Ude af øje, ude af sind

BP's boreplatform 'Deepwater Horizon' blev den 20. april 2010 ramt af en eksplosion, der dræbte 11 arbejdere. To dage senere sank platformen og olien begyndte at fosse ud i Den Mexicanske Golf.

Her et år efter ulykken i Den Mexicanske Golf, hvor olieboreplatformen Deepwater Horizon eksploderede og sank og 11 oliearbejdere mistede livet, ligger olien stadig i et tykt lag på havbunden og døde skildpadder og delfiner skylder op på stranden. Siden ulykken er mere end 6.000 døde dyr fundet, men man regner med, at langt flere er bukket under for olien.

Forskere fra alle universiteter i den sydlige del af USA har siden ulykken ledt efter olien og undersøgt dens konsekvenser. De finder døde koldtvandskoraller på bunden, olieindsmurte havbunde, havpattedyr og udrydningstruede havskildpadder, som dør i langt større antal end normalt.

Det er selvfølgelig ikke så underligt, når man tænker på, at i omegnen af 700 millioner liter olie fossede ud på 1.500 meters havdybde over en tremåneders periode. For at olien skulle opløses og ikke flyde rundt på overfladen, anvendte BP flere millioner opløsningsmiddel af mærket Corexit. Det har medført, at olien ikke skyller op på turiststrande eller kan ses fra luften – men det har ikke fjernet olien (se Greenpeace video om udslippet forneden).

Olieselskaberne taler nødigt om disse ting, men forsøger i stedet at underspille problemerne. Ja, selvfølgelig var det uheldigt, men nu er problemet – ude af øje, ude af sind. Transocean, der stod for den daglige drift, har belønnet sine topchefer med en kæmpemæssig bonus på grund af firmaets ”eksemplariske statistiske sikkerhedsrekord” og BP står på spring for allerede til sommer at genoptage dybhavsboringerne i Den Mexicanske Golf, mens politikerne pænt nikker med hovedet.

Men vi bliver nødt til at lære af erfaringerne fra Den Mexicanske Golf. Derfor har Greenpeace oprettet en database, hvor mine amerikanske kollegaer vil offentliggøre dokumenter i samme hast, som de kan vride dem ud af hænderne BP og de amerikanske politikere. Allerede nu viser dokumenterne, at repræsentanter for den amerikanske regering bevidst underspillede konsekvenserne af udslippet, og at BP enerådigt har kunnet bestemme, hvilke forskere der skulle have adgang til de berørte områder.

Olieselskaberne står over hele verden på spring for at bore i fjernere og mere risikable egne, og medmindre kravene til selskaberne bliver kraftigt strammet, så er det kun et spørgsmål om tid, før vi vil opleve endnu en Deepwater Horizon – og denne gang måske i et område som Arktis, hvor oprydning er noget nær umulig.

50 milliarder i bøde for oliesvineri

Olieselskabet Chevron blev i mandags idømt en bøde på 50 milliarder kroner for omfattende oliesvineri i Equador. Det var Texaco, der senere er blevet opkøbt af Chevron, der i årene 1964 – 1992 var skyld i, at næsten 70 milliarder liter olie og knap 70 millioner liter giftigt produktionsvand blev ledt lige ud i Amazonregnskoven og i floderne.

Den store forurening skyldes, at Texaco i sin tid i Ecuador brugte det billigst mulige materiel, og opererede uden hensyn til naturen og de mennesker der levede i skoven, og som var afhængige af rene floder og skovområder for at overleve.

Texaco, og efter overtagelsen Chevron, har siden sagens start i 1993 forsøgt at løbe fra sit ansvar. Argumenterne har været mange og farverige – bl.a. at Chevron skulle være fritaget for ansvar fordi Texaco betalte 40 millioner dollars til oprydning, før det blev købt af Chevron og direkte afviser, at forureningen skulle have forsaget nogen skade på området.

Oliefirmaer trækker sager i langdrag

Afgørelsen er en milepæl i en sag, der har kørt i over 18 år, men sagen slutter formodentlig ikke her. Chevron har tænkt sig at anke sagen, som de mener er et fupnummer.

Historisk ved man, at sådanne sager kan trække ud i årevis. For eksempel lykkedes det Exxon mobil at trække sagen om betaling for Exxon Valdezz ulykken i 1989 i langdrag med appel efter appel.

BP, Statoil og Mærsk er ingen undtagelse

Den 20. april 2010 eksploderede BP boreplatformen Deepwater Horizon. 11 arbejdere mistede livet, og efterfølgende løb over 800 millioner liter olie ud i Den Mexicanske Golf

I bund og grund er olieselskaber folk, der vil tjene penge, og hvis de kan løbe om hjørner med sikkerheden for højere profit, så gør de det. Det har vi set i forbindelse med ulykken i den Den Mexicanske Golf, hvor Det Hvide Hus’ ‘Oil Spill Commission’ i deres rapport konkluderede: “Whether purposeful or not, many of the decisions that BP, Halliburton, and Transocean made that increased the risk of the Macondo blowout clearly saved those companies significant time (and money)”

Forleden blev det statsejede norske olieselskab Statoil slæbt i retten, fordi det angiveligt har forbrudt sig mod en række vandregulativer i forbindelse med dets tjæresandsaktiviteter i Canada.

Og også herhjemme er den gal, hvor Mærsk i Nordsøen senest i en række avisartikler, er blevet beskyldt for at udlede for meget olie med borevandet, med vilje at have presset rensesystemerne over evne, samt advare internt når et miljøfly var på vej.

Disse katastrofale konsekvenser kan vi kun undgå, hvis vi gør os fri af vores afhængighed af fossile brændstoffer. De skruppelløse og profitsøgende oliefirmaer tilbyder os kun problemer. Derfor må brugen af fossile brændsler hurtigst muligt bringes til ophør.

Greenpeace vinder World Press Photo pris

En mand forsøger at redde brandmanden Zhang Liang, men Zhang drukner under redningsaktionen i olie fra udslippet

Lu Guang arbejdede som fotograf for Greenpeace under olieudslippet i Dalian, Kina, i sommers. Her dokumenterede Lu Guang katastrofens omfang og herunder en kinesisk brandmand, Zhang Liang, der omkom mens han udførte sit arbejde – oprydning efter et olieudslip fra to eksploderede rørledninger den 16. juli 2010.

Det billede vandt idag bronze i verdens største fotokonkurrence World Press Photo. Medaljen faldt i den mest prestigefyldte kategori  ’Spot News Stories’ og mig bekendt er det første gang en miljøorganisation vinder i den kategori.

Fotografiet er en hjørnesten i Greenpeaces arbejde, og har generelt altid været et stærkt kommunikationsværktøj. Det er imidlertid sjældent, at vores billeder bærer et glædeligt budskab med sig. Lu Guangs billeder er ingen undtagelse. Menneskets afhængighed af fossile brændstoffer har kostet mere end denne brandmands liv.Den 20. april 2010 eksploderede olieplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, hvor 11 medarbejdere mistede livet. Eksplosionen førte til et udslip på over 800 millioner liter olie.

Vi håber, at denne pris og Lu Guangs billeder vil bidrage til at holde fokus på de katastrofale konsekvenser, som vores afhængighed har. En konsekvens vi kun undgår, hvis vi gør os fri af de beskidte fossile brændsler.

Det er andet år i træk, at Greenpeace vinder i World Press Photo. Sidste år vandt Nick Cobbing en flot andenplads i kategorien Nature.

Shell og BP dropper Arktis planer

Det sårbare og i forvejen hårdt pressede arktiske område får en sommer mere i fred for boringer udført af BP og Shell, har de to oliegiganter uafhængigt af hinanden meddelt i dag. For BP’s vedkommende er boreplanerne endda udskudt til ‘efter 2013’.

Udskydningen af boreplanerne kommer som følge af det politiske vejrskifte, der fulgte i hælene på oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf sidste år. Miljøorganisationer og -aktivister fra hele verden har lagt pres på Obama-administrationen og på olieindustrien for at forhindre, at oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf skal gentage sig i det sårbare Arktis, hvor en oprydning er umulig og følgerne derfor uoverskuelige. Blandt andet lavede aktivister fra Greenpeace sidste sommer en aktion ombord på et boreskib, som Shell var på vej til at sende til Arktis og flere end 22.000 Greenpeace-støtter har skrevet til den amerikanske indenrigsminister Ken Salazar med et krav om at bremse for BPs planlagte boringer ved Liberty Island.

Udviklingen i USA er en virkelig glædelig nyhed og jeg håber, at de politiske vinde fra USA vil sprede sig til Rusland og Grønland. For to uger siden blev klart, at BP vil bore i det arktiske farvand Karahavet nord for Rusland fra år 2016 og Shell er stadig med i oliejagten ved Grønland, selvom selskabet ikke har annonceret konkrete boreplaner endnu.

Det er på tide, at politikerne sætter olieindustrien stolen for døren og i stedet for dollartegn ser fornuft. Olie er en sort energi, som skader vores klima, olieboringer er en alvorlig trussel for livet i havet og nye olieboringer er komplet unødvendige, eftersom vi langt fra må bruge den olie, vi allerede har adgang til.

Folkets øjne hviler på BP og Neste Oil

Så er det tid til at stemme på, hvilket selskab der skal have en pris for at være Verdens Værste. De seks kandidater til Public Eye-prisen er valgt af en gruppe af græsrodsbevægelser og vinderen bliver fundet op til World Econimic Forum i Davos i slutningen af januar. Formålet er at minde forretningsverdenen om, at sociale og miljømæssige ugerninger har konsekvenser. Det er seks stærke kandidater og jeg har personligt ret svært ved at vælge.

BP ligger lige nu i front. Oliekatastrofen, som udspillede sig da en af engelske benzinselskabs boreplatforme eksploderede, ledte over 800 million liter oile ud i Den Mexicanske Golf med katastrofale følger for fisk, fugle og havdyr, der samledes i området for at yngle og gyde. En rapport slog i går fast, at ansvaret er BPs. BP har dog ikke tænkt sig at angre overfor naturen, men har i stedet valgt at gå direkte videre til at hærge den oprindelig skov i Canada. Selskabet investerer nu massivt i den sorteste energikilde af dem alle; tjæresand.

Norden er repræsenteret med en stærk kandidat, Neste Oil, der nu er verdens største forbruger af palmeolie. Produktionen af palmeolie sker på bekostning af regnskoven, klimaet og den oprindelige befolkning, der nogle gange simpelthen bare flyttes. Det stærkt stigende forbrug af palmeolie har blandt andet gjort Indonesien til en af verdens hurtigste regnskovsryddere og betydet, at landet har verdens tredjestørste udledning af drivhusgasser.

Neste Oil, som den finske stat har aktiemajoriteten i, har satset alt, hvad det ejer og har på at udvinde og bruge palmeolie helt uberørt af de uhyrlige konsekvenser, den produktion har. Og oven i købet sælger selskabet sig selv som en pioner indenfor bæredygtighed, fordi selskabet arbejder med at øge salget af biodiesel væsentligt. Den historie har blandt andet Lufthansa købt og flyselskabet har indgået i et samarbejde med Neste Oil.

De fire andre kandidater er det sydafrikanske mineselskab AngloGold Ashanti , der ødelægger store naturområder og flodsystemer og samtidig er notoriske overtrædere af  menneskerettighederne, Axpo, den schweiziske udgave af DONG, for at købe uran fra det russiske atomoparbejdsningsanlæg Mayak, som har gjort området til verdens andet mest radioaktive område efter Tjernobyl, den taiwanesiske elektronikproducent Foxconn, der blev kendt i 2010 for at have så forfærdelige arbejdsvilkår, at det drev arbejderne til selvmord og til sidst det amerikanske tobaksselskab Philip Morris for at presse mindre udviklede demokratier til at indføre sundhedslovgivninger, der favoriserer rygning.

Svært, svært valg, men stem, her, nu og lad de store selskaber vide, at folkets øjne ser alt.

Kommissionsrapport sortstempler olieindustrien

Præsident Obamas kommission, der har haft til formal at efterforske oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, har her til aften (dansk tid) offentliggjort sine konklusioner. Kommissionsrapporten fremhæver det, som olieindustrien så indædt forsøger at skjule, nemlig at dybvandsboringer gennemgående er farlige og altid vil være det. Tekniske fejl eller grådig profitjagt kan forårsage endnu en katastrofe som den i Den Mexicanske Golf når som helst.

Olieindustrien har ikke taget ved lære af sommerens katastrofe men eskalerer antallet af risikofyldte boringer, for eksempel i Arktis ved Grønlands vestkyst. Samtidig investerer de store beløb i lobbygrupper, der arbejder målrettet mod alle former for sikkerhedsreguleringer og andre begrænsninger i deres for verden helt unødvendige oliesvineri.

Obamas nedsættelse af denne kommission og kommissionens store arbejde er virkelig prisværdigt, men det er det, der kommer ud af kommissionens arbejde, der tæller. I Greenpeace arbejder vi for et globalt stop for alle nye dybvandsboringer og alle boringer i særligt sårbare egne. En katastrofe som den i Den Mexicanske Golf skal aldrig have lov at ske igen. Havene, kysterne og de mennesker, der lever af dem, skal beskyttes.

Verden har ikke brug flere olieboreplatforme. Vi skal i stedet til at investere i grønne teknologier, så vi kan holde den globale temperaturstigning under to grader. Olieindustriens massive magt skal begrænses, hvis verden skal gå i en bæredygtig retning, og jeg håber, at rapporten kan bidrage til det.

Grønland fortsætter hovedløs oliejagt

Den grønlandske regering har netop offentliggjort udbuddet af oliefeltslicenser langs den nordlige vestkyst. Selvom det ikke er egentlige boretilladelser, så er det det første, store skridt på vejen, og risikoen for, at Arktis bliver oversået med boreplatforme, er steget betragteligt.

Det er utrolig ærgerligt, at den grønlandske regering ignorerer advarselslamperne og tillader en intensivering af olieselskabernes russiske roulette med den grønlandske natur og vores fælles klima. Det er helt forståeligt, at Grønland ønsker sig økonomisk frihed, men det er helt uforståeligt, at det skal ske ved at sælge deres natur til de multinationale olieselskaber. Jeg håber meget, at vi i Greenpeace når at komme igennem med vores krav om et internationalt forbud mod alle nye boringer til havs, inden olieselskaberne begynder at bore i den arktiske undergrund.

Jeg havde også håbet, at DONG Energy ville afholde sig fra at byde ind på licenserne og dermed leve op til virksomhedens mange anstrengelser for at få verden til at se selskabet som grønt og miljøbevidst. I stedet har både DONG og Mærsk valgt at søge licenserne, som de altså nu har fået i et af verdens mest sårbare områder, og det er for mig både uforståeligt og uforeneligt med en grøn og ansvarlig profil.

Der er mange gode grunde til et forbud mod alle nye boringer til havs og, udover den kortsigtede profit, ingen argumenter for. En af dem så vi desværre udpenslet i Den Mexicanske Golf sidste sommer. Det er en katastrofe, der vil trække sine ødelæggende spor langt ind i fremtiden og en katastrofe, der ville have haft endnu værre konsekvenser, hvis den var sket i Arktis. Og alle de nye licenser ligger nord for denne sommers boringer, hvilket forværrer både risici for og konsekvenserne ved et udslip.

I den Mexicanske Golf samlede BP under ti procent af olien op. Resten fordampede, blev forarbejdet af mikroorganismer eller blev opløst og spredt ud over store områder, hvor det nu er i gang med blandt andet at ødelægge koralrevene. Den lille del af olien, der blev samlet op, skal ses i lys af, at man i den Mexicanske Golf havde omkring 6.500 skibe til at hjælpe med oprydningen. Da Cairn i sommer borede ud for den grønlandske kyst, havde selskabet 13 skibe tilstede i tilfælde af en ulykke. Resten af materiellet skulle hentes ind fra England og resten af verden, og den essentielle indsats de første par dage ville derfor ikke være mulig. Foruden de åbenlyse logistiske problemer og den manglende effekt af selv en meget målrettet oprydningsindsats, vil fordampningen og nedbrydningen af olien, der fjernede en stor del af olien i den Mexicanske Golf, på grund af kulden slet ikke i samme grad bidrage til at fjerne olien. Grønlænderne er derfor i langt højere grad afhængige af mulighederne for at fjerne olien selv og af, at der ikke sker et udslip.

Den grønlandske regering har sagt, at risikoen for et udslip praktisk taget er ikke-eksisterende, da man følger de norske standarder, som er meget strengere end de amerikanske. Det norske oliedirektorat består dog af 215 mennesker, mens det grønlandske Råstofdirektorat, der udover olieudvindingen også skal dække alt anden råstofudvinding i Grønland, består af 30 mennesker. Samtidig indtager Råstofdirektoratet, ifølge den norske oliehistoriker Helge Ryggvik, en meget uheldig dobbeltrolle, da direktoratet både skal tiltrække olieselskaberne og sikre sig at reguleringen er streng nok. Selv hvis Råstofdirektoratet var på niveau med de norske myndigheder, så er det ingen garanti. I løbet af sommeren indrømmede Statoil, at det kun var tilfældigheder og ren og skært held som forhindrede et blowout af den slags, vi så i den Mexicanske Golf. Jeg håber selvfølgelig, at vi aldrig vil komme til at se et olieudslip igen og vil sammen med det grønlandske folk krydse fingre. Desværre er der heller ikke så meget andet at gøre…

Foruden de umiddelbare risici for et olieudslip er der en anden meget god grund til, hvorfor vi må indføre et stop for nye olieboringer: Klimaforandringerne. De står foran os som den største enkeltstående trussel, menneskeheden nogensinde har skullet imødegå. Hvis vi skal imødegå den, så kræver det, at vi kun afbrænder en fjerdedel af de kendte fossile reserver (og det er endda uden at man medregner tjæresand og skiferolie). Vi skal altså ikke udvide de fossile reserver ved at lede efter mere olie – og særligt ikke i områder, hvor risikoen er så høj som ved Grønland. Der er kun én vej fremad; en hurtig omstilling fra et samfund baseret på olie, kul og gas til et samfund baseret på sol, vind og vand. Verden har den nødvendige teknologi, viden og ressourcer, men mangler politisk mod, der kan sætte et stort og klart pejlemærke for industriens investeringer. Hver en krone, der hældes i nye risikable boringer, er ikke bare spildt, men direkte ødelæggende for en fremtid uden katastrofale og ukontrollable klimaforandringer.

Den stædige grønlandske insisteren på en oliejagt er hovedløs. Grønland risikerer ikke bare at blive hjemsted for en katastrofe som den i den Mexicanske Golf, men hælder uden omtanke benzin på planetens katastrofekurs. Alle regeringer har et ansvar for at vælge rigtigt og skubbe udviklingen i den rigtige retning. Den grønlandske regering må ikke svigte det ansvar.

Endnu en ulykke i Den Mexicanske Golf

Der er gået mindre end 24 timer siden, at de fire aktivister fra Greenpeace måtte afbryde deres blokering af boreriggen Stena Don i Baffinbugten ud for Grønlands vestkyst, og blev anholdt af politiet, til at vi modtager nyheden om en eksplosion på en borerig i Den Mexicanske Golf. Eksplosionen bragte 13 ansatte i alvorlig fare og et oliespil der har spredt sig på over én km er indtil videre blevet observeret. Hvis platformen ikke for tiden havde været under ombygning, så kunne konsekvenserne have været langt større.

Mariner Energys boreplatform, Vermilion 380, står i flammer i Den Mexicanske Golf. © Greenpeace / Andy Levin

Flere steder er vores fredelige protest i Baffinbugten blevet betragtet som gemen kriminalitet, og som et forsøg på at nægte Grønland deres mulighed for økonomisk udvikling. Intet kunne være længere fra sandheden. Eksplosionen på BP’s boreplatform tilbage i april, der sendte 11 arbejdere i døden og over 750 millioner liter olie ud i Den Mexicanske Golf, var på mange måder et ’wake-up call’. Og vi så igen – i går – at ulykken ikke er enestående. Ifølge det amerikanske Bureau of Ocean Energy Management, Regulation and Enforcement har der inden for de seneste 10 år været 858 brænde og eksplosioner.

Mens politikere i USA, Grønland og mange andre steder altid lover, at sikkerheden er i top, sker det altså igen. Offshore ulykker er uundgåelige. I Den Mexicanske Golf såvel som i Arktis. Derfor var det hverken økonomisk undertrykkelse eller gemen kriminalitet, da Greenpeace søsatte den fredelige protest mod Cairns boringer i Baffinbugten. Det var en nødvendig protest. En protest på vegne naturen og dyrelivet i Arktis og på vegne af de millioner af mennesker, der allerede nu lider under klimaforandringerne. Vores globale klima er i rasende fart på vej mod en uoprettelig skade. Vi kan kun tåle at brænde 25 % af de allerede kendte olie-, kul- og gasreserver af, hvis vi skal forhindre klimaet fra at gå amok.

På trods af løfter fra olieindustrien og regeringer verden over, så får olieselskaberne lov til at køre videre som om intet var hent. Business af usual. Og derfor er der brug for protester som den mod Cairn.

I Grønland forsikrer både Cairn og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, at Cairns boringer ikke sker på samme dybder, hvor BP-ulykken indtraf, og dermed ikke udgør samme sikkerhedsrisiko. I går så vi med alt tydelighed, at lavere dybder ikke er en garanti for sikker olieboring. Ulykken indtraf på Mariner Energys boreplatform, der borer på blot lidt over 100 meters dybde.

Forsigtighedsprincip på Børsen?

Idag fremlægger Cairn, det britiske olieselskab, der lige nu borer efter olie i farvandet ud for Diskoøen ved Grønlands vestlyst og som jeg kan holde øje med gennem koøjet på min kahyt på Esperanza, halvårsregnskab. Men allerede igår kunne Guardian røbe, at Cairn har fundet tegn på olie i de to første boringer. For nyligt valgte Cairn at sælge halvdelen af sine licenser i Indien for i stedet at kunne investere massivt i Grønland.

Esperanza holder vagt ved Cairns to risikable olieboringer ved Grønland

Hvis det er korrekt, at der er fundet olie, så er det triste nyheder. Et oliefund her i Grønland vil sætte gang i en omfattende arktisk oliejagt, der ikke alene vil være en trussel for det sårbare, arktiske miljø, men som også vil mindske chancen for at forhindre de værste konsekvenser af klimakrisen.

De miljømæssige konsekvenser ved et olie-udslip i Arktis er katastrofale. BP-udslippet i Den Mexicanske Golf har vist, hvad der kan ske, og i et arktisk område som lige her i Baffinbugten ud for Aasiaat vil konsekvenserne være værre og oprydningsmulighederne meget færre. Et olieudslip kunne ødelægge ikke bare den grønlandske natur, men også fiskeri og fangstmuligheder, som stadig udgør 80 % af de grønlandske eksportindtægter.

Verden bliver nødt til at komme ud over sin ekstreme afhængighed af olie og andre fossile brændsler og i stedet for satse på rene teknologier hurtigst muligt. En oliejagt i Arktis er den helt forkerte retning. Hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under to grader, som de fleste lande er enige om, så kan vi kun tillade os af bruge en fjerdedel af de reserver af fossile brændsler, vi allerede har fundet. Der er altså slet ingen grund til at lede efter mere.

Idag står i pengenes tegn. Wall Street og børser verden rundt skal forholde sig til Cairns halvårsregnskab og vurdere om de tror på Cairns store satsning i Grønland. Jeg håber, at i det mindste nogle af aktiejakkesættene husker billederne fra BP-katastrofen i Den Mexicanske Golf. Det ville være fantastisk, hvis Børsen husker forsigtighedsprincippet og ikke bare belønner Cairns store risikovillighed. For Cairn tager ikke kun en risiko på egne vegne, men spiller hazard med hele Grønlands fremtid.

Status efter tre måneders olievanvid!

I dag er det tre måneder siden at BPs boreplatform Deepwater Horizon sprang, for to dage senere at synke ned på bunden af den Mexicanske Golf. 11 mennesker døde, og der er siden fosset mere end 500 millioner liter olie ud i golfen.

Der strømmer i skrivende stund ingen olie du i den Mexicanske Golf, men det betyder bestemt ikke at vi på denne tre månedsdag skal fejre BP. Tværtimod. Hvad vi kan bruge dagen til, er at gøre status over dele af hele denne ulykkelige historie.

Status er, at olien allerede har haft store konsekvenser for dyr, natur og mennesker i og omkring den Mexicanske Golf, og vil få det mange år fremover.

BP spredt 7 millioner liter af opløsningsmidlet Corexit, der ikke bare er giftigt, men faktisk mere giftigt end andre opløsningsmidler på markedet.

BP har i en storstile indsats været på tur rundt i det sydlige USA og tilbudt forskere at forske i de konsekvenser, der er på grund af olien. Problemet er bare, at hvis man arbejder for BP, så må man ikke diskuterer sine resultater med andre, og man må heller ikke offentliggøre sine resultater de første tre år! I den forbindelse kan jeg dog lige nævne at Greenpeace i begyndelsen af august sender et skib til området, for i samarbejde med uafhængige forskere at dokumentere konsekvenserne af oliekatastrofen.

35 % af den Mexicanske golf er lukket for fiskeri.

Og sidst med ikke mindst at i jagten på hurtig profit så BP stort på sikkerheden, med dette katastrofale olieudslip til følge.

Jeg befinder mig lige nu i det sydlige USA, og i dag besøgte jeg Institute for Marine Mammal Studies. De har siden oliekatastrofen været hovedansvarlige for at rengøre olieindsmurte delfiner og skildpadder, samt obducere døde dyr for at finde ud af hvad de var døde af.

Jeg talte med Moby A. Solangi, der er direktør for stedet. Han kunne fortælle, at antallet af døde skildpadder, der bliver bragt ind, er over tidoblet siden oliekatastrofen begyndte.
Siden oliekatastrofen indtraf, er 472 skildpadder fundet døde. Derudover er der blevet fundet 154 skildpadder der var smurt ind i olie.

Moby A. Solangi kunne dog fortælle, at disse tal højest sandsynligt er meget langt fra de virkelige tal. For langt størstedelen af de områder, hvor skildpadderne skyller op, er svært fremkommelige, og dermed er der lille sandsynlighed for, at de døde dyr nogensinde bliver fundet, og dermed tælles med i statistikken.

Man kan stadig ikke med sikkerhed sige, hvad der var årsag til ulykken på boreplatformen DeepwaterHorizon, men en ting kan jeg sige med sikkerhed. Så længe der bores efter olie på havet vil vi se sådanne ulykker som vi lige nu oplever i den Mexicanske Golf, med tusindvis af døde fugle, delfiner og skildpadder som konsekvens.

Her er det ikke kun BP, der er skurken. Skurken er alle de regeringer og ledere, der tillader olieboringer og de regeringer og leder, der ikke arbejder målrettet for at for at vi bliver uafhængige af fossile brændsler.

Kun ved at omstille til vedvarende energikilder kan vi redde vores havmiljø fra en ny Deepwater katastrofe og bremse klimaforandringer.