Nu har retten i Amsterdam fældet dom over selskabet. Skibets kaptajn fik en dom på 5 måneder og selskabet skal betale en million euro i erstatning. Det er godt at Trafigura ikke får lov til at løbe fra deres ansvar, alt andet havde været helt urimeligt i lyset af de svære ødelæggelser svinestregen medførte for de lokale i Abidjan.

Nu sidder mange nok og tænker at det var billigt sluppet, MEN denne dom er kun begyndelsen. Ansvarsplaceringen og erstatningsansvaret overfor de mange ofre for dumpningen var ikke omfattet af denne sag. Greenpeace indledte sidste år arbejdet for at få appelretten i Haag til at fastslå dette ansvar og blandt andet få det endelige ansvar placeret, få informeret lokalbefolkningen om hvad den blev eksponeret for i slammet og udbetalt ordentlige erstatninger til ofrene.

Sagen er slet ikke slut for Greenpeace.

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN bekendtgjorde den 7. juni, at der bør være et globalt forbud imod olie og gasudvinding i følsomme områder samt i polare egne.

Greenpeace er fuldstændig enig i denne udmelding. Vi kan ikke stole på olieindustrien – så enkelt er det. Netop derfor skal de ikke have adgang til nogle af vores mest følsomme naturområder, der er tilbage i verden.

BP har i den grad sløset med sikkerheden – ikke bare i Den Mexicanske Golf, men alle steder de opererer. Shell står bag massive ødelæggelser i blandt andet Nigeria.

I Den Mexicanske Golf slår olien pelikaner, skildpadder og hvaler ihjel, og fisk svømmer i en cocktail af olie og de hundrede millioner liter af det opløsningsmiddel, som BP bruger til at opløse olien.  Et opløsningsmiddel som BP er blevet pålagt at stoppe brugen af, da det er direkte giftigt. Et påbud BP har nægtet at følge.

I fremtiden er det pinedød nødvendigt at have visionære magthavere, der kan se, at olie ikke er vejen frem. Ikke magthavere som klimaminister Lykke Friis, der i går er citeret for at sige at ” Vi vil den her industri i høj grad” – om olieindustrien.

Der skal nytænkning til. Ikke i morgen eller i 2020 – der skal nytænkning til nu. Og det er muligt at få en verden fri af fossile brændstoffer – så det er bare at komme i gang.

Luftfoto af en tjæresandsmine i Canada, hvor bl.a. BP er involveret i den beskidte olieudvinding.

For et par uger siden valgte Greenpeace at rebrande BP i overensstemmelse med deres virkelige virke. For BP er ikke ’beyond petroleum’ – hvilket deres fatale opførelse ude i den Mexicanske Gulf giver et udmærket billede af. Olieudslippet fra Deeepwater Horizon er nu det værste i USA’s historie og en miljøkatastrofe af ufattelige dimensioner. BP er British Polluters!

Denne greenwash må høre op, og vi har brug for din hjælp. Derfor afholder Greenpeace en konkurrence, hvor du kan rebrande BP og give dem et ny logo. Konkurrencen løber til den 28. juni 2010 – læs mere og tilføj dit logo her. Alle de indsendte forslag lægges på flickr.

BP har ført og fører en politik, der udelukkende har til formål at tjene penge og pleje deres image – i stedet for at operere på forsvarlig vis. BP er intet mindre end en serieforbryder, når det kommer til at sløse med sikkerheden.

Det viser denne ulykke med al ønskelig tydelighed: BP har blandt andet stået bag massivt lobbyarbejde, der har betydet, at et forslag om øget sikkerhed i Den Mexicanske Golf er blevet bremset.

På en høring i den amerikanske kongres i går kom det frem, at det opløsningsmiddel – corexit – BP har brugt op til 2,4 millioner liter af indtil videre er mere giftigt og mindre effektivt end andre opløsningsmidler, der optræder på en liste over godkendte opløsningsmidler fra de amerikanske myndigheder. Der blev samtidig sået tvivl om BPs uafhængighed i forholdet til valget af opløsningsmiddel, fordi BP har et ”forretningsmæssigt forhold” til producenten af det brugte opløsningsmiddel. BP er dog nu blevet pålagt at skifte corexit ud.

På samme høring kom det frem, at den eksploderede boreplatform – Deepwater Horizon – vel nærmest kan betegnes som værende stående under bekvemmelighedsflag, idet der vejrer et flag fra Marshal- øerne over platformen. Det betyder, at den amerikanske kystvagts inspektioner af platformen har været begrænsede, og at de standarder, platformen skulle opfylde, var mildere end hvis den havde været under amerikansk flag. At platformen er registret på Marshal øerne har også betydet, at inspektionerne fra kystvagten kun har været på  4 – 8 timer, imens inspektioner på amerikanske boreplatforme varer 2-3 uger!

BP har fra ulykkens start i april forsøgt at nedskalere ulykkens omfang. Til at begynde med var der ifølge BP ”kun” 1000 tønder om dagen, der strømmede ud i havet, så var det så alligevel 5000 tønder (800.000 liter) om dagen efter at kystvagten i USA havde været inde over. Nu er BP endelig gået med til at lade uvildige forskere se på optagelserne fra de læk, der er på bunden af Den Mexicanske Golf – og de forskere er kommet frem til helt ubegribelige mængder af olie, der hver dag fosser ud i den mexicanske golf. Op til 5 gange mere end de 800.000 liter om dagen BP dog har indrømmet op til nu.

Vi kan ikke stole på, at olieselskaberne kan håndtere det ansvar, det er, at få lov at operere i vores hav. Alle olieboreplatformene i Den Mexicanske Golf er under ’bekvemmelighedsflag”, så de slipper for de amerikanske sikkerhedsstandarder og igen og igen viser det sig, at pengehensyn bliver prioriteret over sikkerhed og miljøhensyn. Derfor er det fuldstændigt forkasteligt, at nogen kan forestille sig, at vi skal have de selskaber op og ødelægge de i forvejen udsatte og sårbare naturforhold i Arktis. Regeringen bør sætter en stoppe for det oliekapløb, der finder sted i Arktis, i stedet for at bruge al sin energi på at vinde det.

Greenpeace er i disse dage på vej til Moskva med skibet Beluga II. Rejsen begyndte i Sankt Petersborg, og på hele turen bliver der taget vandprøver på de russiske floder. På skibets laboratorium foretages de første analyser af prøverne, og resultaterne vil blive præsenteret i forbindelse med miljøministermødet i Moskva den 20. maj. Efter mere omfattende analyser på et eksternt laboratorium vil en egentlig rapport blive offentliggjort senere på året.

På mødet vil landene omkring Østersøen, deriblandt Danmark, repræsenteret af miljøminister Karen Ellemann, præsentere, hvad man har i sinde at gøre for at nå det fælles mål, god økologisk status i 2021. Særligt interessant bliver det at se, hvad Rusland fremlægger af konkrete planer. Interessant, fordi Rusland udleder store mængder giftige kemikalier til deres floder med udløb i Østersøen, og indtil videre har udvist en ualmindelig fodslæbende holdning til at gøre noget ved problemerne.

I Rusland lader man almindeligt kloakvand løbe sammen med ukontrollerede udledninger fra industrielle anlæg. En praksis som ikke bare umuliggør en effektiv rensning, men som lovgivningsteknisk får virksomhederne til at fremstå som “nul-udledere”, og rensningsanlæggene som de egentlige udledere af giftige kemikalier. Det sender et klart signal til virksomhederne om at tiden er gået i stå, fortsæt som I plejer. Denne form for bagudstræbende erhvervspolitik i et land med en særdeles veluddannet befolkning virker som en ægte bjørnetjeneste.

I den moderne verden tænker virksomhederne i retning af clean technology og at eliminere kemikalieproblemer ved kilden. I Greenpeace vil vi gøre alt, hvad vi kan for at tilskynde Rusland til at blive et foregangsland indenfor clean technology. Udfordringen med at få genoprettet Østersøen som et rent og sundt hav kan for Rusland blive innovationsprojekt, der gør landet mere attraktivt for investorer og gøre det russiske erhvervsliv mere konkurrencedygtigt. Renere miljø og et sundt erhvervsliv kan være to sider af samme sag.

Disse forbud der ved lov skal træde i kraft 1. oktober 2010 udfordrer EU. Ud fra et forsigtighedsprincip ønsker politikerne bag forslaget at beskytte forbrugerne, vores børn. Det bør være op til industrien at bevise, at de ikke er farlige i forbrugerprodukter rettet imod børn. Det er en anklage imod den indbyggede langsommelighed i den nye kemilov REACH.

Det lykkedes kemiindustrien at presse EU til at gennemføre en langsommelig kemilov og spøgelset skræmmer. Før REACH var der kraftig smøl med at forbyde farlige stoffer. Historien må ikke gentage sig. Den danske udfordring af EU er på sin plads, for den stiller det afgørende spørgsmål; gør vi nok for at beskytte borgerne imod farlige stoffer. Så længe cocktaileffekterne ikke er medtaget i reguleringen af kemikalier, ligesom nanostoffer ikke er det, er svaret klart nej.

Derfor er det forfriskende og absolut nødvendigt med disse initiativer fra det alternative flertal. Det er godt gået, men vel ikke holdbart for regeringen igen og igen at blive stemt ned i kemipolitikken. Måske var det på tide at den tog miljøet og borgernes bekymring alvorligt og selv præsenterede initiativer til at forbyde farlige stoffer. Indtil den vågner op er det godt vi har et aktivistisk flertal imod regeringen på kemiområdet.

Vores planet står overfor store udfordringer. Verdens skove bliver hugget ned, der drives rovdrift på mange fiskebestande i et afsindigt tempo. Samtidig drives der stadig kommerciel hvalfangst, giftige kemikalier findes i vores hverdagsvarer, vores elektricitet kommer hovedsageligt fra beskidt kul og til dels fra farlig atomkraft, og GMO-afgrøder truer landbruget.

Jorden har mange sejre i bagagen. Derfor er ovenstående opgaver hverken urealistiske eller en utopisk drøm. Gennem årene har vi været i stand til at påvirke historiens gang ved at bære vidne og formidle; vi har overbevist politikere, virksomheder og videnskaben om at sætte bæredygtig fremtid over kortsigtede økonomiske og politiske gevinster.

Men hvis du tror, at styrken ligger i Greenpeaces skibe, fredelige og ikke voldelige protester og løsningsorienteret kampagnearbejde – så tro om igen: det er i støtten og hjælpen fra millioner af støtter verden over.

Vores klode og dens befolkning har brug for; flere ansigter, der bekymrer sig for miljømæssige spørgsmål, flere folk, der vil bruge deres stemme til at forsvare den – og flere mennesker, der vil skride til handling for at beskytte den. Du kan hjælpe “Earth Day” ved at tage del i  at opbygge den bevægelse, der kan sikre en bæredygtig fremtid.

En grøn og fredelig fremtid er mulig – hjælp os med at få det til at ske:

• Bliv cyberaktivist – modtag vores nyhedsbrev
• Send Eart Day videoen til dine venner
• Del den på Facebook og Twitter
• Snup den embed code og post den på din blog

Her i Ørestaden, hvor jeg står, hænger et stort banner med teksten ’Michael Dell: drop the toxics’ og foran hovedindgangen deler frivillige flyers ud, der forklarer hele problemet. Nemlig at Dell med Michael Dell’s egne ord skulle være “the greenest technology company in the world”. Dell ville være helt fri for de farlige kemikalier i 2009. Det lykkedes ikke. Der er stadig bromerede flammehæmmere og PVC i alle deres produkter og nu hedder det nye løfte fra Dell, at de er udfaset fra computerne i 2011.

Aflysningen kan vel tages som et tegn på, at Dell har opdaget, at Greenpeace har tænkt sig at kigge virksomheden over skuldrene og sikre, at den ikke løber fra løfterne én gang til. Her i København blev jeg i hvert fald vel mødt af den nordiske salgschef her til eftermiddag og han sætter et møde op med administrerende direktør, Steg Jørgensen, efter påske. Så nogen lytter, Dell får ikke fred fra Greenpeace foreløbig og vi glæder os til at se resultatet af Michael Dell’s chefmøde, når det nu bliver afholdt d. 19. april.

Jeg nævnte den tidligere ministers arbejde imod ulovlig import af træ. Typisk træ, der kommer fra unik regnskov, vi alle gerne vil beskytte. Vi ønsker ikke ulovligt fældet træ i soveværelset og på terrassen. Hvis Karen Ellemann ikke kan opnå et forbud i EU, bør hun som minimum fremsætte et forslag til dansk lovgivning på området, som fuldt modsvarer den danske regerings ambitioner til EU-lovgivningen.

Miljøministeren lander på den nye taburet i et særligt år; biodiversitetens år. Verdens lande mødes til oktober i Japan, mens naturen er i krise. Forstærket af klimaeffekterne er alverdens habitater og arter under pres. Mange vil uddø for evigt. Det er en kæmpe udfordring for den nye minister at foretage et grundlæggende eftersyn af danske sektorpolitikker som landbrug, fiskeri, energi og transport. Det er bydende nødvendigt, hvis ellers Danmarks og EU’s mål på den kommende biodiversitetskonference er at stoppe tab af biodiversitet senest i 2020 samt begynde genopretning.
Disse er nogle af de vigtigste udfordringer for Karen Ellemann. Der er nok at tage fat på, og Greenpeace vil fra dag ét holde skarpt øje med, at hun lever op til forventningerne.