Et løfte, der handler om sikkerhed, og som gik ud på, at både boreskibet Stena Forth og boreriggen Stena Don skulle være til stede, når boringerne gik i gang.

Virkeligheden var, at Stena Forth stadig befandt sig i Halifax, Canada, godt en uges sejlads væk fra området, formentlig fordi reparationer i USA havde trukket ud.

Cairn forsvarede sig med, at de kun borede i det øverste lag – toplaget – hvor der ikke er olie. Til gengæld gik Cairn stille med, at der kan befinde sig gas i samme lag.

Det er muligt, at sikkerhedsrisikoen er minimal, når de borer i det øverste lag, men en ting er sikkert: Det er og bliver risikabelt at bore efter olie i et så sårbart område som Arktis. Billedet er ikke ukendt fra andre lande.

Myndighederne laver skrappe miljøgodkendelser, men efter lidt tid begynder dispensationerne at komme. Først den ene, så den anden og altid efterfulgt af sætningen, ”der er styr på det hele”.

Hvis Cairn, et selskab der ingen tidligere erfaring har med off-shore boringer, virkelig mener, at de uden problemer kan bore midt i ”isbjerg-motorvejen” med Grønlands hovedindtægt svømmende rundt under havoverfladen og en vifte af truede dyrearter som tætteste nabo, så kan Cairn vel også overskue at gøre en ekstra indsats for Grønlands og miljøets skyld.

Greenpeace er ikke ene om at være stærkt bekymret for konsekvenserne ved olieboringer på dybt vand. Eksempelvis sagde EU’s Energikommissær Oettinger så sent som 8. juli i en tale i Europa Parlamentet, at enhver ansvarlig regering under de nuværende omstændigheder ville fastfryse alle nye tilladelser til boringer under ekstreme forhold.

Vi forstår godt, at – den om end noget tvivlsomme – udsigt til rigtig meget olie, kan friste Cairn. Vi forstår sågar også godt, at det kan friste Selvstyret, for omsat til kroner og ører, kan det blive til en del.

Men uanset hvor lokkende lyden af knitrende pengesedler kan være, så må det alligevel være langt mere attraktivt som politiker og beboer i Grønland at kunne fortælle sine børnebørn, hvordan man deltog aktivt i at passe på deres Grønland frem for at skulle forklare, hvorfor man tillod, at verdens sidste dråber olie blev suget op af undergrunden, selvom klodens klima på ingen måde kan tåle, at mere olie brændes af, og selvom Grønlands hovedindtægt, fiskeriet, blev sat på højkant lige som de sårbare kystområder.

Hvis politikerne og befolkningen omkring den Mexicanske Golf kunne vælge om for Obama, der desværre tillod boringerne, hvilket sikkerhedsniveau ville de så mon vælge?

Ville de så tage til takke med, at BP sagde: ”Vi har styr på det hele”?

(også bragt i Sermitsiaq 15. juli 2010)

Det er trods alt intet andet end BPs mildest talt lempelige omgang med sikkerheden, der er skyld i, at olien har strømmet ud i den Mexicanske Golf i over 80 dage.

BP er ene og alene skyld i, at over 500 millioner liter olie har forurenet den Mexicanske Golf, og at næsten 2000 fugle, over 450 skildpadder og 59 delfiner er døde – tal der kan være op til 10 gange højere, fordi man simpelthen kun finder en brøkdel af de døde dyr!

Jeg befinder mig lige nu i Louisiana, hvor jeg i går fik lov til at komme indenfor på det, der hedder International Bird Rescue Research Center. Det er det center, der modtager langt størstedelen af de oileindsmurte fugle fra oilekatastrofen.

Det var en temmelig rystende oplevelse at se de stressede fugle blive renset for olie, vel vidende at det er den pris jeg, og stort set alle andre mennesker, betaler for at bruge plastik, køre i bil og flyve på ferie.

Det bliver ikke mindre rystende af, at det jeg så i går, højest sandsynligt kun er den spæde start. Millioner af fugle på træk ventes inden for få uger at ankomme til den Mexicanske golf.  Når de ankommer, vil antallet af fugle smurt ind i olie eksplodere, og mange flere døde fugle vil være på BP’s sorte samvittighed.

Jay Holcomb, der er administrerende direktør ved International Bird Rescue Research Center, har i over 25 år arbejdet med at rense fugle fra oliekatastrofer. Fra Alaska til Sydafrika har han renset fugle efter olieudslip, og han kan om nogen berette om den ufattelig høje pris naturen og dyrelivet betaler, for at vi mennesker kan bruge olie.

Han har endnu ikke mistet håbet om, at vi vil lære, at vi må frigøre os fra vores afhængighed af olie. Han håber, at netop denne katastrofe kan sætte gang i en verdensomspændende bevægelser, der rent faktisk gør, at vi nu begynder at træffe de rigtige valg, så vi kan skabe en fremtid uden behov for at smadre naturen og vores klima med et enormt forbrug af olie.

Jeg har heller ikke mistet håbet. Da vi var på vandet i går, så jeg en brun pelikan, der kæmpede for at lette fra havoverfladen. Det lykkedes ikke på grund af olien på dens fjer.

Jeg håber, at verden med denne ulykke skifter spor. Stopper statsstøtte til olieindustrien, stopper alle dybhavsboringer, udfaser vores afhængighed af olie og tager de rigtige politiske beslutninger imod en verden, der ikke er afhængig af fossile brændstoffer.

I morgen 13. juli flyver jeg til Louisiana for at slutte mig til et hold af Greenpeace folk, der er i området, hjælpe dem i deres arbejde og se med egne øjne, hvad så enorme mængder olie faktisk betyder for natur, dyr og mennesker.

Skildpadder, hajer, fisk, skaldyr og et utal af fugle i området er døde eller har fået deres levesteder ødelagt som følge af de enorme mængder olie, der vælter ud i havet.

BP har spredt over to millioner liter af det giftige COREXIT ud i den mexicanske golf. En kombination af netop COREXIT og olie, mener mange forskere, faktisk er værre end olien alene.

Den viden jeg får i Golfen, vil jeg bruge på alle tænkelige måder, når jeg kommer tilbage til Danmark for at kæmpe imod nye olieboringer på havet, som dem der f.eks. lige er gået i gang ved Grønlands vestkyst, og en afvikling af vores afhængighed af fossile brændstoffer som fx olie.
Det vides endnu ikke, hvad der præcis gik galt på BP’s boreplatform Deepwater Horizon. Men en ting er dog ganske sikkert: BP har i den grad sløset med sikkerheden.

Det gør mig endnu mere sikker i min sag. Vi kan ikke regne med, at olieselskaberne passer på vores natur. De har profit for øje, ikke naturhensyn. Der er kun en vej at gå, hvis vi vil undgå oliekatastrofer i fremtiden, og det er væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer herunder olie.

En fremtid stort set uden olie er faktisk både tekniks mulig og økonomisk rentabel.

Listen er bestemt ikke udtømmende, og der findes mange andre gode tiltag. Giv gerne dit forslag i vores kommentarfelt.

1. Brug delebil, offentlig transport eller endnu bedre; tag din cykel.
2. Når muligheden er tilstede, så vælg emballage uden plastik, genbrug opbevaringsbokse og tag et indkøbsnet med i supermarkedet.
3. Køb økologisk frugt og grøntsager der ikke er sprøjtet (pesticider og gødning er i de fleste tilfælde baseret på olie).
4. Køb plejeprodukter (shampoo, sæbe, make-up) fremstillet af naturlige ingredienser – ikke olie.
5. Når det er muligt, så køb produkter fra din omegn (mindre transport involveret).
6. Køb tøj produceret af bomuld eller hamp – ikke fra olie.
7. Undgå engangsservice på din skovtur eller festival.
8. Drop kildevand på flaske.
9. Flyv mindre.
10. Kræv at din regering fremmer bæredygtige energikilder og fjerner subsidier til fossile brændstoffer.

James E. Hansen

I tirsdags modtog den berømte klimaforsker Dr. James E. Hansen, professor ved Columbia University og Columbia’s Earth Institute samt medlem af USA’s Videnskabsakademi, den norske Sophie prisen 2010. Denne pris har han modtaget på baggrund af sin forskning i klimaforandringer og for at kommunikere de store problemer forbundet hermed.

Og Hansen lå da heller ikke på den lade side efter det blev kendt, at Hansen ville modtage dette års pris. Tilbage i maj udsendte Hansen således et åbent brev til Norges statsminister Jens Stoltenberg, der blev bragt i Aftenposten i Norge. Datoen var velvalgt, eftersom Statoil samme dag afholdte generalforsamling, hvor bl.a. et forslag fra Greenpeace og WWF om at trække Statoil ud af tjæresand var på dagsordenen. Den norske stat ejer 67 % af aktierne i Statoil, og det var ene og alene deres  beslutning, hvorvidt Norge skulle bidrage til svineriet i Canada. Det syntes Norge.

”Alligevel, og særligt i lys af dette, er jeg skuffet over at høre, at Statoil, Norges statsejede olieselskab, træder så kraftigt ved siden af ved sin strategiske beslutning om at investerer i Canadas destruktive tjæresandsudvinding. Som den mest energikrævende olieudvindingsproces på kloden, repræsenterer denne satsning det værste menneskeheden gør mod planeten, for at forlænge vores globale afhængighed af fossilt brændstof,” skrev Hansen.

Begrundelsen for tildelingen af prisen var da også lige på kornet, hvilket kom frem under James Hansens tale i Oslo. Med sin dybe indsigt i videnskaben og erkendelsen af behovet for handling, fik den norske regering en verbal lussing for sit hykleri:

Jeg er takskyldig til Jostein Gaardner og Sophie Foundation for at få muligheden for at diskutere klimaets tilstand, implikationerne for mennesker og naturen, og den handling der er nødvendig.

…

Enkelt sagt så er der en grænse for, hvor meget kuldioxid vi kan udlede til atmosfæren. Vi kan ikke afbrænde alt den fossile brændstof. Helt konkret, så må vi (1) hastigt udfase brugen af kul, (2) lade tjæresand forblive i jorden, og (3) ikke forsøge at udvinde den sidste dråbe olie.

…

Der er brug for handling, så verden kan overgå til en fremtid, hvor ren energi er mulig og praktisk. Dette vil genoprette den rene atmosfære og det rene hav på globalt plan, sikre lighed over generationer ved at bevare skabelsen – vores naturlige verden – og dermed hjælpe med at bibringe retfærdighed mellem nord og syd. Men de nødvendige foranstaltninger vil kun ske, hvis befolkningen bliver kraftigt involveret.

…

Borgerne kan hjælpe ved at blokere kulkraftværker, tjæresandsminer, og udvindingen af de sidste dråber af fossile brændstoffer fra menneskets uspolerede jord og dybe hav.

…

Men vores regeringer ikke har til hensigt at løse problemerne med fossile brændstoffer og klimaet, hvilket er let at bevise: Den amerikanske, canadiske og norske regering fortsætter ufortrødent med at udvikle tjæresand, som, hvis den ikke standses, vil gøre det umuligt at stabilisere klimaet. Vores regeringer fralægger sig bevist ansvaret for de unge og kommende generationer. Jeg er blevet skuffet i min interaktion med mere end et halvt dusin lande. I sidste ende giver de kun beroligende ord, “mål” for emissionsreduktioner langt ude i fremtiden, mens deres faktiske gerninger forhindre stabiliseringen af klimaet.

…

Den norske regerings holdning er en overvældende bekræftelse på den globale situation: selv de grønneste regeringer finder det for besværligt at tage konsekvenserne af videnskabelige kendsgerninger. Måske vores regeringer er i lommen på den fossile brændstofindustri – men det er ikke for videnskaben at sige.

Helt kort og konkret udtrykte Hansen sin utilfredshed med et citat fra Augustin: Hykleri er lastens hyldest til dyden.

Regeringen har pålagt Energistyrelsen at udarbejde en såkaldt VE-handlingsplan, der overfor EU-Kommissionen inden 1. juli skal godtgøre, at Danmark i 2020 kan levere en VE-andel på 30 % af det endelige energiforbrug.

Men regeringen har ikke gnisten af en handlingsplan for tiden efter 2012. Den har i de sidste 2½ år pantsat sin handlekraft hos Klimakommissionen, som 28. september vil komme med sine forslag til, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler.

Energistyrelsen har derfor kun sin egen energifremskrivning fra april i år at holde sig til. En energifremskrivning, der intet har at gøre med en handlingsplan, men netop kun er en fremskrivning af, hvor markedet med hidtidige beslutninger vil føre Danmark hen i 2020. Og som oven i købet er baseret på usikre markedsmæssige forudsætninger.

Af fremskrivningen fremgår, at Danmark mangler 1,7 % i at nå VE-målet i 2020,

at vi kun når en drivhusgas-reduktion på 9 % i 2020 i forhold til 2005 i den ikke-kvotebelagte sektor, hvor målet er en reduktion på 20 %, og at regeringens meget uambitiøse mål om, at bruttoenergiforbruget i 2020 skal reduceres med 4 % i forhold til 2006 heller ikke nås.

Altså en pinlig afsløring af, at regeringen ikke har en plan, der kan indfri Danmarks klimamål i 2020 med EU’s lave reduktionsmål på 20 % i forhold til 1990.

Endnu mere skræmmende er det, at regeringen ikke har planer for, hvordan Danmark skal kunne opfylde de mål, som vil blive konsekvensen, hvis EU hæver sit reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t. 1990 – og til 40 % som del af en global klimaaftale.

Det er et forpligtelsesniveau, som Danmark og andre i-lande skal op på, hvis stigningen i den globale middeltemperatur skal kunne holdes under 2 grader – et mål, som der er bred international enighed om. Det er måske forklaringen på, at den danske regering ikke aktivt arbejder for, at EU nu hæver sit reduktionsmål.

Regeringens årelange totale svigt på dette område er en af årsagerne til, at Greenpeace i samarbejde med Klaus Illum (ECO Consult) har udarbejdet energiscenarier for det danske energisystem, som indfrier de nødvendige, ambitiøse krav til energi-effektivisering, udfasning af de fossile brændsler, CO2-reduktion og VE-udbygning.

Et opdateret energiscenarie viser, hvordan Danmark kan reducere CO2-udslippet fra energisektoren med 46 % i 2020 og med 73 % i 2030 i.f.t.1990. Og her bliver VE-andelen 34 % i 2020 og 52 % i 2030.

En plan for, hvordan man når de CO2-mål i 2020, som EU og Danmark som minimum skal forpligte sig til, ville således overopfylde målet for VE-andelen i 2020.

Men regeringen afslører deres planløshed ved kun at kunne fremsende en business as usual fremskrivning med nogle forslag til lidt ekstra fra 2015 for at sandsynliggøre, at man kan opfylde et uambitiøst VE-mål i 2020.

Det er af både klima-, energi- og miljømæssige grunde forkasteligt, at regeringen har tilladt, at DONG Energy om nogle måneder kan starte ombygningen af Avedøreværket, så det i dag kul-fri Avedøre 2 fyres med kul. En ombygning, der i værste fald kan føre til et kulforbrug på Avedøreværket, der er 2,8 gange større end i dag.

Allerede for et år siden gav Energistyrelsen den energimæssige tilladelse til at fyre med kul på Avedøre 2, men stillede dog krav om, at DONG Energy i så fald skulle anvende 7,1 PJ mere biomasse enten på Avedøreværket eller på et andet kraftværk.

DONG Energy er nu i gang med at undersøge muligheden for at omstille det naturgasfyrede Skærbækværk til biomasse. Opfyldes biomasse-kravet dèr, så giver det DONG Energy lov til at fyre med kul på både blok 1 og blok 2 på Avedøreværket.

DONG’s reelle mål med at overtale regeringen hertil er, at de ønsker altid at kunne vælge det brændsel (kul, naturgas eller biomasse), der er billigst. Og det vil desværre i de allerfleste tilfælde sige kul, fordi de eksterne samfundsomkostninger ved at bryde, transportere og anvende kul kun i begrænset omfang er internaliseret på markedet.

Med brug af billigere kul, håber DONG Energy også at kunne øge produktionen på Avedøreværket.

I forhold til i dag, hvor kun blok 1 er kulfyret, vil kulfyring på begge blokke betyde, at kulforbruget på det samlede Avedøreværk bliver dobbelt så stort ved ”normal drift” og 2,8 gange så stort ved ”maksimal drift”.

Men kulforbruget skal ikke øges. Det skal nedbringes med 60 % i 2020, hvis Danmark på hjemmebane skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med de mindst 40 % i 2020 i forhold til 1990, som er vores nødvendige bidrag for at holde stigningen i den globale middeltemperatur under 2 grader i.f.t. før-industriel tid.

Brændselsomlægningen undergraver regeringens egen vision om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Og ikke mindst oppositionens mål om 100 % vedvarende energi i el- og fjernvarmeproduktionen i 2035.

Miljøministeriet via Miljøcenter Roskilde har nu sendt VVM-redegørelsen for DONG Energy’s ønskede brændselsomlægning på Avedøreværket til en sidste 8 ugers høring i Hvidovre Kommune. Men miljøministeriet prioriterer tydeligvis DONG Energy’s interesser langt højere end hensynet til miljøet.

Danmark er eksempelvis forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i det Natura 2000 område – ”Vestamager og havet syd for” – som ligger umiddelbart øst for Avedøreværket, og hvor den største trussel for de marine naturtyper bl.a. er et relativt højt indhold af tungmetaller i sedimentet.

Det er mere end svært at se, hvordan sikring mod forringelse af status kan varetages, når VVM-redegørelsen viser, at udledningen af 11 tungmetaller øges markant med et sådant øget kulforbrug. Med kulafbrænding på begge blokke vil udledningen af kviksølv øges med en faktor 2 til 3. Og kviksølv-koncentrationen i vand vil indenfor 1 km fra Avedøreværket overskride miljøkvalitetskravet med næsten 20 %!

Derfor en kraftig opfordring til miljøminister, Karen Ellemann om at gribe ind nu, inden toget er kørt. Til Hvidovre Kommune, om at fortsætte deres kritik af projektet. Og til oppositionen om overfor DONG Energy nu at signalere, at kul på Avedøreværket ikke er en del af den energifremtid, som de ønsker.

DONG Energy har på flere måder læst skriften på væggen det sidste år og har rosværdigt droppet planer om at bygge 4 store kulkraftværker i Tyskland og UK. Derfor også en kraftig opfordring til DONG Energy om at skrinlægge den planlagte ombygning af verdens eneste kul-fri multibrændsel-kraftvarmeværk til kul.

En sådan beslutning ville ikke alene forstærke DONG Energy’s troværdighed, men ville også bidrage til den nødvendige omstilling af vores energisystem væk fra kul.

Det har virkelig sat tingene i perspektiv for mit vedkommende. Vores have og vores miljø har ikke råd til sådanne fejltagelser, og der er kun en løsning: Vedvarende energi. Obama lovede i hans tale til nationen omstilling til rene energikilder, men som Jon Stewart så fint påpegede, så er Obama den ottende præsident, der har lovet det, uden at det er blevet fulgt op af reel handling. Klimaet og havene har ikke råd til endnu en præsidents tomme løfter.

På trods af at svenskerne missede VM-kvalifikationen, arbejder de på at overgå Danmark med sommerens største selvmål. På torsdag skal de svenske politikere nemlig stemme om regeringens forslag om at bryde med den gældende afviklingslov, der indebærer et forbud imod ny atomkraft i Sverige.

Lige nu tegner det til et minimalt flertal for forslaget. Derfor protesterede Greenpeace i dag ved Forsmark klædt ud som de rigtige løsninger: Vind, sol og vand.

Hvis svenskerne skævede mod deres finske naboer, ville de måske indse, at atomkraft ikke er løsningen på deres problemer.

Finnerne besluttede i 2000 at bygge en ny reaktor ved atomkraftværket Olkiluoto. Siden er tidsfristen overskredet med minimum 3,5 år og budgettet med 50 %, imens den finske sikkerhedsinspektør har kritiseret en række forhold. Finnerne har samtidig heller ikke løst affaldsproblemet – et affaldsproblem, der vil vare ved i 100.000 år.

Den danske modstand mod Barsebäck var stor, og det med god grund. Der findes grønne løsninger på vores energiproblemer – løsninger som reelt er vedvarende og som ikke bare skubber problemerne fremad.

Et flertal af svenskerne foretrækker vedvarende energi, og undersøgelser viser, at en satsning på vedvarende energi ikke kun vil være mere sikker og miljørigtig, men at den også vil kunne skabe flere jobs og sørge for den nødvendige forsyningssikkerhed. Hvis den svenske rigsdag på torsdag stemmer ja til mere atomkraft i Sverige vil det være et selvmål, der i sandhed vil gå over i historien.

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN bekendtgjorde den 7. juni, at der bør være et globalt forbud imod olie og gasudvinding i følsomme områder samt i polare egne.

Greenpeace er fuldstændig enig i denne udmelding. Vi kan ikke stole på olieindustrien – så enkelt er det. Netop derfor skal de ikke have adgang til nogle af vores mest følsomme naturområder, der er tilbage i verden.

BP har i den grad sløset med sikkerheden – ikke bare i Den Mexicanske Golf, men alle steder de opererer. Shell står bag massive ødelæggelser i blandt andet Nigeria.

I Den Mexicanske Golf slår olien pelikaner, skildpadder og hvaler ihjel, og fisk svømmer i en cocktail af olie og de hundrede millioner liter af det opløsningsmiddel, som BP bruger til at opløse olien.  Et opløsningsmiddel som BP er blevet pålagt at stoppe brugen af, da det er direkte giftigt. Et påbud BP har nægtet at følge.

I fremtiden er det pinedød nødvendigt at have visionære magthavere, der kan se, at olie ikke er vejen frem. Ikke magthavere som klimaminister Lykke Friis, der i går er citeret for at sige at ” Vi vil den her industri i høj grad” – om olieindustrien.

Der skal nytænkning til. Ikke i morgen eller i 2020 – der skal nytænkning til nu. Og det er muligt at få en verden fri af fossile brændstoffer – så det er bare at komme i gang.