Gør facebook grøn indefra

Facebook meddelte for nylig, at virksomheden vil bygge et kæmpe datacenter i Oregon, USA, fyldt med de nyeste energieffektive computere. Computere der skal tjene flere hundrede millioner brugere på det sociale netværk. Men virksomheden har planer om at placere centeret et sted, hvor elektriciteten fremstilles ved afbrænding af kul – den mest beskidte energikilde, og den største enkelte kilde til den klimaændringerne.

I Greenpeace mener vi, at facebook burde køre på 100 % vedvarende energi. Især fordi datacentre som den nye facebook-server og skiftet til cloud computing vil få efterspørgslen på energi til at stige voldsomt. Virksomheder, der forsyner deres datacentre med energi fra kulafbrænding er med til at støtte den største enkelte kilde til menneskeskabt CO2-udledning.

En anden stor it-virksomhed, Yahoo, har for eksempel bygget et datacenter nær Buffalo, New York, der får strøm fra vandkraft. Facebook – og alle andre it-virksomheder bør bruge deres indflydelse og placere strømslugerne der, hvor den vedvarende energi er tilgængelig. Det er noget vi blandt andet arbejder for med vores Cool it-kampagne, hvor virksomhederne kan presse på for en politik, der bringer mere vedvarende energi til USA’s elnet.

Facebook har reageret på kritikken ved at pege på energieffektiviteten i design- og udstyrspecifikation. Men selv energieffektive datacentre bruger meget strøm til at køre computere, back up-systemer og køleanlæg. Og det sidste, vi har brug for, er at skabe større efterspørgsel efter energi på steder, hvor der kun er beskidt energi til rådighed.

Hvis din facebook-side kører på beskidt energi, så bidrager du også til øget CO2-udledning og klimaændringer. Fortæl derfor facebook på deres egen side, at de skal forsyne deres datacenter med 100 % vedvarende energi: www.greenpeace.org/coalfacebook

Ingen skandaler bag disse gates

Siden december har der været en overflod af historier, der udfordrer videnskaben om klimaændringer, som præsenteres af IPCC. Der er kommet masser af historier, der alle slutter med ordet “gate”. En endelse der leder tankerne tilbage på Nixons Watergate-skandale – og på senere skandaler, der alle historisk har fået endelsen ”gate” for at gøre dem større, end de egentlig er. Skal vi være bekymret? Kun om klimaændringer.

Hackergate
Hackergate begyndte med offentliggørelsen af omkring tusinde emails og tretusinde dokumenter fra Climate Research Unit ved University of East Anglia. Ud af de tusinde emails blev en håndfuld sætninger pillet ud af sammenhængen og brugt som ”bevis” på, at forskningen om den globale opvarmning var svindel.

Sætter man sætningerne ind i deres rette sammenhæng, kan man se, at der hverken er fusk eller løgn med i spillet.

Himalayagate
I en rapport offentliggjort i 2007, rapporterede IPCC, at Himalayas gletsjere kunne være væk allerede i 2035. Denne påstand viste sig at være forkert, og at have været baseret på mangelfuldt materiale og brud på standarder for forskning.

Dette betyder ikke, at gletschere ikke er på tilbagetog – blot at hastigheden ikke er nær så høj som IPCC først angav. Se øverste graf fra World Glacier Monitoring Service, hvor de røde bjælker er år, hvor verdens gletsjere gennemsnitlig blev mindre. De blå er år, hvor de voksede. Er verdens gletsjere i knibe? Det er et nemt spørgsmål. Er der mere rød eller blå på grafen?

Amazongate
I Amazongate var anklagen, at en fodnote til påstanden om, at 40% af Amazonas kan dø, var forkert. Ikke at påstanden var forkert, blot at fodnoten var forkert. Og det var den også. Den rapport som fodnoten pegede på bakkede ikke påstanden op i sig selv. Men det gjorde et andet videnskabeligt papir (Cox, P. M., Betts, R. A., Jones, C. D., Spall, S. A. & Totterdell, I. J. 2000 Acceleration of global warming due to carbon-cycle feedbacks in a coupled climate model. Nature 408, 184–187).

Siden da har yderligere to papirer bekræftet sagen. Det er dårlige fodnoter, men det er ikke dårlig videnskab.

Historien om en mini-istid
I Danmark har vi haft en kold start på 2010. Og mange journalister har benyttet lejligheden til at tilføje endnu en “gate” til samlingen ved at hævde, at der med det kolde vejr kommer en mini-istid. Det lyder lidt hysterisk, hvis du spørger mig.

Nyheden kører ikke rigtig i Australien, fordi de er ramt af noget nær rekordhøje sommertemperaturer. I Canada har de en anden oplevelse. De har det så varmt, at de er nødt til at flytte en masse sne for at sikre de olympiske vinterlege. I det nordligste Arktis er vejret varmere end normalt. Faktisk er det den varme Arktis, der er årsag til det kolde vejr i Europa.

Så hvad driver denne debat?
IPCC’s videnskabelige vurdering er formentlig den største videnskabelige indsats nogensinde, med tusinder af forskere i mange forskellige forskningsinstitutter rundt om i verden, som bakkes op med masser af data. Det er også en menneskelig stræben og derfor ikke perfekt. Vurderingen af den nævnte rapport er 3.000 sider lang, og efter to års indsats fra skeptikere og journalister har de fundet én dårlig fodnote.

Historien om Himalaya blev påpeget af en videnskabsmand – som det burde være, og da vi baserer vores arbejde på IPCC-rapporten optrådte fejlen også hos os. Det burde være rettet nu, men hvis du finder en fejl, så fortæl os det.

Selvom klimaskeptikere blandt videnskabsfolk ofte får deres mening i medierne, kan de være svære at finde. For eksempel prøvede BBC’s miljø-analytiker, Roger Harrabin, at kontakte en skeptiker-blog den 3. februar, fordi han ”kæmpede for at finde nogen”. Videnskaben er klar, klimaændringerne er reelle, de sker nu, og er forårsaget af mennesker. Løsningen er stadig i vores hænder, med ren energi, intelligent forbrug af ressourcer og beskyttelse af skove.

Kasketkejserne på Rainbow Warrior

Kasketkejserne har lavet en lille film fra Rainbow Warrior, der var i København i forbindelse med klimatopmødet og varetægtsfængslingen af de fire galla-aktivister. I filmen er der bl.a. interview med Greenpeace’ internationale generalsekretær Kumi Naidoo og besætningen på Rainbow Warrior tager Kasketkejserne med en tur rundt på skibet.

Nu kan klimakampen fortsætte

Her på kontoret er vi glade for at få vores fire kollegaer, der har været varetægtsfængslet i 20 dage, tilbage igen. Det har været en lang og sej kamp for at få politiet til at tage imod vores hjælp i deres såkaldte opklaringsarbejde og frigive vores fire venner. Og for de fire er det befriende endeligt at være tilbage til hverdagen efter deres isolation, hvor de ikke har haft adgang til medier, breve eller bare en bog.  Det har været hårdt og frustrerende  at sidde så længe i politiets varetægt og helt ude af proportioner med den fredelige og festlige demonstration, de lavede i Drabantsalen d. 17. dec.

Men de piver ikke. Greenpeace-aktivister tager altid de juridiske konsekvenser med oprejst pande. Og som Nora Christiansen, en af de fire, udtrykker det, så er deres tre uger i isolation en meget lille omkostning sammenlignet med den enorme trussel for vores livsstil, som klimaforandringerne udgør.

Mens gallaaktivisterne venter på deres retssag, kan den rigtige kamp – klimakampen – fortsætte.  Dem, der også skal stiles til ansvar for deres handlinger i København i december, er verdens ledere, der flygtede ud af landet i deres flyvemaskiner, imens forhandlingerne i Bella Centeret kollapsede. Disse ledere har ansvaret for 300.000 menneskers liv om året, 20 millioner klimaflygtninge og den massive ødelæggelse af klodes naturlige ressourcer, der fortsætter så længe, vi ikke gør os fri af fossile brændstoffer.

Lad os håbe, at vi i 2010 får den aftale, som verden så desperat har brug for her og nu: En ambitiøs, retfærdig og bindende aftale, der kan løse verdens klimaproblemer.

Civil ulydighed for retten

De 11 aktivister, der sidste år klatrede op på Mount Rushmore-monumentet med et kæmpe banner, fik deres dom i går. Samtidig sidder de fire aktivister, der gate-crashede dronningens middag for tre uger siden stadig i fængsel – uden dom!

Alle amerikanske aktivister erklærede sig skyldige i at have klatret på Mount Rushmore og modtog en bøde på 460 USD hver. Derudover skal de levere mellem 50 og 100 timers samfundstjeneste i den amerikanske nationalpark.

Tre yderligere anklagepunkter blev afvist, samt alle anklager mod Greenpeace. Greenpeace har indgået et forlig, hvor vi har accepteret at betale 30.866 USD, hvoraf de fleste penge vil gå til bevarelse og offentlige park-programmer i USA.

”Vi besteg Mount Rushmore, fordi vi ønskede at sende en besked til præsident Obama om, at dette er et spørgsmål, som er vigtigt for os. Global opvarmning og klimaforandringer er den største krise, vores generation skal løse – og nu er det tid til at gøre noget, for at stoppe det,” sagde Jessica Miller, der er en af aktivisterne fra Mount Rushmore.

I mellemtiden, her i København – hvor verdens ledere ikke fik indgået en aftale, der kunne standse klimaændringerne – sidder vores fire aktivister Nora, Juan, Christian og Joris stadig i fængsel uden rettergang. Før de bliver stillet for en dommer, har de allerede tilbragt tre uger i fængsel.

Klimaændringerne er det vigtigste spørgsmål, verden står overfor i dag. Når vores ledere ikke gør noget, er det de enkelte borgeres ret til at benytte civil ulydighed for at beskytte fremtiden for vores planet. Handlinger, der skal anspores politikere til handling mod den globale opvarmning, er i sig selv en form for samfundstjeneste.

Lukket ude, men ikke lukket ned

Siden klimatopmødet startede, har der svirret rygter om, hvad der kommer til at ske, når vi kom tættere på statsledernes ankomst. For et par dage siden blev det bekræftet. Bella Centeret ville indføre begrænset adgang for NGO’er som Greenpeace. I går trådte de første begrænsninger i kraft. Vi har kun et par badges, som vi alle skal deles om og i løbet af ugen vil vores adgang blive endnu mere begrænset.

Sikkerheden i forbindelse med det store fremmøde har været brugt som undskyldning for begrænsningen. Og jeg skal da heller ikke benægte, at det er lidt frustrerende at få holdet delt mellem Bella Centeret og kontorer i byen. Men den virkelige bekymring er, hvad det vil være muligt for verdens ledere at beslutte (eller rettere ikke beslutte) ved afslutningen af forhandlingerne på fredag.

Begrænsning af adgang for store dele af det civile samfund svarer nogenlunde til at lukke døren til en tilrøget herreklub. Den gennemsigtige forhandlingsproces, som vi tidligere har krævet, ser ud til at blive druknet i hemmelighedskræmmeri. Med et håndtryk og en mulighed for at få taget et foto vil statslederne kunne lave en aftale, der er meget langt fra den fair, ambitiøse og bindende aftale, vi har brug for.

Det vil være endnu værre, hvis de kom ud af deres private rum med masser af spin og store ord om, hvor fantastisk deres aftale er. For hvis man læser, hvad der står med småt, vil der være små stumper hist og her, men i det store hele bringer det intet nyt – kun business as usual. Hvis dette bliver tilfældet, har de brug for at vide, at vi ikke vil acceptere deres greenwashing.

Verdens ledere kommer til København, fordi vi pressede på for at få dem hertil. Den store demonstration i lørdags og Global Day of Action-begivenheder over hele verden viser den verdensomspændende støtte til en ordentlig aftale – og vi er nødt til at presse dem netop til at levere denne aftale. Det behøver vi ikke være inde i Bella Centeret for at gøre.

100.000 krav om handling i København

København har ændret sig gevaldigt i den sidste uges tid. Fra et gråt, koldt og mørkt sted befolket af julehandlende til en gruekedel af mennesker fra hele verden og farverige aktiviteter – alt sammen for at løse klimaproblemerne.

Den fredelige demonstration i Københavns gader i dag har virkeligt sat den sidste uges begivenheder indenfor i Bella Centeret i perspektiv. Omkring 50 – 60.000 mennesker dukkede op for at kræve en fair, ambitiøs og bindende klimaaftale i en klima-march, der strakte sig på gaden i over 2 kilometers længde. Det føltes nærmest som om hele verden marcherede mod Bella Centeret for at skubbe forhandlingerne I den rigtige retning.

I Greenpeace-blokken, hvor jeg befandt mig, var det også svært at se fra den ene ende af blokken til den anden med så mange mennesker, der var mødt op for at støtte op om arrangementet. Mange bærende på skilte med budskaberne ’There is no Planet B’, ’Climate Justice Now’ og  ‘Planet not profit’ i den langsomt bevægende karavane.

Mens mørket faldt på og temperaturen krøb ned mod frostgrader, ankom vi i en jævn strøm til Bella Centeret, hvor folk begyndte at tænde fakler eller lave små hop på stedet for at holde varmen.

Vi har hørt, at denne demonstration er den største af sin art nogensinde i Danmark. Lad os håbe verdens ledere vil leve op til forventningerne og presset fra befolkningen til at lave en historisk aftale.

10 millioner underskrifter til Lars Løkke Rasmussen

I dag afleverede Kumi Naidoo, generalsekretær i Greenpeace International og leder af den globale klimaalliance, underskrifter fra 10 millioner mennesker til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Underskrifterne, der kommer fra hele verden, opfordrer til en ambitiøs, fair og bindende klimaaftale. Overdragelsen fandt sted i Bella Centeret på førstedagen af klimatopmødet.

Kumi overrækker underskrifterne til Lars Løkke Rasmussen

Sammen med underskrifterne fik statsministeren også en kuglepen til at underskrive en ambitiøs, fair og bindende aftale med

Ved overrækkelsen deltog også aktivist og Nobels fredsprismodtager Wangari Maathai. Og selvfølgelig også en masse unge mennesker fra hele verden som repræsentanter for de 10 millioner mennesker, der har skrevet under for en ordentlig klimaaftale.

Spektakulær fotoudstilling om Borneo

Gennem 80’erne og 90’erne blev regnskoven i Borneo fældet med en uanstændig høj hastighed. Over de sidste 20 år har kubikmeterantallet af eksporteret skov fra Borneos Kalimantan, Sabah og Sarawak provinser overskredet den samlede eksport fra hele Afrika og Sydamerika tilsammen. Denne enorme skovhugst har katastrofale følger for det globale klima, biodiversiteten i regnskoven og for de oprindelige folk, der lever i og af regnskoven i Borneo.

Den svenske fotograf Mattias Klum har specialiseret sig i fotografering og fortolkning af truede miljøer, arter og kulturer. Udstillingen ”The Testament of Tebaran” viser Mattias Klums arbejde i Borneo gennem de sidste 20 år, og portrætterer én af verdens største klimakatastrofer.

The ”Testament of Tebaran” er arrangeret af bl.a. Svenska PostkodLotteriet og Greenpeace. Udstillingen forløber fra den 7. til den 18. december i Amaliehaven, Toldbodgade 24-27, København K.

Atomtransport på vej i havn

Lauri og fem aktivister er stadig ombord på Happy Ranger, der transporterer dampgeneratorer til Okiluoto 3 – Det atomkraftværk, som finnerne prøver at bygge på trods af alle de fejl, de laver undervejs. Transporten burde slet ikke finde sted, da opførelsen af atomkraftværket bør stoppes.

Fra skibet skriver Lauri:

“Yesterday we have had four new people come on board. Three inflatable boats traveled two hours from the Swedish coast to reach Happy Ranger and the climbers got on board smoothly using the wire ladder we lowered to them. Two activists who spent the last night on the deck of Happy Ranger went back to the shore and to the warmth. The new ones brought new energy and lots of chocolate with them which made us really happy.

The captain of Happy Ranger got very upset because of the new action. He ordered the ship to a halt and called the coastguard, saying he will not tolerate more than six people on board. The stalemate lasted an hour, after which engines were started. The coast guard payed us a visit with a chopper and saw the banners reading “Nuclear madness made in France”, but did not land.

We expect to arrive at the port of destination around 1500 CET, along with the steam generators, destined for a dangerous and flawed nuclear reactor under construction in Olkiluoto, Finland.

Things are again calm here after some hard feelings yesterday. A couple of crewmembers are keeping us company on the deck.

During the night, we passed the island of Åland, halfway between Finland and Sweden and in the proximity of Olkiluoto and Forsmark nuclear sites. Finland and Sweden plan to bury their nuclear waste at those sites which would be a serious long-term threat to Åland. No wonder the island has taken a very critical position towards proposed nuclear projects and is a forerunner in developing renewable energy.”