Samfund forurenes af uran

Vi hører tit argumentet, at atomkraft er nødvendig for at redde klimaet. Det er noget sludder. Atomkraft er dyr, farlig og unødvendig.  Vi og andre har udarbejdet energiscenarier, der klart viser, at klimamålene kan nås uden ny atomkraft gennem hurtig udfasning af de eksisterende atomkraftværker og massiv satsning på energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi.

En af atomkraftens mange negative sider er udvinding af uran – det radioaktive grundstof, der bruges som brændsel i atomkraftreaktorerne. Ved uranminedriften spredes radioaktive partikler og radon fra støv, sten og grus. Så for minearbejderne og de mennesker, der bor i nærheden af mineområderne, er konsekvenser alvorlige og helt uacceptable.

I november 2009 tog Greenpeace til de to minelandsbyer i Niger, Arlit og Akokan. Firmaet, der ejer de to miner, franske Areva, hævder, at de har løst problemet i Niger, og at al stråling er væk. Men, som Politiken kunne fortælle i dag, så er det langt fra sandheden. I Arlit og Arkokan, hvor der sammenlagt bor ca. 80.000 mennesker, er den radioaktive stråling nogle steder 500 gange højere end den normale baggrundsstråling. Vores undersøgelser i de to byer viser, at hvis man befinder sig i området i en time, får man mere end den maksimalt tilladte årlige dosis af radioaktiv stråling.

Greenpeace kræver, at begge byer undersøges grundigt igen af en ansvarlig og af Areva uafhængig instans og at de radioaktivt forurenede områder nu renses ordentligt op.

Det er tankevækkende, at det er samme Areva, der har ansvaret for opførelsen af Finlands femte atomkraftreaktor, Olkiluoto 3 – et projekt præget af en række sikkerhedsproblemer. Reaktoren er allerede nu 3 år forsinket og prisen er foreløbigt sprængt budgettet – fra 22 til 39 mia. kr.  De penge, der er blevet brugt til opførelsen af reaktoren var meget bedre investeret i elbesparelser og udbygning af den vedvarende energi. Det er en lektion, som også den svenske regering burde lære af og droppe dens planer om yderligere investeringer i svensk atomkraft.

CEPOS købt af olielobbyen

Det er jo ikke rigtigt en overraskelse, at der var kulsorte penge bag
CEPOS’ fejlbefængte rapport om dansk vindkraft, som blev
brugt til at lobbyere USA tyndt som et modtræk mod Barack Obamas klimapolitik.
Men at det bare er, hvad vi kan forvente fra både kul- og olielobbyen og fra CEPOS, gør det ikke
mere i orden.

Vindmølleindustrien beder om en forklaring og Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne mener, at CEPOS’ arbejde tenderer landsskadelig virksomhed. Jeg mener, at CEPOS burde trække rapporten tilbage. Simpelthen tage de 14 energieksperter og universitetsforskeres ord til sig og indrømme, at det var en smutter, der blev brugt at de helt forkerte mennesker.

CEPOS er en magtfuld og indflydelsesrig meningsdanner i Danmark, hvilket blandt andet kan ses ved, at statsministeren rekrutterer ministre fra dens bestyrelse. Jeg håber inderligt, at den her sag åbner regeringens og mediernes øjne for, hvor utroværdig CEPOS kan være.

Fej for egen dør, Løkke

I Berlingske Tidende 9. juli er statsminister Lars Løkke Rasmussen bl.a. citeret for følgende:
”Det er helt legitimt, at disse landes (Kinas og Indiens) ledere vil skaffe velstand til deres store befolkninger. Men vi ønsker blot, at de vælger en vej, så de springer den periode over, hvor vi i de rige lande svinede og glemte at passe på Moder Jord”.

Statsministeren får det til at lyde som om, ”vi i de rige lande” skulle være holdt op med at svine og nu husker at passe på vores Jord. Han synes at have fortrængt, at Danmark bruger beskidte og stærkt CO2-udledende kul til halvdelen af elproduktionen, at vi er nummer 15 på verdensranglisten m.h.t. kulforbrug pr. indbygger og verdens femtestørste kul-importør pr. indbygger.

Dertil kommer, at Danmarks rolle som et af verdens største kulsvin fortsætter, hvis det står til statsministeren og hans regering.

Lars Løkke Rasmussen havde som finansminister og hovedaktør i statsejede DONG Energy A/S en meget central rolle, da regeringen – efter kraftig pres fra DONG Energy – med det smallest mulige folketingsflertal sidste år vedtog en lov, der gør det muligt for DONG Energy at omstille Danmarks to eneste centrale kul-fri kraftværker til kulfyring (Avedøre 2 og Skærbækværket).

Og han havde også en hovedrolle, da regeringen accepterede og offentligt forsvarede DONG Energy’s planer om at bygge store kulfyrede kraftværker i Tyskland (Greifswald og Emden) og Skotland (Hunterston).

Denne kulsorte aktuelle klimapolitik på hjemmebanen bidrager ikke til troværdigheden, når Lars Løkke Rasmussen forsøger at overbevise verdens fattige lande om, at de undgå de rige landes fejl med at skabe udvikling på basis af klimaskadelige brændsler som især kul.