GMO-begejstring løser ikke fødevarekrisen

“Uden genmodificerede afgrøder klarer vi ikke fødevarekrisen” skulle ifølge den britiske regerings videnskabelige chefrådgiver, John Beddington, være hovedkonklusionen i en ny engelsk rapport om den globale fødevarekrise. Men GMO-begejstringen lader dog hovedsageligt til at være Beddingtons egen dagsorden.

Selve rapporten “The Future of Food and Farming: Challenges and choices for global sustainability” består derimod af en ganske nøgtern gennemgang af de reelle velkendte løsninger der skal tages i brug. De bioteknologiske løsningseksempler rapporten nævner er stortset alle Marker Assisted Selection (MAS), som jo er en meget avanceret form for traditionel forædling, der netop ikke indbefatter gensplejsning.

Alt i alt var jeg, efter Informations dramatiske GMO-overskrift, på en mærkelig måde lidt skuffet over hvor lidt GMO-iver jeg fandt i selve rapporten. Omkring kontroversielle teknologier som GMO og kloning kommer rapporten med den anbefaling, at ingen teknologi ikke på forhånd bør dømmes ude. Der er en høflig tone overfor GMO, men det er stadig langt til at hævde, at GMO er redningen. Jeg tvivler ikke på, at Beddington på sit pressemøde har været meget GMO-ivrig. Men for en gennemgang af rapportens indhold prøv BBC her.

Den engelske rapport  forholder sig, ligesom FNs landsbrugspanel IAASTD til fødevareproduktionens tredobbelte krise: befolkningstilvækst, klimaændringer og slut på fossilenergi. John Beddington – hvis eget ekspertiseområde er befolkningsbiologi – beskriver disse tre kriser som “a perfect storm”. Absolut ingen uenighed m.h.t. udfordringens størrelse.

Hvordan landbruget takler denne tredobbelte udfordring er i mine øjne den vigtigste problemstilling for verden i dag. Antallet af mennesker, der skal brødfødes øges med 50% mens landbrugsarealet ikke kan øges yderligere; de seneste årtiers “lette” løsning var at øge fødevareproduktionen ved hjælp af øget fossilt input er pga klimakrise og peak-oil ikke længere en mulighed; og samtidig vil fødevareproduktionen i stigende grad blive påvirket af klimaforandringer.

Hvis den engelske rapport virkelig havde konkluderet, at GMO spiller en vigtig rolle i at løse  fødevarekrisen, havde det været meget overraskende. For den konklusion er i diamentral modsætning til IAASTD, som fandt at GMO-afgrøder ikke er en del af løsningen, delvist fordi GMO har medført stagnerende og faldende udbytter. Løsningen ligger derimod i agro-økologiske landbrugsmetoder, som modsat industrilandbruget ikke er baseret på stort fossilt input i form af energi, sprøjtegifte og kunstgødning, og som både kan brødføde verden og forbedre de eksisterende jord og vandresourcer.

Din underskrift på fortovet i Bruxelles

I dag har Greenpeace afleveret en million underskrifter for et stop for godkendelser af GMO-afgrøder i Europa, før de langsigtede konsekvenser er ordentligt undersøgt. Dan og jeg var med til overleveringen af underskrifterne til kommissær for sundhed og forbrugerpolitik John Dalli foran Berlaymont-bygningen, hvor vi også havde fået hjælp af den berømte fortovskunstner Kurt Wenner, der havde lavet et 380 kvadratmeter stort 3D-kunstværk, som vi lagde ud foran bygningen.

Se denne video fra overleveringen:

1 million siger stop!

Jeg sidder på vej til Bruxelles for at være med til at aflevere det første borgerinitiativ til EU-kommissionen. Over 1 million EU-borgere fra hele Europa stiller krav om, at EU-kommissionen holder op med at godkende genmodificerede afgrøder (GMO) så længe der endnu ikke er styr på de langsigtede konsekvenser.

Greenpeace og Avaaz står for overleveringen til EU-kommissionen af underskrifterne. Men det her er ikke Greenpeace’s eller Avaaz’s initiativ. Organisationernes har stået for registreringen og den efterfølgende fintælling. Men at vi på så kort tid er nået i mål med millionen skyldes alle de borgere der har skrevet under og sendt opfordringen videre.

I Greenpeace i Danmark havde vi vores opmærksomhed dels på at få et dansk forbud mod BASF GMO-kartofel og dels på Nordsverige, hvor BASF igangsatte dyrkning af GMO-kartoffel. Konsekvensen af den priotering var, at da borgerinitiativets tæller nåede millionen i oktober, manglede vi stadig næsten 5000 danske underskrifter, for at opfylde kravet til borgerinitiativet om, at et repræsentativt antal personer fra et repræsentativt antal lande. Derfor satte vi fokus på problemet i en fælles slutspurt i Danmark.

På en måned har der været ca. 8000-10000 danskere der skrev under på borgerinitiativet. Det var fantastisk. Opfordringen til at skrive under blev hurtigt lagt på forskellige hjemmesider; den var med i nyhedsmails fra kokke og virksomheder og især sendte underskriverne selv opfordringen videre i deres netværk. Når folk ringede til mig p.g.a. teknisk bøvl med linket til underskriftindsamlingen eller lignende, fik jeg ofte at vide at de havde fået opfordringen fra flere forskellige kanter.

Tak for indsatsen. Kig med i morgen, hvor vi sender opfordringen videre til EU-kommissionen. Vi kan nemlig ikke lade være med at gøre lidt ekstra ud af det.

Farvel til GMO-industriens blændværk

Efterhånden som det er blevet klart, at gensplejset majs og soja har resulteret i stagnerende og faldende udbytter, har GMO-fortalerne i de seneste år især ønsket at tale om GMO-bomuld i Indien. GMO-bomulden er gensplejset til selv at producere insektgift (Bt), så ifølge teorien skulle GMO-bomuld resultere i, at bomuldsdyrkere kan undgå skadedyr uden at anvende de enorme mængder sprøjtegifte, der ellers bruges på indiske bomuldsmarker. Teorien er en ting – virkeligheden er noget helt andet, viser en ny GP rapport, der i dag blev præsenteret i Hyderabad i Indien.
Rapporten sammenligner GMO- bomuld med økologisk dyrket bomuld. En sammenligning økologien vandt med overbevisning. På trods af den lovede sprøjtefrihed, sprøjtes GMO-bomulden alligevel med 26 forskellige insektgifte, men til trods for den indbyggede gift i GMO-bomulden og den gift, der sprøjtes på, bliver GMO-bomuld ramt hårdere af skadedyr, end økologisk bomuld gør.

Bt-bomulden giver ikke et signifikant bedre udbytte i år med god regn. Og når regnen svigter, som den gjorde sidste år, klarer økologisk bomuld sig langt bedre end den gensplejsede. For de i forvejen fattige landmænd fører GMO-bomuld til øget udgifter til sprøjtegift, kunstgødning, GMO-såsæd og 65 % højere gældsbyrde end de økologiske landmænd. Under sidste års tørke blev indkomsten således tre gange højere for økologisk bomuld end for GMO-bomuld.

De globale klimaforandringerne betyder mindre forudsigeligt vejr og kræver derfor robuste dyrkningsmetoder. Det var blandt andet på den baggrund, at FN’s Landbrugspanel, IAASTD, konkluderede, at landbruget skal omlægges til økologiske dyrkningsmetoder for at sikre fødevareforsyningen. En videnskabelig anbefaling, som i praksis illustreres af Indiens erfaringer med øko-bomuld.

Indien er som andre lande blevet fuppet af GMO-industrien. Den indiske regering har satses enøjet på GMO-bomuld og har dermed skubbet de i forvejen fattige bomuldsdyrkere tættere på økonomisk ruin. For den økonomisk og økologisk fordelagtige øko-bomuld har denne fejlsatsning allerede betydet, at det er blevet vanskeligt at opdrive ikke-GMO bomuldsfrø. Der er, både i Indien og globalt, behov for  en satsning, der fremmer økologi og stopper GMO.
Læs rapporten ”Picking Cotton – the choice between organic and genetically engineered cotton for farmers in South India”

Se også den glimrende billedserie af fotografen Peter Caton, med kommentarer af rapportens forfatter Reyes Tirado.

Jorden har brug for en hånd

I dag er det “Earth Day”, og jeg håber, at du vil fejre dagen ved at se vores nye Earth Day video sammen med mig. Jeg håber også, at du har lyst til at slutte dig til Greenpeace og vores arbejde for en bedre fremtid.

Vores planet står overfor store udfordringer. Verdens skove bliver hugget ned, der drives rovdrift på mange fiskebestande i et afsindigt tempo. Samtidig drives der stadig kommerciel hvalfangst, giftige kemikalier findes i vores hverdagsvarer, vores elektricitet kommer hovedsageligt fra beskidt kul og til dels fra farlig atomkraft, og GMO-afgrøder truer landbruget.

Jorden har mange sejre i bagagen. Derfor er ovenstående opgaver hverken urealistiske eller en utopisk drøm. Gennem årene har vi været i stand til at påvirke historiens gang ved at bære vidne og formidle; vi har overbevist politikere, virksomheder og videnskaben om at sætte bæredygtig fremtid over kortsigtede økonomiske og politiske gevinster.

Men hvis du tror, at styrken ligger i Greenpeaces skibe, fredelige og ikke voldelige protester og løsningsorienteret kampagnearbejde – så tro om igen: det er i støtten og hjælpen fra millioner af støtter verden over.

Vores klode og dens befolkning har brug for; flere ansigter, der bekymrer sig for miljømæssige spørgsmål, flere folk, der vil bruge deres stemme til at forsvare den – og flere mennesker, der vil skride til handling for at beskytte den. Du kan hjælpe “Earth Day” ved at tage del i  at opbygge den bevægelse, der kan sikre en bæredygtig fremtid.

En grøn og fredelig fremtid er mulig – hjælp os med at få det til at ske:

• Bliv cyberaktivist – modtag vores nyhedsbrev
• Send Eart Day videoen til dine venner
• Del den på Facebook og Twitter
• Snup den embed code og post den på din blog