Planløs klimapolitik på hjemmebane

Vores kritik af Lykke Friis’ manglende hjemmearbejde inden klimamødet i Cancun er særdeles velbegrundet.

Regeringen har ikke frem lagt en plan for, hvordan Danmark skal opfylde målet om 20 procent reduktion af udslippet af CO2 og andre drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2020 i forhold til 2005. Det er det mål, som Danmark skal opfylde, for at EU samlet kan nå det – i øvrigt alt for uambitiøse – mål om 20 procents reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet.

Der er ikke skyggen af en plan for, hvordan regeringen forestiller sig at efterleve det højere danske reduktionsmål, som bliver følgen, hvis EU unilateralt hæver sit fra 20 til 30 procent. Det til trods for, at regeringen efter ni måneders fodslæbende modstand nu støtter, at EU hæver reduktionsmålet til 30 procent.

Dertil kommer, at regeringen end ikke har erkendt, at Danmark ligesom resten af i-landene reelt skal reducere drivhusgasudslippet med mindst 40 procent i 2020 i forhold til 1990, hvis det med rimelig sandsynlighed skal sikres, at den globale temperaturstigning kan holdes under to grader.

Regeringen har heller ikke fremlagt noget som opfølgning på klimakommissionens rapport fra september. Den har blot gentaget sin vision om et Danmark uden fossile brændsler i 2050.

Eneste konkrete beslutning har været miljøministerens EU-lovstridige godkendelse af DONG Energy’s plan om at ombygge Avedøre 2 – der i dag anvender biomasse og naturgas – til at fyre med kul!

Også bragt som læserbrev i Information 7. december 2010

DONG lukker 2 blokke på Enstedværket og Stigsnæsværket – men fyrer mere kul på Avedøreværket

Greenpeace har dokumenteret, at der i mange år har været en stor overkapacitet til elproduktion i Danmark. Der var over 2000 MW unødvendig kapacitet allerede inden den økonomiske nedtur, som har ført til et mindsket el- og energiforbrug de sidste 2 år.

For at få startet udfasningen af de kulfyrede kraftværker, der leverer halvdelen af Danmark elproduktion – gennemførte Greenpeace i 2004 og 2008 to store aktioner på netop Stigsnæsværket og Enstedværket med opfordring til DONG om at skrotte de to kraftværksblokke på henholdsvis 260 MW og 633 MW. Dengang var de begge kulfyrede, men i 2009 var elproduktionen så lille på Stigsnæsværket, at man her valgte at bruge fuelolie i stedet for kul.

Nu har DONG så endelig besluttet at smide de to blokke i mølpose fra 1. januar 2013, og det er både et forståeligt og godt skridt i den rigtige retning. Man skal dog ikke glemme, at der ikke er tale om en egentlig skrotning. De er ”lagt i mølpose” og DONG kan derfor sætte dem i drift igen, hvis de skønner det rentabelt. Lukningen vil ikke nødvendigvis føre til, at kulforbruget til elproduktion vil falde – DONG kan og vil forøge elproduktionen på andre kulfyrede kraftværksblokke.

I det lys skal det derfor ses, at DONG fortsat planlægger at ombygge den i dag kulfri blok 2 på Avedøreværket til at fyre med kul. Endda med Miljøministerens endelige VVM-godkendelse i oktober, til trods af, at denne brændselsomlægning vil kunne føre til et markant forøget kulforbrug på Avedøreværket – og et tilsvarende markant forøget udslip af kviksølv og andre tungmetaller. Det burde miljøministeren have sagt nej til.

Hun har ansvaret for, at Danmark kan leve op til kravene om at tilvejebringe god økologisk tilstand i Natura 2000-områderne, hvoraf et af dem er ”Vestamager og havet syd for” beliggende klods op af Avedøreværket. I dette område har blåmuslinger en kviksølv-koncentration, der i dag er 2,5 til 10 højere end miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota!

Denne nu tilladte ombygning af Avedøre 2 til kul viser, at klima- og energiminister Lykke Friis’s ærinde med til Jyllands-Posten – dagen efter miljøministerens tilladelse – at proklamere, at nu skal kullene ud af kraftværkerne i de store byer og erstattes af biomasse, var et pinligt forsøg på at skjule, at regeringen som sin første handling efter klimakommissionen offentliggjorde sin rapport nu har givet tilladelse til, at DONG kan øge kulforbruget på Avedøreværket med helt op til en faktor 2,8.

Danske investorer i Statoil må tage ansvar

Jeg har brugt morgenen sammen med aktivister foran Statoils hovedkvarter i Danmark. I dag er det brevstemmende aktionærers sidste mulighed for at tage stilling til de forslag, der behandles på Statoils generalforsamling på onsdag i Stavanger. Og jeg vil have dem til at stemme for det forslag, som Greenpeace sammen med verdensnaturfonden har stillet om at trække Statoil ud af det desperate tjæresandseventyr i Canada.

Aktivister fra Greenpeace læsser 8 tons sort sand af foran Statoils hovedkontor i København © Greenpeace / Casper Balslev

Vi står i en situation, hvor verden er enig om, at vi skal reducere kraftigt i vores udslip af drivhusgasser og holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Det betyder, at der ikke er den mindste grund til at lede efter ny olie, for vi har ikke råd på klimakontoen til at udvinde det olie, vi allerede har adgang til i dag – og slet ikke nye olietyper såsom tjæresand. Derfor er det så svært at forstå, hvorfor Statoil kaster sig ud i noget så desperat som at udvinde olie af tjæresand. Udover at være ødelæggende for naturen og miljøet, underminerer det de lokale folks livsgrundlag og medfører alvorlige sundhedsproblemer, er det dyrt og ineffektivt for olieselskaberne selv. For eksempel kræver det så meget energi at udvinde olien fra sandet at en tredjedel af hver tønde olie, man får ud af sandet, bruges i processen.

Investorerne har et ansvar! Det er deres penge, Statoil bruger på at ødelægge natur, miljø og klima og det er dem, der kan sige fra. Og når de er i gang, skal de huske, at det ikke kun er Norges statslige energiselskab, der kalder sig grønne oå hjemmebane men smadrer løs i udlandet. Svenske Vattenfall er stort set CO2-neutrale i Sverige og bruger enhver lejlighed til at pudse klimaglorien, men er udenfor Sveriges grænser ansvarlig for et CO2-udslip, der svarer til 2 gange hele Sveriges samlede udledning. Også danske DONG, der nu i et par måneder har fyldt reklameslot efter reklameslot med billeder af sig selv, vindmøller og halmballer, har svært ved at holde glorien oven på hovedet. For mens reklamerne spiller, sidder de på kontoret og forbereder, hvordan Avedøre 2, der i dag kører på biomasse, skal bygges om til at fyre med kul.

Nordea Pension, Danica Pension, PenSam, PKA, Pension Danmark, Sam Pension og Jyske Invest og alle de andre der har millioner i Statoil skal tænke på om de mennesker, der sparer op til alderdommen i deres selskaber, vil have tjæresand på hænderne. Eller om de hellere vil have pensionskronerne investeret i energiselskaber, der faktisk gør en indsats for at leve op til deres grønne løfter.

Rasmussen er kulafhængig

Da Barack Obama i dag besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen, var det med Løkke i rollen som klimaets mand, og Obama i rollen som pragmatikeren. Men den rollefordeling har intet forhold til virkeligheden. Det er rent spin fra Løkkes side. Lars Løkke Rasmussen er ikke meget bedre på kulområdet end Obama og USA.

Lars Løkke Rasmussen er kulafhængig. Det er budskabet i en aktion, Greenpeace laver i Svalbard i dag. Og Løkke gør intet for at slippe afhængigheden. Men mens andre kæmper med hang til rødvin, cigaretter eller slik, så dyrker Løkke sin afhængighed af kul uden blusel. Han har givet tilladelse til, at Avedøre 2 går fra at køre på biomasse til at køre på kul. Han forsvarer DONG’s opførsel af kulkraftværker i Tyskland og Skotland. Og han køber CO2-kreditter i udviklingslandene i stedet for at skære i det danske CO2-udslip.

Halvdelen af den danske energi stammer fra kul, selvom kul er den mest CO2-tunge måde at få energi på. Kul udleder dobbelt så meget CO2 pr. energienhed som naturgas, og hver dansker bruger hver dag, hvad der svarer til 4 kilo kul. Lars Løkke Rasmussen har intet gjort for at få os ud af kulalderen. Selvom han i dag trykker hånd med Obama, og praler med den danske regerings indsats på klimaområdet, må vi se bag de fine ord og på hans handlinger i stedet.

Fej for egen dør, Løkke

I Berlingske Tidende 9. juli er statsminister Lars Løkke Rasmussen bl.a. citeret for følgende:
”Det er helt legitimt, at disse landes (Kinas og Indiens) ledere vil skaffe velstand til deres store befolkninger. Men vi ønsker blot, at de vælger en vej, så de springer den periode over, hvor vi i de rige lande svinede og glemte at passe på Moder Jord”.

Statsministeren får det til at lyde som om, ”vi i de rige lande” skulle være holdt op med at svine og nu husker at passe på vores Jord. Han synes at have fortrængt, at Danmark bruger beskidte og stærkt CO2-udledende kul til halvdelen af elproduktionen, at vi er nummer 15 på verdensranglisten m.h.t. kulforbrug pr. indbygger og verdens femtestørste kul-importør pr. indbygger.

Dertil kommer, at Danmarks rolle som et af verdens største kulsvin fortsætter, hvis det står til statsministeren og hans regering.

Lars Løkke Rasmussen havde som finansminister og hovedaktør i statsejede DONG Energy A/S en meget central rolle, da regeringen – efter kraftig pres fra DONG Energy – med det smallest mulige folketingsflertal sidste år vedtog en lov, der gør det muligt for DONG Energy at omstille Danmarks to eneste centrale kul-fri kraftværker til kulfyring (Avedøre 2 og Skærbækværket).

Og han havde også en hovedrolle, da regeringen accepterede og offentligt forsvarede DONG Energy’s planer om at bygge store kulfyrede kraftværker i Tyskland (Greifswald og Emden) og Skotland (Hunterston).

Denne kulsorte aktuelle klimapolitik på hjemmebanen bidrager ikke til troværdigheden, når Lars Løkke Rasmussen forsøger at overbevise verdens fattige lande om, at de undgå de rige landes fejl med at skabe udvikling på basis af klimaskadelige brændsler som især kul.