Den primære trussel imod marsvin er, at de fanges i fiskernes garn og drukner.

Selvom problemet har været kendt i årevis, har hverken miljøminister Karen Ellemann eller fødevareminister Henrik Høegh gjort en indsats, der i tilstrækkelig grad vil kunne beskytte marsvinene og vende den sørgelige udvikling. Det fremgik tydeligt af det åbne samråd, der var i dag i folketingets miljøudvalg.

I dag sætter man nogle alarmer på garnene – de såkaldte pingere – sådan at marsvinene skræmmes væk fra garnene, og dermed ikke fanges og drukner.

Problemet er bare, at det ikke er alle steder og i alle fiskerier at sådanne alarmer er påbudt. For eksempel er disse alarmer ikke påbudt i indre danske farvande, der hvor man har set den største nedgang af marsvin i de seneste år.

Det er simpelthen ikke godt nok, men åbenbart ikke noget hverken miljøministeren eller fødevareministeren vil gøre noget for at ændre.

En sund bestand af marsvin i indre danske farvande er meget vigtig i forvaltningssammenhænge, fordi den udgør den eneste mulige tilførsel af nye gener til den truede marsvinebestand i den østlige del af Østersøen. Og derfor bør denne bestand have ekstra opmærksomhed og en streng beskyttelse.

Denne beskyttelse må som minimum være, at man bruger de værktøjer man har til rådighed – altså pingerne – sådan at marsvinene ikke fanges og drukner.

I dag skal disse aftaler diskuteres af EU Kommissionen og fiskeriministre fra hele verden.

Og der er virkelig noget at diskutere! For med over 80 pct. af verdens fiskebestande enten fisket til det absolut maksimale, overfisket eller kollapset er der ikke meget fisk i overskud som den europæiske flåde kan fiske på. Det giver problemer for fiskere ved blandt andet de afrikanske kyster.

Greenpeace har netop sat fokus på dette fiskeri ved at bringe afrikanske kystfiskere til de europæiske beslutningstagere – ved et af disse møder fremlagde Harouna Ismael Lebaye, en kystfisker fra Mauritanien, det meget klart:

“The current fishing system is truly irrational. I would like to ask Europeans to help us by no longer sending bottom trawlers and in particular boats that harm our ecosystem. I have been a fisherman for 21 years, and I’m scared that I’m going to have to stop.”

Den europæiske fiskeriflåde er simpelthen med til at underminere fødevaresikkerhed og en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer i disse lande – med støtte fra EU!

Den danske fødevareminister Henrik Høegh skal ikke med til mødet, og det er egentlig lidt ærgerligt, for Danmark har med tiden fået en ikke helt ringe holdning til fiskeriaftalerne som EU indgår.

Fiskerifagligt netværk i Danmark har i et brev til Fødevareminister Henrik Høgh (V) mindet ham om hans løfter om at arbejde for bedre fiskeriaftaler. Og det er der god grund til. Der er nemlig brug for Danmarks gode arbejde i de kommende år, når grundlaget for disse aftaler skal falde på plads – for lande som Spanien , der har store interesser i disse landes fisk, trækker i den modsatte retning.

Den danske holdning til fiskeriaftalerne har været fremme flere gange, senest ved en forespørgsel i folketinget den 5. april, hvor fødevareminister Henrik Høegh (V) atter gentog, at Danmark vil arbejde for at forbedre de videnskabelige bestandsvurderinger i forbindelse med fiskeriaftalerne; arbejde på at der kommer hjælp fra EU til opbygning af institutioner og know-how til bekæmpelse af piratfiskeri, og at fiskeriaftalerne i fremtiden indeholder krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling.

Og de gode regler – dem der giver et bæredygtigt fiskeri i Europa –
mangler i høj grad. Europa er nemlig meget langt fra at have et bæredygtigt fiskeri. Det helt grundlæggende problem i EU’s fiskeri i dag er, at der er alt for mange fartøjer til alt for få fisk.
Overkapacitet er stadigvæk det altoverskyggende problem i den fælles fiskeripolitik, og den er kilden til alle problemerne: overfiskeri, ulovligt fiskeri og den generelt dårlige økonomi.

Kontrolsystemet som i dag er blevet præsenteret er ikke dårligt, men så længe EU-landene ikke løser hovedproblemet – overkapacitet – så kan det altså ikke ses som noget andet end en lappeløsning; fordi der er en berøringsangst for at tage fat om nældens rod: overkapacitet!

Også Danmark lider i høj grad af berøringsangst overfor kapacitetsproblemet. Det er en skam, for Danmark, med fødevareminister Henrik Høegh (V) i spidsen, kunne sagtens spille en central rolle i at få de mere genstridige lande – fx Frankrig og Spanien – ind på rette vej, og få nogle fastsatte regler ind i fiskeripolitikken, der effektivt kunne nedbringe kapaciteten.

Hvis Danmark ikke snart arbejder mere målrettet med det største problem i EU’s fiskeripolitik i dag, så er Danmark præcis lige så ansvarlige for kuldsejlingen af fiskeripolitikken som alle de andre. Det er nemlig en fælles fiskeripolitik – og dermed et fælles ansvar.

Der er imidlertid mange gode ting i kontrolsystemet: højere bøder, et klippekortsordning, hvor man kan miste retten til at fiske i måneder eller permanent samt en harmonisering af kontrollerne på tværs af lande.

Samtidig er det tydeligt, at der sker en nedjustering af kontrollen på havet. Fokus er på landinger. Det er ikke skidt at fokusere på landinger, men det må ikke stå alene. Hvis en fisk først er kommet i havn, kan man fx ikke se om den er fanget i et beskytte område, eller om halvdelen af fangsten er røget lige lukt tilbage i havet som udsmid. Derfor må kontrollen til havs ikke være underprioriteret.

Greenpeace arbejder for en reduktion af flåden på 50 pct, et forbud imod udsmid, fokus på skånsomt fiskeri samt oprettelse af fuldt beskyttede områder som essentielle værktøjer, hvis EU’s fiskeri på sigt skal blive bæredygtigt!

Som det fremgår, så er det trawlfiskerne, der er skyld i den store mængde udsmid. Garnfiskerne kan nemlig godt finde ud af at fiske, uden at smide fisk ud. De smider faktisk kun lige omkring 4 % ud igen. Med andre ord så smider trawlfiskeren 10 gange så meget fisk ud som garnfiskerne gør!

Hvis de ansvarlige politikere, herunder vores egen fødevareminister Henrik Høegh, faktisk mener, at de vi vil gøre op med det dybt ubæredygtige fiskeri i Europa, så må de væk fra vanetænkningen, og gribe fat om nældens rod – og den rod indeholder blandt andet et opgør med trawlfiskeriet!

Disse tal kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Alle der ved bare lidt om fiskeri, herunder må vi formode fødevareminister Henrik Høegh, ved også at udsmidet af fisk i bundtrawlfiskeriet ligger i denne størrelsesorden, og mange gange også højere.

Det gør det nu ikke til en mindre skandale, når der kommer nye beregninger, der viser, at bundtrawlerne smider fire ud af ti torsk ud igen.

Den virkelige og dybereliggende skandale er, at man hverken på europæisk eller dansk plan har taget de nødvendige konsekvenser af et så ubæredygtigt trawlfiskeri.

For det er jo ikke ”kun” i forhold til udsmid, at trawlfiskeriet er et problembarn; trawlfiskeri ødelægger også havbunden, når de trawler, samtidig med at brændstofforbruget er højt.

Alligevel er det netop dette fiskeri, der gang på gang støttes med moderniseringstilskud, brændstofpakker og andet uvæsen. Kystfiskeri og fiskeri med garn bliver hver gang forbigået og ikke regnet med som den store del af løsningen – som dette fiskeri faktisk er, hvis man vil gøre sig forhåbninger om et fremtidigt bæredygtigt fiskeri.

Aktivist fra Greenpeace, Raviro Gundani fra Zimbawe, forundret over, hvordan det kan være, at EU mener, at det er Afrikas opgave at skaffe mad på bordet i Europa. Den spanske trawler, Curbeiro, er på fangstrejse ud for Afrikas vestkyst. © Greenpeace / Christian Åslund

I dag forventes EU’s fiskeriminister at forlænge en fiskeriaftale mellem EU og Marokko. Problemet er bare, at aftalen er ulovlig. Men fordi Spanien presser på for at fiske tunfisk – så indgår EU altså alligevel denne meget kontroversielle aftale.

Heldigvis er den danske fødevareminister Henrik Høegh (V) i denne sag endelig kommet op af stolen og stemmer nej til en etårig forlængelse. Det er en af de første gange, at Henrik Høegh tager ansvar for den fælles fiskeripolitiks påvirkning på andre dele af havet end lige netop den del Danmark er interesseret i. Og det er en god udvikling, for en fælles fiskeripolitik betyder jo, at han er præcis ligeså ansvarlig for rovfiskeriet ud for Afrika, som Spanien, Polen og Holland er – selvom vi ikke fisker der. Jeg håber, at han fortsætter denne nye linje, for det klæder altså Danmark at deltage som et aktivt medlem af en fælles fiskeripolitik og ikke blot som nikkedukke til blandt andet Spaniens ønsker om at fiske udenfor europæiske farvande på et noget tvivlsomt grundlag.

I stedet for at eksportere EU’s overfiskeri til øvrige dele af verden, så bør Henrik Høegh arbejde for, at den reformerede fiskeripolitik – der skal ligge færdig 1. januar 2013 – sikrer, at vi kun på bæredygtig vis fisker de fisk, vi har behov for i vores egne farvande.

Det er nemlig de tomme europæiske have, hvor 88 % af bestandene er overfiskede og det faktum, at der er alt for mange fartøjer til for få fisk, der får de europæiske fiskeriministre til at sende fiskeriflåden uden for Europa, hvor plyndringen kan fortsætte.

Det er store fiskerinationer som blandt andet Spanien, der presser på for at få fiskeriaftaler udenfor Europa, også denne gang med Marokko. Men det bunder jo nok i, at det er Spanien, der har nogle af de største interesser i de europæiske fiskeriaftaler.

Fiskeriaftalen med Marokko er ulovlig, fordi aftalen indebærer, at EU-fartøjer også kan fiske i farvandene ud for Vestsahara, som Marokko ulovligt har besat. Fordi Marokko ikke har nogen ret til Vestsaharas ressourcer, kan Marokko heller ikke lovligt sælge disse ressourcer til fx EU – som det er tilfældet med den fiskeriaftale, der formodentlig forlænges i dag.

Fiskeriaftalen mellem EU og Marokko blev indgået i 2005, hvor Marokko tillod fiskefartøjer fra EU’s medlemslande at fiske i farvandet ud for Marokko og det marokkansk besatte Vestsahara. Som en betingelse for aftalen, så skal nogle af de penge, som Marokko modtager, gå til den lokale befolkning, sahrawierne, i Vestsahara. Aftalen udløber, hvis den ikke forlænges, ved udgangen af februar 2011.

EU Kommissionen vil forlænge aftalen ét år, så man får mulighed for at vurdere data og informationer, som man har modtaget fra de marokkanske myndigheder omkring regionale indvirkninger af aftalen. Det er bare ikke godt nok. De marokkanske myndigheder har haft siden 2005 til at dokumentere dette, og det er ikke sket. Nu vælger man så at støtte det marokkanske regime med tæt på 270 millioner kroner og får til gengæld adgang til Vestsaharas fisk, der ellers retmæssigt tilhører den lokale befolkning i Vestsahara.

Intern uenighed i EU

Aftalen skal vedtages af EU’s fiskeriminister under et ministerrådsmøde senere i dag. Det forventes, at aftalen vedtages med et lille flertal. Modstanden imod denne fiskeriaftale er dog markant øget, siden den blev indgået sidste gang, hvor kun Sverige stemte imod. Man kunne have håbet på, at flere ministrer som Henrik Høegh turde udvise almindelig sund fornuft og anstændighed og stemme imod forlængelsen af den ulovlige fiskeriaftale og samtidig bakke op om EU’s fiskerikommisær, Maria Damanaki, der helst så, at en fornyet aftale med Marokko ekskluderede farvandet ud for Vestsahara.

Fordi Marokko mener, at Vestsahara tilhører dem, mener de også, at de kan sælge Vestsaharas fisk til blandt andet EU, uden at lokalbefolkningen i Vestsahara får noget ud af det. EU har igennem deres fiskeriaftale med Marokko altså været med til at støtte Marokko i den opfattelse, at fiskene ud for Vestsaharas kyst er deres at sælge. Det er jo dybt udemokratisk, og ikke en politik der bør være EU værdig.

EU-Kommissionen er nu  i gang med at forlænge den ulovlige fiskeriaftale med Marokko, der ellers udløber ved udgangen af februar 2011, fortæller fishelsewhere.eu, der beskæftiger sig med EU’s fiskeriaftale med Marokko.

Det er også ifølge fishelswhere.eu den spanske fiskeri minister Rosa Aguilar, der har presset på for en forlængelse.

At det er Spanien kommer på ingen måde bag på mig. Spanien er fiskeudnytter uden moral og på ingen måde en fiskeri- eller havforvalter. De vil bare fiske så meget som muligt uden hensyntagen til bestande eller fremtidige fiskerimuligheder. Spanien er i den grad en stopklods, når det kommer til fiskeriforvaltning i EU, og det er evig og altid Spanien, der søger den lavest mulige fællesnævner. Senest da de modarbejdede beskyttelse af dybhavsfisk i november 2010, en handling der i den grad truer dybhavsnaturen og disse fisks eksistens!

I sagen om fiskeriaftalen med Marokko  har fødevareminister Henrik Høegh dog tidligere lovet folketinget at stemme imod en forlængelse af aftalen, hvis ikke aftalen er til fordel for lokalbefolkningen i Vestsahara.

Man kan håbe, at det er en ny æra i dansk fiskeripolitik, der her udspiller sig, hvor Danmark rent faktisk tager ansvar for, at det er en fælles fiskerpolitik, og ikke bare forsøger at please alle for at få sine egne mærkesager gennemført.

Det er ikke tilfældet! Der er måske nok flere fisk, end der er i Europæiske farvande, men det er jo intet succeskriterie, da 88 % af de kommercielt udnyttede bestande i de europæiske farvande i dag er overfisket.

Bestandene i vestafrikanske farvande er faldene, biomassen er faldende, men jeg tror, at citatet herunder, der stammer fra en senegalensk kystfisker, siger det hele:

”I used to be able to catch about 20 groupers in one day. Now, I can’t catch more than two”

Og det er ikke bare ved de senegalesiske kyster, der er problemer. Der er problemer på hele den vestafrikanske kyst.

EU har alt for mange fartøjer i forhold til, hvor mange fisk vi har. Det er der flere grunde til, men det skyldes blandt andet en massiv offentlig støtte igennem en længere årrække til opbygning af flåden, og at vi samtidig på grund af overfiskeri har alt for få fisk i europæisk farvand.

Fiskeriet forvaltes i fællesskab i EU – derfor er det også Danmarks, og dermed fødevareminister Henrik Høeghs  ansvar, at EU’s fiskeri, både det der foregår i egne og andres farvande, er bæredygtigt.

Hvordan EU og Danmark kan løse problemet med overfiskeri ved blandt andet Afrikas vestkyst er en vigtig brik i reformen af den fælles fiskeripolitik, der foregår fra øjeblikket – og derfor er der heldigvis et debatarrangement der fokusere på netop dette – det er 7. december på Christiansborg. Jeg vil være der – det håber jeg også mange andre vil.

Knap så eksotisk, men nærmest skræmmende, er fremtiden for disse arter. EU Kommissionen foreslår nemlig kvoter, der truer overlevelsen af disse særprægede dybhavsarter.

En gennemgribende reform af den fælles fiskeripolitik står for døren. Kommissionen og medlemslandene taler i et væk om, at nu skal europæisk fiskeri være bæredygtigt. Blandt andet den danske regering vil have sat en stopper for det meningsløse udsmid.

Men alt det er jo bare fine ord og taler, hvis der ikke handles. Hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om et bæredygtigt fiskeri i Europa, kan vi ikke vente til i morgen med at handle, det er de beslutninger, der tages i dag, der tegner det fiskeri vi har i morgen!

• EU Kommissionen anerkender, at der ikke foreligger nok data til at kalde fiskeriet efter dybhavsarterne for bæredygtigt.
• Biologerne i Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, vurderer, at 100 % af fangsterne af dybhavsarter er uden for biologiske sikre grænser.
• Der er store problemer med bifangst, der smides tilbage i havet – heriblandt truede hajer.

Alligevel fortsætter man ud af samme spor, som i den grad har ført det Europæiske fiskeri på katastrofekurs: Sætter kvoter uden hold i videnskab og virkelighed, og uden forståelse for at fiskeriet foregår i et helt økosystem!

Regeringen har med fødevareminister Henrik Høegh (V) i spidsen, tænkt sig at stemme for dette vanvittige forslag. Fødevareministeren forsvare sig i 24 timer med at dybhavsfiskeriet ”ikke ligger inden for Danmarks kommercielle interesser” og at Regeringen derfor ikke kan stemme nej til forslaget; for som ministeren siger ”Det kan jo også blive payback time”!

Hvad! Jeg kan ikke tro det! Det er en fælles fiskeripolitik, og fødevareminister Henrik Høegh er præcis lige så ansvarlig for at dybhavsarterne overlever som han er for at torsken i Kattegat ikke forsvinder!

Jeg håber, at et flertal i Europaudvalget imorgen fredag den 26. november kan få fødevareministeren på andre tanker, få ham til at indse at han har medansvar for at alt europæisk fiskeri er bæredygtigt, og at Danmark må stemme for at udfase dette fiskeri så hurtigt som muligt, indtil det kan drives på en fornuftig og bæredygtig facon.

Nye forskningsresultater peger på, at Bisphenol A kan medfører skader, selv ved indtagelse af mængder langt under EU’s nuværende grænseværdi. Det er rigtigt positivt, at ministeren har valgt at basere sin beslutning om at rioritere spædbørns sundhed højere end industriens ønske om frihed på et videnskabeligt grundlag. I grunden er det vel næppe det vanskeligste valg en fødevareminister kan træffe og vi håber, han fortsætter på den måde.

En dykker fra Greenpeace opfordrer til at beskytte havet

Det er simpelthen ufatteligt, at fiskerne tænker så kortsigtet. Igen og igen fanges de i ikke at respektere havets natur. Området er beskyttet for at redde den truede Kattegat-torsk, der er ved helt at forsvinde fra Kattegat. Med det fortsatte piratfiskeri er fiskerne direkte medskyldige i, at torskebestanden i Kattegat måske aldrig kommer tilbage.

Heldigvis har fødevareminister Henrik Høegh reageret promte i denne sag og frataget piratfiskeren retten til at fiske i en måned og samtidig frataget ham en del af sin kvote. Det er den skrappe kurs, vi skal se fra en fiskeriminister. Det er virkelig godt at se, at Henrik Høegh ikke bare fiskernes minister men i denne sag også havets og fiskernes minister – bliv ved med det!