Kunstigt åndedræt fra EU’s stats- og regeringsledere

Det netop afsluttede EU-topmøde var EU’s stats- og regeringslederes sidste chance for at puste nyt liv i de internationale klimaforhandlinger før COP 16, der løbes igang i Mexico om en lille måned. Men chancen lod de stort set forpasse.

Efter det mislykkede klimatopmøde i København i december sidste år var løftet fra EU’s stats- og regeringslederne på deres første møde i 2010 ellers, at nu ville EU tilføre den internationale forhandlingsproces ny dynamik. Den har desværre været uhyre svær at få øje på.

Til trods for, at EU-kommissionen i maj afleverede en rapport – i form af en såkaldt meddelelse, der giver overbevisende gode klima– og samfundsøkonomiske argumenter for, at EU hurtigst muligt skal hæve sit klimamål fra nuværende 20 pct. reduktion til 30 pct. i 2020, er man endnu ikke engang i nærheden af at kunne træffe nogen beslutning. En sådan beslutning havde ellers med garanti skabt ny dynamik i de internationale klimaforhandlinger. Men nu må de fattige lande, som i øvrigt er dem der rammest hårdest af klimaforandringerne, nøjes med, at EU’s stats- og regeringsledere vender tilbage til spørgsmålet i marts næste år.

Og hvad med de finansielle løfter – blandt andet de 100 mia. dollars årligt i 2020, som de rige lande stillede i udsigt i klimastøtte til de fattige lande i erklæringen fra klimatopmødet i december sidste år -The Copenhagen Accord? Ja udover de 2,4 mia. euro årligt i perioden 2010-2012, som EU’s stats- og regeringsledere forpligtede sig til at yde som ”opstarts” klimastøtte under COP15 – og hvor det stadig er diskutabelt, om det som lovet er nye og ekstra penge – så har det forløbne år og heller ikke det netop afsluttede stats- og regeringsleder møde bragt EU tættere på at forpligte sig konkret på en langsigtet klimastøtte til de fattige lande i perioden 2012-2020.

Den ny dynamik, som EU’s stats- og regeringsledere forpligtede sig til at tilføre de internationale klimaforhandlinger efter sammenbruddet i Købehavn sidste år, er aldrig blevet til noget. EU har nemlig ikke kunnet enes om konkrete nye beslutninger, som bereder vejen for afgørende fremskridt på det nært forestående klimatopmøde i Cancun.

Eneste lille lys i mørket er, at EU’s stats- og regeringsledere i deres rådskonklusioner fra mødet i går og i dag, ”støtter” EU’s miljøministres beslutning fra tidligere i denne måned. Her udtrykker man vilje til at overveje en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. En videreførelse af Kyotoprotokollen betragtes af gode grunde, som meget vigtig for de fattige lande.

At udtrykke vilje til at videreføre Kyotoprotokollen, fortjener imidlertid ikke at blive betegnet som at tilføre ny dynamik, men må desværre nok nærmere vurderes som at tilføre forhandlingerne en smule kunstigt åndedræt.

Er Karen Ellemann naturens kvinde?

De færreste havde troet, at den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen kunne andet end at køre traktor og snakke natur, mens han bød endnu en snæbel velkommen. Men det lykkedes faktisk for Troels Lund at arbejde for stop af import af farligt træ i EU, ligesom han fik sat cocktaileffekter af kemikalier på EU Kommissionens dagsorden.
Det er i det spor, den nye miljøminister Karen Ellemann skal fortsætte, og der er rigeligt at tage fat på. Det lykkedes nemlig overhovedet ikke for Troels Lund at beskytte de danske havområder. Jeg tvivler på, at han overhovedet spejdede derud! Livet i de danske have lider, Danmarks Natura 2000-områder er helt ubeskyttede og flere havparker skal udpeges. Havets natur- og dyreliv lades i stikken til fordel for fiskerierhvervet. Ude af øje, ude af sind? En rigtig miljøminister beskytter også den natur, vi ikke lige ser i hverdagen. Det kræver format, og det tror jeg på, at Karen Ellemann har – indtil andet er bevist, i hvert fald.

Jeg nævnte den tidligere ministers arbejde imod ulovlig import af træ. Typisk træ, der kommer fra unik regnskov, vi alle gerne vil beskytte. Vi ønsker ikke ulovligt fældet træ i soveværelset og på terrassen. Hvis Karen Ellemann ikke kan opnå et forbud i EU, bør hun som minimum fremsætte et forslag til dansk lovgivning på området, som fuldt modsvarer den danske regerings ambitioner til EU-lovgivningen.

Miljøministeren lander på den nye taburet i et særligt år; biodiversitetens år. Verdens lande mødes til oktober i Japan, mens naturen er i krise. Forstærket af klimaeffekterne er alverdens habitater og arter under pres. Mange vil uddø for evigt. Det er en kæmpe udfordring for den nye minister at foretage et grundlæggende eftersyn af danske sektorpolitikker som landbrug, fiskeri, energi og transport. Det er bydende nødvendigt, hvis ellers Danmarks og EU’s mål på den kommende biodiversitetskonference er at stoppe tab af biodiversitet senest i 2020 samt begynde genopretning.
Disse er nogle af de vigtigste udfordringer for Karen Ellemann. Der er nok at tage fat på, og Greenpeace vil fra dag ét holde skarpt øje med, at hun lever op til forventningerne.

Et smukt orkestreret tilbagetog

Gud ved hvor længe NGO-samfundet og de mere ambitiøse lande i forhandlingerne (Læs: udviklingslandene) har kæmpet for et samlet reduktionsmål fra de industrialiserede lande – et mål de har lovede ville være på bordet allerede tilbage i marts. Nå, men bedre sent end aldrig, og da facilitatoren for det såkaldte Kyoto-spor præsenterede sin tekst i fredags, blev en hel del mennesker temmelig overraskede.

Pludselig blev mulighederne reduceret til et sted mellem 30 og 45 procent, og for første gang var der lys for enden af tunnellen. Desværre blev dette lys, i det mindste for nu, effektivt slukket, så snart Umbrella-gruppen (gruppen af industrialiserede lande uden for EU) var kommet med sit input. Mandag morgen, da kontaktgruppen trådte sammen igen, blev en ny version af det såkaldte Anneks B præsenteret. Og så var vi tilbage ved start. Flere medlemmer af den berygtede gruppe af industrialiserede lande, med Canada som “frontløber”, blev skræmt af det ambitiøse mål, og leverede i stedet deres egen fortolkning af et ambitiøst mål: X procents reduktion i 2020. Way to go klimaledere!

Det skræmmende var, at selv fra EU var der fuldstændig mangel på kritik af tilbagetoget. Ikke ét eneste ord kom over læberne fra Sverige (formandsland for EU). Tja, det er faktisk ikke sandt. Sverige støttede på vegne af EU Umbrella-gruppens aflysning af samtalerne om reduktionstallene mandag morgen. En sørgelig undskyldning blev givet med en henvisning til G77’s arbejdsnedlæggelse omkring emissioner fra skov- og landbrug i industrialiserede lande. Ved at gøre dette, valgte EU de facto side med de øvrige industrialiserede lande og gik imod udviklingslandene og mod fremtiden for vores planet. Det er på tide for EU at komme tilbage på sporet og begynde offentligt at støtte sig til videnskaben og åbenlyst advokere imod Umbrella’s blokering af forhandlingerne.

65.000 dårlige undskyldninger

Miljøminister Troels Lund Poulsen har i dag lanceret en kampagne, der fortæller forældre, hvordan de beskytter deres små poder mod kemikalier. Det er skræmmende, at danskerne skal rydde op efter politikernes absolut manglende og fejlslagne kemikaliepolitik. Troels Lund Poulsen beder de danske børnefamilier om at rydde op efter sit kemiske kaos og tørrer på den måde ansvaret af på forbrugerne. Vi skal analysere alt i indkøbskurven, lufte ud tre gange om dagen, sortere legetøjsgemmerne, spise super varieret og ikke købe legetøj sovset ind i parfume. Hallo, Hr. minister. Hvad har miljøministeren selv tænkt sig at foretage sig for at beskytte sin befolkning imod hverdagens livsfarlige kemicocktail?
Greenpeace bifalder fuldstændig, at der kommer fokus på netop cocktaileffekten. Vi har i årevis forsøg at råbe Miljømyndighederne op på dette felt. Men kampagnen og ministerens råd klinger ualmindelig hult, når selv samme Troels Lund Poulsen ikke har foreslået et eneste kemikalie til optagelse på EU’s liste over stoffer, som skal udfases. Det viser, at han ikke reelt arbejder for at fjerne de farlige kemikalier. Han vil kun oplyse op dem. Det er for nemt at score billige forbrugerpoint (læs: vælgerpoint) via 65.000 små uskyldige unger, imens ministeren intet foretager sig for at gå imod EU’s langsommelige gennemførelse af den nye kemilov REACH.

Troels Lund Poulsen klinger hult i kemiæteren!

EU har for alvor mistet førerpositionen

Der har været run på i EU under den seneste uge i klimaforhandlingerne, men både finans- og miljøministrene fejlede fælt. Tirsdag forsøgte EU’s finansministre at opnå enighed omkring finansieringen af de fattige landes klimaindsats. Onsdag var det så EU’s miljøministres tur til at forhandle, hvor de helst skulle forpligte sig til seriøse reduktionsmål forud for klimatopmødet i december. Efter betydelige indrømmelser fra både i- og u-lande i den seneste tid, var det for alvor EU’s tur til at rykke.

Der er ingen tvivl om, at der skal penge på bordet, når klimatopmødet løber af stablen i København til december. Planeten og dens befolkning kan ikke tåle økonomier baseret på fossile brændstoffer, hverken i den rige eller fattige del af verden. Bl.a. derfor må de industrialiserede lande yde klimabistand og grønne teknologier til udviklingslandene. Men på mødet blev man enige om absolut ingenting. I stedet åbnede man op for, at en eventuel klimabistand kan findes i den allerede eksisterende økonomiske bistand til tredjeverdenslandene. Dem har verdens fattige stadig brug for, så fingrene væk!

Knap havde finansministrene forladt forhandlingsbordet, før det blev indtaget af miljøministrene. Resultatet blev så uambitiøst, som man kunne frygte. Med mandagens udmelding fra EU-Parlamentet om, at EU bør følge videnskabens anbefalinger og reducere sit udslip af drivhusgasser med 40 procent i 2020, kunne man håbe, at det rumsterede i miljøministrenes baghoved, da de stimlede sammen. Alligevel blev man her kun enige om, hvad man på forhånd var enige om; en reduktion på sølle 20 procent.

Bolden ligger nu hos EU’s stats- og regeringsledere, der mødes i slutningen af måneden. Industrialiserede lande som Japan og Norge har, i modsætning til EU, valgt at forpligtige sig til reduktioner, der lever op til videnskabens anbefalinger. Hvis EU ikke vil falde yderligere agterud på klimaspørgsmålet, må Lars Løkke Rasmussen og hans kollegaer gribe bolden og sikre EU et seriøst udgangspunkt i de videre klimaforhandlinger.