• CEPOS købt af olielobbyen

    Udgivet den 19. marts 2010 Tarjei Haaland 1 kommentar

    Det er jo ikke rigtigt en overraskelse, at der var kulsorte penge bag
    CEPOS’ fejlbefængte rapport om dansk vindkraft, som blev
    brugt til at lobbyere USA tyndt som et modtræk mod Barack Obamas klimapolitik.
    Men at det bare er, hvad vi kan forvente fra både kul- og olielobbyen og fra CEPOS, gør det ikke
    mere i orden.

    Vindmølleindustrien beder om en forklaring og Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne mener, at CEPOS’ arbejde tenderer landsskadelig virksomhed. Jeg mener, at CEPOS burde trække rapporten tilbage. Simpelthen tage de 14 energieksperter og universitetsforskeres ord til sig og indrømme, at det var en smutter, der blev brugt at de helt forkerte mennesker.

    CEPOS er en magtfuld og indflydelsesrig meningsdanner i Danmark, hvilket blandt andet kan ses ved, at statsministeren rekrutterer ministre fra dens bestyrelse. Jeg håber inderligt, at den her sag åbner regeringens og mediernes øjne for, hvor utroværdig CEPOS kan være.