Ud over selve beskyttelsen var meningen med aktionen at få blandt andet den tyske og danske regering til at beskytte vores havområder.

Europa, og dermed også Danmark, har nemlig en række ”beskyttede” områder, der er udpeget fordi de indeholder et unikt dyreliv og en unik natur. Problemet er bare, at områderne slet ikke er beskyttet. Det er fx fuldt lovligt at trække tonstunge trawlskovle igennem et Natura 2000-område. Greenpeace arbejder for en fuld beskyttelse af de marine Natura 2000-områder.

Der var ingen beskyttelse af områderne i 2008, og sådan er det desværre også i dag.

Den danske regering har nemlig i årevis syltet og udskudt en beskyttelse af den danske havnatur. Dette bryder ikke bare med EU-lovgivning, men går også stik imod almindelig sund fornuft. Desværre ser denne laissez-faire tilgang til beskyttelsen af vores fælles havnatur ud til at fortsætte.

Stenene i Nordsøen har faktisk gjort, hvad den danske og tyske regering ikke formår. De har beskyttet havets natur.

En af stenene ved Sild rev, som Greenpeace lagde ned i 2008, er nu fyldt med liv og beskytter området imod bundtrawling.

Der var stor politisk ståhej da stenene blev lagt. Den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var forarget og Danmarks Fiskeriforeningen var ligeså. Der var dog andre, der mente, at Greenpeace havde fat i den lange ende.

Johs Poulsen (R) skrev således at Greenpeace-aktionen i Tyskland burde følges op af politisk handling i Danmark, ved at sikre en reel beskyttelse af de allerede udpegede Natura 2000-områder, Ida Auken (SF) kaldte daværende miljøminister Troels Lund Poulsen i åbent samråd om den manglende beskyttelse af den danske havnatur og Landsforeningen for Levende Hav fandt aktionen rigtig god, idet den gjorde offentligheden opmærksom på de ødelæggelser, der følger med fiskeriet med trawl.

Også en lignende aktion i Kattegat fik politikerne, blandt andet Socialdemokratiet på banen med de samme krav.

Det som Greenpeace nu har dokumenteret, og som der sådan set også er bred videnskabelig dokumentation for er, at naturen i havet godt kan blomstre, hvis den beskyttes. Denne beskyttelse er ikke bare noget Danmark er forpligtet til i forhold til EU’s habitatdirektiv, det er sådan set også sund fornuft – prioritering af en sund og mangfoldig havnatur er nemlig helt essentiel, hvis vi også i fremtiden vil have gavn af alle havets mange goder.

Til trods for, at hun er under enormt pres fra både Danmarks Fiskeriforening og formanden for Læsø fiskeriforening for, at der skal gives flere dage til at fiske i, vakler ministeren heldigvis ikke.

Det er godt, at fødevareministeren forsvarer torskegenopretningsplanen, men for at rette op på års katastrofal forvaltning, trawlfiskeri og overudnyttelse er der også brug for, at Eva Kjer Hansen beskytter flere vigtige habitater for blandt andre torsk, og ikke mindst at hun sørger for en fuld beskyttelse af Natura 2000-områderne imod fiskeri.

Kattegattorsken er også grunden til at Danmark og Sverige i 2008 blev enige om at lukke et område i Kattegat fra 1. januar 2009 i en foreløbig periode på tre år. Det er netop sådanne tiltag, der er brug for i Kattegat, der i årevis har været hjemsted for et kraftigt overfiskeri, der på ingen måde har kunnet stå mål med den tilgængelige resource.

Torsken i Kattegat har simpelthen brug for et mindre fiskeri og for, at der lukkes områder permanent for, at bestanden kan komme sig. I Norge er bestanden af kysttorsk i tilbagegang. Her mener forskningschefen for Havforskningsinstituttet, at den ”fredning” isen giver, kan gå hen at blive kysttorskens redning – simpelthen fordi torsken på grund af isen får fred på gydepladserne fra blandt andet fiskeri.

Så det er bare med at komme i gang med at beskytte områder på havet, hellere i dag end i morgen, så der også er fisk til de kommende generationer af forbrugere og fiskere.

Det kommer ikke bag på mig. Der er stort set ingen restriktioner for trawlfiskeriet i Danmark i dag med udgangspunkt i naturbeskyttelse. Fødevareministeren lever simpelthen ikke op til det ansvar, hun har fået af EU: At passe på, at fiskeriet ikke ødelægger vores stenrev og tangskove og drukner marsvin i net.

Det er glædeligt, at fødevareminister Eva Kjer Hansen i artiklen i Politiken erkender, at det danske trawlfiskeri kan være et problem. Jeg håber så bare, at den erkendelse følger med fødevareministeren, når hun om kort tid skal sørge for, at naturen i de marine natura 2000-områder beskyttes imod blandt andet trawlfiskeri.  For der er brug for, at Eva Kjer Hansen sætter en effektiv stopper for fiskeri i de områder, der indeholder de største naturværdier. Det er simpelthen den eneste måde at redde dan danske havnatur på.

Der står et par forslag til, hvad man kan gøre – ikke noget nyt i forhold til, hvad det har fremgået i tidligere skrifter fra ministeriet. Men intet som regeringen faktisk vil eller skal gøre. Og det er rystende. Siden 1992 har Danmark vist, at dele af havet skal beskyttes. 17 år – og absolut ingen handling.

Vi bliver nødt til at sikre, at Danmarks unikke boblerev og stenrev ikke bliver smadret, at marsvinene ikke forsvinder fra danske farvande og at vores havnatur overordnet beskyttes. Det er ikke bare en moralsk forpligtigelse, men noget Danmark er forpligtet til gennem EUs habitatdirektiv fra 1992.

Det er fødevareminister Eva Kjer Hansens ansvar at sikre, at fiskeriet ikke skader Natura 2000-områderne på havet og skærer for meget i bestanden af marsvin. Men fødevareministeren vil ikke gribe ind med mindre der foreligger bevis på en konkret skade. Problemet er bare, at Fødevareministeren ikke undersøger, om der sker en skade. Der er ikke lavet en gennemgribende undersøgelse af fiskeriets påvirkning af natura 2000-områderne på havet, og heller ikke en undersøgelse, der kortlægger, hvor mange marsvin, der faktisk drukner hvert år i fiskernes net. Derfor har hun ikke det konkrete bevis og vil derfor ikke ifølge svar til folketinget gribe ind. Taberen er danskernes havnatur, der hver dag måske ødelægges. Vinderen er den fiskeindustri – støttet af Eva Kjer Hansen – der får lov til at udnytte resurserne uden hensyntagen til naturen.

Og der er desværre stor sandsynlighed for, at der foregår ødelæggelse. En undersøgelse fra 2005 fra et Natura 2000-område i Kattegat viste, at der foregik trawlfiskeri på et stenrev som burde være beskyttet  og en rapport fra DMU fortæller, at det går tilbage for marsvinebestanden i de danske farvande. Også EMPAS projektet har vist, at trawlfiskeri kan skade naturen både på stenrev og på sandbanker.

Jeg vil have Folketinget til at minde fødevareministeren om sit ansvar for at beskytte samtlige Natura 2000-områder på havet. For ministeren gør det ikke af sig selv! Natura 2000-områderne skal beskyttes så meget som det overhovedet er muligt. Det skal for eksempel ikke være tilladt at fiske, at lægge havneslam, at grave sand og grus op i Natura 2000-områderne. Og hvis jeg kunne ønske, dækkede de ikke kun 12 procent af havet, men 40.

Dette er et stort skridt i den rigtige retning imod et bæredygtigt fiskeri, og Greenpeace støtter varmt et forbud imod udsmid, og et mere selektivt fiskeri.

Men et stop for udsmid kan altså ikke stå alene, selvom fødevareministeren i høj grad mener, at dette er vejen frem.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen skal også sikre at fiskeriet ikke er til skade for hav-naturen, og de dyr og planter, der lever der. Hun må tage ansvar for, at fiskerierhvervet ikke skader blandt andet marsvin, stenrev, sandbanker og havfugle. Det ansvar lever hun IKKE op til i dag.

Eva Kjer Hansen er ansvarlig for at de såkaldte Natura 2000 områder på havet ikke skades af fiskeri. Natura 2000 områder er naturområder, udpeget af den danske regering fordi de indeholder specielle dyr og planter som Danmark er forpligtet til at beskytte i henhold til EU’s habitatdirektiv.

I dag beskytter Eva Kjer Hansen ingen af Natura 2000 på havet. Det er ikke godt nok, og dette sløseri betyder at værdifuld natur, Danmark er forpligtet til at beskytte, hver dag er i fare for at blive ødelagt.

Der skal handles nu, hvis reformen af den fælles fiskeripolitik, der skal ligge klar i 2012, skal levere det den nuværende fiskeripolitik ikke har formået: Et bæredygtigt fiskeri. Og her er Greenpeace og den danske fødevareminister for en gang skyld enige. Den nuværende fiskeripolitik er en fiasko!

SF har indkaldt Eva Kjer Hansen til samråd i folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, for at gøre rede for den manglende beskyttelse af Natura 2000 områderne på havet.

Troels Lund Poulsen skriver: ”Der foreligger dog ikke konkret dokumentation af skader i et Natura 2000-område, som følge af fiskeri. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt foretaget indgreb mod konkrete fiskeriaktiviteter i områderne”.

Magen til fodslæberi skal man lede længe efter! Igen og igen er det bevist at fiskeri, og især trawlfiskeri hvor tunge redskaber slæbes henover havbunden, er skadeligt for naturen i havet. I nye undersøgelser fra Tyskland på Natura 2000-områder, fremgik det endog ganske tydeligt, at fiskeri med trawl ødelægger stenrev og ændrer flora og fauna i sandbanker. Præcis den natur som også Danmark er forpligtet til at beskytte, men som Troels Lund Poulsen altså ikke mener, der findes nok dokumentation for at beskytte.

Selvom det er fødevareminister Eva Kjer Hansens ansvar at forvalte fiskeriet i Natura 2000-områderne på havet, er det alligevel meget foruroligende at miljøministeren tydeligvis ikke erkender fiskerierhvervets negative påvirkning af havets natur.

Der er ikke tid til at vente længere. Til trods for miljøministerens og fødevareministeren nølende fremfærd i denne sag, er det ikke desto mindre en kendsgerning at Danmark ifølge habitatdirektivet er forpligtet til at beskytte Natura 2000-områderne.  Også imod nuværende aktiviteter.

Og det er ikke bare habitatdirektivet som politikerne forsømmer! Også forpligtigelsen om at bremse tabet af biologisk mangfoldighed sættes over styr med den nuværende mis-forvaltning af havets natur.

Oprettelsen af beskyttede områder og en langt mere kritisk tilgang til eksisterende fiskemetoder er et helt essentielt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende udviklingen i danske farvande. Dette var også anbefalingerne til folketinget for kun to år siden.

Den danske regering er lige nu ansvarlige for at beskyttelsen af naturen i de danske havområder forsømmes på det groveste. Det kan simpelthen ikke være rigtigt! Nu må der handels, og havnaturen må beskyttes – som Danmark jo sådan set er forpligtet til.

Greenpeace’ aktion i Kattegat i sidste uge foregik på den svenske side og derfor var det Lenstyrelsen i Halland, Greenpeace informerede forud for aktionen. Den konkluderede, at aktionen ikke var ulovlig, og at Greenpeace ikke skulle søge om yderligere tilladelse.
Desuden var stenene at betragte som en bevaringsforanstaltning. De er ikke til gene for naturen. Tværtimod beskytter de mod bundtrawl. Det samme var konklusionen, da den tyske regering i forsommeren konkluderede stenenes påvirkning af havbunden.  Det gjorde regeringen på baggrund af en aktion, som Greenpeace havde i Sild Rev ved Nordtyskland sidste år.

Det er afskyvækkende, at fødevareminister Eva Kjer Hansen bralrer op uden at gøre sig den mindste anstrengelse for at finde ud af, om det, hun siger, er rigtigt. Samtidig understreger hun det helt rigtige og indiskutable faktum, at det er myndighedernes ansvar at beskytte sårbare havområder. Men undlader at sige, at det er et ansvar, hun i den grad forsømmer.

Grunden til forsømmelsen er, at hun er fiskernes minister. Ikke fiskenes.  Hun forlod liggestol og feriedresset i ét spring, da hun midt i sommervarmen fik et brev fra Danmarks Fiskeriforening op til vores aktion. Fiskerne beder hende erklære vores aktion for ulovlig og presse hendes svenske kollega til at stoppe den. Uden tøven tager Eva Kjer Hansen samme dag fat i sin svenske kollega og presser ham med det eneste hun kan, nemlig en svensk-dansk torskefredningsaftale, som den svenske fødevareminister har lagt meget prestige i. Hun gentager fiskernes argumenter som en anden hånddukke – både overfor den svenske minister og overfor pressen.

Eva Kjer Hansen har kaldt aktionen ulovligt, selvtægt, hærværk og sammenlignet den med at kaste partisansøm. På trods af, at der ikke har været tvivl om, at det er en lovlig aktion. Det er da kun, fordi tilsvinningen kommer direkte fra fiskerne, at jeg ikke bliver stødt. De er pressede på deres levebrød, og det er en kendt årsag til at være lidt perfid. Men er det virkelig meningen, at ministre skal fungere som som Kaj og Andrea? Det er en skræmmende tanke.

 Eva Kjer truer Sveriges landbrugs- og fiskeriminister, Eskild Erlandsson, til at stoppe en planlagt Greenpeace-aktion i to svenske Natura 2000-områder i Kattegat. Her lægger vi mandag store sten på havbunden for at beskytte områderne imod skadelig bundtrawling.

Eva Kjer Hansen ikke selv kan stoppe aktionen; Derfor truer hun nu den svenske minister med at bryde en fredningsaftale, hvor et større område et helt andet sted i Kattegat er lukket for fiskeri for at beskytte den stærkt overfiskede Kattegattorsk, hvis ikke han får aktionen stoppet.

Kun tre dage inden Fødevareministeren kom med truslen overfor den svenske minister, blev hun kraftigt opfordret af Danmarks Fiskeriforening til at stoppe Greenpeace-aktionen. Hvis vi gennemfører aktionen i Natura 2000-områderne, vil hun skade fredningen af torsken. Fordi hun kan ikke selv bremse aktionen, og fordi aktionen ifølge svensk lov er lovlig, tager hun torsken som gidsel, og viser dermed alt tydelighed, at hun ikke er fiskenes og havets minister, men fiskernes minister!

Eva Kjer Hansen bruger torsken i et magtspil for at bremse en lovlig aktion, og dermed er det nu blevet endnu mere tydeligt at ideen og drivkraften bag den ekstraordinære redningsplan for torsken i Kattegat på ingen måde kom fra den danske minister, men blev drevet frem af Sverige. Eva Kjer Hansen taktik i denne sag er helt forfejlet og er et rystende bevis på, hvor langt ministeren vil gå for at tilfredsstille fiskerierhvervet!

Reaktionen fra Eva Kjer Hansen på Greenpeace-aktion i de to Natura 2000-områder i Kattegat bekræfter blot med endnu større tydelighed, at der er alvorlige huller i EU-lovgivningen, når fiskeri kan få lov at foregå uden nogle restriktioner i såkaldte ”beskyttede områder”. Vi kræver, at politikerne laver beskyttelse af Natura 2000-områderne nu!