Andrea støtter Greenpeace

I 2006 sagde en gravid Andrea Elisabeth Rudolph ja til at Greenpeace tog en blodprøve for at undersøge indholdet af en række farlige kemikalier såsom bly, flammehæmmere, plastblødgørende phthalater med flere. Sammen med Sofie Lassen-Kahlke var hun undersøgelsens yngste deltager og netop de to indeholdt flest sundhedsskadeliges stoffer. Jeg glemmer aldrig Andreas reaktion. Hun blev rasende og ville straks have industrien stillet til ansvar. Andrea tog endda initiativ til at møde daværende miljøminister Connie Hedegaard i et forsøg på at råbe politikerne op.

Siden har Andrea omsat sin vrede til handling. Det er efter hårdt benarbejde lykkedes at skabe en kemivenlig kosmetik-serie Rudolph Care og jeg har ved selvsyn konstateret, hvordan kampen imod farlig kemi er blevet en mærkevare for kvinden de fleste kender fra Vild med dans programmerne.

Nu har Andrea valgt at donere overskuddet fra en vunden retssag til det miljøarbejde vi udfører i Greenpeace. Det er en pose penge lige ned i al vores arbejde for at få politikerne til at tage klimaproblemet alvorligt og stoppe vores stadigt stigende udledninger af drivhusgasser, vores arbejde for at sikre, at havet en dag igen vil være rigt på skaldyr, fisk og hvaler og vores arbejde for at få virksomheder til at udfase kemikalier, undgå GMO og stoppe salg af illegalt træ. Så tusind tak for det, Andrea.

Det koster at smide sit kemiaffald i Afrika

I 2006 dumpede skibet Probo Koala sit kemikalieaffald på Elfenbenskysten. Det stærkt forgiftende slam blev spredt ukontrolleret i byen Abidjan. Som direkte konsekvens døde 16 mennesker og tusinder blev indlagt med svære symptomer på forgiftning. Selskabet bag skibet, Trafigura har fastholdt sin uskyldighed.

Nu har retten i Amsterdam fældet dom over selskabet. Skibets kaptajn fik en dom på 5 måneder og selskabet skal betale en million euro i erstatning. Det er godt at Trafigura ikke får lov til at løbe fra deres ansvar, alt andet havde været helt urimeligt i lyset af de svære ødelæggelser svinestregen medførte for de lokale i Abidjan.

Nu sidder mange nok og tænker at det var billigt sluppet, MEN denne dom er kun begyndelsen. Ansvarsplaceringen og erstatningsansvaret overfor de mange ofre for dumpningen var ikke omfattet af denne sag. Greenpeace indledte sidste år arbejdet for at få appelretten i Haag til at fastslå dette ansvar og blandt andet få det endelige ansvar placeret, få informeret lokalbefolkningen om hvad den blev eksponeret for i slammet og udbetalt ordentlige erstatninger til ofrene.

Sagen er slet ikke slut for Greenpeace.

Solen giver adgang til VM fodbold

Allerede før VM starter om to dage giver slutrunden anledning til en solstrålehistorie. Mange fattige sydafrikanere udelukkes fra at se kampene fordi de simpelthen ikke har råd til at købe billetter og transportere sig til de forskellige stadioner i Sydafrika.

Kun to timer fra Johannesburg, hvor VM kickstartes fredag den 11. juni, vil indbyggerne i Jericho sidde klistret til storskærme tilkoblet teater lydsystemer i den offentlige hal. Solen leverer energien og anlægget drives af unge mennesker af lokalsamfundet der er trænet i at opstille og vedligeholde solpanelerne. Alle kampene ved VM kan følges gratis på anlægget

Det er Greenpeace i Afrika der med projektet viser en vej ud af energikrisen i Sydafrika – solen leverer fremtidens løsning – ikke flere kulkraftværker!

Projektet er et græsrodsprojekt hvor det lokale engagement er afgørende, ikke mindst så solpanelerne efter VM kan overdrages til den lokale skole. 15 teenagere fra den lokale skole er nu uddannede i at drive anlægget, der forventes at kunne levere al nødvendig energi til skolen i fremtiden.

Uanset hvordan det går Sydafrika, første gang der arrangeres et VM på det afrikanske kontinent, så er det en sejr for landet at når alverdens spillere igen forlader kontinentet vil der stadig stå et levende grønt eksempel på hvordan den eksisterende teknologi kan levere fremtidens energi løsninger.

..og solen skinner jo hele tiden

Historisk stort straffekrav imod Greenpeace-aktivister

Et og et halvt år. Så lang tid mener en japansk anklager, at Junichi Sato og  Toru Suzuki skal sidde bag tremmer. Et og et halvt års frihedsberøvelse for at dokumentere omfattende og systematiske ulovligheder. Et og et halvt år for i miljøets navn at sætte fokus på et globalt problem, Japans omfattende hvalfangst. Det er oprørende og burde få alle dyrevenner og demokratiforkæmpere op af stolen.

Junichi Sato og Toru Suzuki, to aktivister fra Tokyo, der i medierne er blevet kaldt T2, afslørede for to år siden systematisk og omfattende svindel med fredet hvalkød gennem et statsstøttet japansk hvalforskningsinstitut. På trods af den omfattende dokumentation, de to kunne fremvise, droppede myndighederne hurtigt efterforskningen af hvalkødsskandalen og brugte i stedet al energi på at efterforske de to Greenpeace-aktivister. De havde taget en af de mange kasser med ulovligt udskibet hvalkød med fra lodsningsområdet som bevismateriale. Derfor er de sigtet for ulovlig indtrængen og tyveri – og står nu overfor det største straffekrav nogensinde fremsat mod Greenpeace-aktivister.

Galla-aktivisterne fra klimatopmødet støtter Junichi Sato og Toru Suzuki

I Danmark venter vi på vores egen civil ulydighedssag, sagen mod Nora Christiansen, Juan Lopez de Uralde og de andre fra galla-aktionen under klimatopmødet. De sendte på helt fredelig manér en besked til de stats- og regeringsledere, der efter at have ryddet klimatopmødet for de folkelige bevægelser var i gang med at køre forhandlingerne helt af sporet. De satte ligesom Junichi Sato og Toru Suzuki med en lille smule frækhed og en stor portion personligt mod focus på et stort miljøproblem.

Selv om myndighederne svarer tilbage med efterforskning, sigtelser og fængselsstraf er civil ulydighed nødvendig i et demokrati. Fredelige og dygtige aktivister kan få ændret love til det bedre. Det har vi set mange gange i historien. Et godt eksempel er forbuddet imod dumpning af affald til havs, der ikke havde set dagens lys, hvis ikke modige aktivister på havet havde aktioneret imod disse dumpninger. Jeg håber, at det også vil lykkes at vende den politiske stemning i Japan, så landet dropper sin ulovlige hvalfangst.

Mærsks nej skal danne præcedens

Endelig skete det. Onsdag meddelte verdens største container-shippingvirksomhed, danske Mærsk, at der er adgang forbudt ombord på Mærsk-skibe for illegalt fanget fisk . Specifikt vil Mærsk ikke fragte antarktisk og patagonsk isfisk, orange savbug og alle former for hajer og hvaler. Alle arter er plaget voldsomt af ikke-bæredygtig fangst, og nu tager shippingbranchens mastodont et ansvar for at bremse det.

Det fortjener ros. Ikke uforbeholdent, for der er stadig et stykke vej til, at Mærsk lukker nettet for alle de truede bestande, men udmeldingen giver håb om, at der kan gøres noget for at genoprette de truede bestande.

Nu er det så spændende at se, hvordan transportbranchen som helhed tager imod meldingen fra Mærsk. For det er afgørende, at ansvarsfølelsen nu forplanter sig til andre selskaber, der ligesom Mærsk må erkende, at de har et stort medansvar for, om det, de fragter, er til at stå inde for. Mere end 75 pct. af verdens fiskebestande er udnyttet til det maksimale eller direkte overfisket, og hvis verden ikke bare skal have fisk i dag men også fremover, så er det afgørende, at alle parter tager ansvar – fra fiskere til fragtselskaber, butikker og forbrugere.

Mærsk fragter en femtedel af alle fiske- og skaldyrsprodukter. Det svarer til ca. tre millioner ton. Det er derfor en stor og afgørende spiller, der har smidt nogle yderst afgørende kort på bordet i dag, og det er en god start, men der er stadig lang vej endnu, til det eneste acceptable mål nemlig et fuldstændigt nej til alle fisk på Greenpeace’ rødliste.

Et nej skal komme fra både fiskere, fragtselskaber, detailhandlere og forbrugere. Nettet strammes om destruktivt fiskeri, for heldigvis afviser flere og flere supermarkeder allerede nu at købe ikke bæredygtigt fanget fisk og skaldyr. Nu nægter et globalt selskab som Mærsk desuden at transportere en række problematiske fiskearter, og det er stort skridt i den rigtige retning mod et stop for plyndringen af vores have.

Jeg fristes til at udfordre Mærsk yderligere, for selskabet fragter udover fisk rigtig meget træ. Nu hvor Mærsk har sagt ja til at kigge på, hvad der er inde i containerne, kunne Mærsk vælge at skærpe tilsynet med eksporten af illegalt træ – eller hvad – Mærsk?

Aktivistisk kemipolitik

De gør det igen. Det alternative kemiflertal udenom regeringen bestående af oppositionen og regeringens støttepart, Dansk Folkeparti, udfordrer ikke kun regeringen men EU på kemikaliepolitikken. Først måtte Fødevareminister Høgh droppe at følge sin tidligere ministerkollega Eva Kjærs uforsonlige linje på Bisphenol A og følge flertallet imod det hormonforstyrrende stof. Nu gør det samme sig gældende for fire stk. hormonforstyrrende phthalater.

Disse forbud der ved lov skal træde i kraft 1. oktober 2010 udfordrer EU. Ud fra et forsigtighedsprincip ønsker politikerne bag forslaget at beskytte forbrugerne, vores børn. Det bør være op til industrien at bevise, at de ikke er farlige i forbrugerprodukter rettet imod børn. Det er en anklage imod den indbyggede langsommelighed i den nye kemilov REACH.

Det lykkedes kemiindustrien at presse EU til at gennemføre en langsommelig kemilov og spøgelset skræmmer. Før REACH var der kraftig smøl med at forbyde farlige stoffer. Historien må ikke gentage sig. Den danske udfordring af EU er på sin plads, for den stiller det afgørende spørgsmål; gør vi nok for at beskytte borgerne imod farlige stoffer. Så længe cocktaileffekterne ikke er medtaget i reguleringen af kemikalier, ligesom nanostoffer ikke er det, er svaret klart nej.

Derfor er det forfriskende og absolut nødvendigt med disse initiativer fra det alternative flertal. Det er godt gået, men vel ikke holdbart for regeringen igen og igen at blive stemt ned i kemipolitikken. Måske var det på tide at den tog miljøet og borgernes bekymring alvorligt og selv præsenterede initiativer til at forbyde farlige stoffer. Indtil den vågner op er det godt vi har et aktivistisk flertal imod regeringen på kemiområdet.

Bedsteforældre er ikke kriminelle

Et stærkt demokrati har plads til aktivisme. I går sang Bedsteforældre for asyl for folketingets medlemmer i forbindelse med førstebehandlingen af regeringens nye udlændingelov. Benny Andersens lagde ord til med sin sang ”Barndommens land” og budskabet nåede præcis de politikere som har ansvaret for lovgivningen; landets parlamentarikere.

Det er civil ulydighed i en nøddeskal og tillykke med at det lykkedes for bedsteforældrene igen at sætte fokus på behandlingen af asylansøgere i Danmark. Politikerne i Folketinget med Birthe Rønn og Naser Khader i spidsen tog aktionen meget fortrydeligt op. Særligt Naser Khader satte sagen på spidsen med sin udtalelse om at han betragter den slags happeninger som kriminalitet der berettiger til en udvisning. Denne udtalelse sætter meget godt rigets demokratiske tilstand i relief; ikke-danske aktivister der benytter sig af deres demokratiske frihedsret til at demonstrere, i det her tilfælde synge en sang for folketingets medlemmer, skal udvises! Khader bidrager hermed til at aktivisme kriminaliseres over en kam – og det er en demokratisk set farlig udvikling. Det er en helt uønsket udvikling fordi aktivisme er en af demokratiets grundpiller. Den tjener til at gøre landets ledere opmærksom på hvor der fejles og er kommet for at blive.

For lige at sætte Khaders udtalelse om at bedsteforældrene er kriminelle i relief, så har Bedsteforældre for asyl de seneste tre år modtaget tre priser. I 2008 fik de Sabroe prisen fra Børns Vilkår, ligesom de fik Bindslev A/S pris uddelt af en bestyrelse med repræsentanter fra Dansk Industri, vindmølleindustrien og forbundet af offentligt ansatte i Danmark. Også Red Barnets Børnerettighedspris blev i 2010 givet til disse kriminelle bedsteforældre.

Sejr for aktivismen

Det er vel nok herligt, at vores tyske kollega ikke blev udvist for at bære en klatrekniv ved en klatreaktion. Det er klart, at alle skal overholde den danske våbenlov, men syv dages fængsel for ikke kende den til bunds må da være rigeligt. Man må gerne bære en kniv, hvis det er et arbejdsredskab – sådan som man kan argumentere for, at en klatrekniv er det, når man klatrer op i en lygtepæl med et banner.

Banneret med’ Right city – Wrong date’ var et vigtigt budskab at sende til en amerikansk præsident, der valgte at flyve Airforce One over Atlanten til vores smukke hovedstad i anledning af et OL-møde, men ikke ville forpligte sig til at komme til klimatopmødet. Og når vi i dag er blevet bekræftet i, at anklageren skød langt over mål med sit krav om seks års indrejseforbud i Danmark, er det også en sejr for aktivismen. Nogle prøver at bremse fredelig aktivisme med lovgivning designet til terrorister. De seks enige dommeres budskab i denne kendelse er klar: Der skal være proportion mellem bod og straf. Jeg håber samme retfærdighed vil ramme andre af mine kolleger.

Er Karen Ellemann naturens kvinde?

De færreste havde troet, at den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen kunne andet end at køre traktor og snakke natur, mens han bød endnu en snæbel velkommen. Men det lykkedes faktisk for Troels Lund at arbejde for stop af import af farligt træ i EU, ligesom han fik sat cocktaileffekter af kemikalier på EU Kommissionens dagsorden.
Det er i det spor, den nye miljøminister Karen Ellemann skal fortsætte, og der er rigeligt at tage fat på. Det lykkedes nemlig overhovedet ikke for Troels Lund at beskytte de danske havområder. Jeg tvivler på, at han overhovedet spejdede derud! Livet i de danske have lider, Danmarks Natura 2000-områder er helt ubeskyttede og flere havparker skal udpeges. Havets natur- og dyreliv lades i stikken til fordel for fiskerierhvervet. Ude af øje, ude af sind? En rigtig miljøminister beskytter også den natur, vi ikke lige ser i hverdagen. Det kræver format, og det tror jeg på, at Karen Ellemann har – indtil andet er bevist, i hvert fald.

Jeg nævnte den tidligere ministers arbejde imod ulovlig import af træ. Typisk træ, der kommer fra unik regnskov, vi alle gerne vil beskytte. Vi ønsker ikke ulovligt fældet træ i soveværelset og på terrassen. Hvis Karen Ellemann ikke kan opnå et forbud i EU, bør hun som minimum fremsætte et forslag til dansk lovgivning på området, som fuldt modsvarer den danske regerings ambitioner til EU-lovgivningen.

Miljøministeren lander på den nye taburet i et særligt år; biodiversitetens år. Verdens lande mødes til oktober i Japan, mens naturen er i krise. Forstærket af klimaeffekterne er alverdens habitater og arter under pres. Mange vil uddø for evigt. Det er en kæmpe udfordring for den nye minister at foretage et grundlæggende eftersyn af danske sektorpolitikker som landbrug, fiskeri, energi og transport. Det er bydende nødvendigt, hvis ellers Danmarks og EU’s mål på den kommende biodiversitetskonference er at stoppe tab af biodiversitet senest i 2020 samt begynde genopretning.
Disse er nogle af de vigtigste udfordringer for Karen Ellemann. Der er nok at tage fat på, og Greenpeace vil fra dag ét holde skarpt øje med, at hun lever op til forventningerne.

Stop ulovlig hvalfangst

D. 15 april 2008 lodsede et ’forskningsskib’ 93 kg sirligt udskåret hvalkød, mens to af mine kolleger i Japan indsamlede bevismateriale. D. 15. februar 2010 skal Junichi Sato og Toru Suzuki så for retten. De afslørede og dokumenterede et statsstøttet forskningsinstituts systematiske handel med fredet hvalkød, men står nu efter mere end 200 timers afhøringer, husransagninger og voldsomme anholdelser overfor en sigtelse for tyveri og ulovlig indtrængen, der kan give dem op til 10 års fængsel.  Imens fortsætter den ulovlige hvalfangst uforstyrret.

I Greenpeace har vi kæmpet mod industriel jagt på hvaler i mere end 30 år side om side med Den Internationale Hvalfangstkommision. Umiddelbart efter, at moratoriet mod kommerciel hvalfangst i 1987 kom til at gælde Japan, oprettede den japanske regering et institut for hvalforskning. Moratoriet gælder jo netop kun industriel hvalfangst – ikke hvaler fanget i forskningsøjemed. Instituttet har fanget og solgt store mængder hvalkød, og det var det, , Junichi og Toru afslørede.

Hvalerne er truede, og Japan bliver nødt til at stoppe den ulovlige fangst. Det er en skandale, at Japan droppede al efterforskning af den ulovlige hvalfangst og i stedet har brugt utroligt meget energi på de to fredelige aktivister fra Greenpeace. Aktivisterne gik selv til offentligheden og politiet med al deres viden, dokumentation og beviser. Men den behandling, der har mødt fra politi og retssystemet er ikke et moderne land som Japan værdigt. FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC) har fastslået, at den japanske regering har overtrådt ikke færre end fem artikler i den internationale menneskerettighedserklæring og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Mandag markerer vi den japanske retssag foran den japanske ambassade her i Danmark. To fakler vil symbolisere de to modige Greenpeace-folk fra Japan, der i to år har betalt en meget høj personlig pris for deres arbejde for retfærdighed. Jeg afleverer et brev til den japanske ambassadør Seiichi Kondo, hvori jeg på hele Greenpeace’ vegne og på vegne af den kvarte million mennesker verden over, der har skrevet sig op som støtter for de to japanske aktivister, beder ambassadøren arbejde for, at de to får en retfærdig rettergang og for at stoppe den ulovlige hvalfangst. De japanske myndigheder har opført sig skandaløst i den her sag. Det må stoppe nu.