen kommentarer

    Jeg har lige overværet miljøminister Karen Ellemann til åbent samråd, hvor hun forsøgte at forsvare sig i Mærsk-sagen. Hun synes at have en blind tillid til Mærsk, som ikke skal imødeser nogen sanktioner fra hendes side. Ulovlige udledninger i årevis af olie i spildevandet mener ministeren ikke har nogen miljømæssige konsekvenser. Det er utroligt, at havene har så ringe værdi. Grænseværdierne er sat, fordi overtrædelser har miljøkonsekvenser og jeg har svært ved at se Mærsk og andre olieselskabers incitament til at overholde grænserne i fremtiden, når årelange overtrædelser ikke fører til selv den mindste sanktion.

    Politiken har før jul afsløret  store olieudslip fra Mærsks platforme, snyd med tal og systematisk undvigelse af miljøkontrollen. Mærsk-medarbejdere følte sig presset til at fuske med prøverne fra platformene og selskabets ansatte på land har advaret platformene, når der var en inspektion på vej. Mærsk har fået lavet en redegørelse til miljøstyrelsen, som konkluderer, at der er en lang række problemer som skal løses. Et af dem er, som Politiken kan afsløre i dag, at undersøgelsen af Mærsk er foretaget på den forkerte platform.

    Afsløringerne om, at Mærsk i en årrække konsekvent har brudt reglerne og med alskens midler har forsøgt at skjule det, er desværre kun symptomatisk for en rådden olieindustri. Vi har i mange år været klar over olieselskabernes hensynsløse fremfærd i fattige lande, hvor de i jagten på profit ser stort på menneskerettigheder og miljø.

    Efter katastrofen i den Mexicanske Golf er det blevet mere og mere klart, at olieindustriens fremfærd ikke er stort anderledes i vores del af verden. Rapporter fra USA og England viser, hvordan olieselskaberne gør alt, hvad de kan, for at underminere lovgivningen. Og selv den lovgivning, der alligevel bliver gennemført, omgår de lige så snart det kan lade sig gøre. Sikkerhed og miljøhensyn betragtes kun som generende elementer.

    Olieselskaberne udfører mere og mere risikable boringer i mere og mere risikable egne, og jeg synes det er nu, vi skal stille os selv spørgsmålet om, vi tør overlade havenes ve og vel til oliegiganterne. Livet i havene er i forvejen under voldsomt pres, og der vil komme flere oliekatastrofer. Mærsk er et klart eksempel, men desværre kun et ud af rigtigt, rigtigt mange, på hvor sort og ødelæggende olieindustrien er.

  • Miljøstyrelsen accepterer olieforurening

    Udgivet den 8. december 2010 Hanne Lyng Winter 2 kommentarer

    I Politikken i dag kan man læse at Mærsk de sidste par år udleder for meget olie med borevandet fra en række af deres produktionsplatforme i Nordsøen.

    Overskridelserne har ifølge Politiken været kendt i Miljøstyrelsen i flere år; uden at Miljøstyrelsen dog af den grund har grebet ind!

    Udledning af olieforurenet vand til Nordsøen fra de danske produktionsplatforme, har været et problem i mange år. Allerede i 2006 vedtog daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) en revideret offshore handlingsplan der skulle tage hånd om problemet, men status fra oktober i år viser desværre at der er langt endnu. De samlede danske produktionsplatforme udleder stadig alt for meget. Helt præcist 340 tons olie årligt, hvor niveauet burde være 222 tons hvis Danmark levede op til sine forpligtigelser!

    Det er dybt foruroligende og en hån imod miljøet, at Mærsk gentagne gange har overskredet grænseværdien for olie i produktionsvandet fra deres produktionsplatforme i Nordsøen, grænseværdien på 30 milligram olie per liter udledt vand er jo ikke indført for sjov, men fordi olie er giftigt for havmiljøet og de dyr der lever der!

    Også Danmarks Miljøundersøgelser kender til problematikken, og skrev allerede tilbage i 2009 at udledningen af olie til Nordsøen fra danske produktionsplatforme var steget med 49 % mellem 2001 og 2007, samt at olieforurening er dødsårsag for langt de fleste døde fugle, der indsamles langs danske kyster

    Der har i den grad været en laissez-faire tilgang til det her problem fra miljøstyrelsens side. At miljøstyrelsen ikke skrider ind overfor et tydeligt miljøproblem finder jeg meget bekymrende. Mærsk er åbenbart fredet i klasse A, og kan gøre som det passer dem med havmiljøet som taber. Dette bekræftede Kontorchef i Miljøstyrrelsen Juliane Albjerg, da også nærmest overfor ingeniøren i oktober i år, hvor hun siger at overskridelserne ikke har haft konsekvenser.
    Mærsk skal leve op til deres miljøansvar, og det ansvar har de svigtet groft. Miljøstyrelsen skal ligeledes ikke lade stå til, og det er derfor også helt uacceptabelt, at Miljøstyrelsen i flere år ikke har skredet ind overfor Mærsk. Skiftende miljøministre, nu Karen Ellemann (V), har tilsyneladende også misforstået, at det er deres fornemmeste opgave som miljøminister at beskytte miljøet – ikke Mærsk.

    Det er ikke i orden, at man tillader, at Mærsk systematisk overskrider grænseværdien for olieindhold i deres udledninger i nogle af Danmarks vigtigste fiskeområder i Nordsøen og dermed undergraver lovgivning og miljøkrav!

  • Vigtigt at fastholde presset på Karen Ellemann

    Udgivet den 2. december 2010 Erik Albertsen 1 kommentar

    Miljøminister Karen Ellemann sætter gifttransporten i bero. Det er meget positivt, at miljøminister Karen Ellemann har lyttet til de massive, folkelige protester, hun har mødt i denne sag. Nyborggruppen, havnearbejderne og meningsdannere har skældt ud på den hovedløse tilladelse og 8.000 mennesker har indtil videre skrevet under på et krav om at stoppe gifttransporten.

    Men det er ikke godt nok. Hun skal droppe transporten fuldstændigt – ikke bare tage en tænkepause. Og så skal de internationale miljøkonventioner efterleves. Baselkonventionen har til formål at sørge for at giftigt affald håndteres så tæt på kilden som muligt – ikke transporteres på tværs af kloden. Karen Ellemann og hendes miljøministerkolleger skal respektere konventionen, så vi ikke står med det her problem igen og igen forskellige steder på jorden.

    Det er vigtigt, at alle de mennesker, der har været så engagerede i den her sag ikke slapper helt af. En tænkepause er ikke det samme som et stop og jeg vil fortsat opfordre alle til at skrive under på stopgifttransporten.dk. Der skal ikke blive så meget ro om den her sag, at Karen Ellemann pludselig kommer i tanke om at sende skibet af sted alligevel.

    Miljøminister Karen Ellemann sætter gifttransporten i bero. Det er meget positivt, at miljøminister Karen Ellemann har lyttet til de massive, folkelige protester, hun har mødt i denne sag. Nyborggruppen, havnearbejderne og meningsdannere har skældt ud på den hovedløse tilladelse og 8.000 mennesker har skrevet under på et krav om at stoppe gifttransporten.

    Men det er ikke godt nok. Hun skal droppe transporten fuldstændigt – ikke bare tage en tænkepause. Og så skal de internationale miljøkonventioner respekteres. Baselkonventionen har til formål at sørge for at giftigt affald håndteres så tæt på kilden som muligt – ikke transporteres på tværs af kloden. Karen Ellemann og hendes miljøministerkolleger skal respektere konventionen, så vi ikke står med det her problem igen og igen forskellige steder på jorden.

    Det er vigtigt, at alle de mennesker, der har været så engagerede i den her sag ikke slapper helt af. En tænkepause er ikke det samme som et stop og jeg vil fortsat opfordre alle til at skrive under på stopgifttransporten.dk. Der skal ikke blive så meget ro om den her sag, at Karen Ellemann pludselig kommer i tanke om at sende skibet af sted alligevel.

  • Små ambitioner giver små sejre

    Udgivet den 26. november 2010 Erik Albertsen Ingen kommentarer

    Europaparlamentet har netop vedtaget en ændring af det direktiv i EU, som skal begrænse mængden af giftige kemikalier og tungmetaller i for eksempel computere og TV. 
Greenpeace har sammen med en række af verdens største computerproducenter ønsket en udvidelse af listen af forbudte kemikalier, eksempelvis PVC og bromerede flammehæmmere.
    Resultatet, som miljøministeren kalder en stor dansk sejr, blev imidlertid, at denne forbudsliste ikke blev udvidet, og producenter af elektronik kan således fortsætte med at bruge en lang række kemikalier med alvorlige helbreds- og miljømæssige konsekvenser.
    Hvert år sejles der fortsat kolossale mængder gammelt elektronik til afrikanske lande, hvor det ved afbrænding giver anledning til dannelsen af ekstremt giftige kemikalier. En situation, som kunne være have været mærkbart forbedret med et mere strikt direktiv i EU.
    På den gode side er, at flere apparater er blevet omfattet af reglerne, omend det er en beskeden udvidelse.
    Så én ting er at være et lille land med beskedne ambitioner. Men at forvandle et beskedent resultat til en “stor dansk sejr i EU”, er for småt. Det er tydeligt, at i en tid hvor Karen Ellemann primært forbindes med hasarderet import af giftigt affald fra Australien til Danmark, er selv små-fjer værd at pynte sig med.

  • En god dag i Nyborg

    Udgivet den 14. november 2010 Erik Albertsen 5 kommentarer

    Fantastisk vejr og en god stemning lagde i lørdags rammerne for en demonstration i Nyborg mod den planlagte transport af 6.100 tons ekstremt giftigt affald fra Australien til Danmark.

    Demonstrationen var indkaldt af den lokale borgergruppe, som arbejder for en omgørelse af miljøministerens enevældige beslutning, og som medindkaldere var blandt andet Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og miljøorganisationen NOAH.

    600-700 borgere protesterede lørdag over miljøministerens beslutning om at sende HCB affald fra Australien til Danmark.

    600-700 borgere protesterede lørdag over miljøministerens beslutning om at sende HCB affald fra Australien til Danmark.

    “Den som har evnen, har også ansvaret” har fra ministeren været fremført som et kerne-argument i sagen. En rigtig god liberal grundholdning, som jeg ellers troede var helt glemt blandt dagens politikere. Men nu gælder princippet som aldrig før ! Særligt i Nyborg, og særligt når der følger penge med til et økonomisk trængt Kommune Kemi.

    Hvad skal vi leve af i Danmark i fremtiden? Vi skal da bruge vores evner! Og selvom vi måske ikke er verdens bedste til det med giftigt affald, så er vi til gengæld de eneste der siger ja. Ministeren har selv undersøgt det. Alle andre steder, hvor de teknisk er i stand til at behandle det giftige affald, siger de nej tak. Hmm, bare nu ikke betalingen bliver i glasperler også…

    Initiativtageren bag borgergruppen i Nyborg, postbud Jens Ellegaard.

    Initiativtageren bag borgergruppen i Nyborg, postbud Jens Ellegaard.

  • Ny FN-aftale skal være et vendepunkt

    Udgivet den 1. november 2010 Tove Ryding 1 kommentar

    I sidste uge sluttede FN-forhandlinger i Nagoya, Japan med, at verdens regeringer vedtog en ny aftale, der skal sikre bevarelsen af dyre- og planteliv. Det er glædeligt at flere årsager.

    Politisk vilje er altafgørende
    For det første har det faktum, at det var muligt at få en aftale, genskabt en smule tillid mellem de rige og fattige lande og illustreret vigtigheden af, at der er politisk vilje til fremskridt i FN. Efter den fatale fiasko som COP15 endte ud med tilbage i december, har verden været ramt af en slags FN lede. Førende medier har betragtet selve FN-processen som årsagen til den manglende klimaaftale, verden så desperat har brug for, og der har været en ivrig lyst til at bevise teorien om FN’s uduelighed ved også at få biodiversitetsmødet i Nagoya erklæret en fiasko. F.eks. var Britiske Guardian ikke sen til at erklære ’nedtrykkende paralleller’ mellem biodiversitetsforhandlingerne og klimaforhandlingerne i København.

    Men selv om det er korrekt, at meget i FN kunne blive bedre og mere effektivt, så har det centrale problem i FN’s miljøbeskyttelse aldrig været selve FN men derimod regeringernes manglende vilje til fremskridt og til at påtage sig forpligtelser. Det blev illustreret til biodiversitetsmødet i Nagoya, der endte som alt andet end et nyt ”COP 15”. I stedet for forhandlings-sammenbrud og mistillid mellem de rige og fattige lande bød Nagoya-mødet på globalt samarbejde og vilje til fremskridt, hvilket var selve forudsætningen for, at mødet til sidst kunne munde ud i vedtagelsen af en ny FN-aftale om naturbeskyttelse. Journalisten fra The Guardian endte da også med at måtte æde sine negative forudsigelser og erklærede sig i stedet ”behageligt chokeret” over regeringernes fremskridts- og kompromis-villighed.

    Biodiversitets-mødet i Japan blev med andre ord et stærkt tiltrængt eksempel på, at verdens regeringer stadig kan samarbejde om at få løst vores globale miljøproblemer, og det er vigtigt, både i forhold til at få standset masseudryddelsen af arter men også når det gælder klimaforhandlingerne, som fortsætter i Cancun, Mexico i slutningen af november.

    Halvgod aftale
    Hvad angår selve aftalen, så kunne den have været bedre – ingen tvivl om det. F.eks. formåede verdens regeringer ikke at blive enige om at standse den globale ødelæggelse af skovene, men blev derimod kun enige om, at skovødelæggelsernes hastighed skal halveres senest i 2020.

    Men en glædelig del af aftalen var den juridisk bindende protokol om, at virksomheder fra vestlige lande ikke skal kunne hente materiale fra naturen i ulandene uden tilladelse og uden en klar gensidig aftale om, hvordan udbyttet skal deles, hvis materialet udnyttes kommercielt. Ud over at sikre, at ulandene ikke mister indtægter, som retmæssigt er deres, vil aftalen forhåbentlig også betyde, at vestlige forskere og virksomheder får bedre muligheder for at udvikle produkter fra f.eks. regnskovene, fordi ulandene ikke behøver at frygte, at deres ressourcer bliver stjålet og dermed vil være mere åbne.

    Danmark er et pinligt eksempel
    En sidste ting, jeg synes er bemærkelsesværdigt, er, at Karen Ellemann ikke var sen til at kalde den nye aftale for et ’afgørende vendepunkt for beskyttelsen af naturen’. Dermed får hun jo elegant fremstillet sig selv som naturens minister – det må fremtiden jo så vise, om hun er. Én ting er imidlertid sikkert, og det er, at vores nuværende regering ikke har været naturens vogter.

    Danmark er nemlig et pinligt eksempel på et land, hvor regeringen har hævdet, at de havde et mål om at standse naturødelæggelsen senest 2010. Desværre har VK-regeringens naturpolitik indtil videre absolut ikke været til gavn for naturen men derimod udelukkende for industrier så som konventionelt og ubæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri.

    Vi har med andre ord rigtig gode grunde til at håbe, at denne aftale virkelig bliver et vendepunkt – for VK-regeringens naturpolitik såvel som for den globale naturbeskyttelse.