Danmarks Fiskeriforening skal sætte handling bag ordene

Igennem længere tide er Greenpeace løbende blevet tippet om ulovligt fiskeri foregående primært fra Gilleleje havn. Det ulovlige fiskeri har ifølge de tip, jeg har fået, foregået både i Øresund, ved ulovlige landinger og ved fiskeri i et område, der er fredet for at beskytte torsken i Kattegat, der er faretruende tæt på kollaps.

Det er ikke nyt for Fiskerikontrollen, at der foregår ulovligheder i dette område, heller ikke for den svenske kystvagt og det er heller ingen hemmelighed i Gilleleje. Vi har filmet 4 fartøjer, der lå inde i det fredede område og trawlede – og de kunne se hinanden.

Alle ved altså det foregår. Hvad der mangler er politisk handling for at stoppe det.

For selvom fiskerikontrollen faktisk fanger piratfiskerne, når de er på rov i det fredede område – ja så fortsætter det ulovlige fiskeri tydeligvis. Der er brug for større bøde, bedre overvågning og en mulighed for fiskerikontrollen til at fratage fiskerne deres licenser, hvis de gang på gang fanger dem i ulovligheder.

Det er sørgeligt at læse de udmeldinger, der kommer fra fiskere i Gilleleje og formanden for Danmarks fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. De forsøger i et desperat forsøg på at fraskrive sig et ansvar at skyde torskens dramatiske tilbagegang på klimaforhold og miljøpåvirkninger.

De taler imod bedrevidende, for de ved udmærket godt at det ikke er rigtigt! Hovedårsagen til, at der næsten ikke er torsk at finde i Kattegat er: fiskeriet. Det siger biologerne og det ved fiskerne.

Fiskeriet er simpelthen hovedsynderen, og bundtrawling i særdeleshed.

Bundtrawling er nemlig intet mindre end en katastrofe både for økosystemet og fiskeriet. Det blev påvist i en rapport fra EU Parlamentet så sent som i maj i år.

Rapporten fastslog, at fiskebestandene og torsken har det meget bedre i Øresund end i Kattegat simpelthen fordi der ikke trawles. Og fiskerne vil vel ikke påstå, at miljøet er så markant anderledes i de to naboområder, at det kan forklare den store forskel i bestandenes tilstand!

Hvis formanden for Danmarks Fiskeriforening , Svend-Erik Andersen, virkelig “ikke kan acceptere ulovligt fiskeri”, så ser jeg frem til, at Danmarks Fiskeriforening støtter de politiske vinde, der nu blæser, takket være Greenpeace’ afsløringsarbejde i Kattegat, og arbejder for højere straffe og større sanktioner for piratfiskere!

Eller vil Danmarks Fiskeriforening lade piratfiskerne grine hele vejen hen til banken, imens den sidste torsk forsvinder fra Kattegat?

Jeg arbejder for at beskytte vores havområder og de dyr, der lever der. Inklusiv torsken. Jeg kan simpelthen ikke sidde og se på, at en håndfuld fiskere fra Gilleleje åbenbart er rystende ligeglade med, fiskebestanden i Kattegat. Kattegat torsken er en del af økosystemet, forsvinder den, ændrer økosystemet sig drastisk.

Status efter tre måneders olievanvid!

I dag er det tre måneder siden at BPs boreplatform Deepwater Horizon sprang, for to dage senere at synke ned på bunden af den Mexicanske Golf. 11 mennesker døde, og der er siden fosset mere end 500 millioner liter olie ud i golfen.

Der strømmer i skrivende stund ingen olie du i den Mexicanske Golf, men det betyder bestemt ikke at vi på denne tre månedsdag skal fejre BP. Tværtimod. Hvad vi kan bruge dagen til, er at gøre status over dele af hele denne ulykkelige historie.

Status er, at olien allerede har haft store konsekvenser for dyr, natur og mennesker i og omkring den Mexicanske Golf, og vil få det mange år fremover.

BP spredt 7 millioner liter af opløsningsmidlet Corexit, der ikke bare er giftigt, men faktisk mere giftigt end andre opløsningsmidler på markedet.

BP har i en storstile indsats været på tur rundt i det sydlige USA og tilbudt forskere at forske i de konsekvenser, der er på grund af olien. Problemet er bare, at hvis man arbejder for BP, så må man ikke diskuterer sine resultater med andre, og man må heller ikke offentliggøre sine resultater de første tre år! I den forbindelse kan jeg dog lige nævne at Greenpeace i begyndelsen af august sender et skib til området, for i samarbejde med uafhængige forskere at dokumentere konsekvenserne af oliekatastrofen.

35 % af den Mexicanske golf er lukket for fiskeri.

Og sidst med ikke mindst at i jagten på hurtig profit så BP stort på sikkerheden, med dette katastrofale olieudslip til følge.

Jeg befinder mig lige nu i det sydlige USA, og i dag besøgte jeg Institute for Marine Mammal Studies. De har siden oliekatastrofen været hovedansvarlige for at rengøre olieindsmurte delfiner og skildpadder, samt obducere døde dyr for at finde ud af hvad de var døde af.

Jeg talte med Moby A. Solangi, der er direktør for stedet. Han kunne fortælle, at antallet af døde skildpadder, der bliver bragt ind, er over tidoblet siden oliekatastrofen begyndte.
Siden oliekatastrofen indtraf, er 472 skildpadder fundet døde. Derudover er der blevet fundet 154 skildpadder der var smurt ind i olie.

Moby A. Solangi kunne dog fortælle, at disse tal højest sandsynligt er meget langt fra de virkelige tal. For langt størstedelen af de områder, hvor skildpadderne skyller op, er svært fremkommelige, og dermed er der lille sandsynlighed for, at de døde dyr nogensinde bliver fundet, og dermed tælles med i statistikken.

Man kan stadig ikke med sikkerhed sige, hvad der var årsag til ulykken på boreplatformen DeepwaterHorizon, men en ting kan jeg sige med sikkerhed. Så længe der bores efter olie på havet vil vi se sådanne ulykker som vi lige nu oplever i den Mexicanske Golf, med tusindvis af døde fugle, delfiner og skildpadder som konsekvens.

Her er det ikke kun BP, der er skurken. Skurken er alle de regeringer og ledere, der tillader olieboringer og de regeringer og leder, der ikke arbejder målrettet for at for at vi bliver uafhængige af fossile brændsler.

Kun ved at omstille til vedvarende energikilder kan vi redde vores havmiljø fra en ny Deepwater katastrofe og bremse klimaforandringer.

Den næste Deepwater Horizon

Det er midlertidigt lykkedes at stoppe olien fra at strømme ud i den mexicanske golf. Men der er altså udelukkende tale om et midlertidigt stop, og der er endnu ingen, der kan sige, hvornår olieudslippet kan stoppes endeligt.

Hvad man derimod kan sige noget om, er de ufattelige skader, som BP’s sløseri med sikkerheden og BP’s stort set manglende beredskabsplan har betydet for dyrelivet i den Mexicanske Golf og for de mennesker, der lever her.
Fiskeriet er lukket, tusindvis af mennesker står uden arbejde, døde fugle og skildpadder skyller op på strandene og store vådområde og mangroveskove risikere helt at forsvinde.
Jeg befinder mig lige nu i Gulfport, Mississippi, en af de stater, der er blevet ramt af olien fra BP’s løbske oliebrønd.
I går da vi sejlede ud på havet, sprang delfinerne omkring os. Under normale omstændigheder ville det syn have spredt glæde, men nu var det anderledes. For vi vidste, og kunne se, at vandet var fyldt med olie.
I skrivende stund bores der efter olie vest for Grønland i den sydlige Baffin bugt. I Baffin-bugten lever der narhvaler, hvidhvaler, hvalrosser, sæler, utallige fisk og fugle, og i den nordlige del af Baffin bugten er der også isbjørne.

Kommer disse dyr også til at svømme i olie i fremtiden ligesom delfinerne i den Mexicanske Golf? Vil den næste Deepwater Horizon-katastrofe ske ved Grønland?
Meldingerne fra myndighederne er, at den bedste teknologi anvendes for at undgå uheld. Men samtidig skriver myndighederne også, at denne teknologi anvendes for at minimere risikoen for uheld. Og det er  jo netop det, der er pointen. Der vil altid være en risiko, når man borer efter olie.

Efterfølgende transport af olie væk fra Grønland vil også være farlig for naturen. Folk med stor erfaring i søfart i de grønlandske farvande kalder det en ”kæmpe havmiljørisiko”  at sejle med olie i disse farvande.
Risikoen for en oliekatastrofe ved Grønland og i Arktis som sådan er simpelthen alt for stor til, at det på nogen måde kan forsvares at bore efter olie der. Derfor må Arktis fredes med det samme. Vi må ikke løbe den risiko med havets natur!

BP tester i skrivende stund trykket i brønden. Et for lavt tryk kan i værste fald betyde at brønden er i stykker, hvilket kan betyde, at en endelig forsegling kan blive svær at udføre. Indtil videre fortsætter testene i yderligere 24 timer.

BP’s kulsorte samvittighed

BP annoncerede i går, at der ikke længere strømmer olie ud i den Mexicanske Golf . Det var lykkedes at sætte en hætte på, der effektivt stoppede olien.
Min første følelse var glæde, og min anden tanke var, at det var da godt nok også på tide!

Det er trods alt intet andet end BPs mildest talt lempelige omgang med sikkerheden, der er skyld i, at olien har strømmet ud i den Mexicanske Golf i over 80 dage.

BP er ene og alene skyld i, at over 500 millioner liter olie har forurenet den Mexicanske Golf, og at næsten 2000 fugle, over 450 skildpadder og 59 delfiner er døde – tal der kan være op til 10 gange højere, fordi man simpelthen kun finder en brøkdel af de døde dyr!

Jeg befinder mig lige nu i Louisiana, hvor jeg i går fik lov til at komme indenfor på det, der hedder International Bird Rescue Research Center. Det er det center, der modtager langt størstedelen af de oileindsmurte fugle fra oilekatastrofen.

Det var en temmelig rystende oplevelse at se de stressede fugle blive renset for olie, vel vidende at det er den pris jeg, og stort set alle andre mennesker, betaler for at bruge plastik, køre i bil og flyve på ferie.

Det bliver ikke mindre rystende af, at det jeg så i går, højest sandsynligt kun er den spæde start. Millioner af fugle på træk ventes inden for få uger at ankomme til den Mexicanske golf.  Når de ankommer, vil antallet af fugle smurt ind i olie eksplodere, og mange flere døde fugle vil være på BP’s sorte samvittighed.

Jay Holcomb, der er administrerende direktør ved International Bird Rescue Research Center, har i over 25 år arbejdet med at rense fugle fra oliekatastrofer. Fra Alaska til Sydafrika har han renset fugle efter olieudslip, og han kan om nogen berette om den ufattelig høje pris naturen og dyrelivet betaler, for at vi mennesker kan bruge olie.

Han har endnu ikke mistet håbet om, at vi vil lære, at vi må frigøre os fra vores afhængighed af olie. Han håber, at netop denne katastrofe kan sætte gang i en verdensomspændende bevægelser, der rent faktisk gør, at vi nu begynder at træffe de rigtige valg, så vi kan skabe en fremtid uden behov for at smadre naturen og vores klima med et enormt forbrug af olie.

Jeg har heller ikke mistet håbet. Da vi var på vandet i går, så jeg en brun pelikan, der kæmpede for at lette fra havoverfladen. Det lykkedes ikke på grund af olien på dens fjer.

Jeg håber, at verden med denne ulykke skifter spor. Stopper statsstøtte til olieindustrien, stopper alle dybhavsboringer, udfaser vores afhængighed af olie og tager de rigtige politiske beslutninger imod en verden, der ikke er afhængig af fossile brændstoffer.

Profit tager aldrig hensyn til naturen

10 millioner liter om dagen. Så meget olie – måske faktisk mere – vælter dagligt ud fra BPs boreplatform Deepwater Horizon. Siden boreplatformen eksploderede 20. april er mellem 330 millioner og 650 millioner liter olie fosset ud i den Mexicanske Golf.

I morgen 13. juli flyver jeg til Louisiana for at slutte mig til et hold af Greenpeace folk, der er i området, hjælpe dem i deres arbejde og se med egne øjne, hvad så enorme mængder olie faktisk betyder for natur, dyr og mennesker.

Skildpadder, hajer, fisk, skaldyr og et utal af fugle i området er døde eller har fået deres levesteder ødelagt som følge af de enorme mængder olie, der vælter ud i havet.

BP har spredt over to millioner liter af det giftige COREXIT ud i den mexicanske golf. En kombination af netop COREXIT og olie, mener mange forskere, faktisk er værre end olien alene.

Den viden jeg får i Golfen, vil jeg bruge på alle tænkelige måder, når jeg kommer tilbage til Danmark for at kæmpe imod nye olieboringer på havet, som dem der f.eks. lige er gået i gang ved Grønlands vestkyst, og en afvikling af vores afhængighed af fossile brændstoffer som fx olie.
Det vides endnu ikke, hvad der præcis gik galt på BP’s boreplatform Deepwater Horizon. Men en ting er dog ganske sikkert: BP har i den grad sløset med sikkerheden.

Det gør mig endnu mere sikker i min sag. Vi kan ikke regne med, at olieselskaberne passer på vores natur. De har profit for øje, ikke naturhensyn. Der er kun en vej at gå, hvis vi vil undgå oliekatastrofer i fremtiden, og det er væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer herunder olie.

En fremtid stort set uden olie er faktisk både tekniks mulig og økonomisk rentabel.

Stop legalisering af kommerciel hvalfangst

Selvom langt størstedelen af Danmarks befolkning er imod hvalfangst, arbejder den danske regering for at underminere det 24 år gamle forbud imod kommerciel hvalfangst.  Det er desværre ikke en nyhed. Danmark har siden den nuværende regering trådte til støttet Japan i den internationale hvalfangstkommission IWC. Dermed støtter regeringen en åbning af kommerciel fangst, da Japan på intet tidspunkt har respekteret forbuddet. Japan skyder hvaler i hvalreservatet ved Antarktis og i det hele taget meget gerne så forbuddet lagt i graven.
Det er også netop blevet endeligt bevist, at Japan køber stemmer i IWC, sådan at der er flere støtter til hvalfangst, og at formanden for IWC blandt andet har fået  sit hotelophold i forbindelse med hvalfangstkommissionsmødet på 4000 pund af betalt af Japan. Altså den mand, der skal lede forhandlingerne om kommerciel jagt på hvaler skal genoptages, er i lommen på Japan.

Regeringen kan ikke fortsætte med at gå imod befolkningen ønsker samtidig med en ukritisk støtte et tydeligvist korrupt Japan. Udenrigsminister Lene Espersen sagde i et interview til DR Nyhederne mandag den 21. juni kl. 18.30, at hun stemmer, som hun gør, for at tilgodese Grønland og Færøerne, og at hvis hvalfangerlandene ikke får deres vilje og får lov at jage hvaler kommercielt,  så melder de sig ud af IWC og jager endnu flere hvaler end de gør i dag.

Magen til vrøvl skal man lede længe efter! Argumenterne holder på ingen måde vand, for der er ingen ting, der peger på, at det skulle forholde sig sådan. Som det er nu giver hvalfangerlandene sig selv nogle kvoter, men fanger faktisk kun halvdelen af den kvote. De er ikke igang med at ville fange mere – de vil bare have deres fangst gjort lovlig. Så hvordan Lene Espersen kommer frem til, at flere hvaler vil blive fanget, hvis ikke Danmark støtter en genåbning af kommerciel fangst, er for mig en gåde! Det nuværende hvalfangstforbud gælder i øvrigt heller ikke hverken Grønland og Færøerne. Grønland får kvoter under det, der hedder oprindelig hvalfangst, og Færøerne fanger ikke hvaler, der er beskyttet af IWC.

At hvalfangerlandene ville forlade IWC, hvis ikke forbuddet blev ophævet er ligeledes noget vrøvl. Hvis landene ville melde sig ud, havde de gjort det for længe siden, og Island – der er et af de lande, der driver kommerciel hvalfangst på trods af forbuddet, forlod IWC i protest i 1992, men søgte atter ind i 2002, og startede hvalfangst igen.

Lene Espersen må lægge sin støtte til kommerciel hvalfangst på hylden og lyttet til befolkningen. Hvaler er forsat truede og bør beskyttes nu og i fremtiden for en fredning af verdens hvaler.

Hvalen ved Vejle er ikke den eneste hval, der ser døden i øjnene

Den strandede finhval ved Vejle er ved at dø. Men mange flere hvaler risikerer at dø i fremtiden, hvis Danmark får sin vilje, når de i disse dage taler for en genåbning af den kommercielle fangst ved det årlige møde i den internationale hvalfangst kommission IWC.

Hvalen ved Vejle er blevet en forsidehistorie, og en hval som stort set alle i Danmark kender til, baseret på den mængde opkald og e-mails jeg har modtaget. At vi forfærdes over en sådan begivenhed er fuldt ud forståeligt. For hvaler er ikoniske og majestætiske dyr, og vi kan jo se at den lider!

Men selv om det er forfærdeligt at se på, er det formentlig helt naturligt, at hvaler strander.  Der kan faktisk være tale om en helt naturlig ting der ”bare” sker i naturen. Som når hunløver slår en svag hanløve ihjel, som det skete i Københavns Zoo for nogle år siden.

Spørgsmålet rejser sig om hvalen så  skal trækkes fri. Problemet i sådanne sager er at hvis en sådan redningsaktion skal lykkedes, skal redningsarbejdet sættes igang utroligt hurtigt – ellers er hvalen blevet så afkræftet og beskadiget at det ikke giver mening at række den fri. Man oplever desværre også ofte at hvalerne er blevet så desorienterede at de faktisk svømmer ind og strander igen. Om hvalen skal aflives eller ej er der delte meninger om. Nogen mener at hvalen skal have lov at dø naturligt mens andre mener at den skal aflives.  Det skal jeg ikke gøre mig til ekspert i. Men jeg  mener, at man som minimum bør sørge for at hvalen får fred og ro. Det kan simpelthen ikke passe, at der skal sejle gummibåde med kameraer rundt om hvalen i dens sidste timer, og at folk skal ud og klappe den. Det er i den grad dyrplageri. Den skal først og fremmest have ro og fred!

Ja – hvalen ved Vejle får meget medie dækning. Hvad der derimod skrives meget lidt om, og som bestemt ikke er naturligt, er at man i netop disse dage på møder i Den Internationale Hvalfangskommision, diskuterer om der skal genåbnes for den kommercielle fangst af ikke bare finhval, men også vågehvalen og sejhvalen. Både sejhvalen og finhvalen er truede arter.

Det er en skandale og noget, medierne burde bruge lidt af energien på. Mens hvalen i Vejle Fjord lider en langsom død, står dens artfæller overfor en langt større trussel i mod verdens hvalbestande og en reel risiko for,  at de igen kan jages kommercielt.

Karen Ellemanns tomme snak

“Miljøministre tager ansvar for miljøet i Arktis” er overskriften på en pressemeddelelse, der netop er sendt ud fra miljøministeriet. Ved nærmere læsning står det dog desværre lysende klart, at det endnu engang er tom snak fra den danske miljøminister Karen Ellemann.

Længere nede i pressemeddelelsen fremgår det nemlig, at det Karen Ellemann mener, er at de Arktiske lande skal samarbejde, når der for eksempel skal udvindes olie i Arktis. Sådan at det sårbare havmiljø beskyttes.

Hvordan kan en minister – der skulle være miljøets minister – dog komme med sådan en udmelding? Kære Karen Ellemann: Olie kan ikke udvindes i Arktis på en sådan måde at naturen ikke skades. Hvis der åbnes op for olieboringer i Arktis, er det kun et spørgsmål om tid, før at der sker en katastrofe som den vi alle i disse dage følger i den Mexicanske golf.
Hvis det eneste den enorme olieulykke i den Mexicanske golf kan lære verdens ledere og beslutningstagere er, at der er brug for mere sikkerhed når der bores efter olie, har vi jo på forhånd tabt.

Hvad der er brug for er visionære ledere, der kan tage de rette valg hen imod en fossilfri fremtid. En vej vi sagtens kan gå, hvis der var politisk vilje til det.  Verden har ikke brug for ministre som Karen Ellemann, der blot taler om øget sikkerhed og en fortsættelse af nuværende praksis.
Der er ikke brug for ekstra sikkerhed. Der er brug for et forbud imod udvinding af olie i Arktis. Det mener blandt andet både den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, og den arktiske organisation for inuitter i Grønland, Canada, Alaska og Rusland, ICC.
Med denne seneste udmelding fra miljøminister Karen Ellemann, kan hun nu passende danne makkerskab med klimaminister Lykke Friis, der i går til information udtalte, at hun i høj grad vil olieindustrien. Vi kan vel næsten sige, at vi har fået den tvivlsomme ære at fået to oliesøstre i regering.

Stop olievanviddet!

Olien fosser fortsat ud i Den Mexicanske Golf og har gjort det i nu 7 uger! 7 uger, hvor der i værste fald er fosset op til 4 millioner liter olie ud i døgnet. Ulykken i Den Mexicanske Golf bør få magthavere og beslutningstagere til at vågne op. Udvinding af olie skal afvikles – ikke udvikles!

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN bekendtgjorde den 7. juni, at der bør være et globalt forbud imod olie og gasudvinding i følsomme områder samt i polare egne.

Greenpeace er fuldstændig enig i denne udmelding. Vi kan ikke stole på olieindustrien – så enkelt er det. Netop derfor skal de ikke have adgang til nogle af vores mest følsomme naturområder, der er tilbage i verden.

BP har i den grad sløset med sikkerheden – ikke bare i Den Mexicanske Golf, men alle steder de opererer. Shell står bag massive ødelæggelser i blandt andet Nigeria.

I Den Mexicanske Golf slår olien pelikaner, skildpadder og hvaler ihjel, og fisk svømmer i en cocktail af olie og de hundrede millioner liter af det opløsningsmiddel, som BP bruger til at opløse olien.  Et opløsningsmiddel som BP er blevet pålagt at stoppe brugen af, da det er direkte giftigt. Et påbud BP har nægtet at følge.

I fremtiden er det pinedød nødvendigt at have visionære magthavere, der kan se, at olie ikke er vejen frem. Ikke magthavere som klimaminister Lykke Friis, der i går er citeret for at sige at ” Vi vil den her industri i høj grad” – om olieindustrien.

Der skal nytænkning til. Ikke i morgen eller i 2020 – der skal nytænkning til nu. Og det er muligt at få en verden fri af fossile brændstoffer – så det er bare at komme i gang.

Arktis skånet et år

Nu er min dag reddet. Jeg har lige læst, at Obama-administrationen har besluttet at udsætte Shell’s planlagte boringer i Arktis et år. Det er en skøn nyhed, og det giver os og de andre miljøorganisationer et år mere til at bremse olieboringer i Arktis mere permanent. Shell har 16 olielicenser i Arktis og skulle have begyndt boringerne i juli.

Shell vil bore i et område, der er så sårbart, at USA har indført forbud mod fiskeriaktivitet. Havområdet er dækket af is mellem seks og ni måneder om året. Hvis der sker et uheld deroppe, vil responstiden være væsentligt længere og beredskabet væsentligt svagere end i Den Mexicanske Golf – og effekten af olien langt værre på grund af kulden. Det er en risiko, vi ikke kan acceptere. Der skal ikke bores efter olie i Arktis. Punktum.

Aktivister hilste forleden Obama-administrationens udsendte i Luisiana velkommen med et aktion på et af de boreskibe, Shell vil sende til Arktis.

Danmark vil ligesom USA også gerne bore i Arktis og det samme vil de tre andre lande med grænser til Arktis; Norge, Rusland og Canada. De fem lande forsøger at indbilde resten af Det Arktiske Råd, der i øvrigt mødes i dag i København,  at det er helt naturligt, at de fem mødes fra tid til anden bag lukkede døre og deler kagen.

Og Arktis er en meget attraktiv kage; Klimaforandringerne får isen til at smelte og det giver adgang til olie, gas og store fiskebestande. Samt mulighed for skibstrafik i stor stil. Det er klart, at Danmark gerne vil have sin del af kagen – men Danmark skal ignorere olietørsten og i stedet begynde at arbejde på et midlertidigt forbud mod al industriel aktivitet i Arktis. Vi skal have meget bedre styr på området og naturen, vi skal have lovgivning og miljøbeskyttelse på plads og vi skal have verdenssamfundet ind over – ikke bare de fem lande, der er mere styret af grådighed end af ønsket om klodens bedste. Arktis er et fødekammer for hele verdens have og et afgørende køleelement for hele planetens klima. Det er alt for vigtigt til at lade fem grådige lande afgøre dets skæbne alene.

Men i dag skal vi glædes. USA har givet Arktis ét år mere uden nye olieboringer. Nu må Danmark følge op og lige som USA lære af katastrofen i Den Mexicanske Golf. Arktis skal beskyttes.