Ministre nøler med marsvin

Bestanden af Danmarks lille hval – marsvinet – er i tilbagegang i indre danske farvande og stort set forsvundet i den østlige del af Østersøen.

Den primære trussel imod marsvin er, at de fanges i fiskernes garn og drukner.

Selvom problemet har været kendt i årevis, har hverken miljøminister Karen Ellemann eller fødevareminister Henrik Høegh gjort en indsats, der i tilstrækkelig grad vil kunne beskytte marsvinene og vende den sørgelige udvikling. Det fremgik tydeligt af det åbne samråd, der var i dag i folketingets miljøudvalg.

I dag sætter man nogle alarmer på garnene – de såkaldte pingere – sådan at marsvinene skræmmes væk fra garnene, og dermed ikke fanges og drukner.

Problemet er bare, at det ikke er alle steder og i alle fiskerier at sådanne alarmer er påbudt. For eksempel er disse alarmer ikke påbudt i indre danske farvande, der hvor man har set den største nedgang af marsvin i de seneste år.

Det er simpelthen ikke godt nok, men åbenbart ikke noget hverken miljøministeren eller fødevareministeren vil gøre noget for at ændre.

En sund bestand af marsvin i indre danske farvande er meget vigtig i forvaltningssammenhænge, fordi den udgør den eneste mulige tilførsel af nye gener til den truede marsvinebestand i den østlige del af Østersøen. Og derfor bør denne bestand have ekstra opmærksomhed og en streng beskyttelse.

Denne beskyttelse må som minimum være, at man bruger de værktøjer man har til rådighed – altså pingerne – sådan at marsvinene ikke fanges og drukner.

Dybhavsfisk – næste offer i en håbløs fiskeripolitik

I næste uge skal EUs fiskeriministre bestemme sig for, hvor store kvoterne skal være på dybhavsfisk med så eksotiske navne som sort sabelfisk, skælbrosme og spidstandet blankesten.

Knap så eksotisk, men nærmest skræmmende, er fremtiden for disse arter. EU Kommissionen foreslår nemlig kvoter, der truer overlevelsen af disse særprægede dybhavsarter.

En gennemgribende reform af den fælles fiskeripolitik står for døren. Kommissionen og medlemslandene taler i et væk om, at nu skal europæisk fiskeri være bæredygtigt. Blandt andet den danske regering vil have sat en stopper for det meningsløse udsmid.

Men alt det er jo bare fine ord og taler, hvis der ikke handles. Hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om et bæredygtigt fiskeri i Europa, kan vi ikke vente til i morgen med at handle, det er de beslutninger, der tages i dag, der tegner det fiskeri vi har i morgen!

• EU Kommissionen anerkender, at der ikke foreligger nok data til at kalde fiskeriet efter dybhavsarterne for bæredygtigt.
• Biologerne i Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, vurderer, at 100 % af fangsterne af dybhavsarter er uden for biologiske sikre grænser.
• Der er store problemer med bifangst, der smides tilbage i havet – heriblandt truede hajer.

Alligevel fortsætter man ud af samme spor, som i den grad har ført det Europæiske fiskeri på katastrofekurs: Sætter kvoter uden hold i videnskab og virkelighed, og uden forståelse for at fiskeriet foregår i et helt økosystem!

Regeringen har med fødevareminister Henrik Høegh (V) i spidsen, tænkt sig at stemme for dette vanvittige forslag. Fødevareministeren forsvare sig i 24 timer med at dybhavsfiskeriet ”ikke ligger inden for Danmarks kommercielle interesser” og at Regeringen derfor ikke kan stemme nej til forslaget; for som ministeren siger ”Det kan jo også blive payback time”!

Hvad! Jeg kan ikke tro det! Det er en fælles fiskeripolitik, og fødevareminister Henrik Høegh er præcis lige så ansvarlig for at dybhavsarterne overlever som han er for at torsken i Kattegat ikke forsvinder!

Jeg håber, at et flertal i Europaudvalget imorgen fredag den 26. november kan få fødevareministeren på andre tanker, få ham til at indse at han har medansvar for at alt europæisk fiskeri er bæredygtigt, og at Danmark må stemme for at udfase dette fiskeri så hurtigt som muligt, indtil det kan drives på en fornuftig og bæredygtig facon.

Fiskeri slår millioner af skildpadder ihjel

En ny rapport fra Duke University i USA, har desværre bekræftet mine bange anelser. Hvert eneste år bliver millioner af havskildpadder dræbt, fordi de fanges som bifangst i det industrielle fiskeri!

Millioner af havskildpadder dør altså årligt, fordi mennesket ikke kan finde ud af at fiske på en forsvarlig måde.

De mest massive bifangster af havskildpadder sker i langlinefiskeriet og i trawlfiskeriet. Langline bruges fx til at fange den tun, der kan købes i supermarkeder på frost eller på dåse.

Det værste i hele den her historie er dog, at der faktisk allerede findes metoder til at reducere denne bifangst. Det kan – ifølge rapporten fra Duke University – for eksempel ske ved at bruge specielle kroge, der minimerer bifangsten af havskildpadder; ved at bruge specielle riste i trawlet og desuden lukke for fiskeri i skildpaddernes kerneområder – sådanne lukkede områder kaldes også marinreservater.

Greenpeace har i årevis arbejdet for oprettelsen af marinreservater i verdens oceaner – blandt andet i Stillehavet. Men også i vores hjemlige farvande arbejder vi for at opnå en bedre beskyttelse af vores havområder og de dyr og planet, der lever her. Greenpeace arbejder også for, at fangstmetoder med høje bifangstrater af blandt andet havskildpadder forbydes.

Bifangst er i dag den største trussel imod havskildpaddernes fortsatte overlevelse.

Greenpeace har samtidig taget fat i supermarkederne – blandt andet i Europa og USA men også i Danmark – for at få dem til at stille krav til den fisk, de sælger, så forbrugerne ikke køber fx tunfisk, der er fanget på en måde, der resulterer i, at havskildpadderne dør.

Supermarkederne i Danmark har gjort fremskridt på mange områder, men når det kommer til tunfisk, er ingen danske supermarkeder endnu i stand til at sikre, at fisken i køledisken eller i konserveresdåsen ikke stammer fra et fiskeri, der er med til at udrydde verdens bestande af blandt andet havskildpadder.

Det er simpelthen ikke godt nok! Det er nemlig muligt for Føtex, Brugsen og de øvrige danske supermarkeder at stille krav til de produkter, de sælger og dermed sikre, at den fisk, de tilbyder deres kunder, ikke er skyld i uacceptable høje bifangster af blandt andet skildpadder.

Og det er ikke kun skildpadder, der hvert år dør i store mængder i tunfiskeriet. Andre undersøgelser viser desværre også, at millioner af hajer dør hvert år som følge af bifangster.

Marsvin er stadig ikke beskyttet

I metroXpress står der tirsdag d. 26 januar, at marsvinene skal beskyttes bedre, og det mener miljøminister Troels Lund Poulsen så de bliver, fordi han har udpeget 8 nye habitatområder – også kaldet Natura 2000-områder – specielt for denne lille hval.

Sikke noget vrøvl! Marsvinet kommer ikke til at få det bedre af at miljøministeren sætter nogle streger på danmarkskortet og kalder det beskyttet. Der skal reel beskyttelse og handling til.

Faktum er desværre, at miljøminister Troels Lund Pulsen har gjort meget lidt for at beskytte marsvinet i hans tid som miljøminister, så der skal mere til end en række ”beskyttede” områder, for at rette op på de skader, der er sket og stadig sker.

Miljøministeren ”glemmer” også at fortælle til metroXpress, at han har en forpligtigelse, der rækker langt ud over beskyttelsen af marsvinet i Natura 2000-områderne. Marsvinet er nemlig totalfredet overalt og er desuden beskyttet af artikel 12 i habitaktdirektivet. Artikel 12 forpligter blandt andet Danmark til at beskytte marsvinet imod forstyrrelser og imod at bifangster får væsentlig negativ virkning på bestanden. Og det er miljøministeren med habitaktdirektivet forpligtet til at gøre overalt i marsvinets udbredelsesområde i danske farvande.

Danmark har i en handlingsplan for marsvin fra 2004 sat som mål, at bifangsten ikke må overstige 1,7 % af bestanden. Men der er siden ikke fra miljøministeriet eller andre lavet eller igangsat en undersøgelse for at få klarlagt, hvor stor bifangstprocenten rent faktisk er.

Så kære miljøminister Troels Lund Poulsen. En reel beskyttelse og ikke bare streger på et kort er vist på sin plads. En reel beskyttelse betyder en kortlægning af, hvorfor bestanden af marsvin måske er i tilbagegang , at Danmark faktisk lever op til målsætningen om et maks. på 1,7 % bifangster, og en fuld beskyttelse af samtlige marine Natura 2000-områder hvor marsvin er udpegningsgrundlag.