• GMO-begejstring løser ikke fødevarekrisen

    Udgivet den 25. januar 2011 Dan Belusa Ingen kommentarer

    Uden genmodificerede afgrøder klarer vi ikke fødevarekrisen” skulle ifølge den britiske regerings videnskabelige chefrådgiver, John Beddington, være hovedkonklusionen i en ny engelsk rapport om den globale fødevarekrise. Men GMO-begejstringen lader dog hovedsageligt til at være Beddingtons egen dagsorden.

    Selve rapporten “The Future of Food and Farming: Challenges and choices for global sustainability” består derimod af en ganske nøgtern gennemgang af de reelle velkendte løsninger der skal tages i brug. De bioteknologiske løsningseksempler rapporten nævner er stortset alle Marker Assisted Selection (MAS), som jo er en meget avanceret form for traditionel forædling, der netop ikke indbefatter gensplejsning.

    Alt i alt var jeg, efter Informations dramatiske GMO-overskrift, på en mærkelig måde lidt skuffet over hvor lidt GMO-iver jeg fandt i selve rapporten. Omkring kontroversielle teknologier som GMO og kloning kommer rapporten med den anbefaling, at ingen teknologi ikke på forhånd bør dømmes ude. Der er en høflig tone overfor GMO, men det er stadig langt til at hævde, at GMO er redningen. Jeg tvivler ikke på, at Beddington på sit pressemøde har været meget GMO-ivrig. Men for en gennemgang af rapportens indhold prøv BBC her.

    Den engelske rapport  forholder sig, ligesom FNs landsbrugspanel IAASTD til fødevareproduktionens tredobbelte krise: befolkningstilvækst, klimaændringer og slut på fossilenergi. John Beddington – hvis eget ekspertiseområde er befolkningsbiologi – beskriver disse tre kriser som “a perfect storm”. Absolut ingen uenighed m.h.t. udfordringens størrelse.

    Hvordan landbruget takler denne tredobbelte udfordring er i mine øjne den vigtigste problemstilling for verden i dag. Antallet af mennesker, der skal brødfødes øges med 50% mens landbrugsarealet ikke kan øges yderligere; de seneste årtiers “lette” løsning var at øge fødevareproduktionen ved hjælp af øget fossilt input er pga klimakrise og peak-oil ikke længere en mulighed; og samtidig vil fødevareproduktionen i stigende grad blive påvirket af klimaforandringer.

    Hvis den engelske rapport virkelig havde konkluderet, at GMO spiller en vigtig rolle i at løse  fødevarekrisen, havde det været meget overraskende. For den konklusion er i diamentral modsætning til IAASTD, som fandt at GMO-afgrøder ikke er en del af løsningen, delvist fordi GMO har medført stagnerende og faldende udbytter. Løsningen ligger derimod i agro-økologiske landbrugsmetoder, som modsat industrilandbruget ikke er baseret på stort fossilt input i form af energi, sprøjtegifte og kunstgødning, og som både kan brødføde verden og forbedre de eksisterende jord og vandresourcer.

  • Underlødig kritik af biobrændstofrapport

    Udgivet den 11. november 2010 Dan Belusa 2 kommentarer

    Hvordan kan Altinget kl 23:57 i går aftes poste en artikel, der gentager Claus Felbys underlødige kritik af biobrændstof rapporten? Ritzau og landbrugsavisen hoppede i mandags på Felbys kritik, men begge medier har siden udsendt artikler, der afviser Felbys kritik som forfejlet. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der alligevel får Altinget til at genbruge den usaglige kritik i torsdags udgaven.

    Selvfølgelig er det landareal, der spares ved at bruge biprodukt til foder, medregnet. Størrelsen af naturarealer, der vil blive omlagt til dyrkning som resultat af en given mængde biobrændstof, er jo ikke noget Institute of European Environmental Policy (IEEP) eller NGO’erne selv finder på. De beregninger kommer fra de store forskningsprojekter, der belyser biobrændstoffernes indirekte CO2-effekt – og som EU-kommissionen har bestilt.

    I forhold til mandagens kritik har biobrændstof-professoren tilføjet endnu et tåbeligt kritikpunkt. Han hævder nu, at rapportens beregninger tager udgangspunkt i for høj en andel biodiesel. Igen en forfejlet kritik. Mængden af biodiesel og bioethanol er jo noget landene opgiver i deres VE-handlingsplaner. Så det er ingen vurderingssag. Det er fakta indsendt af medlemslandene selv. Den slags uunderbygget kritik bør Altinget selv kunne sortere fra før de bringer det.

    Det er også decideret vildledende, når Altinget skriver, at “Rapporten glemmer 2.generation”. Rapporten er jo netop ikke baseret på et hypotetisk scenarie. Den er baseret på det EU-landene rent faktisk selv har fortalt, hvad de vil gøre.

    At Landbrug & Fødevarer syntes, at det er forkert at bruge så meget fødevarebaseret 1. generations biobrændstof, er en holdning jeg ved næsten alle deler. Jeg er sikker på, at EU-kommissionen og ikke mindst den danske EU-kommissær, havde krydset alle fingre for at medlenslandene ville vælge at bruge mindre 1.generations fødevarebaseret biobrændstof, men virkeligheden er en anden. Medlemslandene har i deres VE-handlingsplaner indberettet, hvordan de vil nå målet om 10% vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Over 90% af målet nås ifølge indberetningerne desværre med fødevarebiobrændstoffer. Det er på baggrund af den virkelighed, at rapporten beregner biobrændstoffernes samlede drivhusgasudslip.

    Hvis man vil undgå den fremtid rapporten beskriver, skal der handles. Så hurtigt som muligt skal biobrændstoffernes indirekte CO2-udslip medregnes, så medlemslandene bliver tvunget til at fravælge fødevarebaserede biobrændstoffer, som kun øger problemerne med afskovning, fødevarekrise og CO2-udslip. Det batter desværre intet, at alle, inkl Landbrug & Fødevarer, ønsker at VE-målet blev opfyldt på en mere ansvarlig måde. Der skal handling og lovgivning til. Når medlemslandene vælger så stor en andel biobrændstoffer og så lille en andel el-biler er det simpelthen fordi, at EU’s regler for CO2-beregning er uigennemtænkte. Danmarks rolle skal være at presse Klimakommissær Connie Hedegaard til så hurtigt som muligt at få medregnet biobrændstoffernes samlede CO2-udslip.