Rainbow Warrior I var Greenpeace’ flagskib i de første mange år og udgjorde så stor en trussel for magthaverne, at den franske efterretningstjeneste sank skibet i Auckland havn i 1985. Fire år senere var vi klar med Rainbow Warrior II, som har stoppet transporter af illegalt tømmer, blokkeret havneindløb for kulforsyninger og afsløret omfattende piratfikseri i over tyve år og derfor nu trænger til at gå på pension. Arvtageren bliver det første skib i verden, der er bygget fra grunden som en kapagneskib. Det kan sejle hurtigt, lydløst, i varmt klima og koldt klima, det kan komme alle de steder, hvor andre sejler hen for at ødelægge miljø og klima. Der er laboratorium, multimediecenter og helekopterplads ombord og den er er grøn fra inderst til yderst – selv gummibådene bruger hybridteknologi, når de skal ud og stoppe miljøsynedere.

Så hvis du ligesom jeg ikke nåede Valentinsgaven til manden, så giv ham en møtrik på verdens sejeste skib. Eller stik mormor en symaskine eller lillebror en rulle bannerstof. De bliver sikkert lige så glade for gaven, som miljøet bliver for båden.

En mand forsøger at redde brandmanden Zhang Liang, men Zhang drukner under redningsaktionen i olie fra udslippet

Lu Guang arbejdede som fotograf for Greenpeace under olieudslippet i Dalian, Kina, i sommers. Her dokumenterede Lu Guang katastrofens omfang og herunder en kinesisk brandmand, Zhang Liang, der omkom mens han udførte sit arbejde – oprydning efter et olieudslip fra to eksploderede rørledninger den 16. juli 2010.

Det billede vandt idag bronze i verdens største fotokonkurrence World Press Photo. Medaljen faldt i den mest prestigefyldte kategori  ’Spot News Stories’ og mig bekendt er det første gang en miljøorganisation vinder i den kategori.

Fotografiet er en hjørnesten i Greenpeaces arbejde, og har generelt altid været et stærkt kommunikationsværktøj. Det er imidlertid sjældent, at vores billeder bærer et glædeligt budskab med sig. Lu Guangs billeder er ingen undtagelse. Menneskets afhængighed af fossile brændstoffer har kostet mere end denne brandmands liv.Den 20. april 2010 eksploderede olieplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, hvor 11 medarbejdere mistede livet. Eksplosionen førte til et udslip på over 800 millioner liter olie.

Vi håber, at denne pris og Lu Guangs billeder vil bidrage til at holde fokus på de katastrofale konsekvenser, som vores afhængighed har. En konsekvens vi kun undgår, hvis vi gør os fri af de beskidte fossile brændsler.

Det er andet år i træk, at Greenpeace vinder i World Press Photo. Sidste år vandt Nick Cobbing en flot andenplads i kategorien Nature.

BP ligger lige nu i front. Oliekatastrofen, som udspillede sig da en af engelske benzinselskabs boreplatforme eksploderede, ledte over 800 million liter oile ud i Den Mexicanske Golf med katastrofale følger for fisk, fugle og havdyr, der samledes i området for at yngle og gyde. En rapport slog i går fast, at ansvaret er BPs. BP har dog ikke tænkt sig at angre overfor naturen, men har i stedet valgt at gå direkte videre til at hærge den oprindelig skov i Canada. Selskabet investerer nu massivt i den sorteste energikilde af dem alle; tjæresand.

Norden er repræsenteret med en stærk kandidat, Neste Oil, der nu er verdens største forbruger af palmeolie. Produktionen af palmeolie sker på bekostning af regnskoven, klimaet og den oprindelige befolkning, der nogle gange simpelthen bare flyttes. Det stærkt stigende forbrug af palmeolie har blandt andet gjort Indonesien til en af verdens hurtigste regnskovsryddere og betydet, at landet har verdens tredjestørste udledning af drivhusgasser.

Neste Oil, som den finske stat har aktiemajoriteten i, har satset alt, hvad det ejer og har på at udvinde og bruge palmeolie helt uberørt af de uhyrlige konsekvenser, den produktion har. Og oven i købet sælger selskabet sig selv som en pioner indenfor bæredygtighed, fordi selskabet arbejder med at øge salget af biodiesel væsentligt. Den historie har blandt andet Lufthansa købt og flyselskabet har indgået i et samarbejde med Neste Oil.

De fire andre kandidater er det sydafrikanske mineselskab AngloGold Ashanti , der ødelægger store naturområder og flodsystemer og samtidig er notoriske overtrædere af  menneskerettighederne, Axpo, den schweiziske udgave af DONG, for at købe uran fra det russiske atomoparbejdsningsanlæg Mayak, som har gjort området til verdens andet mest radioaktive område efter Tjernobyl, den taiwanesiske elektronikproducent Foxconn, der blev kendt i 2010 for at have så forfærdelige arbejdsvilkår, at det drev arbejderne til selvmord og til sidst det amerikanske tobaksselskab Philip Morris for at presse mindre udviklede demokratier til at indføre sundhedslovgivninger, der favoriserer rygning.

Svært, svært valg, men stem, her, nu og lad de store selskaber vide, at folkets øjne ser alt.

Fiskerne stod på havnen i Gilleleje uden andet forsvar end, at der er mange regler at følge og det kan godt være det smutter en gang imellem. Men vores dokumentation viser, at det ikke smutter en gang imellem. Det smutter regelmæssigt og ofte, og de har udmærket styr på, hvor grænserne går. Fiskerne saver den gren over, de selv og alle deres mere regelrette kolleger sidder på og de ødelægger livet i havet.

Nu har Greenpeace dokumenteret, at politikernes sidste, desperate forsøg på at redde torsken i Kattegat er fejlet på grund af begærlige fiskere. Dette område var kattegattorskens eneste konkrete håb og hvis vi fortsætter med at acceptere systematisk piratfiskeri i det lukkede område, er det håb slukket. Greenpeace kræver, at regeringen stopper det omfattende piratfiskeri, stopper overfiskeriet af torsken og opretter flere fuldt beskyttede områder på havet. Kun på den måde kan torsken, men også alle de andre fisk i Kattegat, reddes. Jeg håber, den proces kommer i gang nu, hvor Ida Auken, formand for Folketingets miljøudvalg for SF, kalder de to ansvarlige ministre i samråd.

BP har påtaget sig ansvaret og har til gengæld for lukningen af adgangen til oliekatastrofen belønnet medierne med rigelig adgang til alle selskabets tanker og idéer om, hvordan det vil lukke hullet. Medierne har dækket tragter, kupler og propper med en begejstring som drejede det sig om iPad’en, airbus’en eller barndommens legodims. Medierne synes at have glemt, at BP ikke er nogen ingeniører, der løser et problem for os alle sammen. Det er et olieselskab, der tjener 100 milliarder kroner om året på olie.

I går aftes satte TVA kl. 21 prikken over i’et i drengerøvsjournalistik med et indslag om det mislykkede forsøg på at lukke hovedkilden til olien med en tragt, hvordan tragten nu udvikles til en kuppel og om den tredje løsning; et skrotmissil, der en prop af golfbolde skåret på langs og gamle bildæk. I indslaget blev problemet med olien nærmest fejet af med en bemærkning om, at myndighederne, imens BP finder en løsning, brænder olien af . At det er en ganske lille brøkdel af olien, man kan brænde af, og at den afbrænding i sig selv skaber yderligere en del miljø- og naturproblemer, blev ikke nævnt.

I studiet står olieboringschefen fra Mærsk så bagefter og uddyber indslaget med forklaringer om kupler, iskrystaller, hakkede golfbolde og to nye olieboringer, som BP har under opsejling for at ’lette trykket’ fra den boring, der er sprunget læk. Mærsk! Mærsk, som er ansvarlig for de boringer, vi selv har i Nordsøen, Mærsk, som udmærker sig som det eneste olieselskab, der ikke har udvist den mindste interesse for vedvarende energikilder og Mærsk, som er på olieeventyr i Arktis – et område, hvor en oliekatastrofe som den i Den Mexicanske Golf vil blive mange gange større, pga. kulden, den svære tilgængelighed og den meget sårbare natur.

Jeg er ligeglad med, om golfboldene i ‘skrotmissilet’ er hakkede eller skåret på langs. Og det burde TV Avisen også være. De burde i stedet spørge Mærsk, hvordan de sikrer, at det samme ikke sker i Nordsøen; hvad er deres beredskab? Har deres boringer den nødvendige manuelle lukningsmekanisme, der kan styres fra land? Har de planer for, hvordan et hul kan stoppes, hvis det samme skete ved en af deres boringer? Og hvordan kan selskabet forsvare at ville udsætte et helt unikt og specielt kontinent som Nordpolen, der ligesom dens søster i syd burde fredes for risikoen for noget lignende?

Der burde i det hele taget være grunde nok til at tage denne katastrofe alvorligt og ikke lade teknikbegejstringen styre dækningen.  90 % af Den Mexicanske Golfs dyreliv bruger de vådområder, som rammes af oliekatastrofen. Vi er midt i gyde- og ynglesæson. En af de dyrearter, der ligger på rede i området, er den brune pelikan, der netop er kommet af listen over truede dyrearter og en af dem, der samles midt i det olieramte hav for at gyde, er den blåfinede tun, der er en af verdens mest truede fiskearter. Området er også populært for mange af de havpattedyr, der er på IUCNs liste over truede dyr, som havskildpadder, delfiner og hvaler – og undgår de at blive smurt ind i olie og derfor drukne, undgår de ikke oliedampene i luften, hver gang de skal op til overfladen og ånde. Der er ingen tvivl om, at denne oliekatastrofe får omfattende og ødelæggende konsekvenser for dyrelivet og naturen i et meget stort område af Den Mexicanske Golf i mange, mange år frem. Dét burde være drivkraften bag mediernes dækning.

Et stort tillykke til vores dygtige fotograf, Nick Cobbing, der lige har vundet sølv i den prestigefyldte fotokonkurrence ’World Press Photo’.  Hans billeder er helt fantastiske, så vi har samlet en lille kollektion her.

Vinderbilledet og de andre er taget under Greenpeace’ ekspedition til Arktis sidste sommer, hvor uafhængige forskere ombord på vores forskningsskib Arctic Sunrise blandt andet undersøgte, hvorfor Petermann gletsjeren smelter så utroligt hurtigt. Udover Petermann gletsjeren, der ligger højt mod nord på vestsiden af Grønland, kom den tre måneder lange forbi gletsjere på Østgrønland og til Svalbard.

Tre forskerhold afløste hinanden på turen og blandt andet på baggrund af deres alarmerende resultater, kræver Greenpeace nu et moratorium i Arktis. Det område, der tidligere var dækket af is, bør helt skånes for al industriel aktivitet som fx olieboring, olieudvinding og industriel fangst.

Blot en lille stak af de 3.000 bannere produceret til glæde for for Jorden og dens beboere

Politikerne har mange ting at slås med og det kan væres svært at se ud over kritiske samråd, interne magtkampe og andre kortsigtede problemer – og klimaforandringerne har jo ikke ramt Vesten særligt hårdt endnu. Derfor skal politikerne mindes om deres ansvar. Og det kan en stor, flot demonstration med interessante talere før og efter og masser af mediedækning gøre.
Så jeg håber at møde så mange som muligt med familier under armen på Christiansborgs Slotsplads kl. 13 ved den store smemand. Tag en pause fra juleræset og gå en tur i det friske decembervejr sammen med folk fra hele verden.

Greenpeace’ aktion i Kattegat i sidste uge foregik på den svenske side og derfor var det Lenstyrelsen i Halland, Greenpeace informerede forud for aktionen. Den konkluderede, at aktionen ikke var ulovlig, og at Greenpeace ikke skulle søge om yderligere tilladelse.
Desuden var stenene at betragte som en bevaringsforanstaltning. De er ikke til gene for naturen. Tværtimod beskytter de mod bundtrawl. Det samme var konklusionen, da den tyske regering i forsommeren konkluderede stenenes påvirkning af havbunden.  Det gjorde regeringen på baggrund af en aktion, som Greenpeace havde i Sild Rev ved Nordtyskland sidste år.

Det er afskyvækkende, at fødevareminister Eva Kjer Hansen bralrer op uden at gøre sig den mindste anstrengelse for at finde ud af, om det, hun siger, er rigtigt. Samtidig understreger hun det helt rigtige og indiskutable faktum, at det er myndighedernes ansvar at beskytte sårbare havområder. Men undlader at sige, at det er et ansvar, hun i den grad forsømmer.

Grunden til forsømmelsen er, at hun er fiskernes minister. Ikke fiskenes.  Hun forlod liggestol og feriedresset i ét spring, da hun midt i sommervarmen fik et brev fra Danmarks Fiskeriforening op til vores aktion. Fiskerne beder hende erklære vores aktion for ulovlig og presse hendes svenske kollega til at stoppe den. Uden tøven tager Eva Kjer Hansen samme dag fat i sin svenske kollega og presser ham med det eneste hun kan, nemlig en svensk-dansk torskefredningsaftale, som den svenske fødevareminister har lagt meget prestige i. Hun gentager fiskernes argumenter som en anden hånddukke – både overfor den svenske minister og overfor pressen.

Eva Kjer Hansen har kaldt aktionen ulovligt, selvtægt, hærværk og sammenlignet den med at kaste partisansøm. På trods af, at der ikke har været tvivl om, at det er en lovlig aktion. Det er da kun, fordi tilsvinningen kommer direkte fra fiskerne, at jeg ikke bliver stødt. De er pressede på deres levebrød, og det er en kendt årsag til at være lidt perfid. Men er det virkelig meningen, at ministre skal fungere som som Kaj og Andrea? Det er en skræmmende tanke.

En af de dyre sager er klimaet. Vi har brugt mange penge på at blive klogere, dokumentere og få billeder, så offentligheden også kan se, hvad der sker. Nu gør vi det igen.

Greenpeace har samlet et lille hold af fremtrædende klimaforskere og sejler skiber længere nordpå, end vi nogensinde har kunnet komme før. Peterman Gletsjeren i det nordligste Grønland er ved at udskælde et isfjeld, der er dobbelt så stort som Amager. Det skal vi dokumentere. Og samtidig skal forskerne undersøge, hvorfor isen smelter hurtigere end først antaget.

Jeg glæder mig som et lile barn til at se billederne fra Peterman Gletsjeren. Bare fordi de bliver så storslåede og smukke. Ikke fordi de kommer til at være opløftende. Ikke fordi der bliver noget at glædes over. Faktisk er det jo ret forfærdeligt, at isen smelter og vandstanden i verdens have stiger. Men jeg ville nu gerne være ombord på det skib.

Og der er ikke noget slattent over vores aftale. Her følger vi videnskaben, så der bliver reduceret med 40 % i 2020 og næsten 100 % i 2050. På den måde mener de kloge hoveder i FNs klimapanel, at vi skulle kunne undgå at klodens temperatur stiger over to grader. To graders stigning er stadig feber, men ikke rigtig sygdom. Vi vil kunne klare det. Nogle skal flytte, nogle skal finde andre ting at leve af, vi skal vænne os til mere tørke og mere voldsom regn. Men vi klarer den uden panik. Og i aftalen er der taget højde for, hvordan vi skal betale for de her klimaforandringer. Og det er altså ikke horiblet, hvad det koster. Vi danskere slipper for eksempel men, hvad der svarer til en tusse pr dansker om året. Og vi er endda nogle af verdens største CO2-syndere.

Så kære statsledere, frem med fyldepennen, skriv under og så får I lov til at tage en dejlig lang sommerferie bagefter. Løkke, Sarkozy, Merkel, Aso, Medvedev; spænd hængekøjen ud og smæk stængerne op. Nyd at I med en enkelt underskrift gør det, som videnskaben siger, er vores eneste mulighed for at skåne de fremtidige generationer for helt umenneskelige klimaskader; forpligter jer til at få udledningen af CO2 helt i bund til 2050. Obama, du må også gerne nyde det, men få nu styr på den bilindustri. Og Gordon Brown, hm, ja, hvor skal man begynde. Du ved nok godt selv, at det ikke lige er dagen til at smække stængerne op og gå på sommerferie.

Læs traktaten her: