Plads til protest?

I sommer deltog jeg i en fredelig aktion ved det svenske atomkraftværk Forsmark sammen med over 40 Greenpeace-aktivister. Jeg var med for at fotografere og dokumentere, hvordan det ville gå til, når 40 spandex-klædte aktivister forsøgte at komme over de to hegn, der skal fungere som atomkraftværkets sikkerhedsafspærring. Og jeg kunne observere, at ved hjælp af en gammel brandbil gik det faktisk overraskende let for aktivisterne at komme ind på området. Tre af aktivisterne nåede ovenikøbet op på taget af den ene reaktorbygning.

Svensk politi reagerede ved at anholde alle deltagere i aktionen – selv dem der, som jeg, befandt sig på den offentligt tilgængelige parkeringsplads udenfor området. Tingsretten i Uppsala har i dag meddelt, at alle deltagere, der blev anholdt, dømmes for ulovlig indtrængen. Det er en dom, der tager hensyn til, at aktionen var fredelig og henledte opmærksomheden på den dårlige sikkerhed på atomkraftværket. Det er dog absurd, at skære alle deltagere over en kam og dømme personer, der aldrig har været inde på området.

Under retsmødet i november varmede det i mit hjerte at høre alle aktivisternes personlige udlægning af begivenhederne og hver deres personlige motivation. Jeg blev bekræftet i min overbevisning om, at hver enkelt deltager var på stedet på grund af deres personlige tro på, at den dyre, farlige og unødvendige atomkraft kan og skal udfase hurtigst muligt og erstattes af vedvarende energikilder.

Vi har alle udøvet vores demokratiske ret til at udtrykke os og sætte fokus på en bestemt politisk problemstilling. Derfor bør vi også dømmes som individer. Og jeg -- som alle andre medvirkende -- erkender vores egen personlige medvirken og står gerne til ansvar for den. Vi anker dommen.

Se mine optagelser fra aktionen her:

Tilbage til Forsmark

Jeg er taget til Uppsala i Sverige – en by, som jeg kun fik et lille glimt af her i sommer, da jeg deltog i en aktion ved Forsmark atomkraftværk. Jeg er taget tilbage, fordi jeg er blevet bedt om at møde op i Uppsala Tingsrätt onsdag morgen sigtet for grov ulovlig indtrængning.

Det virker som et godt stykke tid siden vi kørte en gammel brandbil ind på parkeringspladsen, hejste stigen ind over de to hegn – hvoraf det første var elektrisk, for derefter at se godt 20 aktivister i blå, gule og hvide stramme spandexdragter fire sig ned fra stigen og ind på atomkraftværkets område. Tre af aktivisterne nåede helt op på taget af den ene reaktor. Et andet hold måtte vende om halvvejs oppe på bygningen, da deres målingsudstyr registrerede for kraftig farlig stråling for at kunne fortsætte.

Det var en rigtig god aktion, og at tænke tilbage på den varmer lidt her på togturen op gennem det svenske snelandskab. Både fordi den blev udført med ganske få og simple metoder, men også fordi den på en humoristisk måde fik sat fokus på problemstillingen: De naturlige vedvarende energikilder sol, vind og vand imod den dyre, farlige og unødvendige atomkraft. Aktionen foregik lige inden den svenske rigsdag valgte at beslutte, at der skal foretages nye investeringer i svensk atomkraft. En tåbelig beslutning, når erfaringerne fra de mange års leg med radioaktivitet viser os, at investeringerne ikke kan betale sig, og man ikke kan løse de basale problemer, såsom hvordan man skal komme af med den radioaktive atomaffald eller sikkerheden på værkerne.

Energi-emnet fyldte også en hel del i den efterfølgende svenske valgkamp, inden den blev kidnappet og fik en anden drejning. Derfor kan man godt sige, at aktionen var en succes. Men arbejdet er langt fra slut. Der bør ikke blive bygget flere atomreaktorer i Sverige. I stedet bør regeringen satse på at drage nytte nogle af de rige naturressourcer, som landet har så rigeligt af.

Og selv om de videooptagelser, jeg lavede på selve dagen ikke i første omgang kom længere end den lokale politistation, så er jeg alligevel glad for at have været med på første række og været vidne til en spektakulær indsats fra de aktivister, jeg kommer til at sidde på anklagebænken med i morgen.

Sol, vind och vatten

Tidligt mandag morgen kørte vi en gammel brandbil ind på Forsmark atomkraftværk i Sverige, hvor vi ved hjælp af den lange brandstige kunne sende en masse aktivister ind over det høje elektriske hegn, der omkranser hele atomkraftværket.

Indenfor ganske kort tid var området fyldt af aktivister i stramme spandexdragter – klædt ud som sol, vind og vand – der spænede fra vagterne og ind mod reaktorbygningerne. Tre af aktivisterne nåede op på taget af reaktor 2, hvor de viste håndbannere og sendte billeder og video fra en medbragt mobiltelefon.

Charlotte Nyström var en af de tre aktivister, der nåede op på taget af reaktorbygning 2. Dette billede er fra senere på dagen, hvor flere af os blev løsladt.

En anden gruppe var på vej op på reaktor 1, men måtte vende om, da deres strålingsmåler viste, at strålingen på bygningen var alt for høj til vores sikkerhedskrav. Ironisk nok var det netop reaktor 1, der i 2006 var meget tæt på en nedsmeltning, der ville have været den største atomkatastrofe siden Tjernobyl.

Og selv om de fredelige aktivister i deres farverige dragter så ret komiske ud fra den anden side af hegnet, hvor jeg befandt mig, så var deres budskab alvorligt. I morgen torsdag, når de 29 af aktivisterne – heraf 4 danskere – der stadig tilbageholdt af svensk politi bliver stillet for en dommer, skal den svenske rigsdag stemme om et forslag fra regeringen om nye investeringer i svensk atomkraft. Hvis forslaget vedtages vil det omstøde beslutningen fra 1980 om at udfase atomkraften, og fjerne investeringerne fra vedvarende energikilder og fodre dem til en energiproduktion, der er dyr, farlig og unødvendig.

Centerpartiet har historisk været imod atomkraft, men en ny partilinie har dikteret, at de vil stemme for forslaget om nyinvesteringer i atomkraft. To af medlemmerne af partiet har allerede meldt ud, at de ikke vil være stemmekvæg, men følge deres egen overbevisning imod atomkraft. Det betyder, at der kun mangler to stemmer mod forslaget for at det bliver nedstemt.

Vi løser ikke klimakrisen med atomkraft. Vi har slet ikke brug for atomkraft. Sverige, der er et land rig på naturlige ressourcer, bør i stedet satse på sol-, vind- og bølgeenergi for at holde deres position som ansvarlige og visionære. Vores seneste globale energiscenarie ”Energy [R]evolution: A Sustainable World Energy Outlook”, som vi har udarbejdet sammen med European Renewable Energy Council (EREC), viser, at 95 % af verdens elektricitet kan produceres af vedvarende energikilder i 2050. Samtidig kan investeringer i vedvarende energi skabe job til 8,5 millioner mennesker i 2030.

Min opfordring til medlemmerne af Centerpartiet er: Vær ikke stemmekvæg, lyt til jeres samvittighed, og stem nej til nye investeringer i svensk atomkraft.