Farvel til GMO-industriens blændværk

Efterhånden som det er blevet klart, at gensplejset majs og soja har resulteret i stagnerende og faldende udbytter, har GMO-fortalerne i de seneste år især ønsket at tale om GMO-bomuld i Indien. GMO-bomulden er gensplejset til selv at producere insektgift (Bt), så ifølge teorien skulle GMO-bomuld resultere i, at bomuldsdyrkere kan undgå skadedyr uden at anvende de enorme mængder sprøjtegifte, der ellers bruges på indiske bomuldsmarker. Teorien er en ting – virkeligheden er noget helt andet, viser en ny GP rapport, der i dag blev præsenteret i Hyderabad i Indien.
Rapporten sammenligner GMO- bomuld med økologisk dyrket bomuld. En sammenligning økologien vandt med overbevisning. På trods af den lovede sprøjtefrihed, sprøjtes GMO-bomulden alligevel med 26 forskellige insektgifte, men til trods for den indbyggede gift i GMO-bomulden og den gift, der sprøjtes på, bliver GMO-bomuld ramt hårdere af skadedyr, end økologisk bomuld gør.

Bt-bomulden giver ikke et signifikant bedre udbytte i år med god regn. Og når regnen svigter, som den gjorde sidste år, klarer økologisk bomuld sig langt bedre end den gensplejsede. For de i forvejen fattige landmænd fører GMO-bomuld til øget udgifter til sprøjtegift, kunstgødning, GMO-såsæd og 65 % højere gældsbyrde end de økologiske landmænd. Under sidste års tørke blev indkomsten således tre gange højere for økologisk bomuld end for GMO-bomuld.

De globale klimaforandringerne betyder mindre forudsigeligt vejr og kræver derfor robuste dyrkningsmetoder. Det var blandt andet på den baggrund, at FN’s Landbrugspanel, IAASTD, konkluderede, at landbruget skal omlægges til økologiske dyrkningsmetoder for at sikre fødevareforsyningen. En videnskabelig anbefaling, som i praksis illustreres af Indiens erfaringer med øko-bomuld.

Indien er som andre lande blevet fuppet af GMO-industrien. Den indiske regering har satses enøjet på GMO-bomuld og har dermed skubbet de i forvejen fattige bomuldsdyrkere tættere på økonomisk ruin. For den økonomisk og økologisk fordelagtige øko-bomuld har denne fejlsatsning allerede betydet, at det er blevet vanskeligt at opdrive ikke-GMO bomuldsfrø. Der er, både i Indien og globalt, behov for  en satsning, der fremmer økologi og stopper GMO.
Læs rapporten ”Picking Cotton – the choice between organic and genetically engineered cotton for farmers in South India”

Se også den glimrende billedserie af fotografen Peter Caton, med kommentarer af rapportens forfatter Reyes Tirado.

Det er ikke godt nok

Nestlé vil afslutte deres samarbejde med palmeolieproducenten Sinar Mas, efter Greenpeace  har afsløret, at Sinar Mas’ produktion af palmeolie har fatale konsekvenser for regnskoven og orangutangens habitater i Indonesien. Dette passer ikke. Nestlé køber stadig palmeolie fra Sinar Mas gennem tredje parter som fx Cargill, der er verdens største mellemhandler af landbrugsafgrøder.

Uanset hvordan Nestlé vender og drejer det, så bliver det ikke andet end spin. Der vil forsat være palmeolie i Kitkat, som er udvundet fra plantager i Indonesien, der har orangutangen og regnskovens liv på samvittigheden.

Nestlé har i de seneste par dage været på overarbejde. Først forsøgte de at få fjernet Greenpeace’ spoofvideo fra Youtube, hvilket de havde succes med for en kort stund. Yderligere har de på deres Facebook side travlt med at forklare sig. Tag et smut forbi og se, hvordan folk har modtaget nyheden om deres Kitkat.

Du kan læse mere om Nestlés medvirken til rydning af regnskoven i Indonesien på Greenpeace’ hjemmeside, og dermed ødelæggelsen af orangutangens habitater samt udledning af store mængder CO2.

Biobrændstoffer er en falsk løsning

På DR P1 morgen den 14. december (ca 1/3 inde i udsendelsen) angriber Professor Claus Felby, fra skov og landskab ved Det Biovidenskablelige Fakultet, Greenpeace med anklager om fejlinformation med hensyn til Biobrændfstoffers negative effekter:

Greenpeace mener at biobrændstoffer er en falsk løsning på transportsektorens klimaproblem. Raps-biodiesel kan selv isoleret set medføre op til 70% mere drivhusgasudslip i forhold til fossilt diesel. Hertil kommer, at hvis den vegetabilske olie, der dyrkes i Europa hældes på vores biler, skal Europa importere tilsvarende mængder vegetabilsk olie fra verdensmarkedet. I praksis vil det enten være sojaolie fra Sydamerika eller palmeolie fra Sydøstasien. I begge tilfælde betyder det øget pres på regnskovene og medfører dermed både yderligere CO2 udslip fra skovfældning og tab af biodiversitet. Brug af fødevarer til produktion af biobrændstoffer forårsager endvidere højere fødevarepriser og er dermed direkte årsag til fødevarekriser (Se linkets side 2 + fodnote 2). Afskaffelse af lovgivning der påbyder eller støtter brug af biobrændstoffer er således med på UNEPs liste over syv skridt til at forhindre fødevarekriser. Samtidigt forsinker brugen af biobrændstoffer, at transportsektorens ineffektive forbrændingsmotorer udskiftes med energieffektive alternativer, som for eksempel el-biler. Greenpeace er derfor stærkt kritiske overfor brugen af biobrændstoffer.

Professor Klaus Felby kalder i P1-morgen 14. december Greenpeace kampagne for fejlinformation. Felbys udtalelser i radioen består hovedsageligt af løse anklager om, at Greenpeace ikke har sat sig ind i sagen, og  om at Greenpeace misinformerer. Det er meget hårde anklager, som Felby stort set ikke begrunder. En af Felbys få konkrete anker er at rapsolie ikke kan erstattes af palmeolie i alle fødevarer. At der er enkle fødevarer der ikke kan bruge palmeolie ændrer desværre intet ved det samlede billede, af den såkaldte forskydningseffekt, som udmærket forklares af EU’s forskningscenter JRC:

“In the case of biodiesel, this is almost all EU-rapeseed oil which would otherwise be used for food. If we assume that people and animals do not eat less because of biofuels targets, this would be replaced by imported vegetable oil and oilseeds, especially palm oil. This is cheaper than rapeseed oil but less suitable for making biodiesel. Therefore instead of using palm oil for making biodiesel, manufacturers prefer to buy rapeseed off the EU food market, where it is replaced by palm oil imports. These are therefore indirect imports which result from biodiesel production” /(JRC s rapport, s 13).

Med hensyn til Professor Felbys besynderlige anklage om, at Greenpeace ikke har gjort sit hjemmearbejde, henvises her til det høringssvar og de notater, som Greenpeace, som bidrag til behandlingen af den danske biobrændstoflov,  fremsendte til folketingets Energipolitiske Udvalg:

http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-til-forslag-til-lo

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/4/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/5/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/9/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/10/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/11/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/12/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/13/index.htm