En lang række nationale, regionale og globale energiscenarier har dokumenteret, at massiv satsning på energieffektivisering og udbygningen af vedvarende energi er nødvendig, hvis to-graders-målet med rimelig sandsynlighed skal nås.

I dag har verden fået endnu et vigtigt indspark til besindelse og handling. Denne gang fra FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort deres “Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation” i Abu Dhabi. Den viser nemlig, at markedet for vedvarende energiteknologier har massivt vokseværk, og at omstillingen fra klimabelastende til klimavenlige, vedvarende energiteknologier allerede nu er godt i gang.

Trods de globale, finansielle udfordringer øgedes kapaciteten i 2009 i  med  30 % for vind, , over 50 % for solceller,  over 20 % for solpaneler og med 4 % for geotermisk energi.

Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at rapporten peger på, at der er et massivt potentiale i vedvarende energikilder, der indtil dato slet ikke er blevet udnyttet. Ifølge forskerne er det derfor oplagt markant at forøge udnyttelsen af dette potentiale nu, hvor verden står over for at skulle tage afgørende beslutninger om, hvordan fremtidens energisystem kan og skal omstilles fra afhængigheden af klimaskadelige fossile brændsler og farlige atomkraft.

Alene vind, sol og geotermisk energi kan ifølge IPCC generere 20 gange mere energi, end der bruges i dag.

Ministre og regeringsledere verden over bør læse IPCC- rapporten grundigt.. Med dennes dokumentation af de store potentialer i vedvarende energi, er der ikke længere nogen holdbare undskyldninger for ikke nu massivt at igangsætte omstillingen af energisektoren henimod helt at være baseret helt på vedvarende energi.

Der er heller ingen grund til at sætte ambitionerne lavt. Uafhængige analyser fra Greenpeace og andre viser, at det er muligt at komme tæt på 100 % vedvarende energi i energisystemet allerede i 2050. Det er ikke alene nødvendigt for at holde klimaforandringerne i ave men også yderst fordelagtigt for natur, biodiversitet og samfundsøkonomien.

Omstillingen er allerede i gang, uden at de fleste ved det. Både i 2009 og 2010 overhalede investeringer i vedvarende energi faktisk investeringer i nye, fossile kraftværker. Markedet for vedvarende energikilder er således på ingen måde en lille niche, sådan som lobbyister fra industri baseret på fossile brændsler og atomkraft ellers ynder at påstå. Tværtimod. Vedvarende energikilder er vejen frem. Det er her, mulighederne for vækst og innovation gemmer sig.

De regeringer, der forstår, at det ikke alene er nødvendigt men også fordelagtigt at omstille energisystemet til vedvarende energi, vil høste fordelene i form af job, øgede markedsandele og eksportmuligheder. De lande, der fastholder afhængigheden af klimaødelæggende fossile brændsler og farlig atomkraft, bliver hurtigt sejlet agterud.

Krisen kommer oven i følgerne af ét meget stort og flere mindre jordskælv  foruden en ødelæggende tsunami, og situationen udvikler sig fra time til time. Desværre er den indtil nu bare blevet mere og mere kritisk.

Ifølge vores oplysninger, er der sket et brud på indeslutningen i reaktor 2 på Fukushima Daiichi, og atomulykken blev i går opgraderet fra niveau 5 til niveau 6, det næsthøjeste niveau på INES-skalaen. På nuværende tidspunkt er der derfor tale om en atomkraft-ulykke, der ligger mellem ulykken på Tremileøen i USA i 1979 (niveau 5) og Tjernobyl-ulykken i Ukraine i 1986 (niveau 7).

Det er en alvorlig situation, og vores dybeste medfølelse går først og fremmest til den japanske befolkning.

Det er ikke svært at forstå, at mange nu stiller sig spørgsmålet, om det virkelig er nødvendigt eller forsvarligt at anvende en så risikabel energiteknologi som atomkraft i energiforsyningen. Et globalt og en række regionale energiscenarier udarbejdet af Greenpeace og European Renewable Energy Council (EREC) viser da også, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur kan holdes under de kritiske to grader UDEN nye atomkraftværker – og med total udfasning af de eksisterende reaktorer i løbet af 30 år.

Set i lyset af ulykken i Japan kunne udfasningen af eksisterende atomkraftværker verden over passende begynde med de reaktorer, der af ubegribelige grunde er blevet placeret i jordskælvszoner, samt med de ældste værker, som der faktisk er ret mange af, for de fleste eksisterende atomkraftværker er bygget i 1970-erne.

Ulykken i Japan har da også fået Europa til at røre på sig. I går besluttede Tysklands kansler Angela Merkel hårdt presset af oppositionen og folkelig atomkraftmodstand, at de syv ældste tyske atomkraftværker nu vil blive stoppet i mindst 3 måneder.

Samtidig blev EU’s energiministre ved et ekstraordinært møde, på baggrund af krisen i Japan, enige om et – godt nok frivilligt -  sikkerhedstjek af EU’s atomkraftværker, og EU’s energikommissær, Gunther Oettinger har nu desuden talt om at overveje en EU-fremtid uden atomkraft.

I Schweiz har regeringen suspenderet en tidligere beslutning om at udskiftede landets aldrende atomkraftværker med nye.

Også den almindelige befolkning rundt omkring i Europa rør på sig. Store demonstrationer i Tyskland illustrerer den massive, folkelige, tyske modstand mod atomkraft, og i går aftes kl. 18.00 viste mere end 2000 mennesker i den finske hovedstad Helsinki deres medfølelse med den japanske befolkning og tilkendegav samtidig deres modstand imod atomkraft.

Læs mere om muligheden for en fremtid baseret på vedvarende energi her:

Globalt energiscenario

Energiscenario for Japan.

Dansk energiscenario.

Et vigtigt delelement i planen er en omstilling til et intelligent elsystem i takt med indpasningen af stigende mængde vind og anden vedvarende energi – med målet om at få 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035.

Meget aktuelt var det derfor, at Greenpeace i går offentliggjorde en rapport – “The battle of the grids” - der netop beskriver et sådant intelligent elsystem for EU.

Rapporten viser, hvordan EU kan opnå 68 pct. vedvarende energi i elproduktionen allerede i 2030 og tæt på 100 pct. i 2050, og at 90 pct. af de eksisterende kul- og atomkraftværker skal være udfaset i 2030.

Rapporten er et vigtigt indspark i debatten i EU om, hvorvidt man skal fortsætte den politiske og økonomiske støtte til kul- og atomkraftindustrien, eller om man skal satse målrettet på en fremtid udelukkende baseret på vedvarende energi.

Via et avanceret modelværktøj, udarbejdet af konsulentfirmaet Energynautics, demonstrerer rapporten, hvordan man med en kombination af smart grids, fleksibelt elforbrug, elbiler, varmepumper og et udvidet netværk af effektive eltransmissionsforbindelser, kan udbygge et intelligent elsystem, der kan indpasse og balancere en stigende mængde el fra flukturerende, vedvarende energikilder i Europa.

Uden udvikling af et intelligent elsystem vil udbygningen af vedvarende energikilder i stigende grad føre til konflikt med elproduktion fra ufleksible kul- og atomkraftværker.

Danmark er det land i verden, der har mest vind i elsystemet. Og i takt med udbygningen med mere vedvarende energi, er vi derfor nødt til at være først på banen med at omstille til et intelligent elsystem. Sætter vi fart på den omstilling ved at demonstrere den i praksis her i Danmark, så har vi – som SF’s udspil også påpeger – en enestående mulighed for igen at blive et klima- og energimæssigt foregangsland med skabelse af nye jobs og store erhvervsmæssige muligheder for salg af viden og teknologi til udlandet.

På den baggrund er regeringens politik på området særdeles nedslående. Den har endnu en gang udskudt sin lovede opfølgning på Klimakommissionens rapport (offentliggjort i september 2010) – nu til en gang i foråret. Den er imod oppositionens nationale mål om 50 % vind i 2020, og desuden har regeringen givet “grønt” lys for DONG Energy’s ombygning af den kul-frie blok på Avedøreværket (Avedøre 2) til at fyre med kul.

Regeringen har ikke frem lagt en plan for, hvordan Danmark skal opfylde målet om 20 procent reduktion af udslippet af CO2 og andre drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2020 i forhold til 2005. Det er det mål, som Danmark skal opfylde, for at EU samlet kan nå det – i øvrigt alt for uambitiøse – mål om 20 procents reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet.

Der er ikke skyggen af en plan for, hvordan regeringen forestiller sig at efterleve det højere danske reduktionsmål, som bliver følgen, hvis EU unilateralt hæver sit fra 20 til 30 procent. Det til trods for, at regeringen efter ni måneders fodslæbende modstand nu støtter, at EU hæver reduktionsmålet til 30 procent.

Dertil kommer, at regeringen end ikke har erkendt, at Danmark ligesom resten af i-landene reelt skal reducere drivhusgasudslippet med mindst 40 procent i 2020 i forhold til 1990, hvis det med rimelig sandsynlighed skal sikres, at den globale temperaturstigning kan holdes under to grader.

Regeringen har heller ikke fremlagt noget som opfølgning på klimakommissionens rapport fra september. Den har blot gentaget sin vision om et Danmark uden fossile brændsler i 2050.

Eneste konkrete beslutning har været miljøministerens EU-lovstridige godkendelse af DONG Energy’s plan om at ombygge Avedøre 2 – der i dag anvender biomasse og naturgas – til at fyre med kul!

Også bragt som læserbrev i Information 7. december 2010

For at få startet udfasningen af de kulfyrede kraftværker, der leverer halvdelen af Danmark elproduktion – gennemførte Greenpeace i 2004 og 2008 to store aktioner på netop Stigsnæsværket og Enstedværket med opfordring til DONG om at skrotte de to kraftværksblokke på henholdsvis 260 MW og 633 MW. Dengang var de begge kulfyrede, men i 2009 var elproduktionen så lille på Stigsnæsværket, at man her valgte at bruge fuelolie i stedet for kul.

Nu har DONG så endelig besluttet at smide de to blokke i mølpose fra 1. januar 2013, og det er både et forståeligt og godt skridt i den rigtige retning. Man skal dog ikke glemme, at der ikke er tale om en egentlig skrotning. De er ”lagt i mølpose” og DONG kan derfor sætte dem i drift igen, hvis de skønner det rentabelt. Lukningen vil ikke nødvendigvis føre til, at kulforbruget til elproduktion vil falde – DONG kan og vil forøge elproduktionen på andre kulfyrede kraftværksblokke.

I det lys skal det derfor ses, at DONG fortsat planlægger at ombygge den i dag kulfri blok 2 på Avedøreværket til at fyre med kul. Endda med Miljøministerens endelige VVM-godkendelse i oktober, til trods af, at denne brændselsomlægning vil kunne føre til et markant forøget kulforbrug på Avedøreværket – og et tilsvarende markant forøget udslip af kviksølv og andre tungmetaller. Det burde miljøministeren have sagt nej til.

Hun har ansvaret for, at Danmark kan leve op til kravene om at tilvejebringe god økologisk tilstand i Natura 2000-områderne, hvoraf et af dem er ”Vestamager og havet syd for” beliggende klods op af Avedøreværket. I dette område har blåmuslinger en kviksølv-koncentration, der i dag er 2,5 til 10 højere end miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota!

Denne nu tilladte ombygning af Avedøre 2 til kul viser, at klima- og energiminister Lykke Friis’s ærinde med til Jyllands-Posten – dagen efter miljøministerens tilladelse – at proklamere, at nu skal kullene ud af kraftværkerne i de store byer og erstattes af biomasse, var et pinligt forsøg på at skjule, at regeringen som sin første handling efter klimakommissionen offentliggjorde sin rapport nu har givet tilladelse til, at DONG kan øge kulforbruget på Avedøreværket med helt op til en faktor 2,8.

Klimakommissionens langsigtede mål er helt i tråd med den danske befolknings ønsker. En ny opinionsundersøgelse lavet af TNS Gallup for Greenpeace viser, at 87 % af befolkningen er enig eller overvejende enig i, at vi skal omstille det danske energisystem til 100 % vedvarende energi inden 2050.

Den energirevolution som Klimakommissionen nu lægger op til, står imidlertid i skarp kontrast til den kulsorte klima- og energipolitik, som regeringen har ført i de seneste ni år. En politik, som netop overvejende har været baseret på køb af kreditter fra udlandet i stedet for hjemlige reduktioner. I regeringens allokeringsplan, der beskriver, hvordan man vil opfylde målet om 21 procent reduktion i 2008-12, udgjorde kreditter således 68 % af de 13 mio. tons årligt, der manglede (mankoen) for at nå målet. De seneste 2 års hjemlige reduktioner skyldes den økonomiske nedtur – ikke en målrettet indsats fra regeringen.

Regeringen er allerede få dage efter på kollisionskurs med Klimakommissionen vedrørende CCS. Lykke Friis har udtalt, at hun ikke vil udelukke CCS på forhånd, og statsministeren sagde i folketingets åbningstale bl.a., at ”muligheden for at fjerne CO2 fra kul” kan vise sig attraktiv. Et kulkraftværk med CCS betyder ikke blot fortsat afhængighed af kul – men op til 30 % mere kul for samme elproduktion.

Spørgsmålet er, om regeringen reelt ønsker en omstilling til 100 % vedvarende energi – den omstilling, som Klimakommissionen siger skal starte nu, hvis man vil den. Oppositionen siger, at de vil. Og et stort flertal i befolkningen bakker op.

Nu skal ærmerne smøges op. Der er brug for roadmaps, investeringsplaner og virkemidler, der på én gang igangsætter den mere langsigtede omstillingen til 100 % vedvarende energi og samtidig på hjemmebane opfylder det ambitiøse klimamål i 2020 – mindst 40 % reduktion af drivhusgas-udslippet i forhold til 1990 – som er Danmarks bidrag, hvis 2 graders-målet skal kunne nås med rimeligt sandsynlighed.

Det er iøvrigt tankevækkende, at statsminsiteren to uger før det globale biodiversitets møde i Japan 18-19. oktober starter, ikke har et eneste bud på den indsats, Danmark nationalt og internationalt vil yde for at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed. I 2001 bakkede Danmark op bag en EU- målsætning om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed. Det har man erkendt ikke kan opfyldes, men hvad er den danske regerings konkrete bidrag til, at man i Japan kan vedtage en ny strategisk plan for biodiversitetsindsatsen for 2011-20 og denne gang leve op til en sådan plan.

Regeringen har pålagt Energistyrelsen at udarbejde en såkaldt VE-handlingsplan, der overfor EU-Kommissionen inden 1. juli skal godtgøre, at Danmark i 2020 kan levere en VE-andel på 30 % af det endelige energiforbrug.

Men regeringen har ikke gnisten af en handlingsplan for tiden efter 2012. Den har i de sidste 2½ år pantsat sin handlekraft hos Klimakommissionen, som 28. september vil komme med sine forslag til, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler.

Energistyrelsen har derfor kun sin egen energifremskrivning fra april i år at holde sig til. En energifremskrivning, der intet har at gøre med en handlingsplan, men netop kun er en fremskrivning af, hvor markedet med hidtidige beslutninger vil føre Danmark hen i 2020. Og som oven i købet er baseret på usikre markedsmæssige forudsætninger.

Af fremskrivningen fremgår, at Danmark mangler 1,7 % i at nå VE-målet i 2020,

at vi kun når en drivhusgas-reduktion på 9 % i 2020 i forhold til 2005 i den ikke-kvotebelagte sektor, hvor målet er en reduktion på 20 %, og at regeringens meget uambitiøse mål om, at bruttoenergiforbruget i 2020 skal reduceres med 4 % i forhold til 2006 heller ikke nås.

Altså en pinlig afsløring af, at regeringen ikke har en plan, der kan indfri Danmarks klimamål i 2020 med EU’s lave reduktionsmål på 20 % i forhold til 1990.

Endnu mere skræmmende er det, at regeringen ikke har planer for, hvordan Danmark skal kunne opfylde de mål, som vil blive konsekvensen, hvis EU hæver sit reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t. 1990 – og til 40 % som del af en global klimaaftale.

Det er et forpligtelsesniveau, som Danmark og andre i-lande skal op på, hvis stigningen i den globale middeltemperatur skal kunne holdes under 2 grader – et mål, som der er bred international enighed om. Det er måske forklaringen på, at den danske regering ikke aktivt arbejder for, at EU nu hæver sit reduktionsmål.

Regeringens årelange totale svigt på dette område er en af årsagerne til, at Greenpeace i samarbejde med Klaus Illum (ECO Consult) har udarbejdet energiscenarier for det danske energisystem, som indfrier de nødvendige, ambitiøse krav til energi-effektivisering, udfasning af de fossile brændsler, CO2-reduktion og VE-udbygning.

Et opdateret energiscenarie viser, hvordan Danmark kan reducere CO2-udslippet fra energisektoren med 46 % i 2020 og med 73 % i 2030 i.f.t.1990. Og her bliver VE-andelen 34 % i 2020 og 52 % i 2030.

En plan for, hvordan man når de CO2-mål i 2020, som EU og Danmark som minimum skal forpligte sig til, ville således overopfylde målet for VE-andelen i 2020.

Men regeringen afslører deres planløshed ved kun at kunne fremsende en business as usual fremskrivning med nogle forslag til lidt ekstra fra 2015 for at sandsynliggøre, at man kan opfylde et uambitiøst VE-mål i 2020.

Det er af både klima-, energi- og miljømæssige grunde forkasteligt, at regeringen har tilladt, at DONG Energy om nogle måneder kan starte ombygningen af Avedøreværket, så det i dag kul-fri Avedøre 2 fyres med kul. En ombygning, der i værste fald kan føre til et kulforbrug på Avedøreværket, der er 2,8 gange større end i dag.

Allerede for et år siden gav Energistyrelsen den energimæssige tilladelse til at fyre med kul på Avedøre 2, men stillede dog krav om, at DONG Energy i så fald skulle anvende 7,1 PJ mere biomasse enten på Avedøreværket eller på et andet kraftværk.

DONG Energy er nu i gang med at undersøge muligheden for at omstille det naturgasfyrede Skærbækværk til biomasse. Opfyldes biomasse-kravet dèr, så giver det DONG Energy lov til at fyre med kul på både blok 1 og blok 2 på Avedøreværket.

DONG’s reelle mål med at overtale regeringen hertil er, at de ønsker altid at kunne vælge det brændsel (kul, naturgas eller biomasse), der er billigst. Og det vil desværre i de allerfleste tilfælde sige kul, fordi de eksterne samfundsomkostninger ved at bryde, transportere og anvende kul kun i begrænset omfang er internaliseret på markedet.

Med brug af billigere kul, håber DONG Energy også at kunne øge produktionen på Avedøreværket.

I forhold til i dag, hvor kun blok 1 er kulfyret, vil kulfyring på begge blokke betyde, at kulforbruget på det samlede Avedøreværk bliver dobbelt så stort ved ”normal drift” og 2,8 gange så stort ved ”maksimal drift”.

Men kulforbruget skal ikke øges. Det skal nedbringes med 60 % i 2020, hvis Danmark på hjemmebane skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med de mindst 40 % i 2020 i forhold til 1990, som er vores nødvendige bidrag for at holde stigningen i den globale middeltemperatur under 2 grader i.f.t. før-industriel tid.

Brændselsomlægningen undergraver regeringens egen vision om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Og ikke mindst oppositionens mål om 100 % vedvarende energi i el- og fjernvarmeproduktionen i 2035.

Miljøministeriet via Miljøcenter Roskilde har nu sendt VVM-redegørelsen for DONG Energy’s ønskede brændselsomlægning på Avedøreværket til en sidste 8 ugers høring i Hvidovre Kommune. Men miljøministeriet prioriterer tydeligvis DONG Energy’s interesser langt højere end hensynet til miljøet.

Danmark er eksempelvis forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i det Natura 2000 område – ”Vestamager og havet syd for” – som ligger umiddelbart øst for Avedøreværket, og hvor den største trussel for de marine naturtyper bl.a. er et relativt højt indhold af tungmetaller i sedimentet.

Det er mere end svært at se, hvordan sikring mod forringelse af status kan varetages, når VVM-redegørelsen viser, at udledningen af 11 tungmetaller øges markant med et sådant øget kulforbrug. Med kulafbrænding på begge blokke vil udledningen af kviksølv øges med en faktor 2 til 3. Og kviksølv-koncentrationen i vand vil indenfor 1 km fra Avedøreværket overskride miljøkvalitetskravet med næsten 20 %!

Derfor en kraftig opfordring til miljøminister, Karen Ellemann om at gribe ind nu, inden toget er kørt. Til Hvidovre Kommune, om at fortsætte deres kritik af projektet. Og til oppositionen om overfor DONG Energy nu at signalere, at kul på Avedøreværket ikke er en del af den energifremtid, som de ønsker.

DONG Energy har på flere måder læst skriften på væggen det sidste år og har rosværdigt droppet planer om at bygge 4 store kulkraftværker i Tyskland og UK. Derfor også en kraftig opfordring til DONG Energy om at skrinlægge den planlagte ombygning af verdens eneste kul-fri multibrændsel-kraftvarmeværk til kul.

En sådan beslutning ville ikke alene forstærke DONG Energy’s troværdighed, men ville også bidrage til den nødvendige omstilling af vores energisystem væk fra kul.

Planen kommer på et tidspunkt, hvor den danske regering sidder på hænderne og har pantsat sin handlekraft i en klimakommission, hvis anbefalinger vi ikke engang kan være sikre på, at regeringen vil lytte til, når de udkommer i september.

Vi glæder os til at drøfte med oppositionen, hvordan detaljerne kan udfyldes og planen føres ud i livet. Både Greenpeace, Ingeniørforeningen og Teknologirådet har lavet energiscenarier og de viser samstemmende, at oppositionens plan bestemt er realistisk og også en rigtig god idé. Greenpeace offentliggør snart et nyt energiscenarie for Danmark frem mod 2030 og det flugter fint med oppositionens plan.