En ny regnbue på vej

I lørdags var det 25 årsdagen for bombningen af Rainbow Warrior. Der var imidlertid også glædelige begivenheder den dag. I Gdansk i Polen er Greenpeace i øjeblikket ved at bygge det skib, der skal være arvtager fra Rainbow Warrior II. I lørdags blev der traditionen tro afholdt køllægning i Maritim Shipyard for den nye Rainbow Warrior III, hvilket blev fejret med en lille ceremoni.

Greenpeace Internationals generalsekretær, Kumi Naido, placerer en mønt i kølen på den nye Rainbow Warrior

Den nuværende Rainbow Warrior har snart udtjent sin pligt. Efter 52 år på søen, hvoraf 21 af dem har været for Greenpeace, er Rainbow Warrior II nu pensionsmoden. Men en regnbue kan ikke sænkes (eller ophugges), så arvingen er på vej.

3D tegning af den nye Rainbow Warrior III

Selvom den anden Rainbow Warrior blev ombygget, da Greenpeace købte skibet i 1989, så er Rainbow Warrior III det første Greenpeace-skib vi selv bygger helt fra bunden. Dette har givet os den unikke mulighed for at designe skibet efter vores behov, dvs. udformet til at tackle de udfordringer, vi står overfor, og være i stand til at skride til handling; bl.a. kampen mod klimaforandringer, overfiskeri, ødelæggelsen af vores regnskove og den kemisk forgiftning af vores jord.

Øko-skib, flydende kommunikations station og meget mere

Vores behov er mange på det åbne hav og i aktion. Derfor vil skibet være ganske veludrustet. Her er blot et lille udpluk af de mange funktioner, der vil være at finde ombord:

3D tegning af den nye Rainbow Warrior III

• Skibet bliver bygget på den mest miljøvenlige måde; store sejl så vi kan sejle med vindkraft, elektriske dieselmotorer når det er nødvendig, overskudvarme fra generatorer og motor vil blive brugt til at opvarme kahytter samt vand og meget andet.
• Mulighed for at spotte illegale fiskere fra en afstand af 15 mil.
• Mulighed for at søsætte tre gummibåde med besætning på ganske få minutter – selv i 3,5 meter høje bølger.
• Kommunikationsudstyr med satellitforbindelse, så vi kan sende optagelser live og afgive interview til verdens medier 24/7.
• Et radio- og serverrum bag låste ståldøre, så vi kan fortsætte med sende data, hvis skibet skulle blive boret.
• Helikopterlandingsplads så vi er i stand til at dokumentere aktiviteter fra luften, og give besætningen et solidt overblik.
• Gode medicinske og lægelige forhold, så besætningsmedlemmer kan behandles overalt i verden.
• Mad og drikke er der også tænkt på. Skibet vil bl.a. have en fryser der kan rumme 14000 liter chokoladeis
• Skibet vil blive 58 meter langt og 11 meter bredt. Masten vil være på længde med to blåhvaler (over 50 meter) og hele skibet vil have en vægt svarende til 230 elefanter (838 ton).

Rainbow Warrior III vil blive søsat ved Greenpeaces 40 års fødselsdag i 2011.

10 simple måder at bruge mindre olie

Denne post er skrevet på opfordring fra jer derude. Det er min kollega fra Greenpeace International, Julliette Hauville, der oprindeligt har bikset en top 10 liste sammen, der kan give inspiration til, hvordan man nedsætter sit forbrug af det sorte og klistrede stads.

Listen er bestemt ikke udtømmende, og der findes mange andre gode tiltag. Giv gerne dit forslag i vores kommentarfelt.

1. Brug delebil, offentlig transport eller endnu bedre; tag din cykel.
2. Når muligheden er tilstede, så vælg emballage uden plastik, genbrug opbevaringsbokse og tag et indkøbsnet med i supermarkedet.
3. Køb økologisk frugt og grøntsager der ikke er sprøjtet (pesticider og gødning er i de fleste tilfælde baseret på olie).
4. Køb plejeprodukter (shampoo, sæbe, make-up) fremstillet af naturlige ingredienser – ikke olie.
5. Når det er muligt, så køb produkter fra din omegn (mindre transport involveret).
6. Køb tøj produceret af bomuld eller hamp – ikke fra olie.
7. Undgå engangsservice på din skovtur eller festival.
8. Drop kildevand på flaske.
9. Flyv mindre.
10. Kræv at din regering fremmer bæredygtige energikilder og fjerner subsidier til fossile brændstoffer.

Det norske hykleri

James E. Hansen

I tirsdags modtog den berømte klimaforsker Dr. James E. Hansen, professor ved Columbia University og Columbia’s Earth Institute samt medlem af USA’s Videnskabsakademi, den norske Sophie prisen 2010. Denne pris har han modtaget på baggrund af sin forskning i klimaforandringer og for at kommunikere de store problemer forbundet hermed.

Og Hansen lå da heller ikke på den lade side efter det blev kendt, at Hansen ville modtage dette års pris. Tilbage i maj udsendte Hansen således et åbent brev til Norges statsminister Jens Stoltenberg, der blev bragt i Aftenposten i Norge. Datoen var velvalgt, eftersom Statoil samme dag afholdte generalforsamling, hvor bl.a. et forslag fra Greenpeace og WWF om at trække Statoil ud af tjæresand var på dagsordenen. Den norske stat ejer 67 % af aktierne i Statoil, og det var ene og alene deres  beslutning, hvorvidt Norge skulle bidrage til svineriet i Canada. Det syntes Norge.

”Alligevel, og særligt i lys af dette, er jeg skuffet over at høre, at Statoil, Norges statsejede olieselskab, træder så kraftigt ved siden af ved sin strategiske beslutning om at investerer i Canadas destruktive tjæresandsudvinding. Som den mest energikrævende olieudvindingsproces på kloden, repræsenterer denne satsning det værste menneskeheden gør mod planeten, for at forlænge vores globale afhængighed af fossilt brændstof,” skrev Hansen.

Begrundelsen for tildelingen af prisen var da også lige på kornet, hvilket kom frem under James Hansens tale i Oslo. Med sin dybe indsigt i videnskaben og erkendelsen af behovet for handling, fik den norske regering en verbal lussing for sit hykleri:

Jeg er takskyldig til Jostein Gaardner og Sophie Foundation for at få muligheden for at diskutere klimaets tilstand, implikationerne for mennesker og naturen, og den handling der er nødvendig.

…

Enkelt sagt så er der en grænse for, hvor meget kuldioxid vi kan udlede til atmosfæren. Vi kan ikke afbrænde alt den fossile brændstof. Helt konkret, så må vi (1) hastigt udfase brugen af kul, (2) lade tjæresand forblive i jorden, og (3) ikke forsøge at udvinde den sidste dråbe olie.

…

Der er brug for handling, så verden kan overgå til en fremtid, hvor ren energi er mulig og praktisk. Dette vil genoprette den rene atmosfære og det rene hav på globalt plan, sikre lighed over generationer ved at bevare skabelsen – vores naturlige verden – og dermed hjælpe med at bibringe retfærdighed mellem nord og syd. Men de nødvendige foranstaltninger vil kun ske, hvis befolkningen bliver kraftigt involveret.

…

Borgerne kan hjælpe ved at blokere kulkraftværker, tjæresandsminer, og udvindingen af de sidste dråber af fossile brændstoffer fra menneskets uspolerede jord og dybe hav.

…

Men vores regeringer ikke har til hensigt at løse problemerne med fossile brændstoffer og klimaet, hvilket er let at bevise: Den amerikanske, canadiske og norske regering fortsætter ufortrødent med at udvikle tjæresand, som, hvis den ikke standses, vil gøre det umuligt at stabilisere klimaet. Vores regeringer fralægger sig bevist ansvaret for de unge og kommende generationer. Jeg er blevet skuffet i min interaktion med mere end et halvt dusin lande. I sidste ende giver de kun beroligende ord, “mål” for emissionsreduktioner langt ude i fremtiden, mens deres faktiske gerninger forhindre stabiliseringen af klimaet.

…

Den norske regerings holdning er en overvældende bekræftelse på den globale situation: selv de grønneste regeringer finder det for besværligt at tage konsekvenserne af videnskabelige kendsgerninger. Måske vores regeringer er i lommen på den fossile brændstofindustri – men det er ikke for videnskaben at sige.

Helt kort og konkret udtrykte Hansen sin utilfredshed med et citat fra Augustin: Hykleri er lastens hyldest til dyden.