• Nu kan klimakampen fortsætte

    Udgivet den 8. januar 2010 Michael Hedelain 3 kommentarer

    Her på kontoret er vi glade for at få vores fire kollegaer, der har været varetægtsfængslet i 20 dage, tilbage igen. Det har været en lang og sej kamp for at få politiet til at tage imod vores hjælp i deres såkaldte opklaringsarbejde og frigive vores fire venner. Og for de fire er det befriende endeligt at være tilbage til hverdagen efter deres isolation, hvor de ikke har haft adgang til medier, breve eller bare en bog.  Det har været hårdt og frustrerende  at sidde så længe i politiets varetægt og helt ude af proportioner med den fredelige og festlige demonstration, de lavede i Drabantsalen d. 17. dec.

    Men de piver ikke. Greenpeace-aktivister tager altid de juridiske konsekvenser med oprejst pande. Og som Nora Christiansen, en af de fire, udtrykker det, så er deres tre uger i isolation en meget lille omkostning sammenlignet med den enorme trussel for vores livsstil, som klimaforandringerne udgør.

    Mens gallaaktivisterne venter på deres retssag, kan den rigtige kamp – klimakampen – fortsætte.  Dem, der også skal stiles til ansvar for deres handlinger i København i december, er verdens ledere, der flygtede ud af landet i deres flyvemaskiner, imens forhandlingerne i Bella Centeret kollapsede. Disse ledere har ansvaret for 300.000 menneskers liv om året, 20 millioner klimaflygtninge og den massive ødelæggelse af klodes naturlige ressourcer, der fortsætter så længe, vi ikke gør os fri af fossile brændstoffer.

    Lad os håbe, at vi i 2010 får den aftale, som verden så desperat har brug for her og nu: En ambitiøs, retfærdig og bindende aftale, der kan løse verdens klimaproblemer.

  • Civil ulydighed for retten

    Udgivet den 5. januar 2010 Michael Hedelain 2 kommentarer

    De 11 aktivister, der sidste år klatrede op på Mount Rushmore-monumentet med et kæmpe banner, fik deres dom i går. Samtidig sidder de fire aktivister, der gate-crashede dronningens middag for tre uger siden stadig i fængsel – uden dom!

    Alle amerikanske aktivister erklærede sig skyldige i at have klatret på Mount Rushmore og modtog en bøde på 460 USD hver. Derudover skal de levere mellem 50 og 100 timers samfundstjeneste i den amerikanske nationalpark.

    Tre yderligere anklagepunkter blev afvist, samt alle anklager mod Greenpeace. Greenpeace har indgået et forlig, hvor vi har accepteret at betale 30.866 USD, hvoraf de fleste penge vil gå til bevarelse og offentlige park-programmer i USA.

    Vi besteg Mount Rushmore, fordi vi ønskede at sende en besked til præsident Obama om, at dette er et spørgsmål, som er vigtigt for os. Global opvarmning og klimaforandringer er den største krise, vores generation skal løse – og nu er det tid til at gøre noget, for at stoppe det,” sagde Jessica Miller, der er en af aktivisterne fra Mount Rushmore.

    I mellemtiden, her i København – hvor verdens ledere ikke fik indgået en aftale, der kunne standse klimaændringerne – sidder vores fire aktivister Nora, Juan, Christian og Joris stadig i fængsel uden rettergang. Før de bliver stillet for en dommer, har de allerede tilbragt tre uger i fængsel.

    Klimaændringerne er det vigtigste spørgsmål, verden står overfor i dag. Når vores ledere ikke gør noget, er det de enkelte borgeres ret til at benytte civil ulydighed for at beskytte fremtiden for vores planet. Handlinger, der skal anspores politikere til handling mod den globale opvarmning, er i sig selv en form for samfundstjeneste.

  • Lukket ude, men ikke lukket ned

    Udgivet den 16. december 2009 Michael Hedelain 1 kommentar

    Siden klimatopmødet startede, har der svirret rygter om, hvad der kommer til at ske, når vi kom tættere på statsledernes ankomst. For et par dage siden blev det bekræftet. Bella Centeret ville indføre begrænset adgang for NGO’er som Greenpeace. I går trådte de første begrænsninger i kraft. Vi har kun et par badges, som vi alle skal deles om og i løbet af ugen vil vores adgang blive endnu mere begrænset.

    Sikkerheden i forbindelse med det store fremmøde har været brugt som undskyldning for begrænsningen. Og jeg skal da heller ikke benægte, at det er lidt frustrerende at få holdet delt mellem Bella Centeret og kontorer i byen. Men den virkelige bekymring er, hvad det vil være muligt for verdens ledere at beslutte (eller rettere ikke beslutte) ved afslutningen af forhandlingerne på fredag.

    Begrænsning af adgang for store dele af det civile samfund svarer nogenlunde til at lukke døren til en tilrøget herreklub. Den gennemsigtige forhandlingsproces, som vi tidligere har krævet, ser ud til at blive druknet i hemmelighedskræmmeri. Med et håndtryk og en mulighed for at få taget et foto vil statslederne kunne lave en aftale, der er meget langt fra den fair, ambitiøse og bindende aftale, vi har brug for.

    Det vil være endnu værre, hvis de kom ud af deres private rum med masser af spin og store ord om, hvor fantastisk deres aftale er. For hvis man læser, hvad der står med småt, vil der være små stumper hist og her, men i det store hele bringer det intet nyt – kun business as usual. Hvis dette bliver tilfældet, har de brug for at vide, at vi ikke vil acceptere deres greenwashing.

    Verdens ledere kommer til København, fordi vi pressede på for at få dem hertil. Den store demonstration i lørdags og Global Day of Action-begivenheder over hele verden viser den verdensomspændende støtte til en ordentlig aftale – og vi er nødt til at presse dem netop til at levere denne aftale. Det behøver vi ikke være inde i Bella Centeret for at gøre.

  • 100.000 krav om handling i København

    Udgivet den 12. december 2009 Michael Hedelain 5 kommentarer

    København har ændret sig gevaldigt i den sidste uges tid. Fra et gråt, koldt og mørkt sted befolket af julehandlende til en gruekedel af mennesker fra hele verden og farverige aktiviteter – alt sammen for at løse klimaproblemerne.

    Den fredelige demonstration i Københavns gader i dag har virkeligt sat den sidste uges begivenheder indenfor i Bella Centeret i perspektiv. Omkring 50 – 60.000 mennesker dukkede op for at kræve en fair, ambitiøs og bindende klimaaftale i en klima-march, der strakte sig på gaden i over 2 kilometers længde. Det føltes nærmest som om hele verden marcherede mod Bella Centeret for at skubbe forhandlingerne I den rigtige retning.

    I Greenpeace-blokken, hvor jeg befandt mig, var det også svært at se fra den ene ende af blokken til den anden med så mange mennesker, der var mødt op for at støtte op om arrangementet. Mange bærende på skilte med budskaberne ’There is no Planet B’, ’Climate Justice Now’ og  ‘Planet not profit’ i den langsomt bevægende karavane.

    Mens mørket faldt på og temperaturen krøb ned mod frostgrader, ankom vi i en jævn strøm til Bella Centeret, hvor folk begyndte at tænde fakler eller lave små hop på stedet for at holde varmen.

    Vi har hørt, at denne demonstration er den største af sin art nogensinde i Danmark. Lad os håbe verdens ledere vil leve op til forventningerne og presset fra befolkningen til at lave en historisk aftale.

  • 10 millioner underskrifter til Lars Løkke Rasmussen

    Udgivet den 7. december 2009 Michael Hedelain 1 kommentar

    I dag afleverede Kumi Naidoo, generalsekretær i Greenpeace International og leder af den globale klimaalliance, underskrifter fra 10 millioner mennesker til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Underskrifterne, der kommer fra hele verden, opfordrer til en ambitiøs, fair og bindende klimaaftale. Overdragelsen fandt sted i Bella Centeret på førstedagen af klimatopmødet.

    Kumi overrækker underskrifterne til Lars Løkke Rasmussen

    Kumi overrækker underskrifterne til Lars Løkke Rasmussen

    Sammen med underskrifterne fik statsministeren også en kuglepen til at underskrive en ambitiøs, fair og bindende aftale med

    Sammen med underskrifterne fik statsministeren også en kuglepen til at underskrive en ambitiøs, fair og bindende aftale med

    Ved overrækkelsen deltog også aktivist og Nobels fredsprismodtager Wangari Maathai. Og selvfølgelig også en masse unge mennesker fra hele verden som repræsentanter for de 10 millioner mennesker, der har skrevet under for en ordentlig klimaaftale.

  • Spektakulær fotoudstilling om Borneo

    Udgivet den 2. december 2009 Michael Hedelain Ingen kommentarer

    Gennem 80’erne og 90’erne blev regnskoven i Borneo fældet med en uanstændig høj hastighed. Over de sidste 20 år har kubikmeterantallet af eksporteret skov fra Borneos Kalimantan, Sabah og Sarawak provinser overskredet den samlede eksport fra hele Afrika og Sydamerika tilsammen. Denne enorme skovhugst har katastrofale følger for det globale klima, biodiversiteten i regnskoven og for de oprindelige folk, der lever i og af regnskoven i Borneo.

    Den svenske fotograf Mattias Klum har specialiseret sig i fotografering og fortolkning af truede miljøer, arter og kulturer. Udstillingen ”The Testament of Tebaran” viser Mattias Klums arbejde i Borneo gennem de sidste 20 år, og portrætterer én af verdens største klimakatastrofer.

    The ”Testament of Tebaran” er arrangeret af bl.a. Svenska PostkodLotteriet og Greenpeace. Udstillingen forløber fra den 7. til den 18. december i Amaliehaven, Toldbodgade 24-27, København K.

  • Atomtransport på vej i havn

    Udgivet den 18. november 2009 Michael Hedelain Ingen kommentarer

    Lauri og fem aktivister er stadig ombord på Happy Ranger, der transporterer dampgeneratorer til Okiluoto 3 – Det atomkraftværk, som finnerne prøver at bygge på trods af alle de fejl, de laver undervejs. Transporten burde slet ikke finde sted, da opførelsen af atomkraftværket bør stoppes.

    Fra skibet skriver Lauri:

    “Yesterday we have had four new people come on board. Three inflatable boats traveled two hours from the Swedish coast to reach Happy Ranger and the climbers got on board smoothly using the wire ladder we lowered to them. Two activists who spent the last night on the deck of Happy Ranger went back to the shore and to the warmth. The new ones brought new energy and lots of chocolate with them which made us really happy.

    The captain of Happy Ranger got very upset because of the new action. He ordered the ship to a halt and called the coastguard, saying he will not tolerate more than six people on board. The stalemate lasted an hour, after which engines were started. The coast guard payed us a visit with a chopper and saw the banners reading “Nuclear madness made in France”, but did not land.

    We expect to arrive at the port of destination around 1500 CET, along with the steam generators, destined for a dangerous and flawed nuclear reactor under construction in Olkiluoto, Finland.

    Things are again calm here after some hard feelings yesterday. A couple of crewmembers are keeping us company on the deck.

    During the night, we passed the island of Åland, halfway between Finland and Sweden and in the proximity of Olkiluoto and Forsmark nuclear sites. Finland and Sweden plan to bury their nuclear waste at those sites which would be a serious long-term threat to Åland. No wonder the island has taken a very critical position towards proposed nuclear projects and is a forerunner in developing renewable energy.”

  • Hilsen fra (Un)Happy Ranger

    Udgivet den 17. november 2009 Michael Hedelain Ingen kommentarer

    I går eftermiddag gik seks aktivister i åben sø ombord på transportskibet Happy Ranger, der transporter en dampgenerator til brug i det finske atomkraftværk Olkiluoto 3. Opførelsen af atomkraftværket har været plaget af problemer siden start, og i øjeblikket er det nu over tre år forsinket – med mere end en fordobling af budgettet.

    Vi har modtaget denne hilsen fra Lauri, en af aktivisterne ombord på transportskibet:

    “As I’m writing this more than thee hours after our boarding, things have calmed down. We had most of the crew, about 15 people, around us in the beginning. We explained that we are here to protest against a dangerous and costly French nuclear experiment, not their ship or company. One crew member was quite upset about us being onboard and cut a few banners in half with a knife, while others took pictures with their cellphones and chatted with us.

    We went to meet the captain on the bridge and agreed with him that we would stay in one place on the deck and stay visible for his peace of mind, as well as not point our headlamps towards the bridge during dark hours. Then we had one crew at a time keep us company for some time, now we are the only people on deck.

    We are eating and agreeing watches for the night before we go to sleep. The temperature of the seawater is still 8 degrees celsius, so we are counting on the sea to keep us warm. And we certainly hope our action can help in putting an end to this nuclear madness and make this the last shipment of the kind.”

    Aktivisterne har planlagt at blive ombord på skibet, til det ankommer i havn i Finland.

  • Reaktioner på ‘Age of Stupid’

    Udgivet den 24. september 2009 Michael Hedelain Ingen kommentarer

    Tirsdag afholdt vi gallapremiere på Franny Armstrongs film ’Age of Stupid’. Arrangementet var en del af en verdensomspændende premiere i mere end 700 biografer i over 50 lande. Efter filmen havde vi en stream fra New York, hvor bl.a. Franny Armstrong og Kofi Annan talte, desuden spillede Thom Yorke fra Radiohead en sang.

    Vi havde masser af gæster til premieren og planetariets store biografsal var fyldt. Blandt gæsterne var Finn Nørbygaard, Margrethe Vestager, Klaus Bondam, Johanne Schmidt-Nielsen og Sebastian Dorset. Efter filmen blev temaet diskuteret med underlægningsmusik leveret af Master Fatman.

    Se nogle af reaktionerne efter filmen her fra Margrethe Vestager, Anne Marie Helger, Ida Auken og Klaus Bondam:

  • Video fra turen til Arktis

    Udgivet den 13. august 2009 Michael Hedelain Ingen kommentarer

    Ud af de 28 mennesker, der var om bord på Arctic Sunrise på vores ekspedition til Petermanns gletsjer, var tre kinesiske -- to journalister, plus en campaigner fra Greenpeace Kina, vi alle kender som Fish.

    Her er en smuk lille film med Fish om bord på Arctic Sunrise i Grønland, lavet af Stephen Nugent.