Farvel Sirius

I 1983 skrev Poul Krebs sangen ‘Sirius – Troen og Håbet‘. Det var en hyldestsang til Greenpeace-skibet Sirius og de mennesker, der sejlede med skibet for at tage direkte aktion eksempelvis imod dumpning af radioaktivt affald i Atlanterhavet eller afbrænding af kemikalier på åbent hav.

Sirius kom til Greenpeace i 1981 efter tjeneste hos den hollandske flåde siden 1950, hvor skibet blev bygget. Det tog 10 uger for en masse frivillige at gøre skibet klar som aktionsskib, men da arbejdet var gjort, og Sirius igen var på søen, blev det hurtigt et af de mest markante aktionsskibe, der sejlede for Greenpeace.

Når jeg kigger i de gamle Greenpeace nyhedsblade fra starten af firserne, så er det sjældent, at der er en udgave uden en fortælling fra en aktion, hvor Sirius har været involveret. Om det så er for at forhindre det britiske skib GEM i at dumpe radioaktivt affald i Atlanterhavet, blokere for dumpningsskibet Kronos’ dumpning af syreaffald i Nordsøen, eller aktion i Leningrad mod Sovjets atomforsøg.

Sirius og hendes besætning har leveret nogle spektakulære aktioner med fantastiske billeder, der har gået verden over og sat dumpning af giftig affald på dagsordenen.

I de senere år har Sirius levet en pensionisttilværelse i havnen i Amsterdam, hvor hun har fungeret som undervisnings- og foredragsskib. Og det har været en fornøjelse at besøge skibet og høre tidligere besætningsmedlemmer fortælle om de mange aktioner. I fredags var der dog det sidste offentlige arrangement på båden, for hun kan ikke mere og vi er nødt til at sige farvel til hende.

Jeg har gået på jagt i de gamle arkiver og fundet optagelser fra aktionerne i starten af firserne – lige fra skibet blev sat i stand og malet til aktionerne i Atlanterhavet. De aktioner, som Poul Krebs synger om i sin sang. Læn dig tilbage og nyd en tur ned ad memory lane med ‘Sirius – Troen og Håbet’.

Stå bag roret på et Greenpeace-skib

Har du drømt om at overtage roret på Esperanza på vej gennem Isbjerg alleen ud for Grønlands vestkyst – der hvor skibet er nu for at fremhæve risikoen ved dybhavsboringer? Eller hvad med at navigere Rainbow Warrior tæt på et skib, der forsøger at dumpe radioaktivt affald. Eller hvad med at ligge i en gummibåd og blokere for harpuner – uden at blive våd?

Det kan du nu fra din PC takket være softwareproducenten VSTEP. Det er firmaet bag Ship Simulator, der allerede bliver spillet af en halv million gamere – herunder en stor del af vores egne kaptajner, styrmænd og deckhands. Den nyeste udgave af spillet hedder Ship Simulator Extremes, og vi er med i spillet.

Der er 32 fartøjer, du kan styre i spillet – lige fra store olietankere til små hovercrafts. Blandt skibene finder du også vores eget Greenpeace-skib Esperanza og den endnu ikke byggede Rainbow Warrior III i sekvenser baseret på faktiske tidligere aktioner til søs. Skibene er alle lavet ud fra tekniske tegninger, CAD-tegninger og fotografier for at de opfører sig så naturtro som muligt. Du kan også sende en gummibåd af sted gennem bølgerne.

Du kan lægge til i naturtro havne, og der er variabler som vindhastighed, bølgehøjde, vejr og dagslys for at tilpasse dit eventyr. Du kan oprette dine egne missioner, som du kan uploade til andre spillere, og når du fuldfører en Greenpeace-mission, kan du se en video med en af vores kaptajner, der fortæller, hvordan det virkelig gik.

Bedst af alt: Køber du donationudgaven af spillet, går 20 procent af overskuddet til at bygge den ægte nye Rainbow Warrior, og du har chancen for at vinde en tur på en af hendes første sejladser.

Her er et smugkig på, hvordan spillet ser ud.

Du kan også høre og se mere om spillet på denne Walkthrough.

Rainbow Warrior – 25 år efter angrebet

I dag er det 25 år siden, at Rainbow Warrior blev bombet af det fransk secret service i New Zealand. Det er dagen, hvor vi mindes vores kollega Fernando Pereira, der blev dræbt under angrebet. Han var blot 35 år gammel.

Bombningen var personligt godkendt af den daværende franske præsident, François Mitterrand, og skete som et forsøg på at forhindre Greenpeace i at fortsætte protesten imod franske atomprøvesprængninger ved Mururoa-atollen.

Rainbow Warrior blev bombet i havnen i Auckland New Zealand af spioner fra den franske efterretningstjeneste i 1985. Skibet var på turné i Stillehavet for bl.a. at forhindre, at den franske stat gennemførte atomprøvesprængninger. © Greenpeace / John Miller

Kun tre måneder inden Rainbow Warrior blev sænket, havde skibet hjulpet til med at evakuere 300 beboere på Marshall-øernes Rongelap-atol som en del af ”Operation Exodus”.

Øboerne flygtede fra dødelige radioaktive forurening – efter mange års amerikanske prøvesprængninger – som forårsagde diverse sygdomme og defekter på nyfødte børn. Sygdomme, der opstod, selvom de amerikanske myndigheder havde garanteret, at Rongelap var et sikkert og forureningsfrit sted at befinde sig. 

Den amerikanske regerings moralske ansvar over for øboerne er aldrig blevet prioriteret, og folks rettigheder og helbred er således blevet skubbet til side til fordel for atomvåben. 

I forbindelse med forhandlinger mellem USA og Marshalløerne via det såkaldte Compact of Free Association blev der i 1982 indgået en hemmelig aftale, som nedsatte kravet til beskyttelse imod radioaktivitet, så der bedre kunne foretages atomprøvesprængninger uforstyrret. Aftalen resulterede i, at beboerne på Rongelap blev udsat for en pludselig og alarmerende radioaktivitet gennem deres lokale madprodukter. 

Og så er der dumpningen af radioaktivt affald, som er begyndt at lække, til trods for at det kun er 30 år siden, at det blev smidt i specialdesignede beholdere, der efter sigende skulle kunne forsegle farligt indhold i tusindvis af år.  USA har imidlertid erklæret sig uden ansvar.

Nu er hjælp og kompensation fra USA begyndt at forstumme, og folk tvinges tilbage på de forurenede øer.

I år, 25 år efter at beboerne på Rongelap frivilligt lod sig evakuere fra deres radioaktive ø, står de ansigt til ansigt med et ultimatum fra USA. Flyt tilbage til Rongelap i 2011 eller vi stopper den økonomiske støtte til øen Mejatto i Kwajalein-atollen.

‘USA gav de lokale myndigheder på Rongelap 45 millioner dollars til finansiering af oprydning og rehabiliterings-arbejde på Rongelap. Kun 45 millioner. Det er sølle 0.2 procent af de samlede udgifter på 25 billioner, som USA brugte på atomtestning og kun 0.007 procent af landets samlede forsvarsbudget. Gør den amerikanske regering det her for at spare penge eller for ikke at tabe ansigt? Håber regeringen, at folk på Marshalløerne vil glemme og blive glemt?

Vi vil fortsat mindes Fernando, Rainbow Warrior og beboerne på Marshalløerne.

Greenpeace på Roskilde Festival

I morgen går det løs – åbningen af årets Roskilde Festival. Og Greenpeace er med fra start. I år vil vi have to stande på festivalen. Én på Green Market på campingområdet ved Bycenter East og Retrostand på selve festivalspladsen ved Orange scene.

Green market

Allerede fra lørdag den 26. juni åbner Roskilde Festival for deres Green Market område. Greenpeace vil sammen med ni andre organisationer være at finde i området, hvor vi har vores egen stand.

På vores stand sætter vi i år fokus på det at være miljøaktivist. Du kan komme og få en snak med vores aktivister og frivillige. Nephew, der spiller på årets festival, har signeret t-shirts, caps og cd’er, som Greenpeace udlover i en konkurrence. Du har muligheden for et vinde, hvis du kigger forbi! Samtidig har du mulighed for at købe lidt merchandise, og dermed støtte vores arbejde økonomisk. Vi kan bl.a. tilbyde lidt forskellige t-shirts, Greenpeace gummistøvler.

Sidst men ikke mindst kommer Nora Christiansen og holder et foredrag om, hvordan det er at være aktivist. Nora er den aktivist, der 17. december i 2009 var udklædt som hustru til en ’statsleder’, og på bedste Olsenbanden manér gatecrashede Dronningens gallamiddag for en lang række regerings- og statsledere på Christiansborg. Kom og hør hvorfor Nora fandt handling nødvendig, da verdenslederne deltog i Lars Løkkes cirkus og kørte klimaforhandlingerne i sænk.

Retro

I år holder Roskilde Festival 40 års jubilæum. I den forbindelse har festivallen bedt Greenpeace om at genopføre en gammel retrobod. Den gang satte vi fokus på Nordsøen og dumpningen af giftigt affald – en kampagne vi senere vandt. Havet er imidlertid langt fra beskyttet i dag, og derfor vil vi i år igen sætte fokus på havet. Kom forbi og hør om vores arbejde med beskyttelsen af vores have.

Gør for eksempel lige som Tobias fra Ghost Society, der spiller på årets festival:

”Vi har ikke rigtigt noget planlagt, da det nok bliver en hurtig ind og ud. Men vi kan foreslå at man hører Bassekou Kouyate, Beach House, Local Natives, Chimes And Bells, Japandroids og Pavement. Og husk at støtte Greenpeace i deres Roskilde-bod, hvis de har sådan en,” siger Tobia fra Ghost Society.

Og ja, det har vi. Vi ses!

Jorden har brug for en hånd

I dag er det “Earth Day”, og jeg håber, at du vil fejre dagen ved at se vores nye Earth Day video sammen med mig. Jeg håber også, at du har lyst til at slutte dig til Greenpeace og vores arbejde for en bedre fremtid.

Vores planet står overfor store udfordringer. Verdens skove bliver hugget ned, der drives rovdrift på mange fiskebestande i et afsindigt tempo. Samtidig drives der stadig kommerciel hvalfangst, giftige kemikalier findes i vores hverdagsvarer, vores elektricitet kommer hovedsageligt fra beskidt kul og til dels fra farlig atomkraft, og GMO-afgrøder truer landbruget.

Jorden har mange sejre i bagagen. Derfor er ovenstående opgaver hverken urealistiske eller en utopisk drøm. Gennem årene har vi været i stand til at påvirke historiens gang ved at bære vidne og formidle; vi har overbevist politikere, virksomheder og videnskaben om at sætte bæredygtig fremtid over kortsigtede økonomiske og politiske gevinster.

Men hvis du tror, at styrken ligger i Greenpeaces skibe, fredelige og ikke voldelige protester og løsningsorienteret kampagnearbejde – så tro om igen: det er i støtten og hjælpen fra millioner af støtter verden over.

Vores klode og dens befolkning har brug for; flere ansigter, der bekymrer sig for miljømæssige spørgsmål, flere folk, der vil bruge deres stemme til at forsvare den – og flere mennesker, der vil skride til handling for at beskytte den. Du kan hjælpe “Earth Day” ved at tage del i  at opbygge den bevægelse, der kan sikre en bæredygtig fremtid.

En grøn og fredelig fremtid er mulig – hjælp os med at få det til at ske:

• Bliv cyberaktivist – modtag vores nyhedsbrev
• Send Eart Day videoen til dine venner
• Del den på Facebook og Twitter
• Snup den embed code og post den på din blog

Bedsteforældre er ikke kriminelle

Et stærkt demokrati har plads til aktivisme. I går sang Bedsteforældre for asyl for folketingets medlemmer i forbindelse med førstebehandlingen af regeringens nye udlændingelov. Benny Andersens lagde ord til med sin sang ”Barndommens land” og budskabet nåede præcis de politikere som har ansvaret for lovgivningen; landets parlamentarikere.

Det er civil ulydighed i en nøddeskal og tillykke med at det lykkedes for bedsteforældrene igen at sætte fokus på behandlingen af asylansøgere i Danmark. Politikerne i Folketinget med Birthe Rønn og Naser Khader i spidsen tog aktionen meget fortrydeligt op. Særligt Naser Khader satte sagen på spidsen med sin udtalelse om at han betragter den slags happeninger som kriminalitet der berettiger til en udvisning. Denne udtalelse sætter meget godt rigets demokratiske tilstand i relief; ikke-danske aktivister der benytter sig af deres demokratiske frihedsret til at demonstrere, i det her tilfælde synge en sang for folketingets medlemmer, skal udvises! Khader bidrager hermed til at aktivisme kriminaliseres over en kam – og det er en demokratisk set farlig udvikling. Det er en helt uønsket udvikling fordi aktivisme er en af demokratiets grundpiller. Den tjener til at gøre landets ledere opmærksom på hvor der fejles og er kommet for at blive.

For lige at sætte Khaders udtalelse om at bedsteforældrene er kriminelle i relief, så har Bedsteforældre for asyl de seneste tre år modtaget tre priser. I 2008 fik de Sabroe prisen fra Børns Vilkår, ligesom de fik Bindslev A/S pris uddelt af en bestyrelse med repræsentanter fra Dansk Industri, vindmølleindustrien og forbundet af offentligt ansatte i Danmark. Også Red Barnets Børnerettighedspris blev i 2010 givet til disse kriminelle bedsteforældre.