For et par dage siden kunne Greenpeace fremvise dokumenter, hvor den britiske klima- og energiminister Chris Huhnes egne rådgivere erklærer en oprydning i Arktis for umuligt. ”Det er vanskeligt at få assistance i tilfælde af forurening i de områder og tæt på umuligt at rydde op.” Andet sted hedder det: ”på den yderste kant af kendt teknologi og logistik”.  Trods denne og mange andre advarsler fortsætter Cairn deres katastrofekurs ud for Grønlands vestkyst.

Her ombord følger vi nu Cairns borerig Leiv Eiriksson tæt, og vi synes ikke, det er et urimeligt at kræve, at Cairn fremviser dokumentation, der kan tilbagebevise den britiske og mange andres analyser. Samtidig er det værd at bemærke, at ifølge NORSOK standarder, som Cairn hævder at følge, og retningslinjerne fra Arctic Council er det et krav, at en beredskabsplan lægges frem for offentligheden. Greenpeace har i lang tid forsøgt at få netop denne plan fra Cairn, men uden held. Derfor tog vi kontakt til boreriggen Leiv Eiriksson og bad dem om en kopi af deres beredskabsplan.

Vi optog vores forsøg på at få fat på den hemmelige plan. Fik vi den? Eksisterer den overhovedet? Se hvordan det gik her:

Ud over selve beskyttelsen var meningen med aktionen at få blandt andet den tyske og danske regering til at beskytte vores havområder.

Europa, og dermed også Danmark, har nemlig en række ”beskyttede” områder, der er udpeget fordi de indeholder et unikt dyreliv og en unik natur. Problemet er bare, at områderne slet ikke er beskyttet. Det er fx fuldt lovligt at trække tonstunge trawlskovle igennem et Natura 2000-område. Greenpeace arbejder for en fuld beskyttelse af de marine Natura 2000-områder.

Der var ingen beskyttelse af områderne i 2008, og sådan er det desværre også i dag.

Den danske regering har nemlig i årevis syltet og udskudt en beskyttelse af den danske havnatur. Dette bryder ikke bare med EU-lovgivning, men går også stik imod almindelig sund fornuft. Desværre ser denne laissez-faire tilgang til beskyttelsen af vores fælles havnatur ud til at fortsætte.

Stenene i Nordsøen har faktisk gjort, hvad den danske og tyske regering ikke formår. De har beskyttet havets natur.

En af stenene ved Sild rev, som Greenpeace lagde ned i 2008, er nu fyldt med liv og beskytter området imod bundtrawling.

Der var stor politisk ståhej da stenene blev lagt. Den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var forarget og Danmarks Fiskeriforeningen var ligeså. Der var dog andre, der mente, at Greenpeace havde fat i den lange ende.

Johs Poulsen (R) skrev således at Greenpeace-aktionen i Tyskland burde følges op af politisk handling i Danmark, ved at sikre en reel beskyttelse af de allerede udpegede Natura 2000-områder, Ida Auken (SF) kaldte daværende miljøminister Troels Lund Poulsen i åbent samråd om den manglende beskyttelse af den danske havnatur og Landsforeningen for Levende Hav fandt aktionen rigtig god, idet den gjorde offentligheden opmærksom på de ødelæggelser, der følger med fiskeriet med trawl.

Også en lignende aktion i Kattegat fik politikerne, blandt andet Socialdemokratiet på banen med de samme krav.

Det som Greenpeace nu har dokumenteret, og som der sådan set også er bred videnskabelig dokumentation for er, at naturen i havet godt kan blomstre, hvis den beskyttes. Denne beskyttelse er ikke bare noget Danmark er forpligtet til i forhold til EU’s habitatdirektiv, det er sådan set også sund fornuft – prioritering af en sund og mangfoldig havnatur er nemlig helt essentiel, hvis vi også i fremtiden vil have gavn af alle havets mange goder.

Cairn får lov til at bore på dybere vand, længere end nord og længere ind i vinteren end nogensinde før. På trods af dette har Cairn ikke taget ekstra sikkerhedstiltag, ikke indført højere standarder og ikke tilpasset risikoscenariet. I stedet insisterer Cairn på at forurene det sårbare arktiske miljø ved at udlede tusindvis af utestede kemikalier i havet, og på at tilbageholde essentielle dokumenter såsom beredskabsplanen fra offentligheden. Cairn tager tydeligvis ikke udfordringen seriøst og bruger eksempelvis præcis de samme tal for at beregne konsekvenserne af et potentielt udslip – ligegyldigt om boringerne foregår på 300 eller 1.500 meters havdybde, og ligegyldigt om de foregår nord for Disko eller syd for Nuuk.

Desværre tillader den grønlandske regering dette og har praktisk taget ikke taget nogen tiltag for at forbedre sikkerheden og for at forhindre forurening af det grønlandske hav. De kontroversielle tilladelser bliver givet kun et par dage før, at ministrene i Arktisk Råd mødes i Grønland på torsdag. Mens Arktis gennemgår dramatiske forandringer på grund af klimaforandringer, forurening og forsuring af havene, virker Rådet fuldstændig handlingslammet. Rådet bliver ved med at tale og tale uden at tage de nødvendige beslutninger for at beskytte Arktis.

Hvis ikke der kommer en overordnet regulering af Arktis, så frygter jeg, at olieselskaberne får frit spil til at udnytte ressourcerne uden at tænke på miljøet og naturen. Det er hverken i Grønland, i Arktis’ eller i Arktis Råds interesse.

En lang række nationale, regionale og globale energiscenarier har dokumenteret, at massiv satsning på energieffektivisering og udbygningen af vedvarende energi er nødvendig, hvis to-graders-målet med rimelig sandsynlighed skal nås.

I dag har verden fået endnu et vigtigt indspark til besindelse og handling. Denne gang fra FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort deres “Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation” i Abu Dhabi. Den viser nemlig, at markedet for vedvarende energiteknologier har massivt vokseværk, og at omstillingen fra klimabelastende til klimavenlige, vedvarende energiteknologier allerede nu er godt i gang.

Trods de globale, finansielle udfordringer øgedes kapaciteten i 2009 i  med  30 % for vind, , over 50 % for solceller,  over 20 % for solpaneler og med 4 % for geotermisk energi.

Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at rapporten peger på, at der er et massivt potentiale i vedvarende energikilder, der indtil dato slet ikke er blevet udnyttet. Ifølge forskerne er det derfor oplagt markant at forøge udnyttelsen af dette potentiale nu, hvor verden står over for at skulle tage afgørende beslutninger om, hvordan fremtidens energisystem kan og skal omstilles fra afhængigheden af klimaskadelige fossile brændsler og farlige atomkraft.

Alene vind, sol og geotermisk energi kan ifølge IPCC generere 20 gange mere energi, end der bruges i dag.

Ministre og regeringsledere verden over bør læse IPCC- rapporten grundigt.. Med dennes dokumentation af de store potentialer i vedvarende energi, er der ikke længere nogen holdbare undskyldninger for ikke nu massivt at igangsætte omstillingen af energisektoren henimod helt at være baseret helt på vedvarende energi.

Der er heller ingen grund til at sætte ambitionerne lavt. Uafhængige analyser fra Greenpeace og andre viser, at det er muligt at komme tæt på 100 % vedvarende energi i energisystemet allerede i 2050. Det er ikke alene nødvendigt for at holde klimaforandringerne i ave men også yderst fordelagtigt for natur, biodiversitet og samfundsøkonomien.

Omstillingen er allerede i gang, uden at de fleste ved det. Både i 2009 og 2010 overhalede investeringer i vedvarende energi faktisk investeringer i nye, fossile kraftværker. Markedet for vedvarende energikilder er således på ingen måde en lille niche, sådan som lobbyister fra industri baseret på fossile brændsler og atomkraft ellers ynder at påstå. Tværtimod. Vedvarende energikilder er vejen frem. Det er her, mulighederne for vækst og innovation gemmer sig.

De regeringer, der forstår, at det ikke alene er nødvendigt men også fordelagtigt at omstille energisystemet til vedvarende energi, vil høste fordelene i form af job, øgede markedsandele og eksportmuligheder. De lande, der fastholder afhængigheden af klimaødelæggende fossile brændsler og farlig atomkraft, bliver hurtigt sejlet agterud.

Blog af Aslihan Tumer, atomekspert, Greenpeace International, og del af teamet i Tjernobyl.

I dag er det 25 år siden, at atomkatastrofen i Tjernobyl rystede verden, og i mellemtiden er verden desværre blevet rystet af endnu en atomkatastrofe, denne gang i Japan.

25 år kan måske synes som lang tid siden, og der er da også allerede mange forskere og myndigheder, der siger, at konsekvenserne af Tjernobyl ikke længere er så slemme.

Der er sågar snak om genåbne nogle af de områder, hvor landbruget indtil nu har været lukket ned, ganske enkelt for at statuere et eksempel på, at det hele er overstået, og at vi roligt kan lade det gå i glemmebogen. Men hvis disse områder genåbnes for landbrug og græsning til køer, hvem skal da drikke mælken fra disse køer? Det skal alle de mennesker, som du og jeg aldrig møder på TV. Dem, der aldrig bliver professionelle talspersoner. Dem, der aldrig får mulighed for at fortælle deres historie.

I marts i år tog jeg – sammen med et team af eksperter fra Greenpeace – til Ukraine for at kigge nærmere på netop deres historie, og for at undersøge hvor slemt det egentlig står til her 25 år efter katastrofen.

Konklusionen af vores undersøgelser blev, at verden desværre ikke bare kan lade Tjernobyl gå i glemmebogen, for konsekvenserne har og vil fortsat være markante for generationer i lokalområdet mange år fremover.

Hvis det ikke synes alvorligt nok, ja så er det værd at skrive sig bag øret, at Tjernobyl er billedet på konsekvenser, som ethvert atomkraftværk er i stand til at forårsage, og at Tjernobyl, dengang det blev bygget, faktisk blev anset for at være det bedste af det bedste. Et værk, der aldrig nogensinde ville give problemer. Vi kender jo desværre alle slutningen på den historie.

Og ulykken  har sat sine tydelige spor i nutiden. Da jeg sammen med mine kollegaer fra Greenpeace i marts måned besøgte en række ukrainsk landsbyer flere timers kørsel væk fra Tjernobyl, var vores mission at teste mælken her 25 år efter katastrofen. Vi håbede naturligvis på ikke at finde radioaktiv forurening i vores tests, men samtidig havde vi bange anelser om, at denne vigtige del af lokalbefolkningens diæt stadig er mærkbart forurenet. Bange anelser, der ikke var sjove at skulle bekræfte over for de lokale landmænd, som i bund og grund forgifter sig selv og deres børn.

Akkumulering af radioaktive stoffer i deres kroppe gennem længere tid er årsag til, at mange børn har fødselsdefekter, lider af hovedpine og  besvimer.. Men hvordan får man lige sagt det til folk, hvis livsgrundlag hviler på netop den forurenede mælk? Det er ikke nemt.

Det tog os kun én enkelt dag at finde radioaktiv forurening i prøver af mælk, der er 5-16 gange højere end  de ukrainske myndigheders grænseværdier for børn.. Det er omkring 30 gange mere end det niveau, der findes i vores kontrol-prøver fra Kiev, hvor fødevarerne er kontrollerede.

Når vi spurgte ind til lokalbefolkningens reaktioner på  vores fund, svarede de, at de udmærket var klar over, at deres fødevarer er radioaktivt forurenede. Nogle af dem husker Tjernobyl-ulykken og den voldsomme frygt for at dø inden året var omme, men de døde ikke inden året var omme, og de lærte at leve med katastrofen som en del af deres liv og skæbne, forklarede de.

På det lokale sygehus børneafdeling fik vi at vide, at situationen var blevet forværret. Hvert år får flere og flere børn problemer med svage knogler, anæmi osv. De mere seriøse problemer må det regionale hospital tage sig af.

Jeg talte selv med mange af de lokale, der spurgte mig ud om vores test-resultater. Kvinder stimlede sammen der, hvor vi sad og arbejdede med at teste mælken. De tog deres mad med og bad os om at fortælle om  vores resultater. Jeg forklarede, hvor vigtigt det er, at der bliver tilbudt hjælp til dem og andre mennesker  i de påvirkede områder, og at det ikke udelukkende bør være Tjernobyl, der er lukket område, da mange af de omkringliggende områder også er alvorligt radioaktivt forurenede. Kvinderne forklarede, at ingen nogensinde ville komme og tilbyde dem hjælp, og jeg havde desværre svært ved at modsige dem.

En af dagene stoppede en kvinde med et lille fire år gammelt barn os foran hospitalet. Hun græd og spurgte os, om det var os, der var lægerne, og om vi kunne hjælpe hende. Hendes lille dreng besvimede ofte, fortalte hun. Jeg følte mig afmægtig.

Det tog vores lille team en enkelt dag at finde alt for høje niveauer af radioaktiv forurening i mælken. En forurening, der da også er velkendt af de ukrainske myndigheder og af internationale institutioner. Alligevel bliver forureningen fuldstændig ignoreret, og som om det ikke var slemt nok, så arbejder den ukrainske regeringen nu også på en lov, der kan ophæve den sparsomme men dog eksisterende finansielle støtte, som invalide efter Tjernobyl-katastrofen modtager.

Facebook er en mastodont i it-branchen. De mange brugere af Facebook hver dag, hver time og hvert sekund, kræver en enorm server-kapacitet, det vi også kalder datacentre. Datacentre over hele verden er storforbruger af elektricitet, og det er sjældent den grønne af slagsen.

Der har været gode tiltag fra Facebooks side – særligt i form af energieffektiviseringer. Der er ingen tvivl om, at energieffektiviseringer er en del af løsningen på den globale klimakrise, men de kan ikke stå alene. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal it-virksomheder bruge elektricitet til deres datacentre, og det har Facebook indtil videre klaret ved at koble sig på kul og atomkraft. Derfor gav vi for tre måneder siden Facebook en udfordring – ’unfriend coal’ inden Jordens Dag den 22. april 2011.

Yderligere bør virksomheder som Facebook benytte sig af deres politiske indflydelse for, at særligt den amerikanske regering satser på vedvarende energi. Alt i alt befinder Facebook sig ét skridt bag andre store it-virksomheder som Google og Yahoo, når det kommer til at gøre en indsats for klimaet. Den gode nyhed er, at vi stadig tror på, at Facebook kan blive en leder på det grønne område, og at vi forsætter vores kampagne mod dette mål.

Siden kampagnen startede i 2010 har over 700.000 supportere sluttet op om vores krav til Facebook. I sidste uge satte vi alle sammen verdensrekord for flest kommentarer på en enkelt Facebook-post på under 24 timer. Rekorden kommer nu i Guinness World Records.

Kan du rekruttere 10 venner til kampagnen (på Facebook selvfølgelig) på Jodens Dag? www.facebook.com/unfriendcoal

BP's boreplatform 'Deepwater Horizon' blev den 20. april 2010 ramt af en eksplosion, der dræbte 11 arbejdere. To dage senere sank platformen og olien begyndte at fosse ud i Den Mexicanske Golf.

Her et år efter ulykken i Den Mexicanske Golf, hvor olieboreplatformen Deepwater Horizon eksploderede og sank og 11 oliearbejdere mistede livet, ligger olien stadig i et tykt lag på havbunden og døde skildpadder og delfiner skylder op på stranden. Siden ulykken er mere end 6.000 døde dyr fundet, men man regner med, at langt flere er bukket under for olien.

Forskere fra alle universiteter i den sydlige del af USA har siden ulykken ledt efter olien og undersøgt dens konsekvenser. De finder døde koldtvandskoraller på bunden, olieindsmurte havbunde, havpattedyr og udrydningstruede havskildpadder, som dør i langt større antal end normalt.

Det er selvfølgelig ikke så underligt, når man tænker på, at i omegnen af 700 millioner liter olie fossede ud på 1.500 meters havdybde over en tremåneders periode. For at olien skulle opløses og ikke flyde rundt på overfladen, anvendte BP flere millioner opløsningsmiddel af mærket Corexit. Det har medført, at olien ikke skyller op på turiststrande eller kan ses fra luften – men det har ikke fjernet olien (se Greenpeace video om udslippet forneden).

Olieselskaberne taler nødigt om disse ting, men forsøger i stedet at underspille problemerne. Ja, selvfølgelig var det uheldigt, men nu er problemet – ude af øje, ude af sind. Transocean, der stod for den daglige drift, har belønnet sine topchefer med en kæmpemæssig bonus på grund af firmaets ”eksemplariske statistiske sikkerhedsrekord” og BP står på spring for allerede til sommer at genoptage dybhavsboringerne i Den Mexicanske Golf, mens politikerne pænt nikker med hovedet.

Men vi bliver nødt til at lære af erfaringerne fra Den Mexicanske Golf. Derfor har Greenpeace oprettet en database, hvor mine amerikanske kollegaer vil offentliggøre dokumenter i samme hast, som de kan vride dem ud af hænderne BP og de amerikanske politikere. Allerede nu viser dokumenterne, at repræsentanter for den amerikanske regering bevidst underspillede konsekvenserne af udslippet, og at BP enerådigt har kunnet bestemme, hvilke forskere der skulle have adgang til de berørte områder.

Olieselskaberne står over hele verden på spring for at bore i fjernere og mere risikable egne, og medmindre kravene til selskaberne bliver kraftigt strammet, så er det kun et spørgsmål om tid, før vi vil opleve endnu en Deepwater Horizon – og denne gang måske i et område som Arktis, hvor oprydning er noget nær umulig.

I mellemtiden, har Facebook mindre end otte dage tilbage inden Jordens Dag til at erklære sig grønne. Virksomheden laver et prisværdigt arbejde med energieffektivitet i deres store datacentre, men strømmen kommer stadig fra beskidt kul og farlig atomkraft – og de har ingen planer om at flytte over til ren, sikker vedvarende energi.

En medarbejder fra Guinness World Records i London vil kontrollere og godkende kommentarerne om en uge eller deromkring. Så bliver vores verdensrekord registreret.

At vi nu har denne verdensrekord viser, at folk ønsker, at vores sociale netværk skal blive grønne. Vi Facebook-brugere kræver, at selskabet leder en ny energirevolution ved at forpligte sig til at køre sine datacentre på 100% vedvarende energi, i stedet for kul- og atomkraft.

Tillykke alle sammen, der har kommenteret! Og tak til alle jer, der mødte op og viste jeres engagement i Huset i Magstræde i går. I er alle nu verdensrekordindehavere. Det skal fejres, så husk at fortælle det til dine venner!

Vi er nu officielle verdensrekordindehavere på grund af alle de mange mennesker, der har hjulpet os med at skrive kommentarer på Facebook!

Rekorden nåede vi nogenlunde samtidig med, at vi kørte en storskærm ind foran Facebooks hovedkvarter i Californien, hvor alle kommentarer bliver vist i real-time – direkte til facebooks ansatte. Aktionen streames direkte til vores Københavner-event i Huset i Magstræde.

Men vi er også konkurrencemennesker, så lad os hæve målet til 100.000 kommentarer! Bliv ved med at kommentere indtil kl. 7.00 i morgen tidlig på http://on.fb.me/FBunfriendcoal

Hvis Facebook siger nej tak til energi produceret med kul og ja tak til energi produceret med vedvarende energikilder, som sol, vind og vand, vil Facebook qua sin størrelse være i stand til at påvirke mange andre IT-virksomheder til at tage ansvar for at sikre 100 pct. vedvarende energi ved valg af investeringer.

Gode intentioner er ikke nok. Vi skal se en rigtig plan for handlinger. Derfor skal Facebook :
    Øge Facebooks brug af ren energi.
    Udvikle en plan for at minimere Facebooks miljøpåvirkning og blive kulfri inden 2021.
    Oplyse Facebooks brugere om, hvordan firmaet får energi til at køre sine services.
    Være fortaler for ren energi på lokalt, nationalt og international niveau.

IT sektoren er den hurtigst voksende sektor i verden i forhold til elektricitetsforbrug. Vores research siger faktisk, at den nuværende vækstrate vil betyde, at datacentre og telekommunikationsnetværk – som Facebook er afhængig af for at kunne levere sine services – i 2020 vil forbruge mere end tre gange den energi, som bliver brugt nu og mere end halvdelen af USA’s nuværende samlede forbrug af elektricitet eller mere end Frankrig, Tyskland, Canada og Brasilien tilsammen.

En stor tak til alle jer Facebookere, der har hjulpet os med at sætte rekord og sende en vigtig besked til Facebook.

• ‘Synes om’ www.facebook.com/UnfriendCoal for at kommentere
• Kommentér gerne flere gange – det hele tæller!
• @tag dine venner på kommentarerne, så kan de også deltage.
• Del linket på din profil
• Hold dig til emnet – Facebook og 100% vedvarende energi. Send din besked til Facebooks personale. Stil spørgsmål og debatér. Fortæl din historie!