Et spørgsmål om overlevelse

I går fremlagde Alliancen af Små Østater (AOSIS) et forslag til en juridisk bindende aftale bestående af to protokoller. I deres pressemeddelelse skrev gruppen, at forslaget er “lavet for at beskytte jordens klima, og for at sikre den fremtidige overlevelse af alliancens 43 medlemmer.”

Det er rammende, men også lidt for beskedent. Medlemmerne af AOSIS er nogle af de mindst udviklede lande på jorden, og tæller steder som Maldiverne, Tuvalu, og Papua Ny Guinea. Det er nationer, der stort set ikke selv har spillet en rolle i at skabe klimakrisen, og der er samtidig dem der vil lide mest, hvis den globale opvarmning fortsætter. At beskytte jordens klima er i første omgang nøglen til disse nationers overlevelse – men på længere sigt er det nøglen til overlevelse af civilisationen som vi kender den.

Midt i Bella Centeret står en stor globe. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at de små østater ikke er afbilledet. En dyster udsigt, hvis mødet ikke munder ud i en ordentlig aftale.

Bevæggrunden for en juridisk bindende aftale – i modsætning til en politisk bindende aftale – er formentlig tydelig for enhver. Men lad mig forklare hvad en “to-protokols løsning” går ud på, for det er en smule teknisk.

AOSIS’ forslag består af to ting: En tilføjelse til den allerede eksisterende Kyoto-protokol, hvor man stadfæster en anden forpligtigelsesperiode, der skal løbe fra 2013-2017 (den nuværende forpligtigelsesperiode udløber i 2012). Forpligtigelsesperioden skal indeholde nye emissionsmål for alle industrialiserede lande i protokollen (dvs. alle industrialiserede lande undtagen USA). Derudover skal der skabes en ny protokol – en Københavner protokol. Det skal være endnu en juridisk bindende aftale, som vil sikre gennemførelsen af Bali Action Plan på en afbalanceret og omfattende måde ved at tage fat tilpasning, teknologi, finansiering og støtte til kapacitetsudvikling.

Det vigtigste element i Københavner protokollen er, at det skal bringe USA – det land, der historisk har bidraget mest til klimaændringer og fortsat har den højeste per capita emission af CO2 – ind i en juridisk bindende aftale og forpligte dem til reduktionsmål og finansiering af de fattige landes klimaindsats.

Med andre ord er AOSIS’ forslag den ægte vare, som verden har brug for. Klimaændringerne respekterer ikke landegrænser, men diskriminerer mellem rige og fattige nationer. Ændringerne vil dog påvirke os alle. En fair, ambitiøs og juridisk bindende aftale her i København er ikke et spørgsmål om politik, det er et spørgsmål om overlevelse.

Spektakulær fotoudstilling om Borneo

Gennem 80’erne og 90’erne blev regnskoven i Borneo fældet med en uanstændig høj hastighed. Over de sidste 20 år har kubikmeterantallet af eksporteret skov fra Borneos Kalimantan, Sabah og Sarawak provinser overskredet den samlede eksport fra hele Afrika og Sydamerika tilsammen. Denne enorme skovhugst har katastrofale følger for det globale klima, biodiversiteten i regnskoven og for de oprindelige folk, der lever i og af regnskoven i Borneo.

Den svenske fotograf Mattias Klum har specialiseret sig i fotografering og fortolkning af truede miljøer, arter og kulturer. Udstillingen ”The Testament of Tebaran” viser Mattias Klums arbejde i Borneo gennem de sidste 20 år, og portrætterer én af verdens største klimakatastrofer.

The ”Testament of Tebaran” er arrangeret af bl.a. Svenska PostkodLotteriet og Greenpeace. Udstillingen forløber fra den 7. til den 18. december i Amaliehaven, Toldbodgade 24-27, København K.

Nu starter COP 15 – kom med!

Topmødet er lige rundt om hjørnet, og det er fantastisk at se, hvordan aktiviteterne for alvor begynder at tage form. Vi har bl.a. arbejdet for at skabe nogle rammer, hvor befolkningen kan give udtryk for deres krav til politikerne om en ambitiøs, fair og juridisk bindende aftale. Her tænker jeg på den store familievenlige demonstration lørdag den 12. december.

Her vil vi i fællesskab med over 400 organisationer, netværk og foreninger fra hele verden gå fra Rådhuspladsen til Bella Center. Personligt ser jeg selvfølgelig mest frem til at fortælle politikerne, at det ikke er befolkningen, der står i vejen for en aftale, og vise ungerne, at en decemberdag kan bruges på noget så fornuftigt som at demonstrere for en bedre fremtid for os alle.

Jeg ser også frem til at høre Greenpeace’ nye internationale generalsekretær, Kumi Naidoo, tale til demonstrationen. Kumi Naidoo overtog rattet i Greenpeace for blot to uger siden, men han er absolut ingen nybegynder, eftersom han har været aktiv indenfor den sociale retfærdighedsbevægelse siden han var 15 år.

Demonstrationen vil være delt op i blokke, og hvis du har lyst til at gå sammen med os fra Greenpeace, skal du kigge efter en stor ballon-snemand på Christiansborg Slotsplads. Vælger du at følges med os, får du også muligheden for at bære bannere med budskabet ’Kloden først. Mennesker først.’

Jeg håber vi ses lørdag den 12. december kl. 13 på Christiansborg Slotsplads ved ballon-snemanden.

Kan du imidlertid ikke vente helt så længe med at hilse på os, så har du også muligheden for at kigge forbi vores skib Artic Sunrise, når det ankommer til København og holder åbent skib. Skibet har været på hårdt arbejde hen over sommeren og efteråret. I sommer agerede skibet flydende forskningsfacilitet i de arktiske egne. I sensommeren deltog skibet i en kulaktion på Svalbard, og for bare to uger siden deltog skibet i en aktion mod finsk atomkraft i Femernbælt. Her er mulighed for at få et grundigt kig på et verdensberømt skib, der arbejder for at sende verden i en bæredygtig retning.

Vi holder åbent skib lørdag den 5. december fra kl. 9.00 til 16.00. Kl. 12 vil der være en særlig rundvisning. Du finder skibet på kajplads 139 ved Havnegade tæt på Christian IV’s bro i København. Du kan se placeringen på dette kort.

Jeg håber, at du ser frem til disse aktiviteter, akkurat som jeg gør, og til at vise politikerne, at de må fatte politisk mod og følge forskernes anbefalinger. Og husk at tage din familie med.

Atomtransport på vej i havn

Lauri og fem aktivister er stadig ombord på Happy Ranger, der transporterer dampgeneratorer til Okiluoto 3 – Det atomkraftværk, som finnerne prøver at bygge på trods af alle de fejl, de laver undervejs. Transporten burde slet ikke finde sted, da opførelsen af atomkraftværket bør stoppes.

Fra skibet skriver Lauri:

“Yesterday we have had four new people come on board. Three inflatable boats traveled two hours from the Swedish coast to reach Happy Ranger and the climbers got on board smoothly using the wire ladder we lowered to them. Two activists who spent the last night on the deck of Happy Ranger went back to the shore and to the warmth. The new ones brought new energy and lots of chocolate with them which made us really happy.

The captain of Happy Ranger got very upset because of the new action. He ordered the ship to a halt and called the coastguard, saying he will not tolerate more than six people on board. The stalemate lasted an hour, after which engines were started. The coast guard payed us a visit with a chopper and saw the banners reading “Nuclear madness made in France”, but did not land.

We expect to arrive at the port of destination around 1500 CET, along with the steam generators, destined for a dangerous and flawed nuclear reactor under construction in Olkiluoto, Finland.

Things are again calm here after some hard feelings yesterday. A couple of crewmembers are keeping us company on the deck.

During the night, we passed the island of Åland, halfway between Finland and Sweden and in the proximity of Olkiluoto and Forsmark nuclear sites. Finland and Sweden plan to bury their nuclear waste at those sites which would be a serious long-term threat to Åland. No wonder the island has taken a very critical position towards proposed nuclear projects and is a forerunner in developing renewable energy.”

Hilsen fra (Un)Happy Ranger

I går eftermiddag gik seks aktivister i åben sø ombord på transportskibet Happy Ranger, der transporter en dampgenerator til brug i det finske atomkraftværk Olkiluoto 3. Opførelsen af atomkraftværket har været plaget af problemer siden start, og i øjeblikket er det nu over tre år forsinket – med mere end en fordobling af budgettet.

Vi har modtaget denne hilsen fra Lauri, en af aktivisterne ombord på transportskibet:

“As I’m writing this more than thee hours after our boarding, things have calmed down. We had most of the crew, about 15 people, around us in the beginning. We explained that we are here to protest against a dangerous and costly French nuclear experiment, not their ship or company. One crew member was quite upset about us being onboard and cut a few banners in half with a knife, while others took pictures with their cellphones and chatted with us.

We went to meet the captain on the bridge and agreed with him that we would stay in one place on the deck and stay visible for his peace of mind, as well as not point our headlamps towards the bridge during dark hours. Then we had one crew at a time keep us company for some time, now we are the only people on deck.

We are eating and agreeing watches for the night before we go to sleep. The temperature of the seawater is still 8 degrees celsius, so we are counting on the sea to keep us warm. And we certainly hope our action can help in putting an end to this nuclear madness and make this the last shipment of the kind.”

Aktivisterne har planlagt at blive ombord på skibet, til det ankommer i havn i Finland.

EU har for alvor mistet førerpositionen

Der har været run på i EU under den seneste uge i klimaforhandlingerne, men både finans- og miljøministrene fejlede fælt. Tirsdag forsøgte EU’s finansministre at opnå enighed omkring finansieringen af de fattige landes klimaindsats. Onsdag var det så EU’s miljøministres tur til at forhandle, hvor de helst skulle forpligte sig til seriøse reduktionsmål forud for klimatopmødet i december. Efter betydelige indrømmelser fra både i- og u-lande i den seneste tid, var det for alvor EU’s tur til at rykke.

Der er ingen tvivl om, at der skal penge på bordet, når klimatopmødet løber af stablen i København til december. Planeten og dens befolkning kan ikke tåle økonomier baseret på fossile brændstoffer, hverken i den rige eller fattige del af verden. Bl.a. derfor må de industrialiserede lande yde klimabistand og grønne teknologier til udviklingslandene. Men på mødet blev man enige om absolut ingenting. I stedet åbnede man op for, at en eventuel klimabistand kan findes i den allerede eksisterende økonomiske bistand til tredjeverdenslandene. Dem har verdens fattige stadig brug for, så fingrene væk!

Knap havde finansministrene forladt forhandlingsbordet, før det blev indtaget af miljøministrene. Resultatet blev så uambitiøst, som man kunne frygte. Med mandagens udmelding fra EU-Parlamentet om, at EU bør følge videnskabens anbefalinger og reducere sit udslip af drivhusgasser med 40 procent i 2020, kunne man håbe, at det rumsterede i miljøministrenes baghoved, da de stimlede sammen. Alligevel blev man her kun enige om, hvad man på forhånd var enige om; en reduktion på sølle 20 procent.

Bolden ligger nu hos EU’s stats- og regeringsledere, der mødes i slutningen af måneden. Industrialiserede lande som Japan og Norge har, i modsætning til EU, valgt at forpligtige sig til reduktioner, der lever op til videnskabens anbefalinger. Hvis EU ikke vil falde yderligere agterud på klimaspørgsmålet, må Lars Løkke Rasmussen og hans kollegaer gribe bolden og sikre EU et seriøst udgangspunkt i de videre klimaforhandlinger.

Rasmussen er kulafhængig

Da Barack Obama i dag besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen, var det med Løkke i rollen som klimaets mand, og Obama i rollen som pragmatikeren. Men den rollefordeling har intet forhold til virkeligheden. Det er rent spin fra Løkkes side. Lars Løkke Rasmussen er ikke meget bedre på kulområdet end Obama og USA.

Lars Løkke Rasmussen er kulafhængig. Det er budskabet i en aktion, Greenpeace laver i Svalbard i dag. Og Løkke gør intet for at slippe afhængigheden. Men mens andre kæmper med hang til rødvin, cigaretter eller slik, så dyrker Løkke sin afhængighed af kul uden blusel. Han har givet tilladelse til, at Avedøre 2 går fra at køre på biomasse til at køre på kul. Han forsvarer DONG’s opførsel af kulkraftværker i Tyskland og Skotland. Og han køber CO2-kreditter i udviklingslandene i stedet for at skære i det danske CO2-udslip.

Halvdelen af den danske energi stammer fra kul, selvom kul er den mest CO2-tunge måde at få energi på. Kul udleder dobbelt så meget CO2 pr. energienhed som naturgas, og hver dansker bruger hver dag, hvad der svarer til 4 kilo kul. Lars Løkke Rasmussen har intet gjort for at få os ud af kulalderen. Selvom han i dag trykker hånd med Obama, og praler med den danske regerings indsats på klimaområdet, må vi se bag de fine ord og på hans handlinger i stedet.

Reaktioner på ‘Age of Stupid’

Tirsdag afholdt vi gallapremiere på Franny Armstrongs film ’Age of Stupid’. Arrangementet var en del af en verdensomspændende premiere i mere end 700 biografer i over 50 lande. Efter filmen havde vi en stream fra New York, hvor bl.a. Franny Armstrong og Kofi Annan talte, desuden spillede Thom Yorke fra Radiohead en sang.

Vi havde masser af gæster til premieren og planetariets store biografsal var fyldt. Blandt gæsterne var Finn Nørbygaard, Margrethe Vestager, Klaus Bondam, Johanne Schmidt-Nielsen og Sebastian Dorset. Efter filmen blev temaet diskuteret med underlægningsmusik leveret af Master Fatman.

Se nogle af reaktionerne efter filmen her fra Margrethe Vestager, Anne Marie Helger, Ida Auken og Klaus Bondam:

100 dage tilbage

Vi påbegynder i dag den sidste nedtælling til klimatopmødet i København til december. Det er det vigtigste møde måske nogensinde på dansk jord – og der skal opnås en aftale, der hurtigt og effektivt begrænser den globale udledning af drivhusgasser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen gav tidligere på ugen sit første deciderede klimainterview (Børsen 24.08.09). Her giver han udtryk for, at han er positiv i forhold til at nå en ambitiøs klimaaftale til december. I Greenpeace ønsker vi selvfølgelig også en ambitiøs aftale, men er desværre milevidt fra statsministerens opfattelse af hvad en ambitiøs klimaaftale er.

Venstre meldte i marts sammen med Dansk Folkeparti ud, at Danmark ikke længere skal gå foran, men løfte en mindre del af byrden end øvrige lande (Altinget 12.03.09). Danmark er et af de rigeste lande i verden og har samtidig et af de største CO2-udslip pr. indbygger. Hvis vi skal opnå en aftale, der kan afværge katastrofale klimaforandringer, så skal Danmark sammen med de andre rige lande gå forrest og vise ambitioner og vilje. Topmødeværten Danmark har gjort det stik modsatte.

Et andet eksempel er klimaminister Connie Hedegaards udmelding fra april i år, om at hvis vi skulle opnå en aftale, måtte de rige lande snarest muligt lægge penge på bordet til de fattige landes klimaindsats. En logisk konsekvens af klimaministerens analyse burde være, at den danske regering vælger at gå forrest og selv lægge et beløb på bordet i FN-forhandlingerne. Det er endnu ikke sket, da den danske regering åbenbart anser sig selv for så ubetydelig, at den ikke mener, det vil have en effekt.

Regeringen snakker meget om innovation og investeringer på klimaområdet, men den tør ikke lade handling følge de fine ord. Udbygningen af den vedvarende energi er stagneret siden 2001, og det danske CO2-udslip er på det samme niveau som i 1990 – på trods af at vi ifølge Kyoto-aftalen skulle ligge 21 % under.

Hvis regeringen ikke skifter kurs og går forrest både i handling og ord, vil vi have mere end svært ved at opnå en aftale i København. Det vil have altafgørende konsekvenser for vores samfund – konsekvenser, der økonomisk set kommer til at overstige prisen for at omstille vores samfund, og medfører en række katastrofale problemer for mennesker og miljø, hvoraf mange ikke kan gøres op i penge.

Fej for egen dør, Løkke

I Berlingske Tidende 9. juli er statsminister Lars Løkke Rasmussen bl.a. citeret for følgende:
”Det er helt legitimt, at disse landes (Kinas og Indiens) ledere vil skaffe velstand til deres store befolkninger. Men vi ønsker blot, at de vælger en vej, så de springer den periode over, hvor vi i de rige lande svinede og glemte at passe på Moder Jord”.

Statsministeren får det til at lyde som om, ”vi i de rige lande” skulle være holdt op med at svine og nu husker at passe på vores Jord. Han synes at have fortrængt, at Danmark bruger beskidte og stærkt CO2-udledende kul til halvdelen af elproduktionen, at vi er nummer 15 på verdensranglisten m.h.t. kulforbrug pr. indbygger og verdens femtestørste kul-importør pr. indbygger.

Dertil kommer, at Danmarks rolle som et af verdens største kulsvin fortsætter, hvis det står til statsministeren og hans regering.

Lars Løkke Rasmussen havde som finansminister og hovedaktør i statsejede DONG Energy A/S en meget central rolle, da regeringen – efter kraftig pres fra DONG Energy – med det smallest mulige folketingsflertal sidste år vedtog en lov, der gør det muligt for DONG Energy at omstille Danmarks to eneste centrale kul-fri kraftværker til kulfyring (Avedøre 2 og Skærbækværket).

Og han havde også en hovedrolle, da regeringen accepterede og offentligt forsvarede DONG Energy’s planer om at bygge store kulfyrede kraftværker i Tyskland (Greifswald og Emden) og Skotland (Hunterston).

Denne kulsorte aktuelle klimapolitik på hjemmebanen bidrager ikke til troværdigheden, når Lars Løkke Rasmussen forsøger at overbevise verdens fattige lande om, at de undgå de rige landes fejl med at skabe udvikling på basis af klimaskadelige brændsler som især kul.