Effektiv anvendelse af energi. Modsat forbrændingsmotoren, som kun omsætter ca 1/5 af brændstoffets energi til vejarbejde, er el-biler i stand til at omsætte 4/5 af energien til vejarbejde. Dvs 3-4 gange så effektiv udnyttelse af energien.

Muliggør drastisk øgning af vind strøm i det danske el-system. El-biler og vindmøller udgør et perfekt makkerpar. I dag udgør vindenergi knap 20 % af den danske elproduktion. Den andel bør øges til 50 % i 2020.  Et problem der derfor skal løses er at produktionen af vindstrøm svinger som vinden blæser, mens el-forbruget svinger efter hvornår folk er vågne. Her vil batterierne i el-biler kunne spille en meget vigtig rolle som en form for decentralt el-lager. En stor andel el-biler gør det derfor meget lettere at håndtere 50% vindstrøm i det danske elsystem. Målet er et ”SMART grid” dvs et intelligent netværk, der integrerer elbiler, langdistance el-kabler, vindmøller, solceller, vandkraft osv i el-systemet.

Reduceret CO2 per kWt giver automatisk reduceret CO2 per km. Pga el-bilernes høje energieffektivitet vil de selv med det nuværende kulbaserede el-mix kunne ca halvere CO2 udslippet per km[2], i takt med at andelen af vindmøllestrøm øges vil el-bilens CO2-udslip automatisk falde yderligere. I sin omstillingsplan fra 2009 lover Dong at de inden 2020 reducerer CO2-udslippet fra deres el-produktion til 320gCO2/kWt. Dermed vil el-bilens CO2 udslip være på 45g/km. Når el-produktionen bliver totalt CO2-fri er el-bilen det også.

Alternativ til uansvarlig biobrændstofpolitik. EU har besluttet at der inden 2020 skal bruges 10 % vedvarende energi i transportsektoren. Det mål agter EU-landene, at opfylde med fødevarebaserede-biobrændstoffer. Et sådant forbrug af fødevarebaserede-biobrændstoffer i EU kan ikke undgå at øge fødevarepriser og -kriser. Så meget biobrændstof vil også betyde at naturarealer 1-1½ gange større end Danmark vil blive fældet og omlagt til plantager. Når CO2 fra denne afskovning medregnes udleder biobrændstofferne langt mere CO2 end det fossile brændstof de erstatter[3]. Dette biobrændstof-vanvid kan undgås hvis VE-målsætningen for transportsektoren i stedet opfyldes med el-biler på vindstrøm.

Selve rapporten “The Future of Food and Farming: Challenges and choices for global sustainability” består derimod af en ganske nøgtern gennemgang af de reelle velkendte løsninger der skal tages i brug. De bioteknologiske løsningseksempler rapporten nævner er stortset alle Marker Assisted Selection (MAS), som jo er en meget avanceret form for traditionel forædling, der netop ikke indbefatter gensplejsning.

Alt i alt var jeg, efter Informations dramatiske GMO-overskrift, på en mærkelig måde lidt skuffet over hvor lidt GMO-iver jeg fandt i selve rapporten. Omkring kontroversielle teknologier som GMO og kloning kommer rapporten med den anbefaling, at ingen teknologi ikke på forhånd bør dømmes ude. Der er en høflig tone overfor GMO, men det er stadig langt til at hævde, at GMO er redningen. Jeg tvivler ikke på, at Beddington på sit pressemøde har været meget GMO-ivrig. Men for en gennemgang af rapportens indhold prøv BBC her.

Den engelske rapport  forholder sig, ligesom FNs landsbrugspanel IAASTD til fødevareproduktionens tredobbelte krise: befolkningstilvækst, klimaændringer og slut på fossilenergi. John Beddington – hvis eget ekspertiseområde er befolkningsbiologi – beskriver disse tre kriser som “a perfect storm”. Absolut ingen uenighed m.h.t. udfordringens størrelse.

Hvordan landbruget takler denne tredobbelte udfordring er i mine øjne den vigtigste problemstilling for verden i dag. Antallet af mennesker, der skal brødfødes øges med 50% mens landbrugsarealet ikke kan øges yderligere; de seneste årtiers “lette” løsning var at øge fødevareproduktionen ved hjælp af øget fossilt input er pga klimakrise og peak-oil ikke længere en mulighed; og samtidig vil fødevareproduktionen i stigende grad blive påvirket af klimaforandringer.

Hvis den engelske rapport virkelig havde konkluderet, at GMO spiller en vigtig rolle i at løse  fødevarekrisen, havde det været meget overraskende. For den konklusion er i diamentral modsætning til IAASTD, som fandt at GMO-afgrøder ikke er en del af løsningen, delvist fordi GMO har medført stagnerende og faldende udbytter. Løsningen ligger derimod i agro-økologiske landbrugsmetoder, som modsat industrilandbruget ikke er baseret på stort fossilt input i form af energi, sprøjtegifte og kunstgødning, og som både kan brødføde verden og forbedre de eksisterende jord og vandresourcer.

Greenpeace og Avaaz står for overleveringen til EU-kommissionen af underskrifterne. Men det her er ikke Greenpeace’s eller Avaaz’s initiativ. Organisationernes har stået for registreringen og den efterfølgende fintælling. Men at vi på så kort tid er nået i mål med millionen skyldes alle de borgere der har skrevet under og sendt opfordringen videre.

I Greenpeace i Danmark havde vi vores opmærksomhed dels på at få et dansk forbud mod BASF GMO-kartofel og dels på Nordsverige, hvor BASF igangsatte dyrkning af GMO-kartoffel. Konsekvensen af den priotering var, at da borgerinitiativets tæller nåede millionen i oktober, manglede vi stadig næsten 5000 danske underskrifter, for at opfylde kravet til borgerinitiativet om, at et repræsentativt antal personer fra et repræsentativt antal lande. Derfor satte vi fokus på problemet i en fælles slutspurt i Danmark.

På en måned har der været ca. 8000-10000 danskere der skrev under på borgerinitiativet. Det var fantastisk. Opfordringen til at skrive under blev hurtigt lagt på forskellige hjemmesider; den var med i nyhedsmails fra kokke og virksomheder og især sendte underskriverne selv opfordringen videre i deres netværk. Når folk ringede til mig p.g.a. teknisk bøvl med linket til underskriftindsamlingen eller lignende, fik jeg ofte at vide at de havde fået opfordringen fra flere forskellige kanter.

Tak for indsatsen. Kig med i morgen, hvor vi sender opfordringen videre til EU-kommissionen. Vi kan nemlig ikke lade være med at gøre lidt ekstra ud af det.

Selvfølgelig er det landareal, der spares ved at bruge biprodukt til foder, medregnet. Størrelsen af naturarealer, der vil blive omlagt til dyrkning som resultat af en given mængde biobrændstof, er jo ikke noget Institute of European Environmental Policy (IEEP) eller NGO’erne selv finder på. De beregninger kommer fra de store forskningsprojekter, der belyser biobrændstoffernes indirekte CO2-effekt – og som EU-kommissionen har bestilt.

I forhold til mandagens kritik har biobrændstof-professoren tilføjet endnu et tåbeligt kritikpunkt. Han hævder nu, at rapportens beregninger tager udgangspunkt i for høj en andel biodiesel. Igen en forfejlet kritik. Mængden af biodiesel og bioethanol er jo noget landene opgiver i deres VE-handlingsplaner. Så det er ingen vurderingssag. Det er fakta indsendt af medlemslandene selv. Den slags uunderbygget kritik bør Altinget selv kunne sortere fra før de bringer det.

Det er også decideret vildledende, når Altinget skriver, at “Rapporten glemmer 2.generation”. Rapporten er jo netop ikke baseret på et hypotetisk scenarie. Den er baseret på det EU-landene rent faktisk selv har fortalt, hvad de vil gøre.

At Landbrug & Fødevarer syntes, at det er forkert at bruge så meget fødevarebaseret 1. generations biobrændstof, er en holdning jeg ved næsten alle deler. Jeg er sikker på, at EU-kommissionen og ikke mindst den danske EU-kommissær, havde krydset alle fingre for at medlenslandene ville vælge at bruge mindre 1.generations fødevarebaseret biobrændstof, men virkeligheden er en anden. Medlemslandene har i deres VE-handlingsplaner indberettet, hvordan de vil nå målet om 10% vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Over 90% af målet nås ifølge indberetningerne desværre med fødevarebiobrændstoffer. Det er på baggrund af den virkelighed, at rapporten beregner biobrændstoffernes samlede drivhusgasudslip.

Hvis man vil undgå den fremtid rapporten beskriver, skal der handles. Så hurtigt som muligt skal biobrændstoffernes indirekte CO2-udslip medregnes, så medlemslandene bliver tvunget til at fravælge fødevarebaserede biobrændstoffer, som kun øger problemerne med afskovning, fødevarekrise og CO2-udslip. Det batter desværre intet, at alle, inkl Landbrug & Fødevarer, ønsker at VE-målet blev opfyldt på en mere ansvarlig måde. Der skal handling og lovgivning til. Når medlemslandene vælger så stor en andel biobrændstoffer og så lille en andel el-biler er det simpelthen fordi, at EU’s regler for CO2-beregning er uigennemtænkte. Danmarks rolle skal være at presse Klimakommissær Connie Hedegaard til så hurtigt som muligt at få medregnet biobrændstoffernes samlede CO2-udslip.

Bt-bomulden giver ikke et signifikant bedre udbytte i år med god regn. Og når regnen svigter, som den gjorde sidste år, klarer økologisk bomuld sig langt bedre end den gensplejsede. For de i forvejen fattige landmænd fører GMO-bomuld til øget udgifter til sprøjtegift, kunstgødning, GMO-såsæd og 65 % højere gældsbyrde end de økologiske landmænd. Under sidste års tørke blev indkomsten således tre gange højere for økologisk bomuld end for GMO-bomuld.

De globale klimaforandringerne betyder mindre forudsigeligt vejr og kræver derfor robuste dyrkningsmetoder. Det var blandt andet på den baggrund, at FN’s Landbrugspanel, IAASTD, konkluderede, at landbruget skal omlægges til økologiske dyrkningsmetoder for at sikre fødevareforsyningen. En videnskabelig anbefaling, som i praksis illustreres af Indiens erfaringer med øko-bomuld.

Indien er som andre lande blevet fuppet af GMO-industrien. Den indiske regering har satses enøjet på GMO-bomuld og har dermed skubbet de i forvejen fattige bomuldsdyrkere tættere på økonomisk ruin. For den økonomisk og økologisk fordelagtige øko-bomuld har denne fejlsatsning allerede betydet, at det er blevet vanskeligt at opdrive ikke-GMO bomuldsfrø. Der er, både i Indien og globalt, behov for  en satsning, der fremmer økologi og stopper GMO.
Læs rapporten ”Picking Cotton – the choice between organic and genetically engineered cotton for farmers in South India”

Se også den glimrende billedserie af fotografen Peter Caton, med kommentarer af rapportens forfatter Reyes Tirado.

Uanset hvordan Nestlé vender og drejer det, så bliver det ikke andet end spin. Der vil forsat være palmeolie i Kitkat, som er udvundet fra plantager i Indonesien, der har orangutangen og regnskovens liv på samvittigheden.

Nestlé har i de seneste par dage været på overarbejde. Først forsøgte de at få fjernet Greenpeace’ spoofvideo fra Youtube, hvilket de havde succes med for en kort stund. Yderligere har de på deres Facebook side travlt med at forklare sig. Tag et smut forbi og se, hvordan folk har modtaget nyheden om deres Kitkat.

Du kan læse mere om Nestlés medvirken til rydning af regnskoven i Indonesien på Greenpeace’ hjemmeside, og dermed ødelæggelsen af orangutangens habitater samt udledning af store mængder CO2.

Greenpeace mener at biobrændstoffer er en falsk løsning på transportsektorens klimaproblem. Raps-biodiesel kan selv isoleret set medføre op til 70% mere drivhusgasudslip i forhold til fossilt diesel. Hertil kommer, at hvis den vegetabilske olie, der dyrkes i Europa hældes på vores biler, skal Europa importere tilsvarende mængder vegetabilsk olie fra verdensmarkedet. I praksis vil det enten være sojaolie fra Sydamerika eller palmeolie fra Sydøstasien. I begge tilfælde betyder det øget pres på regnskovene og medfører dermed både yderligere CO2 udslip fra skovfældning og tab af biodiversitet. Brug af fødevarer til produktion af biobrændstoffer forårsager endvidere højere fødevarepriser og er dermed direkte årsag til fødevarekriser (Se linkets side 2 + fodnote 2). Afskaffelse af lovgivning der påbyder eller støtter brug af biobrændstoffer er således med på UNEPs liste over syv skridt til at forhindre fødevarekriser. Samtidigt forsinker brugen af biobrændstoffer, at transportsektorens ineffektive forbrændingsmotorer udskiftes med energieffektive alternativer, som for eksempel el-biler. Greenpeace er derfor stærkt kritiske overfor brugen af biobrændstoffer.

Professor Klaus Felby kalder i P1-morgen 14. december Greenpeace kampagne for fejlinformation. Felbys udtalelser i radioen består hovedsageligt af løse anklager om, at Greenpeace ikke har sat sig ind i sagen, og  om at Greenpeace misinformerer. Det er meget hårde anklager, som Felby stort set ikke begrunder. En af Felbys få konkrete anker er at rapsolie ikke kan erstattes af palmeolie i alle fødevarer. At der er enkle fødevarer der ikke kan bruge palmeolie ændrer desværre intet ved det samlede billede, af den såkaldte forskydningseffekt, som udmærket forklares af EU’s forskningscenter JRC:

“In the case of biodiesel, this is almost all EU-rapeseed oil which would otherwise be used for food. If we assume that people and animals do not eat less because of biofuels targets, this would be replaced by imported vegetable oil and oilseeds, especially palm oil. This is cheaper than rapeseed oil but less suitable for making biodiesel. Therefore instead of using palm oil for making biodiesel, manufacturers prefer to buy rapeseed off the EU food market, where it is replaced by palm oil imports. These are therefore indirect imports which result from biodiesel production” /(JRC s rapport, s 13).

Med hensyn til Professor Felbys besynderlige anklage om, at Greenpeace ikke har gjort sit hjemmearbejde, henvises her til det høringssvar og de notater, som Greenpeace, som bidrag til behandlingen af den danske biobrændstoflov,  fremsendte til folketingets Energipolitiske Udvalg:

http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-til-forslag-til-lo

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/4/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/5/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/9/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/10/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/11/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/12/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/13/index.htm