• Det norske hykleri

    Udgivet den 24. juni 2010 Sune Scheller 1 kommentar
    James E. Hansen

    James E. Hansen

    I tirsdags modtog den berømte klimaforsker Dr. James E. Hansen, professor ved Columbia University og Columbia’s Earth Institute samt medlem af USA’s Videnskabsakademi, den norske Sophie prisen 2010. Denne pris har han modtaget på baggrund af sin forskning i klimaforandringer og for at kommunikere de store problemer forbundet hermed.

    Og Hansen lå da heller ikke på den lade side efter det blev kendt, at Hansen ville modtage dette års pris. Tilbage i maj udsendte Hansen således et åbent brev til Norges statsminister Jens Stoltenberg, der blev bragt i Aftenposten i Norge. Datoen var velvalgt, eftersom Statoil samme dag afholdte generalforsamling, hvor bl.a. et forslag fra Greenpeace og WWF om at trække Statoil ud af tjæresand var på dagsordenen. Den norske stat ejer 67 % af aktierne i Statoil, og det var ene og alene deres  beslutning, hvorvidt Norge skulle bidrage til svineriet i Canada. Det syntes Norge.

    ”Alligevel, og særligt i lys af dette, er jeg skuffet over at høre, at Statoil, Norges statsejede olieselskab, træder så kraftigt ved siden af ved sin strategiske beslutning om at investerer i Canadas destruktive tjæresandsudvinding. Som den mest energikrævende olieudvindingsproces på kloden, repræsenterer denne satsning det værste menneskeheden gør mod planeten, for at forlænge vores globale afhængighed af fossilt brændstof,” skrev Hansen.

    Begrundelsen for tildelingen af prisen var da også lige på kornet, hvilket kom frem under James Hansens tale i Oslo. Med sin dybe indsigt i videnskaben og erkendelsen af behovet for handling, fik den norske regering en verbal lussing for sit hykleri:

    Jeg er takskyldig til Jostein Gaardner og Sophie Foundation for at få muligheden for at diskutere klimaets tilstand, implikationerne for mennesker og naturen, og den handling der er nødvendig.

    Enkelt sagt så er der en grænse for, hvor meget kuldioxid vi kan udlede til atmosfæren. Vi kan ikke afbrænde alt den fossile brændstof. Helt konkret, så må vi (1) hastigt udfase brugen af kul, (2) lade tjæresand forblive i jorden, og (3) ikke forsøge at udvinde den sidste dråbe olie.

    Der er brug for handling, så verden kan overgå til en fremtid, hvor ren energi er mulig og praktisk. Dette vil genoprette den rene atmosfære og det rene hav på globalt plan, sikre lighed over generationer ved at bevare skabelsen – vores naturlige verden – og dermed hjælpe med at bibringe retfærdighed mellem nord og syd. Men de nødvendige foranstaltninger vil kun ske, hvis befolkningen bliver kraftigt involveret.

    Borgerne kan hjælpe ved at blokere kulkraftværker, tjæresandsminer, og udvindingen af de sidste dråber af fossile brændstoffer fra menneskets uspolerede jord og dybe hav.

    Men vores regeringer ikke har til hensigt at løse problemerne med fossile brændstoffer og klimaet, hvilket er let at bevise: Den amerikanske, canadiske og norske regering fortsætter ufortrødent med at udvikle tjæresand, som, hvis den ikke standses, vil gøre det umuligt at stabilisere klimaet. Vores regeringer fralægger sig bevist ansvaret for de unge og kommende generationer. Jeg er blevet skuffet i min interaktion med mere end et halvt dusin lande. I sidste ende giver de kun beroligende ord, “mål” for emissionsreduktioner langt ude i fremtiden, mens deres faktiske gerninger forhindre stabiliseringen af klimaet.

    Den norske regerings holdning er en overvældende bekræftelse på den globale situation: selv de grønneste regeringer finder det for besværligt at tage konsekvenserne af videnskabelige kendsgerninger. Måske vores regeringer er i lommen på den fossile brændstofindustri – men det er ikke for videnskaben at sige.

    Helt kort og konkret udtrykte Hansen sin utilfredshed med et citat fra Augustin: Hykleri er lastens hyldest til dyden.

  • James Hansen vil have Statoil ud af tjæresand

    Udgivet den 19. maj 2010 Jon Burgwald 1 kommentar

    Prisvindende forsker lægger pres på Norge’s statsminister Stoltenberg  forud for vigtig afstemning i dag. De danske investorer er handlingslammede.

    Senere i dag skal Statoils aktionærer på den årlige generalforsamling bl.a. tage stilling til et forslag fremsat af Greenpeace og WWF: Det statsejede olieselskab skal trække sig ud af den enormt miljøskadelige udvinding af olie i Canadas tjæresand. Forslaget møder nu opbakning fra Dr. James E. Hansen, professor ved Columbia University og Columbia’s Earth Institute samt medlem af USA’s Videnskabsakademi.

    Dr. James E. Hansen opfordrer den norske statsminister, Jens Stoltenberg, til at stemme for Greenpeaces og WWFs forslag på virksomhedens generalforsamling senere i dag. Den prisvindende James Hansen bringer sin opfordring i et åbent brev til Stoltenberg trykt i den norske avis Aftenposten og i en annonce bragt i norske Dagbladet.

    ”Jeg beder dig om at støtte forslaget på Statoils generalforsamling den 19. maj om, at selskabet skal vise miljømæssigt lederskab og trække sig ud af den canadiske tjæresand”, hedder det bl.a. andet i brevet til Stoltenberg. ”Statoil kan smykke sig med at være mere ansvarlig end andre olieselskaber, men det bliver aldrig godt nok i tjæresandet: Hvis vi udvinder og bruger denne ressource, bliver der ingen bæredygtig fremtid for dagens unge mennesker.”

    Ingen juridiske forhindringer
    Den norske stat har tidligere undskyldt sig med, at generalforsamlingen ifølge norsk lov, ikke er et fora for dens slags spørgsmål. Ifølge den norske regering er det ikke foreneligt med god ejerstyring, hvis staten som ejer skulle kontrollerer selskabet i enkeltsager såsom tjæresand.

    Dette er imidlertid ikke korrekt. Beate Sjåfjells, institut for privatret, Oslos Universitet, med en doktorgrad i forholdet mellem selskabsret og bæredygtig udvikling, har tilbagebevist regeringens udmeldinger om god ejerskabsførelse. Det er jo netop på en generalforsamling, at staten har en mulighed for give sin mening til kende. Det ønsker den norske regering imidlertid ikke.

    Norge, der ellers tidligere har vist fornuftige takter i klimakampen, fx deres regnskovsinitiativ og landets udmelding om en 40 procent reduktion i drivhusgasser forud for klimatopmødet i København.

    ”Alligevel, og særligt i lys af dette, er jeg skuffet over at høre, at Statoil, Norges statsejede olieselskab, træder så kraftigt ved siden af ved sin strategiske beslutning om at investerer i Canadas destruktive tjæresandsudvinding. Som den mest energikrævende olieudvindingsproces på kloden, repræsenterer denne satsning det værste menneskeheden gør mod planeten, for at forlænge vores globale afhængighed af fossilt brændstof,” skriver Hansen.

    Danske investorer med hovedet i busken
    Da ingen danske investorer har meldt deres ankomst til generalforsamlingen i dag, var det i fredags sidste chance for at afgive sin stemme online. Ingen danske investorer valgte at stemme for Greenpeaces og WWFs forslag. Danske investorer gemmer sig bag screeningsselskaber, der vurderer hvorvidt udvalgte internationale konventioner bliver overholdt. Men helt ærligt; hvor troværdigt er det, når virksomheder som Danske Bank, Nordea Pension, og alle de andre betaler virksomheder for at undersøge deres egne investeringer?

    Du kan læse James E. Hansens brev til Jens Stoltenberg her.