50 milliarder i bøde for oliesvineri

Olieselskabet Chevron blev i mandags idømt en bøde på 50 milliarder kroner for omfattende oliesvineri i Equador. Det var Texaco, der senere er blevet opkøbt af Chevron, der i årene 1964 – 1992 var skyld i, at næsten 70 milliarder liter olie og knap 70 millioner liter giftigt produktionsvand blev ledt lige ud i Amazonregnskoven og i floderne.

Den store forurening skyldes, at Texaco i sin tid i Ecuador brugte det billigst mulige materiel, og opererede uden hensyn til naturen og de mennesker der levede i skoven, og som var afhængige af rene floder og skovområder for at overleve.

Texaco, og efter overtagelsen Chevron, har siden sagens start i 1993 forsøgt at løbe fra sit ansvar. Argumenterne har været mange og farverige – bl.a. at Chevron skulle være fritaget for ansvar fordi Texaco betalte 40 millioner dollars til oprydning, før det blev købt af Chevron og direkte afviser, at forureningen skulle have forsaget nogen skade på området.

Oliefirmaer trækker sager i langdrag

Afgørelsen er en milepæl i en sag, der har kørt i over 18 år, men sagen slutter formodentlig ikke her. Chevron har tænkt sig at anke sagen, som de mener er et fupnummer.

Historisk ved man, at sådanne sager kan trække ud i årevis. For eksempel lykkedes det Exxon mobil at trække sagen om betaling for Exxon Valdezz ulykken i 1989 i langdrag med appel efter appel.

BP, Statoil og Mærsk er ingen undtagelse

Den 20. april 2010 eksploderede BP boreplatformen Deepwater Horizon. 11 arbejdere mistede livet, og efterfølgende løb over 800 millioner liter olie ud i Den Mexicanske Golf

I bund og grund er olieselskaber folk, der vil tjene penge, og hvis de kan løbe om hjørner med sikkerheden for højere profit, så gør de det. Det har vi set i forbindelse med ulykken i den Den Mexicanske Golf, hvor Det Hvide Hus’ ‘Oil Spill Commission’ i deres rapport konkluderede: “Whether purposeful or not, many of the decisions that BP, Halliburton, and Transocean made that increased the risk of the Macondo blowout clearly saved those companies significant time (and money)”

Forleden blev det statsejede norske olieselskab Statoil slæbt i retten, fordi det angiveligt har forbrudt sig mod en række vandregulativer i forbindelse med dets tjæresandsaktiviteter i Canada.

Og også herhjemme er den gal, hvor Mærsk i Nordsøen senest i en række avisartikler, er blevet beskyldt for at udlede for meget olie med borevandet, med vilje at have presset rensesystemerne over evne, samt advare internt når et miljøfly var på vej.

Disse katastrofale konsekvenser kan vi kun undgå, hvis vi gør os fri af vores afhængighed af fossile brændstoffer. De skruppelløse og profitsøgende oliefirmaer tilbyder os kun problemer. Derfor må brugen af fossile brændsler hurtigst muligt bringes til ophør.

Neste Oil er verdens værste!

Så er folkets dom faldet. Neste Oil er verdens værste virksomhed, og den samvittighedssorte, finske storforbruger af palmeolie er dermed vinder af Public Eye-prisen.

Prisen gives samtidig med, at godt 2.500 økonomer, politiske ledere og topchefer fra verdens største virksomheder mødes på World Economic Forums årsmøde i Schweiziske Davos for at tale om økonomisk politik.

Om Neste Oils direktion vil sprede nyheden om deres nyvundne titel til resten af erhvervslivet og verden er nok utænkeligt, men I derude skal imidlertid ikke snydes for nyheden.

Public Eye er nemlig jeres pris, som ved hjælp af online afstemning gives til den virksomhed, I vælger. I år stemte dobbelt så mange af jer som sidste år, og Neste Oil indkasserede 17.385 stemmer skarpt forfulgt at BP’s 13.000 stemmer og Philip Morris’ 8.052.

Neste Oil, som den finske stat har aktiemajoritet i, er verdens største forbruger af palmeolie.

Produktion af palmeolie sker oftest på bekostning af regnskoven, klimaet og den oprindelige befolkning, der mod deres vilje forflyttes fra områder, der skal benyttes til plantage. Det stærkt stigende forbrug af palmeolie har blandt andet betydet, at Paradisskoven er den regnskov i verden, der ryddes med største hast, og Indonesien er dermed verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser.

Neste Oil satser massivt på udvinding og forbrug af palmeolie ganske uden bekymring for de store konsekvenser, som virksomheden er årsag til. Alligevel gør Neste Oil sig yderst omhyggelig med at promovere sig selv som pioner inden for bæredygtighed og fører bl.a. bio-diesel under navnet ”grøn diesel”. Et grønt navn, der desværre ikke har meget med virkeligheden at gøre, da bio-brændsler baseret på palmeolie er med til at fælde regnskoven i Indonesien og Malaysia. En stor trussel for eksempelvis orangutangen.

Finnair har i sidste øjeblik forsøgt at distancere sig fra et stort anlagt brændstofs-samarbejde med Neste. Et træk, Finnair givetvis bliver gladere for i lyset af, at Neste i dag er kåret som verdens værste virksomhed.

Organisationerne bag Public Eye Awards, bl.a. Greenpeace, har i lang tid forsøgt at råbe verdens regeringerne op for at få dem til at implementere juridisk bindende regler for forøget ansvarlighed i erhvervslivet.

Derfor glæder jeg mig over, at FN’s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv, John Ruggie, har fremsat et sæt særlige rammer for større beskyttelse fra staten, øget respekt fra virksomheder og bedre juridisk hjælp til lokalbefolkninger, der eksempelvis udsættes for at blive tvunget væk fra deres jorde. Rammerne bliver optaget af FN’s menneskerettighedsråd i midten af 2011.

Det burde imidlertid være i enhver topledelses interesse at være i stand til med ren samvittighed at se sig selv, sine ansatte og verden derude i øjnene – også uden at være bundet op af en regnskov af regelsæt og løftede pegefingre.

Neste Oil kan nu passende se deres pris som en kærkommen anledning til at kigge indad og blive bedre.

Folkets øjne hviler på BP og Neste Oil

Så er det tid til at stemme på, hvilket selskab der skal have en pris for at være Verdens Værste. De seks kandidater til Public Eye-prisen er valgt af en gruppe af græsrodsbevægelser og vinderen bliver fundet op til World Econimic Forum i Davos i slutningen af januar. Formålet er at minde forretningsverdenen om, at sociale og miljømæssige ugerninger har konsekvenser. Det er seks stærke kandidater og jeg har personligt ret svært ved at vælge.

BP ligger lige nu i front. Oliekatastrofen, som udspillede sig da en af engelske benzinselskabs boreplatforme eksploderede, ledte over 800 million liter oile ud i Den Mexicanske Golf med katastrofale følger for fisk, fugle og havdyr, der samledes i området for at yngle og gyde. En rapport slog i går fast, at ansvaret er BPs. BP har dog ikke tænkt sig at angre overfor naturen, men har i stedet valgt at gå direkte videre til at hærge den oprindelig skov i Canada. Selskabet investerer nu massivt i den sorteste energikilde af dem alle; tjæresand.

Norden er repræsenteret med en stærk kandidat, Neste Oil, der nu er verdens største forbruger af palmeolie. Produktionen af palmeolie sker på bekostning af regnskoven, klimaet og den oprindelige befolkning, der nogle gange simpelthen bare flyttes. Det stærkt stigende forbrug af palmeolie har blandt andet gjort Indonesien til en af verdens hurtigste regnskovsryddere og betydet, at landet har verdens tredjestørste udledning af drivhusgasser.

Neste Oil, som den finske stat har aktiemajoriteten i, har satset alt, hvad det ejer og har på at udvinde og bruge palmeolie helt uberørt af de uhyrlige konsekvenser, den produktion har. Og oven i købet sælger selskabet sig selv som en pioner indenfor bæredygtighed, fordi selskabet arbejder med at øge salget af biodiesel væsentligt. Den historie har blandt andet Lufthansa købt og flyselskabet har indgået i et samarbejde med Neste Oil.

De fire andre kandidater er det sydafrikanske mineselskab AngloGold Ashanti , der ødelægger store naturområder og flodsystemer og samtidig er notoriske overtrædere af  menneskerettighederne, Axpo, den schweiziske udgave af DONG, for at købe uran fra det russiske atomoparbejdsningsanlæg Mayak, som har gjort området til verdens andet mest radioaktive område efter Tjernobyl, den taiwanesiske elektronikproducent Foxconn, der blev kendt i 2010 for at have så forfærdelige arbejdsvilkår, at det drev arbejderne til selvmord og til sidst det amerikanske tobaksselskab Philip Morris for at presse mindre udviklede demokratier til at indføre sundhedslovgivninger, der favoriserer rygning.

Svært, svært valg, men stem, her, nu og lad de store selskaber vide, at folkets øjne ser alt.

Skovbeskyttelse er en hjørnesten i en effektiv klimaaftale

Oprindelig skov rydes til fordel for palmeolieplantager i Indonesien.

Forhandlingerne i FN’s klimakonference, COP16, i Cancun, Mexico er i fuld gang. Et af de områder hvor man arbejder på at få en delaftale på plads er tropisk skov, eller der på FN-sprog kaldes REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Degradation). Det er imidlertid ikke små petitesser, der mangler af falde på plads. Der er vigtige elementer, som ville være katastrofale, hvis de ender med at udeblive. Mange lande og NGO’er her i Cancun er opmærksomme på dette, herunder Greenpeace, og vi holder et vågent øje med netop disse ting, så uambitiøse regeringer ikke slipper af sted med narrestreger.  Ét af de områder der diskuteres omhandler, hvordan man skal beskytte skov – skal det være på nationalt eller regionalt niveau?

At vi får stoppet fældningen af tropisk skov er enormt vigtigt. Omkring én femtedel af det globale udslip af drivhusgasser kommer fra afskovning, og det er bl.a. derfor, at et land som Indonesien samlet set har verdens tredje største udslip af drivhusgasser. For at begrænse dette problem, er det nødvendigt, at beskyttelsen af de tropiske regnskove sker på et nationalt niveau, og ikke på regionalt niveau. Hvorfor nu det?

Det er ofte sket, at en regering beslutter sig for at beskytte et bestemt område af sin tropiske regnskov, f.eks. ved at erklære det for nationalpark. Hvad der imidlertid også ofte sker er, at tømmerindustrien blot flytter deres hugst til et nyt område i landet, hvilket betyder, at udledningen af CO2 fra skovhugsten forbliver uændret eller måske direkte øges. Situationen bliver ikke bedre af, at nogle lande og industrier arbejder for, at `beskyttet regnskov` skal kunne omregnes til `CO2-kreditter`. Derefter er det tanken, at virksomheder og regeringer fra rige lande skal kunne købe kreditter, der kan bruges til at `opfylde` deres målsætninger for, hvor meget de selv skal sænke sine CO2 udslip. Resultatet kan blive, at de rige lande forsætter med at udlede den samme mængde CO2 som altid. Hvis kreditterne oven i købet stammer fra REDD-projekter, som ikke har mindsket skovhugsten, men kun skubbet den fra en region til en anden, bliver bundlinjen samlet set et øget udslip af drivhusgasser til atmosfæren.

Hvis ikke verden formår at sikre sig mod dette smuthul, så risikerer vi at slå hele bunden ud af en klimaaftale. Men hvis REDD indsatsen foregår på nationalt niveau, kan man derimod sætte et overordnet nationalt mål og dermed få en samlet nedgang i skovhugsten.

Derfor må politikerne sikre sig, at vi i Cancun får en aftale, der afviser regionale REDD projekter, og ikke åbner op for bluf-agtig kredithandel baseret på snørklede bureaukratier i stedet for konkrete, solide indsatser som rent faktisk gavner klimaet.

Sejr: Nestlé dropper tvivlsom palmeolie

Det hele startede med en lille youtube-video. En simpel mock af en KitKat-reklame, der på en simpel og effektiv måde synliggjorde konsekvenserne af at købe palmeolie af selskaber, der rydder regnskov for at lave palmeolieplantager: Fjernelse af orangutangers naturlige habitat med udryddelse som følge.

Dette var ikke en sandhed, som fødevaregiganten havde lyst til at få fortalt og de fik fjernet videoen fra Youtube. Det skulle de ikke havde gjort, for handlingen, der skulle tysse problemerne med selskabets leverandører ned, fik i stedet sat fokus på regnskovsdestruktion. Videoen dukkede op alle mulige steder på internettet og i de 8 uger, der er gået siden lanceringen, har næsten 1,5 millioner seere set vores kontormedarbejder gnave i en blodig orangutangfinger.

Men det var ikke kun væmmelse, videoen generede. 200.000 emails blev sendt til Nestlé, der også modtog hundredevis af telefonopkald og utallige kommentarer på deres officielle facebook-side. Men det stoppede ikke her. Orangutanger konfronterede Nestlé ved deres hovedkvarterer i Croydon, Frankfurt, Beijing og Jakarta, og den årlige generalforsamling i Schweiz blev prydet med vores banner. Samtidig har der været gang i den på alverdens gader for at sætte fokus på problemet. Dermed stod det klart for firmaet, at de var nødt til at løse problemerne med palmeolie og papirvarer.

Undervejs i de 8 uger, som vi har kørt kampagnen, har vi mødtes flere gange med repræsentanter fra Nestlé for at drøfte problemerne med palmeolie og papirvarer. Og selv om vi havde på fornemmelsen, at tingene var på vej fremad, så havde vi ikke forvente, at fødevaregiganten ville spille ud med en så omfattende ”nul skovrydning”-policy så hurtigt.

Nestlé har udviklet en plan, der vil identificere og fjerne eventuelle virksomheder i deres forsyningskæde med forbindelser til skovrydning. Disse selskaber omfatter det berygtede Sinar Mas, og dette skridt vil også få konsekvenser for firmaer som Cargill. Men denne plan skal stadig følges op med handling, og The Forest Trust (TFT) – en uafhængig organisation, vi har arbejdet sammen med før – vil nøje overvåge Nestlé’s fremskridt.

Men som mange af jer har påpeget, er Nestlé ikke det eneste selskab, der er involveret i palmeolie og papirvareindustrien, og selvom dette er et fantastisk resultat, er der stadig meget mere at gøre for at standse ødelæggelsen af Indonesiens regnskove. Forvent derfor at høre mere fra den kant.

Danske investorer i Statoil må tage ansvar

Jeg har brugt morgenen sammen med aktivister foran Statoils hovedkvarter i Danmark. I dag er det brevstemmende aktionærers sidste mulighed for at tage stilling til de forslag, der behandles på Statoils generalforsamling på onsdag i Stavanger. Og jeg vil have dem til at stemme for det forslag, som Greenpeace sammen med verdensnaturfonden har stillet om at trække Statoil ud af det desperate tjæresandseventyr i Canada.

Aktivister fra Greenpeace læsser 8 tons sort sand af foran Statoils hovedkontor i København © Greenpeace / Casper Balslev

Vi står i en situation, hvor verden er enig om, at vi skal reducere kraftigt i vores udslip af drivhusgasser og holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Det betyder, at der ikke er den mindste grund til at lede efter ny olie, for vi har ikke råd på klimakontoen til at udvinde det olie, vi allerede har adgang til i dag – og slet ikke nye olietyper såsom tjæresand. Derfor er det så svært at forstå, hvorfor Statoil kaster sig ud i noget så desperat som at udvinde olie af tjæresand. Udover at være ødelæggende for naturen og miljøet, underminerer det de lokale folks livsgrundlag og medfører alvorlige sundhedsproblemer, er det dyrt og ineffektivt for olieselskaberne selv. For eksempel kræver det så meget energi at udvinde olien fra sandet at en tredjedel af hver tønde olie, man får ud af sandet, bruges i processen.

Investorerne har et ansvar! Det er deres penge, Statoil bruger på at ødelægge natur, miljø og klima og det er dem, der kan sige fra. Og når de er i gang, skal de huske, at det ikke kun er Norges statslige energiselskab, der kalder sig grønne oå hjemmebane men smadrer løs i udlandet. Svenske Vattenfall er stort set CO2-neutrale i Sverige og bruger enhver lejlighed til at pudse klimaglorien, men er udenfor Sveriges grænser ansvarlig for et CO2-udslip, der svarer til 2 gange hele Sveriges samlede udledning. Også danske DONG, der nu i et par måneder har fyldt reklameslot efter reklameslot med billeder af sig selv, vindmøller og halmballer, har svært ved at holde glorien oven på hovedet. For mens reklamerne spiller, sidder de på kontoret og forbereder, hvordan Avedøre 2, der i dag kører på biomasse, skal bygges om til at fyre med kul.

Nordea Pension, Danica Pension, PenSam, PKA, Pension Danmark, Sam Pension og Jyske Invest og alle de andre der har millioner i Statoil skal tænke på om de mennesker, der sparer op til alderdommen i deres selskaber, vil have tjæresand på hænderne. Eller om de hellere vil have pensionskronerne investeret i energiselskaber, der faktisk gør en indsats for at leve op til deres grønne løfter.

Jorden har brug for en hånd

I dag er det “Earth Day”, og jeg håber, at du vil fejre dagen ved at se vores nye Earth Day video sammen med mig. Jeg håber også, at du har lyst til at slutte dig til Greenpeace og vores arbejde for en bedre fremtid.

Vores planet står overfor store udfordringer. Verdens skove bliver hugget ned, der drives rovdrift på mange fiskebestande i et afsindigt tempo. Samtidig drives der stadig kommerciel hvalfangst, giftige kemikalier findes i vores hverdagsvarer, vores elektricitet kommer hovedsageligt fra beskidt kul og til dels fra farlig atomkraft, og GMO-afgrøder truer landbruget.

Jorden har mange sejre i bagagen. Derfor er ovenstående opgaver hverken urealistiske eller en utopisk drøm. Gennem årene har vi været i stand til at påvirke historiens gang ved at bære vidne og formidle; vi har overbevist politikere, virksomheder og videnskaben om at sætte bæredygtig fremtid over kortsigtede økonomiske og politiske gevinster.

Men hvis du tror, at styrken ligger i Greenpeaces skibe, fredelige og ikke voldelige protester og løsningsorienteret kampagnearbejde – så tro om igen: det er i støtten og hjælpen fra millioner af støtter verden over.

Vores klode og dens befolkning har brug for; flere ansigter, der bekymrer sig for miljømæssige spørgsmål, flere folk, der vil bruge deres stemme til at forsvare den – og flere mennesker, der vil skride til handling for at beskytte den. Du kan hjælpe “Earth Day” ved at tage del i  at opbygge den bevægelse, der kan sikre en bæredygtig fremtid.

En grøn og fredelig fremtid er mulig – hjælp os med at få det til at ske:

• Bliv cyberaktivist – modtag vores nyhedsbrev
• Send Eart Day videoen til dine venner
• Del den på Facebook og Twitter
• Snup den embed code og post den på din blog

Det er ikke godt nok

Nestlé vil afslutte deres samarbejde med palmeolieproducenten Sinar Mas, efter Greenpeace  har afsløret, at Sinar Mas’ produktion af palmeolie har fatale konsekvenser for regnskoven og orangutangens habitater i Indonesien. Dette passer ikke. Nestlé køber stadig palmeolie fra Sinar Mas gennem tredje parter som fx Cargill, der er verdens største mellemhandler af landbrugsafgrøder.

Uanset hvordan Nestlé vender og drejer det, så bliver det ikke andet end spin. Der vil forsat være palmeolie i Kitkat, som er udvundet fra plantager i Indonesien, der har orangutangen og regnskovens liv på samvittigheden.

Nestlé har i de seneste par dage været på overarbejde. Først forsøgte de at få fjernet Greenpeace’ spoofvideo fra Youtube, hvilket de havde succes med for en kort stund. Yderligere har de på deres Facebook side travlt med at forklare sig. Tag et smut forbi og se, hvordan folk har modtaget nyheden om deres Kitkat.

Du kan læse mere om Nestlés medvirken til rydning af regnskoven i Indonesien på Greenpeace’ hjemmeside, og dermed ødelæggelsen af orangutangens habitater samt udledning af store mængder CO2.

Kitkat i problemer

Vores kontroversielle video om Nestlés brug af palmeolie – og bidrag til ødelæggelsen af den indonesiske regnskov (og de orangutanger, der lever der) – har skabt røre i vandene. Filmen er blodig og grum, men også sand.

Nestlé og Youtube fjernede videoen i går på grund af “krænkelse af ophavsretten”, men det har sådan set bare gjort tingene værre for dem. Videoen blev derefter bare spredt på mange forskellige sprog i YouTube og i online-aviser, som f.eks Ekstrabladet. Den er over det hele.

Hvorfor gør vi det? Fordi Nestlé’s produkter – som den Kitkat, der er med videoen – indeholder palmeolie fra leverandører, der ødelægger regnskoven og fjerner orangutangernes habitater, så deres eksistensgrundlag bliver truet. Andre store virksomheder har stoppet denne handel, men Nestlé vender det blinde øje til og fortsætter handlen med det selskab, der mere end noget andet er ansvarlig for udryddelsen af den indonesiske regnskov for at lave palmeolieplantager, Sinar Mas.

Nestlé’s svar lyder sådan:

Nestle har afbrudt sin kontrakt med palmeoliegiganten Sinar Mas, men vil fortsætte med at bruge palmeolie fra andre kilder.
“Vi vil fortsætte med at lægge pres på vores leverandører for at fjerne alle kilder til palmeolie, som er relateret til regnskovens ødelæggelse og til at fremlægge gyldige garantier for sporbarhed, så hurtigt som muligt,” siger virksomheden i en erklæring på sin hjemmeside.

Sinar Mas svarer:

PT Sinar Mas Agro Resources and Technology, Sinar Mas’s palmeolieenhed, har ”forpligtet sig til at indføre en ansvarlig landrydningspolitik og den bedste praksis i landbrugsforvaltning i alle vores plantager,” sagde formand direktør Jo Daud Dharsono i et telefoninterview i dag. “Vi har altid haft kommunikation med Greenpeace og vi vil snart arrangere et møde og få en dialog med dem,” sagde han.

Som The Sun (UK) pænt udtrykker det, dette er en Kitkatastrofe. Og det stopper ikke, før Nestlé afbryder al brug af palmeolie fra firmaer, der rydder regnskov.

Er Karen Ellemann naturens kvinde?

De færreste havde troet, at den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen kunne andet end at køre traktor og snakke natur, mens han bød endnu en snæbel velkommen. Men det lykkedes faktisk for Troels Lund at arbejde for stop af import af farligt træ i EU, ligesom han fik sat cocktaileffekter af kemikalier på EU Kommissionens dagsorden.
Det er i det spor, den nye miljøminister Karen Ellemann skal fortsætte, og der er rigeligt at tage fat på. Det lykkedes nemlig overhovedet ikke for Troels Lund at beskytte de danske havområder. Jeg tvivler på, at han overhovedet spejdede derud! Livet i de danske have lider, Danmarks Natura 2000-områder er helt ubeskyttede og flere havparker skal udpeges. Havets natur- og dyreliv lades i stikken til fordel for fiskerierhvervet. Ude af øje, ude af sind? En rigtig miljøminister beskytter også den natur, vi ikke lige ser i hverdagen. Det kræver format, og det tror jeg på, at Karen Ellemann har – indtil andet er bevist, i hvert fald.

Jeg nævnte den tidligere ministers arbejde imod ulovlig import af træ. Typisk træ, der kommer fra unik regnskov, vi alle gerne vil beskytte. Vi ønsker ikke ulovligt fældet træ i soveværelset og på terrassen. Hvis Karen Ellemann ikke kan opnå et forbud i EU, bør hun som minimum fremsætte et forslag til dansk lovgivning på området, som fuldt modsvarer den danske regerings ambitioner til EU-lovgivningen.

Miljøministeren lander på den nye taburet i et særligt år; biodiversitetens år. Verdens lande mødes til oktober i Japan, mens naturen er i krise. Forstærket af klimaeffekterne er alverdens habitater og arter under pres. Mange vil uddø for evigt. Det er en kæmpe udfordring for den nye minister at foretage et grundlæggende eftersyn af danske sektorpolitikker som landbrug, fiskeri, energi og transport. Det er bydende nødvendigt, hvis ellers Danmarks og EU’s mål på den kommende biodiversitetskonference er at stoppe tab af biodiversitet senest i 2020 samt begynde genopretning.
Disse er nogle af de vigtigste udfordringer for Karen Ellemann. Der er nok at tage fat på, og Greenpeace vil fra dag ét holde skarpt øje med, at hun lever op til forventningerne.