Dette var ikke en sandhed, som fødevaregiganten havde lyst til at få fortalt og de fik fjernet videoen fra Youtube. Det skulle de ikke havde gjort, for handlingen, der skulle tysse problemerne med selskabets leverandører ned, fik i stedet sat fokus på regnskovsdestruktion. Videoen dukkede op alle mulige steder på internettet og i de 8 uger, der er gået siden lanceringen, har næsten 1,5 millioner seere set vores kontormedarbejder gnave i en blodig orangutangfinger.

Men det var ikke kun væmmelse, videoen generede. 200.000 emails blev sendt til Nestlé, der også modtog hundredevis af telefonopkald og utallige kommentarer på deres officielle facebook-side. Men det stoppede ikke her. Orangutanger konfronterede Nestlé ved deres hovedkvarterer i Croydon, Frankfurt, Beijing og Jakarta, og den årlige generalforsamling i Schweiz blev prydet med vores banner. Samtidig har der været gang i den på alverdens gader for at sætte fokus på problemet. Dermed stod det klart for firmaet, at de var nødt til at løse problemerne med palmeolie og papirvarer.

Undervejs i de 8 uger, som vi har kørt kampagnen, har vi mødtes flere gange med repræsentanter fra Nestlé for at drøfte problemerne med palmeolie og papirvarer. Og selv om vi havde på fornemmelsen, at tingene var på vej fremad, så havde vi ikke forvente, at fødevaregiganten ville spille ud med en så omfattende ”nul skovrydning”-policy så hurtigt.

Nestlé har udviklet en plan, der vil identificere og fjerne eventuelle virksomheder i deres forsyningskæde med forbindelser til skovrydning. Disse selskaber omfatter det berygtede Sinar Mas, og dette skridt vil også få konsekvenser for firmaer som Cargill. Men denne plan skal stadig følges op med handling, og The Forest Trust (TFT) – en uafhængig organisation, vi har arbejdet sammen med før – vil nøje overvåge Nestlé’s fremskridt.

Men som mange af jer har påpeget, er Nestlé ikke det eneste selskab, der er involveret i palmeolie og papirvareindustrien, og selvom dette er et fantastisk resultat, er der stadig meget mere at gøre for at standse ødelæggelsen af Indonesiens regnskove. Forvent derfor at høre mere fra den kant.

Aktivister fra Greenpeace læsser 8 tons sort sand af foran Statoils hovedkontor i København © Greenpeace / Casper Balslev

Vi står i en situation, hvor verden er enig om, at vi skal reducere kraftigt i vores udslip af drivhusgasser og holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Det betyder, at der ikke er den mindste grund til at lede efter ny olie, for vi har ikke råd på klimakontoen til at udvinde det olie, vi allerede har adgang til i dag – og slet ikke nye olietyper såsom tjæresand. Derfor er det så svært at forstå, hvorfor Statoil kaster sig ud i noget så desperat som at udvinde olie af tjæresand. Udover at være ødelæggende for naturen og miljøet, underminerer det de lokale folks livsgrundlag og medfører alvorlige sundhedsproblemer, er det dyrt og ineffektivt for olieselskaberne selv. For eksempel kræver det så meget energi at udvinde olien fra sandet at en tredjedel af hver tønde olie, man får ud af sandet, bruges i processen.

Investorerne har et ansvar! Det er deres penge, Statoil bruger på at ødelægge natur, miljø og klima og det er dem, der kan sige fra. Og når de er i gang, skal de huske, at det ikke kun er Norges statslige energiselskab, der kalder sig grønne oå hjemmebane men smadrer løs i udlandet. Svenske Vattenfall er stort set CO2-neutrale i Sverige og bruger enhver lejlighed til at pudse klimaglorien, men er udenfor Sveriges grænser ansvarlig for et CO2-udslip, der svarer til 2 gange hele Sveriges samlede udledning. Også danske DONG, der nu i et par måneder har fyldt reklameslot efter reklameslot med billeder af sig selv, vindmøller og halmballer, har svært ved at holde glorien oven på hovedet. For mens reklamerne spiller, sidder de på kontoret og forbereder, hvordan Avedøre 2, der i dag kører på biomasse, skal bygges om til at fyre med kul.

Nordea Pension, Danica Pension, PenSam, PKA, Pension Danmark, Sam Pension og Jyske Invest og alle de andre der har millioner i Statoil skal tænke på om de mennesker, der sparer op til alderdommen i deres selskaber, vil have tjæresand på hænderne. Eller om de hellere vil have pensionskronerne investeret i energiselskaber, der faktisk gør en indsats for at leve op til deres grønne løfter.

Vores planet står overfor store udfordringer. Verdens skove bliver hugget ned, der drives rovdrift på mange fiskebestande i et afsindigt tempo. Samtidig drives der stadig kommerciel hvalfangst, giftige kemikalier findes i vores hverdagsvarer, vores elektricitet kommer hovedsageligt fra beskidt kul og til dels fra farlig atomkraft, og GMO-afgrøder truer landbruget.

Jorden har mange sejre i bagagen. Derfor er ovenstående opgaver hverken urealistiske eller en utopisk drøm. Gennem årene har vi været i stand til at påvirke historiens gang ved at bære vidne og formidle; vi har overbevist politikere, virksomheder og videnskaben om at sætte bæredygtig fremtid over kortsigtede økonomiske og politiske gevinster.

Men hvis du tror, at styrken ligger i Greenpeaces skibe, fredelige og ikke voldelige protester og løsningsorienteret kampagnearbejde – så tro om igen: det er i støtten og hjælpen fra millioner af støtter verden over.

Vores klode og dens befolkning har brug for; flere ansigter, der bekymrer sig for miljømæssige spørgsmål, flere folk, der vil bruge deres stemme til at forsvare den – og flere mennesker, der vil skride til handling for at beskytte den. Du kan hjælpe “Earth Day” ved at tage del i  at opbygge den bevægelse, der kan sikre en bæredygtig fremtid.

En grøn og fredelig fremtid er mulig – hjælp os med at få det til at ske:

• Bliv cyberaktivist – modtag vores nyhedsbrev
• Send Eart Day videoen til dine venner
• Del den på Facebook og Twitter
• Snup den embed code og post den på din blog

Uanset hvordan Nestlé vender og drejer det, så bliver det ikke andet end spin. Der vil forsat være palmeolie i Kitkat, som er udvundet fra plantager i Indonesien, der har orangutangen og regnskovens liv på samvittigheden.

Nestlé har i de seneste par dage været på overarbejde. Først forsøgte de at få fjernet Greenpeace’ spoofvideo fra Youtube, hvilket de havde succes med for en kort stund. Yderligere har de på deres Facebook side travlt med at forklare sig. Tag et smut forbi og se, hvordan folk har modtaget nyheden om deres Kitkat.

Du kan læse mere om Nestlés medvirken til rydning af regnskoven i Indonesien på Greenpeace’ hjemmeside, og dermed ødelæggelsen af orangutangens habitater samt udledning af store mængder CO2.

Nestlé og Youtube fjernede videoen i går på grund af “krænkelse af ophavsretten”, men det har sådan set bare gjort tingene værre for dem. Videoen blev derefter bare spredt på mange forskellige sprog i YouTube og i online-aviser, som f.eks Ekstrabladet. Den er over det hele.

Hvorfor gør vi det? Fordi Nestlé’s produkter – som den Kitkat, der er med videoen – indeholder palmeolie fra leverandører, der ødelægger regnskoven og fjerner orangutangernes habitater, så deres eksistensgrundlag bliver truet. Andre store virksomheder har stoppet denne handel, men Nestlé vender det blinde øje til og fortsætter handlen med det selskab, der mere end noget andet er ansvarlig for udryddelsen af den indonesiske regnskov for at lave palmeolieplantager, Sinar Mas.

Nestlé’s svar lyder sådan:

Nestle har afbrudt sin kontrakt med palmeoliegiganten Sinar Mas, men vil fortsætte med at bruge palmeolie fra andre kilder.
“Vi vil fortsætte med at lægge pres på vores leverandører for at fjerne alle kilder til palmeolie, som er relateret til regnskovens ødelæggelse og til at fremlægge gyldige garantier for sporbarhed, så hurtigt som muligt,” siger virksomheden i en erklæring på sin hjemmeside.

Sinar Mas svarer:

PT Sinar Mas Agro Resources and Technology, Sinar Mas’s palmeolieenhed, har ”forpligtet sig til at indføre en ansvarlig landrydningspolitik og den bedste praksis i landbrugsforvaltning i alle vores plantager,” sagde formand direktør Jo Daud Dharsono i et telefoninterview i dag. “Vi har altid haft kommunikation med Greenpeace og vi vil snart arrangere et møde og få en dialog med dem,” sagde han.

Som The Sun (UK) pænt udtrykker det, dette er en Kitkatastrofe. Og det stopper ikke, før Nestlé afbryder al brug af palmeolie fra firmaer, der rydder regnskov.

Jeg nævnte den tidligere ministers arbejde imod ulovlig import af træ. Typisk træ, der kommer fra unik regnskov, vi alle gerne vil beskytte. Vi ønsker ikke ulovligt fældet træ i soveværelset og på terrassen. Hvis Karen Ellemann ikke kan opnå et forbud i EU, bør hun som minimum fremsætte et forslag til dansk lovgivning på området, som fuldt modsvarer den danske regerings ambitioner til EU-lovgivningen.

Miljøministeren lander på den nye taburet i et særligt år; biodiversitetens år. Verdens lande mødes til oktober i Japan, mens naturen er i krise. Forstærket af klimaeffekterne er alverdens habitater og arter under pres. Mange vil uddø for evigt. Det er en kæmpe udfordring for den nye minister at foretage et grundlæggende eftersyn af danske sektorpolitikker som landbrug, fiskeri, energi og transport. Det er bydende nødvendigt, hvis ellers Danmarks og EU’s mål på den kommende biodiversitetskonference er at stoppe tab af biodiversitet senest i 2020 samt begynde genopretning.
Disse er nogle af de vigtigste udfordringer for Karen Ellemann. Der er nok at tage fat på, og Greenpeace vil fra dag ét holde skarpt øje med, at hun lever op til forventningerne.

Greenpeace mener at biobrændstoffer er en falsk løsning på transportsektorens klimaproblem. Raps-biodiesel kan selv isoleret set medføre op til 70% mere drivhusgasudslip i forhold til fossilt diesel. Hertil kommer, at hvis den vegetabilske olie, der dyrkes i Europa hældes på vores biler, skal Europa importere tilsvarende mængder vegetabilsk olie fra verdensmarkedet. I praksis vil det enten være sojaolie fra Sydamerika eller palmeolie fra Sydøstasien. I begge tilfælde betyder det øget pres på regnskovene og medfører dermed både yderligere CO2 udslip fra skovfældning og tab af biodiversitet. Brug af fødevarer til produktion af biobrændstoffer forårsager endvidere højere fødevarepriser og er dermed direkte årsag til fødevarekriser (Se linkets side 2 + fodnote 2). Afskaffelse af lovgivning der påbyder eller støtter brug af biobrændstoffer er således med på UNEPs liste over syv skridt til at forhindre fødevarekriser. Samtidigt forsinker brugen af biobrændstoffer, at transportsektorens ineffektive forbrændingsmotorer udskiftes med energieffektive alternativer, som for eksempel el-biler. Greenpeace er derfor stærkt kritiske overfor brugen af biobrændstoffer.

Professor Klaus Felby kalder i P1-morgen 14. december Greenpeace kampagne for fejlinformation. Felbys udtalelser i radioen består hovedsageligt af løse anklager om, at Greenpeace ikke har sat sig ind i sagen, og  om at Greenpeace misinformerer. Det er meget hårde anklager, som Felby stort set ikke begrunder. En af Felbys få konkrete anker er at rapsolie ikke kan erstattes af palmeolie i alle fødevarer. At der er enkle fødevarer der ikke kan bruge palmeolie ændrer desværre intet ved det samlede billede, af den såkaldte forskydningseffekt, som udmærket forklares af EU’s forskningscenter JRC:

“In the case of biodiesel, this is almost all EU-rapeseed oil which would otherwise be used for food. If we assume that people and animals do not eat less because of biofuels targets, this would be replaced by imported vegetable oil and oilseeds, especially palm oil. This is cheaper than rapeseed oil but less suitable for making biodiesel. Therefore instead of using palm oil for making biodiesel, manufacturers prefer to buy rapeseed off the EU food market, where it is replaced by palm oil imports. These are therefore indirect imports which result from biodiesel production” /(JRC s rapport, s 13).

Med hensyn til Professor Felbys besynderlige anklage om, at Greenpeace ikke har gjort sit hjemmearbejde, henvises her til det høringssvar og de notater, som Greenpeace, som bidrag til behandlingen af den danske biobrændstoflov,  fremsendte til folketingets Energipolitiske Udvalg:

http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-til-forslag-til-lo

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/4/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/5/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/9/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/10/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/11/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/12/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/13/index.htm