Vi har undersøgt vandet og spisefiskene i Kinas største floder, og der tegner sig et foruroligende billede. Både vand og fisk indeholder koncentrationer af tungmetaller og andre skadelige kemikalier, der langt overstiger de acceptable grænseværdier. Fx har vi i vores vandprøver fundet koncentrationer af det ekstremt giftige tungmetal kadmium, der overskrider Kinas grænseværdi med op til 128 gange!

Forureningen af Kinas floder er bagsiden af medaljen ved det økonomiske vækstmirakel, som landet har oplevet de seneste årtier. Store vestlige virksomheder har flyttet deres produktion østpå og med sig har de bragt kolossale forureningsproblemer. Giftige kemikalier, der er forbudt i den europæiske industri, udledes hver eneste dag i det kinesiske vandmiljø. Det er kemikalier, som ikke nedbrydes, men som ophobes i miljøet -- i planter, i dyr og i menneskers kroppe.

Millioner af fattige mennesker bor langs floderne og er fuldstændigt afhængige af flodernes vand i deres hverdag. Gennem de seneste år er antallet af alvorligt syge eksploderet i landsbyerne langs flodbredderne. I folkemunde kaldes disse landsbyer “cancer-landsbyer”.

Greenpeace arbejder for, at stoppe industriens uacceptable udledning af giftige kemikalier i Kinas floder. Det er muligt, for der findes allerede mange ikke-skadelige alternativer. Vestlige virksomheder bærer en stor del af ansvaret for forureningen af Kinas floder, og det vedkommer os alle, idet vi som forbrugere har et medansvar, når vi køber deres produkter.

Greenpeace kræver, at virksomhederne skifter til ren teknologi. Vores erfaring viser os, at virksomheder er villige til at lægge deres produktion om, når der sættes fokus på deres uansvarlige opførsel. Samtidigt arbejder vi for, at Kina skal vedtage en lovgivning, der forbyder udledning af de skadelige kemikalier, og som tvinger virksomheder til at offentliggøre, hvilke kemikalier de udleder i forbindelse med deres produktion. Når forureningen kan ledes tilbage til synderne, bliver den nemmere at stoppe.

Til sommer vil vi gennemføre en omfattende kampagne for at sætte fokus på vestlige virksomheders ansvar. Du kan følge med på vores hjemmeside, på facebook og ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi får brug for din hjælp!

Miljøministeren reagerede, og det blev meddelt, at man ville øge kontrollen med indholdet i de mange containere, der sendes ud af landet med gamle computere, TV og mobiltelefoner. Oftest er containerne angivet til at indeholde second-hand goods, og så er alt jo fint. Ihvertfald hvis man er en myndighed, som gerne vil have pæne tal i statistikerne.

Men lad os lige betragte de officielle tal lidt nærmere:
Af den mængde elektronik som sælges i Danmark, kan myndighederne redegøre for at godt halvdelen indsamles. Det er i sig selv ikke voldsomt imponerende, og svarer til at der årligt mangler omkring 60.000 tons giftigt elektronikaffald i statistikken.
Danmarks Radios P1 sendte den 20. januar 2011 en dokumentar, som beskriver hvordan et enkelt firma, der håndterer cirka en femtedel af det indsamlede affald i Danmark, ulovligt eksporterer elektronikaffald ud af Danmark.
Læg dertil at den officielle statistik er fremstillet sådan, at hvis et gammelt TV er registreret som modtaget på genbrugspladsen, ja så skrives det ind som tæt ved 100% genanvendt.
Der er ikke tvivl om, at ministerbesøg med frokost og rundvisning på virksomheder, og myndighedernes på forhånd anmeldte besøg, er nyttige. Men et retvisende billede af dagligdagen giver de næppe, og vælger man som Danmarks Radio eller Greenpeace at grave et stik dybere er det en helt anden virkelighed der åbenbarer sig.

Så før miljøministeren auto-reflektorisk meddeler at der ikke er noget at komme efter, skulle hun måske løfte blikket fra papirerne og tage et kig ud i den virkelige verden ?


Med hensyn til indholdet af flammehæmmeren TCEP, udtaler Shima Dobel fra den danske miljøstyrelse i forbindelse med offentliggørelsen af de for Brio pinlige resultater: ”TCEP er et stof, som efter vores mening ikke hører til i legetøj. Der findes andre flammehæmmere, man kan bruge. Og hvis man gerne vil flammehæmme en legetøjstunnel, burde man kunne finde en anden end TCEP”.

Efter vores kommentarer tidligere i dag synes Brio nu, at fundet af giftige kemikalier i ét legesæt, er et legesæt for meget. Så må det være naturligt, at Brio straks tilbagekalder dette legesæt. Ellers må den eneste rimelige reaktion fra konsumenterne være: Drop Brio under juletræet, indtil videre dette år!

Hvordan forholder Brio sig til dette ?
På Brios’ hjemmeside holder man sig ikke tilbage med at fylde forbrugerne med tryghed: “Produkterne testes over længere tid i vores laboratorier”.
Brios’ informationschef, Jessica Nyström, udtaler at “Der skal ikke være skadelige stoffer i legetøj, men vi har fuld tillid til, at lovgiverne regulerer det”.
Imponerende at kunne udtale sig så meningsløst og selvmodsigende i bare én sætning. Skal der, eller skal der ikke være skadelige stoffer i Brios’ legetøj ?

Fra man bliver opmærksom på et problem relateret til et bestemt kemisk stof, til der er gennemført forskning som påviser eksempelvis kræftfremkaldende egenskaber ved kemikaliet kan der gå meget lang tid.
Før der er lovgivning på plads, som regulerer brugen af dette kemikalie, kan der gå endnu længere tid.

I stedet for at tage børnenes sundhed alvorligt og vise sig som et ansvarligt firma, insisterer Brio på ynkeligste vis på deres ret til at bruge hormonforstyrrende og kræftfremkaldende kemikalier i deres legetøj.
Man skulle jo nødigt hæve sig over laveste fællesnævner, og så længe det ikke er forbudt !

Blandt computerproducenter har vi i de sidste 5 år set, hvordan nogle af verdens største spillere har ledt vejen for politikerne, og før lovgivningen krævede det udfaset brugen af en lang række skadelige stoffer fra deres apparater – og vundet markedsandele på det.
Det er en trend, som fortsætter indenfor tøjbranchen, som inden længe formentlig vil begynde en omfattende omstilling af deres produktion til at være baseret på Ren Teknologi.

Sådanne ændringer kræver at man er omstillingsparat og fremadskuende, men på det område er toget tilsyneladende kørt for Brio.

Opdatering: Har flere gange forsøgt at lægge en henvisning til denne blog på Brios’ Facebook, men de fjerner den efter få minutter.
Jeg anbefaler alle at gå ind på Brios’ Facebook, og spørge hvorfor man skulle give Brio-legetøj i julegave, og samtidig forgifte sin familie ? Eller hvad man nu har lyst til at spørge dem om…

Miljøminister Karen Ellemann meddelte torsdag den 2. december, at transporten af 6.100 tons stærkt giftigt kemikalieaffald fra Australien til Danmark er sat i bero. “Der har været så meget utryghed både i offentligheden og fra politisk side, at jeg derfor ikke finder det rigtigt, at skibet skal afsejle nu”. Det står dog klippefast, at Greenpeace ikke falder til ro, før der er sat endeligt punktum for dette vanvittige projekt, hvor en af verdens farligste miljøgifte skal transporteres den halve jord rundt. 
Det står også klippefast, at sagen for Greenpeace ikke drejer sig om manglende vilje til at hjælpe på tværs af landegrænser eller kontinenter.

Det er essentielt at holde fast i princippet om, at ekstremt giftige kemikalier skal behandles så tæt på kilden som muligt, og at hver region i verden er forpligtet til at opbygge en passende kapacitet til dette. 
Der findes idag teknologier, som kan destruere eksempelvis HCB affald betydeligt mere effektivt og renere end det man kan tilbyde på Kommune Kemi. Næste generations teknologi, kan man kalde det. 
I stedet for at tilbyde vores venner i Australien den nemme, kortsigtede eksportløsning, bør miljøministeren opfordre dem til at bruge deres lager af kemisk affald til kommercielt at fremme denne nye teknologi. Så kan Australien i fremtiden leve godt af at vise resten af verden hvordan man gør tingene optimalt.

Så lad os fremme eksport af værdifuld viden – ikke affald.

Greenpeace indsamler underskrifter i København

Greenpeace i Aalborg samler underskrifter

Men det er ikke godt nok. Hun skal droppe transporten fuldstændigt – ikke bare tage en tænkepause. Og så skal de internationale miljøkonventioner efterleves. Baselkonventionen har til formål at sørge for at giftigt affald håndteres så tæt på kilden som muligt – ikke transporteres på tværs af kloden. Karen Ellemann og hendes miljøministerkolleger skal respektere konventionen, så vi ikke står med det her problem igen og igen forskellige steder på jorden.

Det er vigtigt, at alle de mennesker, der har været så engagerede i den her sag ikke slapper helt af. En tænkepause er ikke det samme som et stop og jeg vil fortsat opfordre alle til at skrive under på stopgifttransporten.dk. Der skal ikke blive så meget ro om den her sag, at Karen Ellemann pludselig kommer i tanke om at sende skibet af sted alligevel.

Hvad havnearbejderne, tilsyneladende til forskel fra miljøministeren, har forstået er, at man ikke igennem 30 år kan producere et af verdens stærkeste giftstoffer, for derefter at forbløffes over, at det ikke bare … forsvandt…
Der er ingen tvivl om, at Australien selv kan destruere affaldet. De har økonomien og teknologien, men mener ikke, at de kan finde et egnet sted at placere et sådant anlæg, og at de slet ikke har noget at bruge det til efterfølgende. Og det argument har ministeren så købt og givet Danmark 6.100 ton giftigt kemikalieaffald i julegave. Det blir’ helt sikkert en bytter!

Demonstrationen var indkaldt af den lokale borgergruppe, som arbejder for en omgørelse af miljøministerens enevældige beslutning, og som medindkaldere var blandt andet Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og miljøorganisationen NOAH.

600-700 borgere protesterede lørdag over miljøministerens beslutning om at sende HCB affald fra Australien til Danmark.

“Den som har evnen, har også ansvaret” har fra ministeren været fremført som et kerne-argument i sagen. En rigtig god liberal grundholdning, som jeg ellers troede var helt glemt blandt dagens politikere. Men nu gælder princippet som aldrig før ! Særligt i Nyborg, og særligt når der følger penge med til et økonomisk trængt Kommune Kemi.

Hvad skal vi leve af i Danmark i fremtiden? Vi skal da bruge vores evner! Og selvom vi måske ikke er verdens bedste til det med giftigt affald, så er vi til gengæld de eneste der siger ja. Ministeren har selv undersøgt det. Alle andre steder, hvor de teknisk er i stand til at behandle det giftige affald, siger de nej tak. Hmm, bare nu ikke betalingen bliver i glasperler også…

Initiativtageren bag borgergruppen i Nyborg, postbud Jens Ellegaard.

Nye forskningsresultater peger på, at Bisphenol A kan medfører skader, selv ved indtagelse af mængder langt under EU’s nuværende grænseværdi. Det er rigtigt positivt, at ministeren har valgt at basere sin beslutning om at rioritere spædbørns sundhed højere end industriens ønske om frihed på et videnskabeligt grundlag. I grunden er det vel næppe det vanskeligste valg en fødevareminister kan træffe og vi håber, han fortsætter på den måde.