Piratfiskeriet i Kattegat fortsætter!

Den 24. august fremlagde Greenpeace dokumentation for et tilsyneladende systematisk piratfiskeri fra Gilleleje havn.

I halen på afsløringerne udtalte fødevareminister Henrik Høegh (V) at ” Det er helt uacceptabelt. Hvis det ikke stopper nu, så må vi skærpe sanktionerne over for fiskerne”

Men allerede mandag den 30. august fangede den svenske kystvagt endnu et dansk fartøj med trawlet ude i det ellers totalfredede område i Kattegat!

Området er fredet fordi det er der, at Kattegat-torsken gyder; og Kattegat torsken har i den grad brug for beskyttelse! Bestanden er historisk lav og fortsætter med at falde til trods for kvotenedsættelser og en EU genopretningsplan.

Men hov! Området er totalfredet. Torsken er ved at forsvinde. Alligevel bliver der fisket på livet løs i området. Hvad tænker fiskerne på?

Fødevareminister Henrik Høegh er kaldt i samråd i folketingets fødevareudvalg i dag kl. 14.30. Her skal han blandt andet svare Folketinget på, hvilke konkrete initiativer han vil tage for at beskytte det fredede område.

Jeg håber virkelig at fødevareminister Henrik Høegh vil gøre alvor af sine udtalelser, og skærpe sanktionerne overfor de fiskere, der fisker ulovligt. For budskabet om at overholde fredningen af området er åbenbart ikke trængt igennem.

Den helt oplagte sanktionsmulighed er at fratage notoriske pirater retten til at fiske i kortere eller længere perioder. Hvis man ikke kan overholde fiskerilovgivningen, så mener jeg, at den ansvarlige politik må være at få de fiskere væk fra havet. En fratagelse af fiskerettigheder bør kobles med større bøder.

En anden mulighed – der dog ikke udelukker den første – er at gøre det obligatorisk for alle fartøjer at få et kamera installeret på sit fartøj. På den måde kan myndighederne se både hvor der fiskes og hvad der hives ombord. Regeringen har allerede søsat et projekt af denne art.

Jeg ved godt, at man ikke kan installere kameraer på alle danske fartøjer i morgen. Men så må der prioriteres.

Myndighederne kan passende begynde med at sætte kameraer på fartøjer, der fisker i havområder, der huser bestande der er fisket helt i bund og hvor der oven i købet foregår omfattende ulovligt fiskeri.

Sådan et område er Kattegat!

Der skal handles nu! Torskebestanden i Kattegat er i knæ, og der foregår tydeligvis derudover omfattende piratfiskeri oveni. Det er en dødsensfarlig cocktail, og opskriften på sikker deroute af vores havområder og fiskebestande.

Status efter tre måneders olievanvid!

I dag er det tre måneder siden at BPs boreplatform Deepwater Horizon sprang, for to dage senere at synke ned på bunden af den Mexicanske Golf. 11 mennesker døde, og der er siden fosset mere end 500 millioner liter olie ud i golfen.

Der strømmer i skrivende stund ingen olie du i den Mexicanske Golf, men det betyder bestemt ikke at vi på denne tre månedsdag skal fejre BP. Tværtimod. Hvad vi kan bruge dagen til, er at gøre status over dele af hele denne ulykkelige historie.

Status er, at olien allerede har haft store konsekvenser for dyr, natur og mennesker i og omkring den Mexicanske Golf, og vil få det mange år fremover.

BP spredt 7 millioner liter af opløsningsmidlet Corexit, der ikke bare er giftigt, men faktisk mere giftigt end andre opløsningsmidler på markedet.

BP har i en storstile indsats været på tur rundt i det sydlige USA og tilbudt forskere at forske i de konsekvenser, der er på grund af olien. Problemet er bare, at hvis man arbejder for BP, så må man ikke diskuterer sine resultater med andre, og man må heller ikke offentliggøre sine resultater de første tre år! I den forbindelse kan jeg dog lige nævne at Greenpeace i begyndelsen af august sender et skib til området, for i samarbejde med uafhængige forskere at dokumentere konsekvenserne af oliekatastrofen.

35 % af den Mexicanske golf er lukket for fiskeri.

Og sidst med ikke mindst at i jagten på hurtig profit så BP stort på sikkerheden, med dette katastrofale olieudslip til følge.

Jeg befinder mig lige nu i det sydlige USA, og i dag besøgte jeg Institute for Marine Mammal Studies. De har siden oliekatastrofen været hovedansvarlige for at rengøre olieindsmurte delfiner og skildpadder, samt obducere døde dyr for at finde ud af hvad de var døde af.

Jeg talte med Moby A. Solangi, der er direktør for stedet. Han kunne fortælle, at antallet af døde skildpadder, der bliver bragt ind, er over tidoblet siden oliekatastrofen begyndte.
Siden oliekatastrofen indtraf, er 472 skildpadder fundet døde. Derudover er der blevet fundet 154 skildpadder der var smurt ind i olie.

Moby A. Solangi kunne dog fortælle, at disse tal højest sandsynligt er meget langt fra de virkelige tal. For langt størstedelen af de områder, hvor skildpadderne skyller op, er svært fremkommelige, og dermed er der lille sandsynlighed for, at de døde dyr nogensinde bliver fundet, og dermed tælles med i statistikken.

Man kan stadig ikke med sikkerhed sige, hvad der var årsag til ulykken på boreplatformen DeepwaterHorizon, men en ting kan jeg sige med sikkerhed. Så længe der bores efter olie på havet vil vi se sådanne ulykker som vi lige nu oplever i den Mexicanske Golf, med tusindvis af døde fugle, delfiner og skildpadder som konsekvens.

Her er det ikke kun BP, der er skurken. Skurken er alle de regeringer og ledere, der tillader olieboringer og de regeringer og leder, der ikke arbejder målrettet for at for at vi bliver uafhængige af fossile brændsler.

Kun ved at omstille til vedvarende energikilder kan vi redde vores havmiljø fra en ny Deepwater katastrofe og bremse klimaforandringer.

Den næste Deepwater Horizon

Det er midlertidigt lykkedes at stoppe olien fra at strømme ud i den mexicanske golf. Men der er altså udelukkende tale om et midlertidigt stop, og der er endnu ingen, der kan sige, hvornår olieudslippet kan stoppes endeligt.

Hvad man derimod kan sige noget om, er de ufattelige skader, som BP’s sløseri med sikkerheden og BP’s stort set manglende beredskabsplan har betydet for dyrelivet i den Mexicanske Golf og for de mennesker, der lever her.
Fiskeriet er lukket, tusindvis af mennesker står uden arbejde, døde fugle og skildpadder skyller op på strandene og store vådområde og mangroveskove risikere helt at forsvinde.
Jeg befinder mig lige nu i Gulfport, Mississippi, en af de stater, der er blevet ramt af olien fra BP’s løbske oliebrønd.
I går da vi sejlede ud på havet, sprang delfinerne omkring os. Under normale omstændigheder ville det syn have spredt glæde, men nu var det anderledes. For vi vidste, og kunne se, at vandet var fyldt med olie.
I skrivende stund bores der efter olie vest for Grønland i den sydlige Baffin bugt. I Baffin-bugten lever der narhvaler, hvidhvaler, hvalrosser, sæler, utallige fisk og fugle, og i den nordlige del af Baffin bugten er der også isbjørne.

Kommer disse dyr også til at svømme i olie i fremtiden ligesom delfinerne i den Mexicanske Golf? Vil den næste Deepwater Horizon-katastrofe ske ved Grønland?
Meldingerne fra myndighederne er, at den bedste teknologi anvendes for at undgå uheld. Men samtidig skriver myndighederne også, at denne teknologi anvendes for at minimere risikoen for uheld. Og det er  jo netop det, der er pointen. Der vil altid være en risiko, når man borer efter olie.

Efterfølgende transport af olie væk fra Grønland vil også være farlig for naturen. Folk med stor erfaring i søfart i de grønlandske farvande kalder det en ”kæmpe havmiljørisiko”  at sejle med olie i disse farvande.
Risikoen for en oliekatastrofe ved Grønland og i Arktis som sådan er simpelthen alt for stor til, at det på nogen måde kan forsvares at bore efter olie der. Derfor må Arktis fredes med det samme. Vi må ikke løbe den risiko med havets natur!

BP tester i skrivende stund trykket i brønden. Et for lavt tryk kan i værste fald betyde at brønden er i stykker, hvilket kan betyde, at en endelig forsegling kan blive svær at udføre. Indtil videre fortsætter testene i yderligere 24 timer.

Stop legalisering af kommerciel hvalfangst

Selvom langt størstedelen af Danmarks befolkning er imod hvalfangst, arbejder den danske regering for at underminere det 24 år gamle forbud imod kommerciel hvalfangst.  Det er desværre ikke en nyhed. Danmark har siden den nuværende regering trådte til støttet Japan i den internationale hvalfangstkommission IWC. Dermed støtter regeringen en åbning af kommerciel fangst, da Japan på intet tidspunkt har respekteret forbuddet. Japan skyder hvaler i hvalreservatet ved Antarktis og i det hele taget meget gerne så forbuddet lagt i graven.
Det er også netop blevet endeligt bevist, at Japan køber stemmer i IWC, sådan at der er flere støtter til hvalfangst, og at formanden for IWC blandt andet har fået  sit hotelophold i forbindelse med hvalfangstkommissionsmødet på 4000 pund af betalt af Japan. Altså den mand, der skal lede forhandlingerne om kommerciel jagt på hvaler skal genoptages, er i lommen på Japan.

Regeringen kan ikke fortsætte med at gå imod befolkningen ønsker samtidig med en ukritisk støtte et tydeligvist korrupt Japan. Udenrigsminister Lene Espersen sagde i et interview til DR Nyhederne mandag den 21. juni kl. 18.30, at hun stemmer, som hun gør, for at tilgodese Grønland og Færøerne, og at hvis hvalfangerlandene ikke får deres vilje og får lov at jage hvaler kommercielt,  så melder de sig ud af IWC og jager endnu flere hvaler end de gør i dag.

Magen til vrøvl skal man lede længe efter! Argumenterne holder på ingen måde vand, for der er ingen ting, der peger på, at det skulle forholde sig sådan. Som det er nu giver hvalfangerlandene sig selv nogle kvoter, men fanger faktisk kun halvdelen af den kvote. De er ikke igang med at ville fange mere – de vil bare have deres fangst gjort lovlig. Så hvordan Lene Espersen kommer frem til, at flere hvaler vil blive fanget, hvis ikke Danmark støtter en genåbning af kommerciel fangst, er for mig en gåde! Det nuværende hvalfangstforbud gælder i øvrigt heller ikke hverken Grønland og Færøerne. Grønland får kvoter under det, der hedder oprindelig hvalfangst, og Færøerne fanger ikke hvaler, der er beskyttet af IWC.

At hvalfangerlandene ville forlade IWC, hvis ikke forbuddet blev ophævet er ligeledes noget vrøvl. Hvis landene ville melde sig ud, havde de gjort det for længe siden, og Island – der er et af de lande, der driver kommerciel hvalfangst på trods af forbuddet, forlod IWC i protest i 1992, men søgte atter ind i 2002, og startede hvalfangst igen.

Lene Espersen må lægge sin støtte til kommerciel hvalfangst på hylden og lyttet til befolkningen. Hvaler er forsat truede og bør beskyttes nu og i fremtiden for en fredning af verdens hvaler.

Karen Ellemanns tomme snak

“Miljøministre tager ansvar for miljøet i Arktis” er overskriften på en pressemeddelelse, der netop er sendt ud fra miljøministeriet. Ved nærmere læsning står det dog desværre lysende klart, at det endnu engang er tom snak fra den danske miljøminister Karen Ellemann.

Længere nede i pressemeddelelsen fremgår det nemlig, at det Karen Ellemann mener, er at de Arktiske lande skal samarbejde, når der for eksempel skal udvindes olie i Arktis. Sådan at det sårbare havmiljø beskyttes.

Hvordan kan en minister – der skulle være miljøets minister – dog komme med sådan en udmelding? Kære Karen Ellemann: Olie kan ikke udvindes i Arktis på en sådan måde at naturen ikke skades. Hvis der åbnes op for olieboringer i Arktis, er det kun et spørgsmål om tid, før at der sker en katastrofe som den vi alle i disse dage følger i den Mexicanske golf.
Hvis det eneste den enorme olieulykke i den Mexicanske golf kan lære verdens ledere og beslutningstagere er, at der er brug for mere sikkerhed når der bores efter olie, har vi jo på forhånd tabt.

Hvad der er brug for er visionære ledere, der kan tage de rette valg hen imod en fossilfri fremtid. En vej vi sagtens kan gå, hvis der var politisk vilje til det.  Verden har ikke brug for ministre som Karen Ellemann, der blot taler om øget sikkerhed og en fortsættelse af nuværende praksis.
Der er ikke brug for ekstra sikkerhed. Der er brug for et forbud imod udvinding af olie i Arktis. Det mener blandt andet både den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, og den arktiske organisation for inuitter i Grønland, Canada, Alaska og Rusland, ICC.
Med denne seneste udmelding fra miljøminister Karen Ellemann, kan hun nu passende danne makkerskab med klimaminister Lykke Friis, der i går til information udtalte, at hun i høj grad vil olieindustrien. Vi kan vel næsten sige, at vi har fået den tvivlsomme ære at fået to oliesøstre i regering.

Mærsks nej skal danne præcedens

Endelig skete det. Onsdag meddelte verdens største container-shippingvirksomhed, danske Mærsk, at der er adgang forbudt ombord på Mærsk-skibe for illegalt fanget fisk . Specifikt vil Mærsk ikke fragte antarktisk og patagonsk isfisk, orange savbug og alle former for hajer og hvaler. Alle arter er plaget voldsomt af ikke-bæredygtig fangst, og nu tager shippingbranchens mastodont et ansvar for at bremse det.

Det fortjener ros. Ikke uforbeholdent, for der er stadig et stykke vej til, at Mærsk lukker nettet for alle de truede bestande, men udmeldingen giver håb om, at der kan gøres noget for at genoprette de truede bestande.

Nu er det så spændende at se, hvordan transportbranchen som helhed tager imod meldingen fra Mærsk. For det er afgørende, at ansvarsfølelsen nu forplanter sig til andre selskaber, der ligesom Mærsk må erkende, at de har et stort medansvar for, om det, de fragter, er til at stå inde for. Mere end 75 pct. af verdens fiskebestande er udnyttet til det maksimale eller direkte overfisket, og hvis verden ikke bare skal have fisk i dag men også fremover, så er det afgørende, at alle parter tager ansvar – fra fiskere til fragtselskaber, butikker og forbrugere.

Mærsk fragter en femtedel af alle fiske- og skaldyrsprodukter. Det svarer til ca. tre millioner ton. Det er derfor en stor og afgørende spiller, der har smidt nogle yderst afgørende kort på bordet i dag, og det er en god start, men der er stadig lang vej endnu, til det eneste acceptable mål nemlig et fuldstændigt nej til alle fisk på Greenpeace’ rødliste.

Et nej skal komme fra både fiskere, fragtselskaber, detailhandlere og forbrugere. Nettet strammes om destruktivt fiskeri, for heldigvis afviser flere og flere supermarkeder allerede nu at købe ikke bæredygtigt fanget fisk og skaldyr. Nu nægter et globalt selskab som Mærsk desuden at transportere en række problematiske fiskearter, og det er stort skridt i den rigtige retning mod et stop for plyndringen af vores have.

Jeg fristes til at udfordre Mærsk yderligere, for selskabet fragter udover fisk rigtig meget træ. Nu hvor Mærsk har sagt ja til at kigge på, hvad der er inde i containerne, kunne Mærsk vælge at skærpe tilsynet med eksporten af illegalt træ – eller hvad – Mærsk?

Ny rapport: Mangfoldigheden i den danske natur lider

Natur og dyr i Danmark er under pres. Det viser rapporten ”Danmarks natur 2010 – om tabet af den biologiske mangfoldighed” der offentliggøres i dag af de grønne organisationer i Danmark.

I afsnittet om de danske havområder, som jeg har skrevet, fremgår det, at den biologiske mangfoldighed falder, ålegræsset er forsvundet og iltsvind er et tilbagevendende problem med katastrofale konsekvenser for havets dyr og planter.

Afsnittet om fisk, som Henrik Carl og Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske museum har skrevet, viser, at det ikke går meget bedre for fiskene: Ålen er akut truet, flere torskebestande lider under vedvarende overfiskeri og hajer er i tilbagegang.Og den sørgelige historie stopper desværre ikke her. Vi ved nemlig kun noget om en brøkdel af de fiskearter, der faktisk lever i de danske havområder. Derfor ved vi overhovedet ikke, hvordan det står til med rigtig mange af de fisk, der lever derude i vores hav. Fisk, der er vigtige for hele fødekædens sammenhæng.

Vores lille hval marsvinet ser det heller ikke for godt ud for. Der er ingen overvågning af bifangsten. En optælling fra 2005 viser, at der er grund til bekymring for bestanden i de indre danske farvande og antallet af strandede marsvin stiger.

Når det kommer til havet, viser rapporten altså to ting: Det står skidt til med det, der er viden om, og udover det er der skræmmende lidt data om vores havområder. Og de to ting skyldes en larmende uambitiøs regering, der gang på gang nedprioriterer beskyttelse af naturen og de dyr, der lever der.

Der er endnu ikke formuleret en klar strategi for at vende udviklingen i vores farvande. De EU-direktiver, der forpligter regeringen til at beskytte, bevare og overvåge, vælger den at nøle med og gang på gang vælges de absolut mest uambitiøse målsætninger og virkemidler.

For havet er der kun én vej: Kvælstofbelastningen skal ned, trawlfiskeri skal reguleres og i langt de fleste områder helt forbydes, overfiskeriet skal stoppes, og der skal oprettes fuldt beskyttede områder på havet, hvor dyr og planter kan få lov at kommer sig efter årtiers rovdrift og industripolitik.

Risiko for at kommerciel hvalfangst genåbnes

Update 23. april 2010: Så kom kompromisforslaget og det ser ikke godt ud!

I dag er en vigtig dag for verdens hvaler! I dag præsenteres nemlig det forslag, der kan komme til at danne grundlaget for, hvordan Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, skal fungere i fremtiden. I værste tilfælde kan forslaget ophæve det gældende internationale forbud imod kommerciel hvalfangst fra 1986.

Forslaget er i skrivende stund endnu ikke præsenteret i sin endelige form, men ud fra de møder, der har været afholdt af en række lande i hvalfangstkommissionen, tegner der sig et skræmmende billede.
Det forlyder, at de lande der nu driver hvalfangst i protest imod forbuddet – Japan, Norge og Island – vil få kvoter udstedt af IWC.

Der er stadig kun tale om et forslag, men hvis et sådant forslag vedtages, betyder det enden på det over 20 år gamle forbud imod kommerciel fangst af hvaler.

Det forlyder også, at en del af kompromisforslaget vil legitimere jagt på hvaler i det IWC- anerkendte hvalreservat ved Antarktis.

Problemet med forslaget er altså ikke ”bare”, at man foreslår at genåbne den kommercielle fangst. Man accepterer også en fangst af hvaler i et hvalreservat.

Dette er under alt kritik! Japan har i årevis – på grund af et hul i IWCs regler – drevet ”videnskabelig fangst” i hvalreservatet ved Antarktis, og nu bliver der altså lagt op til, at denne fangst legitimeres!

Den danske regering tager ikke engang afstand fra jagt i et hvalreservat – som Danmark endda selv har stemt for oprettelsen af tilbage i 1994.

Et flertal uden om regeringen har tidligere tvunget Danmark til en mere fredningsvenlig holdning i IWC; det må vi håbe sker igen i denne sag.

Greenpeace er imod kommerciel hvalfangst. Hvalbestandene er ikke kommet sig oven på årtiers rovdrift, og der er mange andre trusler imod hvaler i dag, som gør en bæredygtig kommerciel udnyttelse umulig.

Derfor bør et kompromisforslag søge at udfase den kommercielle fangst med et totalt stop for fangst i hvalreservatet ved Antarktis inden for en periode på maksimalt 3 år.

Hold øje med bloggen. Greenpeace kommenterer på kompromisforslaget, så snart det offentliggøres.

Kompromisforslaget skal til afstemning på det årlige møde i IWC, der foregår i juni i Marokko.

Fiskeri slår millioner af skildpadder ihjel

En ny rapport fra Duke University i USA, har desværre bekræftet mine bange anelser. Hvert eneste år bliver millioner af havskildpadder dræbt, fordi de fanges som bifangst i det industrielle fiskeri!

Millioner af havskildpadder dør altså årligt, fordi mennesket ikke kan finde ud af at fiske på en forsvarlig måde.

De mest massive bifangster af havskildpadder sker i langlinefiskeriet og i trawlfiskeriet. Langline bruges fx til at fange den tun, der kan købes i supermarkeder på frost eller på dåse.

Det værste i hele den her historie er dog, at der faktisk allerede findes metoder til at reducere denne bifangst. Det kan – ifølge rapporten fra Duke University – for eksempel ske ved at bruge specielle kroge, der minimerer bifangsten af havskildpadder; ved at bruge specielle riste i trawlet og desuden lukke for fiskeri i skildpaddernes kerneområder – sådanne lukkede områder kaldes også marinreservater.

Greenpeace har i årevis arbejdet for oprettelsen af marinreservater i verdens oceaner – blandt andet i Stillehavet. Men også i vores hjemlige farvande arbejder vi for at opnå en bedre beskyttelse af vores havområder og de dyr og planet, der lever her. Greenpeace arbejder også for, at fangstmetoder med høje bifangstrater af blandt andet havskildpadder forbydes.

Bifangst er i dag den største trussel imod havskildpaddernes fortsatte overlevelse.

Greenpeace har samtidig taget fat i supermarkederne – blandt andet i Europa og USA men også i Danmark – for at få dem til at stille krav til den fisk, de sælger, så forbrugerne ikke køber fx tunfisk, der er fanget på en måde, der resulterer i, at havskildpadderne dør.

Supermarkederne i Danmark har gjort fremskridt på mange områder, men når det kommer til tunfisk, er ingen danske supermarkeder endnu i stand til at sikre, at fisken i køledisken eller i konserveresdåsen ikke stammer fra et fiskeri, der er med til at udrydde verdens bestande af blandt andet havskildpadder.

Det er simpelthen ikke godt nok! Det er nemlig muligt for Føtex, Brugsen og de øvrige danske supermarkeder at stille krav til de produkter, de sælger og dermed sikre, at den fisk, de tilbyder deres kunder, ikke er skyld i uacceptable høje bifangster af blandt andet skildpadder.

Og det er ikke kun skildpadder, der hvert år dør i store mængder i tunfiskeriet. Andre undersøgelser viser desværre også, at millioner af hajer dør hvert år som følge af bifangster.

Danmark skal ud af uværdigt oliekapløb

I denne uge er forskere og politikere samlet i Tromsø på verdens nordligste universitet for at diskutere Arktis. Denne unikke del af vores verden, der er hjem for isbjørne, sæler og hvalrosser, er under dramatisk forandring i disse år som konsekvens af klimaforandringer. Noget alle begræder, men som alligevel tænder dollartegn i øjnene på mange. Også den danske regering, der har gjort krav på store dele af Arktis. For den smeltende is gør det muligt at få snablen ned i nye, store olielagre på havbunden.

Land efter land har gjort krav på ejerskab til dele af havbunden under det arktiske ocean med flag, undervandsbåde og korttegningsøvelser. Faktisk er kampen om de sidste olieressourcer under Arktis så indædt, at den udgør den største nuværende risiko for en global konflikt, ifølge en fortrolig sikkerhedsvurdering fra det australske forsvar fra 2007. Det er et moralsk paradoks, at de lande og industrier, der har bidraget mest til de katastrofale klimaforandringer, også skal være dem, der tjener mest på dem.

Den uværdige kamp bør stoppes. Derfor har jeg brugt konferencen i Tromsø til at kræve et øjeblikkeligt moratorium for al industriel udnyttelse af det område af Arktis, der tidligere var dækket af is. Moratoriet skal gælde, indtil der er fundet en global løsning for, hvordan området skal beskyttes på langt sigt. Det vil give en tænkepause, hvor verdens lande kan navigere i alle de mange krav på undergrunden og forespørgsler fra olieselskaber. I den tænkepause vil vi arbejde for en global aftale i lighed med den, der lige nu beskytter Antarktis i syd. En beskyttelsesaftale, som Danmark i øvrigt med stor entusiasme og engagement kæmpede for og har tilsluttet sig. Men det er selvfølgelig også nemmere at beskytte et område, når man ikke selv umiddelbart står til at kunne udnytte det økonomisk.

Der er mange gode argumenter for ikke at skade den sårbare natur og det unikke dyreliv på Arktis med olieboring, industrifiskeri og skibstransport. Men det vigtigste argument må være, at vi slet ikke har brug for det olieeventyr. Det er alment accepteret som et mål at holde klodens temperaturstigning så langt under to grader som muligt. Hvis man skal det, skal det globale drivhusgasudslip toppe i 2015 og gå i en skarp kurve ned og ramme noget nær nul i år 2050. Hvis vi skal holde to graders-målet, er der kun plads til at afbrænde 25-40 % af de allerede kendte reserver af fossile brændsler. Der er derfor absolut ingen grund til at presse Arktis yderligere ved at søge efter mere olie og gas.