• Greenpeace sten beskytter havet

    Udgivet den 25. maj 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    I august 2008 lagde Greenpeace sten i et Natura 2000-område i Nordsøen, for at beskytte havets natur imod blandt andet bundtrawling. Her knap tre år efter kan Greenpeace dokumentere, at stenene virker efter hensigten, og at de er fyldt med liv.

    Ud over selve beskyttelsen var meningen med aktionen at få blandt andet den tyske og danske regering til at beskytte vores havområder.

    Europa, og dermed også Danmark, har nemlig en række ”beskyttede” områder, der er udpeget fordi de indeholder et unikt dyreliv og en unik natur. Problemet er bare, at områderne slet ikke er beskyttet. Det er fx fuldt lovligt at trække tonstunge trawlskovle igennem et Natura 2000-område. Greenpeace arbejder for en fuld beskyttelse af de marine Natura 2000-områder.

    Der var ingen beskyttelse af områderne i 2008, og sådan er det desværre også i dag.

    Den danske regering har nemlig i årevis syltet og udskudt en beskyttelse af den danske havnatur. Dette bryder ikke bare med EU-lovgivning, men går også stik imod almindelig sund fornuft. Desværre ser denne laissez-faire tilgang til beskyttelsen af vores fælles havnatur ud til at fortsætte.

    Stenene i Nordsøen har faktisk gjort, hvad den danske og tyske regering ikke formår. De har beskyttet havets natur.

    En af stenene ved Sild rev som Greenpeace lagde ned i 2008 er nu fyldt med liv og beskytter området imod bundtrawlingEn af stenene ved Sild rev, som Greenpeace lagde ned i 2008, er nu fyldt med liv og beskytter området imod bundtrawling.

    Der var stor politisk ståhej da stenene blev lagt. Den daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var forarget og Danmarks Fiskeriforeningen var ligeså. Der var dog andre, der mente, at Greenpeace havde fat i den lange ende.

    Johs Poulsen (R) skrev således at Greenpeace-aktionen i Tyskland burde følges op af politisk handling i Danmark, ved at sikre en reel beskyttelse af de allerede udpegede Natura 2000-områder, Ida Auken (SF) kaldte daværende miljøminister Troels Lund Poulsen i åbent samråd om den manglende beskyttelse af den danske havnatur og Landsforeningen for Levende Hav fandt aktionen rigtig god, idet den gjorde offentligheden opmærksom på de ødelæggelser, der følger med fiskeriet med trawl.

    Også en lignende aktion i Kattegat fik politikerne, blandt andet Socialdemokratiet på banen med de samme krav.

    Det som Greenpeace nu har dokumenteret, og som der sådan set også er bred videnskabelig dokumentation for er, at naturen i havet godt kan blomstre, hvis den beskyttes. Denne beskyttelse er ikke bare noget Danmark er forpligtet til i forhold til EU’s habitatdirektiv, det er sådan set også sund fornuft – prioritering af en sund og mangfoldig havnatur er nemlig helt essentiel, hvis vi også i fremtiden vil have gavn af alle havets mange goder.

  • Ministre nøler med marsvin

    Udgivet den 19. maj 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    Bestanden af Danmarks lille hval – marsvinet – er i tilbagegang i indre danske farvande og stort set forsvundet i den østlige del af Østersøen.

    Den primære trussel imod marsvin er, at de fanges i fiskernes garn og drukner.

    Selvom problemet har været kendt i årevis, har hverken miljøminister Karen Ellemann eller fødevareminister Henrik Høegh gjort en indsats, der i tilstrækkelig grad vil kunne beskytte marsvinene og vende den sørgelige udvikling. Det fremgik tydeligt af det åbne samråd, der var i dag i folketingets miljøudvalg.

    I dag sætter man nogle alarmer på garnene – de såkaldte pingere – sådan at marsvinene skræmmes væk fra garnene, og dermed ikke fanges og drukner.

    Problemet er bare, at det ikke er alle steder og i alle fiskerier at sådanne alarmer er påbudt. For eksempel er disse alarmer ikke påbudt i indre danske farvande, der hvor man har set den største nedgang af marsvin i de seneste år.

    Det er simpelthen ikke godt nok, men åbenbart ikke noget hverken miljøministeren eller fødevareministeren vil gøre noget for at ændre.

    En sund bestand af marsvin i indre danske farvande er meget vigtig i forvaltningssammenhænge, fordi den udgør den eneste mulige tilførsel af nye gener til den truede marsvinebestand i den østlige del af Østersøen. Og derfor bør denne bestand have ekstra opmærksomhed og en streng beskyttelse.

    Denne beskyttelse må som minimum være, at man bruger de værktøjer man har til rådighed – altså pingerne – sådan at marsvinene ikke fanges og drukner.

  • Skal Afrika brødføde EU?

    Udgivet den 13. maj 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    En stor del af EU’s fiskeri foregår i Stillehavet og ud for Afrikas kyster. I alt er det næsten 25 pct. af den fangede fisk, som den europæiske flåde henter op af havet fanget udenfor EU. Det sker gennem aftaler med andre lande som en del af den fælles fiskeri politik.

    I dag skal disse aftaler diskuteres af EU Kommissionen og fiskeriministre fra hele verden.

    Og der er virkelig noget at diskutere! For med over 80 pct. af verdens fiskebestande enten fisket til det absolut maksimale, overfisket eller kollapset er der ikke meget fisk i overskud som den europæiske flåde kan fiske på. Det giver problemer for fiskere ved blandt andet de afrikanske kyster.

    Greenpeace har netop sat fokus på dette fiskeri ved at bringe afrikanske kystfiskere til de europæiske beslutningstagere – ved et af disse møder fremlagde Harouna Ismael Lebaye, en kystfisker fra Mauritanien, det meget klart:

    “The current fishing system is truly irrational. I would like to ask Europeans to help us by no longer sending bottom trawlers and in particular boats that harm our ecosystem. I have been a fisherman for 21 years, and I’m scared that I’m going to have to stop.”

    Den europæiske fiskeriflåde er simpelthen med til at underminere fødevaresikkerhed og en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer i disse lande – med støtte fra EU!

    Den danske fødevareminister Henrik Høegh skal ikke med til mødet, og det er egentlig lidt ærgerligt, for Danmark har med tiden fået en ikke helt ringe holdning til fiskeriaftalerne som EU indgår.

    Fiskerifagligt netværk i Danmark har i et brev til Fødevareminister Henrik Høgh (V) mindet ham om hans løfter om at arbejde for bedre fiskeriaftaler. Og det er der god grund til. Der er nemlig brug for Danmarks gode arbejde i de kommende år, når grundlaget for disse aftaler skal falde på plads – for lande som Spanien , der har store interesser i disse landes fisk, trækker i den modsatte retning.

    Den danske holdning til fiskeriaftalerne har været fremme flere gange, senest ved en forespørgsel i folketinget den 5. april, hvor fødevareminister Henrik Høegh (V) atter gentog, at Danmark vil arbejde for at forbedre de videnskabelige bestandsvurderinger i forbindelse med fiskeriaftalerne; arbejde på at der kommer hjælp fra EU til opbygning af institutioner og know-how til bekæmpelse af piratfiskeri, og at fiskeriaftalerne i fremtiden indeholder krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling.

  • Lille sejr for ålen

    Udgivet den 5. maj 2011 Hanne Lyng Winter 1 kommentar

    Kort inden påske meldte Greenpeace Royal Danish Seafood til forbrugerombudsmanden for falsk markedsføring. Striden gik på, om Royal Danish Seafood kunne tillade sig at kalde ål for bæredygtig, hvilket Royal Danish Seafood havde gjort på deres hjemmeside. Det mener vi ikke i Greenpeace, ålen er nemlig en truet dyreart!

    Nu har Royal Danish Seafood så alligevel skiftet mening, og mener nu åbenbart alligevel ikke, at deres ål er så bæredygtige endda. Uden at forbrugerombudsmanden har blandet sig, har de nemlig lige så stille fjernet ordet bæredygtigt fra den del af deres hjemmeside, der omhandler ål. Desværre finder man stadig ål fra Royal Danish Seafood i køledisken hos Irma, Kvickly og Brugsen.

    Det er en lille sejr, men desværre for de forbrugere der skulle finde på at klikke ind forbi Royal Danish Seafoods hjemmeside om ål, er denne desværre stadig spækket med fejl og direkte misinformation.

    Blandet andet står der, at ”det er essentielt for ålens bevarelse, at åleopdrætterne sætter et stort antal ål tilbage i naturen.”

    Det er simpelthen ikke rigtigt, og der er absolut ingen beviser for, at dette er tilfældet. For eksempel udtalte seniorforsker, Kim Aarestrup, ved DTU til Politiken den 15. april: »Det er ikke bevist, at udsætninger af ål på den måde, som det foregår i dag, bidrager positivt til gydebestanden i forhold til, hvis man lod være med at fiske glasål.«

    Så Royal Danish Seafoods påstande om, at man kan spise ål med en god smag i munden og med god samvittighed er vist ikke andet end et forsøg fra dem, om at holde ålen i handlen, og ikke et reelt ønske eller indsats for at redde ålen fra at uddø.

  • EU’s kontrolsystem er en lappeløsning

    Udgivet den 12. april 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    EU Kommissionen har i dag offentliggjort endnu et ben i deres kamp imod ulovligt fiskeri. For mig ingen alarm. Jeg synes, det er fint nok, at Kommissionen fokuserer på, at reglerne overholdes, men jeg mener samtidig, at der er meget mere brug for, at der fokuseres på at få lavet de rigtige regler.

    Og de gode regler – dem der giver et bæredygtigt fiskeri i Europa –
mangler i høj grad. Europa er nemlig meget langt fra at have et bæredygtigt fiskeri. Det helt grundlæggende problem i EU’s fiskeri i dag er, at der er alt for mange fartøjer til alt for få fisk.
    Overkapacitet er stadigvæk det altoverskyggende problem i den fælles fiskeripolitik, og den er kilden til alle problemerne: overfiskeri, ulovligt fiskeri og den generelt dårlige økonomi.

    Kontrolsystemet som i dag er blevet præsenteret er ikke dårligt, men så længe EU-landene ikke løser hovedproblemet – overkapacitet – så kan det altså ikke ses som noget andet end en lappeløsning; fordi der er en berøringsangst for at tage fat om nældens rod: overkapacitet!

    Også Danmark lider i høj grad af berøringsangst overfor kapacitetsproblemet. Det er en skam, for Danmark, med fødevareminister Henrik Høegh (V) i spidsen, kunne sagtens spille en central rolle i at få de mere genstridige lande – fx Frankrig og Spanien – ind på rette vej, og få nogle fastsatte regler ind i fiskeripolitikken, der effektivt kunne nedbringe kapaciteten.

    Hvis Danmark ikke snart arbejder mere målrettet med det største problem i EU’s fiskeripolitik i dag, så er Danmark præcis lige så ansvarlige for kuldsejlingen af fiskeripolitikken som alle de andre. Det er nemlig en fælles fiskeripolitik – og dermed et fælles ansvar.

    Der er imidlertid mange gode ting i kontrolsystemet: højere bøder, et klippekortsordning, hvor man kan miste retten til at fiske i måneder eller permanent samt en harmonisering af kontrollerne på tværs af lande.

    Samtidig er det tydeligt, at der sker en nedjustering af kontrollen på havet. Fokus er på landinger. Det er ikke skidt at fokusere på landinger, men det må ikke stå alene. Hvis en fisk først er kommet i havn, kan man fx ikke se om den er fanget i et beskytte område, eller om halvdelen af fangsten er røget lige lukt tilbage i havet som udsmid. Derfor må kontrollen til havs ikke være underprioriteret.

    Greenpeace arbejder for en reduktion af flåden på 50 pct, et forbud imod udsmid, fokus på skånsomt fiskeri samt oprettelse af fuldt beskyttede områder som essentielle værktøjer, hvis EU’s fiskeri på sigt skal blive bæredygtigt!

  • Regeringens naturplaner bryder med EU-lovgivning

    Udgivet den 6. april 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    I dag afleverer jeg Greenpeace’ høringssvar på regeringens plan for bevarelse og genopretning af havnaturen i Natura 2000-områderne til miljøminister Karen Ellemann. Desværre er regeringen meget langt fra målet om at sikre et godt liv i havet.

    Aldrig har der været så få og små fisk i de danske farvande. Men regeringen har ingen planer for at genoprette den hårdt pressede danske havnatur. Derfor bryder regeringen med Karen Ellemann i front med EU-lovgivning – det såkaldte habitatdirektiv – der forpligter Danmark til at genoprette tabt natur i Natura 2000-områderne, og som er EU’s vigtigste værktøj til at beskytte og genoprette den biologiske mangfoldighed.

    Regeringen kender udmærket dens forpligtigelser, og hvad planerne burde indeholde, og derfor er det oplæg regeringen kommer med så trist. Naturen i de danske havområder har i årevis været nedprioriteret, og med disse planer fortsætter regeringen bare denne tendens og dermed den grove forsømmelse af havet. Der er ikke skyggen af genopretning af ødelagt natur, som ellers er formålet med planerne.

    At jeg skal overrække Greenpeace’ høringssvar samme dag som DR graver frem, at EU-Kommissionen trækker Danmark for EF-Domstolen for brud på vandrammedirektivet, viser blot med alt tydelighed, hvor lidt naturen betyder for den nuværende regering. EF-Domstolen kunne passende slå to fluer med et smæk her, og tilføje brud på habitatdirektivet til anklagepunkterne.

    Det er et bragende uambitiøst udspil, som regeringen er kommet med, så kort kan det faktisk siges. I årevis er vi blevet stillet disse planer i udsigt, når vi har spurgt til, hvordan regeringen vil genoprette Danmarks havnatur. Nu er planerne her så, og det står helt klart, at disse planer ikke kommer til at betyde noget som helst for dyr og planter i vores havområder.

  • Socialdemokraterne foreslår nationalparker på havet

    Udgivet den 4. april 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    Socialdemokratiet har netop offentliggjort et beslutningsforslag om, at der oprettes en række nationalparker på havet. Sikken en dejlig nyhed. For beskyttede områder på havet virker!

    Selv i Øresund der ikke engang er et rigtigt beskyttet område, ser man store positive effekter. Her er der endda ”kun” et forbud imod bundtrawling og ikke alt fiskeri. Øresund har siden 1932 været beskyttet mod bundtrawling, dog ikke af hensyn til naturen, men fordi der er meget skibstrafik. I nabofarvandet Kattegat er torskebestanden svimlende lav, hvor man i Øresund har en naturlig flot bestand.

    Og Socialdemokraterne har fat i den lange ende. De ser nemlig oprettelsen af beskyttede områder på havet som en del af en større vision for vores hav, vores fiskebestande og vores havpattedyr, og de ser fordelen i, at der er større områder på havet, der er fuldstændig beskyttet imod skadelige aktiviteter som for eksempel fiskeri.

    Det er nytænkning i forhold til den nuværende forvaltning, hvor havets fiskebestande ikke ses som en del af et større økosystem, og en god havnatur som mere eller mindre irrelevant for genopbygningen af overfiskede bestande.

    Greenpeace mener, at oprettelsen af beskyttede områder på havet er et essentielt værktøj, hvis livet i havet skal rededes. Derfor arbejder vi også for, at der kommer en fuld beskyttelse af Natura 2000-områderne på havet. Områder der burde være beskyttet, men hvor det i dag for eksempel er fuldt lovligt at trække et stort tungt bundtrawl igennem.

  • Enormt udsmid i trawlfiskeriet

    Udgivet den 19. marts 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    I dag på DR kan man læse, at når danske trawlfiskere i Skagerrak får cirka 3.400 tons torsk op på dækket, så ryger 1.400 tons lige lukt tilbage i havet – døde!

    Som det fremgår, så er det trawlfiskerne, der er skyld i den store mængde udsmid. Garnfiskerne kan nemlig godt finde ud af at fiske, uden at smide fisk ud. De smider faktisk kun lige omkring 4 % ud igen. Med andre ord så smider trawlfiskeren 10 gange så meget fisk ud som garnfiskerne gør!

    Hvis de ansvarlige politikere, herunder vores egen fødevareminister Henrik Høegh, faktisk mener, at de vi vil gøre op med det dybt ubæredygtige fiskeri i Europa, så må de væk fra vanetænkningen, og gribe fat om nældens rod – og den rod indeholder blandt andet et opgør med trawlfiskeriet!

    Disse tal kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Alle der ved bare lidt om fiskeri, herunder må vi formode fødevareminister Henrik Høegh, ved også at udsmidet af fisk i bundtrawlfiskeriet ligger i denne størrelsesorden, og mange gange også højere.

    Det gør det nu ikke til en mindre skandale, når der kommer nye beregninger, der viser, at bundtrawlerne smider fire ud af ti torsk ud igen.

    Den virkelige og dybereliggende skandale er, at man hverken på europæisk eller dansk plan har taget de nødvendige konsekvenser af et så ubæredygtigt trawlfiskeri.

    For det er jo ikke ”kun” i forhold til udsmid, at trawlfiskeriet er et problembarn; trawlfiskeri ødelægger også havbunden, når de trawler, samtidig med at brændstofforbruget er højt.

    Alligevel er det netop dette fiskeri, der gang på gang støttes med moderniseringstilskud, brændstofpakker og andet uvæsen. Kystfiskeri og fiskeri med garn bliver hver gang forbigået og ikke regnet med som den store del af løsningen – som dette fiskeri faktisk er, hvis man vil gøre sig forhåbninger om et fremtidigt bæredygtigt fiskeri.

  • EU blåstempler ulovlig fiskeriaftale – Danmark imod

    Udgivet den 21. februar 2011 Hanne Lyng Winter 4 kommentarer

    Aktivist fra Greenpeace, Raviro Gundani fra Zimbawe, forundret over, hvordan det kan være, at EU mener, at det er Afrikas opgave at skaffe mad på bordet i Europa. Den spanske trawler, Curbeiro, er på fangstrejse ud for Afrikas vestkyst. © Greenpeace / Christian Åslund

    I dag forventes EU’s fiskeriminister at forlænge en fiskeriaftale mellem EU og Marokko. Problemet er bare, at aftalen er ulovlig. Men fordi Spanien presser på for at fiske tunfisk – så indgår EU altså alligevel denne meget kontroversielle aftale.

    Heldigvis er den danske fødevareminister Henrik Høegh (V) i denne sag endelig kommet op af stolen og stemmer nej til en etårig forlængelse. Det er en af de første gange, at Henrik Høegh tager ansvar for den fælles fiskeripolitiks påvirkning på andre dele af havet end lige netop den del Danmark er interesseret i. Og det er en god udvikling, for en fælles fiskeripolitik betyder jo, at han er præcis ligeså ansvarlig for rovfiskeriet ud for Afrika, som Spanien, Polen og Holland er – selvom vi ikke fisker der. Jeg håber, at han fortsætter denne nye linje, for det klæder altså Danmark at deltage som et aktivt medlem af en fælles fiskeripolitik og ikke blot som nikkedukke til blandt andet Spaniens ønsker om at fiske udenfor europæiske farvande på et noget tvivlsomt grundlag.

    I stedet for at eksportere EU’s overfiskeri til øvrige dele af verden, så bør Henrik Høegh arbejde for, at den reformerede fiskeripolitik – der skal ligge færdig 1. januar 2013 – sikrer, at vi kun på bæredygtig vis fisker de fisk, vi har behov for i vores egne farvande.

    Det er nemlig de tomme europæiske have, hvor 88 % af bestandene er overfiskede og det faktum, at der er alt for mange fartøjer til for få fisk, der får de europæiske fiskeriministre til at sende fiskeriflåden uden for Europa, hvor plyndringen kan fortsætte.

    Det er store fiskerinationer som blandt andet Spanien, der presser på for at få fiskeriaftaler udenfor Europa, også denne gang med Marokko. Men det bunder jo nok i, at det er Spanien, der har nogle af de største interesser i de europæiske fiskeriaftaler.

    Fiskeriaftalen med Marokko er ulovlig, fordi aftalen indebærer, at EU-fartøjer også kan fiske i farvandene ud for Vestsahara, som Marokko ulovligt har besat. Fordi Marokko ikke har nogen ret til Vestsaharas ressourcer, kan Marokko heller ikke lovligt sælge disse ressourcer til fx EU – som det er tilfældet med den fiskeriaftale, der formodentlig forlænges i dag.

    Fiskeriaftalen mellem EU og Marokko blev indgået i 2005, hvor Marokko tillod fiskefartøjer fra EU’s medlemslande at fiske i farvandet ud for Marokko og det marokkansk besatte Vestsahara. Som en betingelse for aftalen, så skal nogle af de penge, som Marokko modtager, gå til den lokale befolkning, sahrawierne, i Vestsahara. Aftalen udløber, hvis den ikke forlænges, ved udgangen af februar 2011.

    EU Kommissionen vil forlænge aftalen ét år, så man får mulighed for at vurdere data og informationer, som man har modtaget fra de marokkanske myndigheder omkring regionale indvirkninger af aftalen. Det er bare ikke godt nok. De marokkanske myndigheder har haft siden 2005 til at dokumentere dette, og det er ikke sket. Nu vælger man så at støtte det marokkanske regime med tæt på 270 millioner kroner og får til gengæld adgang til Vestsaharas fisk, der ellers retmæssigt tilhører den lokale befolkning i Vestsahara.

    Intern uenighed i EU

    Aftalen skal vedtages af EU’s fiskeriminister under et ministerrådsmøde senere i dag. Det forventes, at aftalen vedtages med et lille flertal. Modstanden imod denne fiskeriaftale er dog markant øget, siden den blev indgået sidste gang, hvor kun Sverige stemte imod. Man kunne have håbet på, at flere ministrer som Henrik Høegh turde udvise almindelig sund fornuft og anstændighed og stemme imod forlængelsen af den ulovlige fiskeriaftale og samtidig bakke op om EU’s fiskerikommisær, Maria Damanaki, der helst så, at en fornyet aftale med Marokko ekskluderede farvandet ud for Vestsahara.

  • 50 milliarder i bøde for oliesvineri

    Udgivet den 15. februar 2011 Hanne Lyng Winter 1 kommentar

    Olieselskabet Chevron blev i mandags idømt en bøde på 50 milliarder kroner for omfattende oliesvineri i Equador. Det var Texaco, der senere er blevet opkøbt af Chevron, der i årene 1964 – 1992 var skyld i, at næsten 70 milliarder liter olie og knap 70 millioner liter giftigt produktionsvand blev ledt lige ud i Amazonregnskoven og i floderne.

    Den store forurening skyldes, at Texaco i sin tid i Ecuador brugte det billigst mulige materiel, og opererede uden hensyn til naturen og de mennesker der levede i skoven, og som var afhængige af rene floder og skovområder for at overleve.

    Texaco, og efter overtagelsen Chevron, har siden sagens start i 1993 forsøgt at løbe fra sit ansvar. Argumenterne har været mange og farverige – bl.a. at Chevron skulle være fritaget for ansvar fordi Texaco betalte 40 millioner dollars til oprydning, før det blev købt af Chevron og direkte afviser, at forureningen skulle have forsaget nogen skade på området.

    Oliefirmaer trækker sager i langdrag

    Afgørelsen er en milepæl i en sag, der har kørt i over 18 år, men sagen slutter formodentlig ikke her. Chevron har tænkt sig at anke sagen, som de mener er et fupnummer.

    Historisk ved man, at sådanne sager kan trække ud i årevis. For eksempel lykkedes det Exxon mobil at trække sagen om betaling for Exxon Valdezz ulykken i 1989 i langdrag med appel efter appel.

    BP, Statoil og Mærsk er ingen undtagelse

    Den 20. april 2010 eksploderede BP boreplatformen Deepwater Horizon. 11 arbejdere mistede livet, og efterfølgende løb over 800 millioner liter olie ud i Den Mexicanske Golf

    I bund og grund er olieselskaber folk, der vil tjene penge, og hvis de kan løbe om hjørner med sikkerheden for højere profit, så gør de det. Det har vi set i forbindelse med ulykken i den Den Mexicanske Golf, hvor Det Hvide Hus’ ‘Oil Spill Commission’ i deres rapport konkluderede: “Whether purposeful or not, many of the decisions that BP, Halliburton, and Transocean made that increased the risk of the Macondo blowout clearly saved those companies significant time (and money)”

    Forleden blev det statsejede norske olieselskab Statoil slæbt i retten, fordi det angiveligt har forbrudt sig mod en række vandregulativer i forbindelse med dets tjæresandsaktiviteter i Canada.

    Og også herhjemme er den gal, hvor Mærsk i Nordsøen senest i en række avisartikler, er blevet beskyldt for at udlede for meget olie med borevandet, med vilje at have presset rensesystemerne over evne, samt advare internt når et miljøfly var på vej.

    Disse katastrofale konsekvenser kan vi kun undgå, hvis vi gør os fri af vores afhængighed af fossile brændstoffer. De skruppelløse og profitsøgende oliefirmaer tilbyder os kun problemer. Derfor må brugen af fossile brændsler hurtigst muligt bringes til ophør.