Tjernobyls mælk – 25 år efter katastrofen

Find levende billeder og fotos af bl.a. den danske fotograf Jan Grarup fra Greenpeace-eksperternes tur til Tjernobyl her.

Blog af Aslihan Tumer, atomekspert, Greenpeace International, og del af teamet i Tjernobyl.

I dag er det 25 år siden, at atomkatastrofen i Tjernobyl rystede verden, og i mellemtiden er verden desværre blevet rystet af endnu en atomkatastrofe, denne gang i Japan.

25 år kan måske synes som lang tid siden, og der er da også allerede mange forskere og myndigheder, der siger, at konsekvenserne af Tjernobyl ikke længere er så slemme.

Der er sågar snak om genåbne nogle af de områder, hvor landbruget indtil nu har været lukket ned, ganske enkelt for at statuere et eksempel på, at det hele er overstået, og at vi roligt kan lade det gå i glemmebogen. Men hvis disse områder genåbnes for landbrug og græsning til køer, hvem skal da drikke mælken fra disse køer? Det skal alle de mennesker, som du og jeg aldrig møder på TV. Dem, der aldrig bliver professionelle talspersoner. Dem, der aldrig får mulighed for at fortælle deres historie.

I marts i år tog jeg – sammen med et team af eksperter fra Greenpeace – til Ukraine for at kigge nærmere på netop deres historie, og for at undersøge hvor slemt det egentlig står til her 25 år efter katastrofen.

Konklusionen af vores undersøgelser blev, at verden desværre ikke bare kan lade Tjernobyl gå i glemmebogen, for konsekvenserne har og vil fortsat være markante for generationer i lokalområdet mange år fremover.

Hvis det ikke synes alvorligt nok, ja så er det værd at skrive sig bag øret, at Tjernobyl er billedet på konsekvenser, som ethvert atomkraftværk er i stand til at forårsage, og at Tjernobyl, dengang det blev bygget, faktisk blev anset for at være det bedste af det bedste. Et værk, der aldrig nogensinde ville give problemer. Vi kender jo desværre alle slutningen på den historie.

Og ulykken  har sat sine tydelige spor i nutiden. Da jeg sammen med mine kollegaer fra Greenpeace i marts måned besøgte en række ukrainsk landsbyer flere timers kørsel væk fra Tjernobyl, var vores mission at teste mælken her 25 år efter katastrofen. Vi håbede naturligvis på ikke at finde radioaktiv forurening i vores tests, men samtidig havde vi bange anelser om, at denne vigtige del af lokalbefolkningens diæt stadig er mærkbart forurenet. Bange anelser, der ikke var sjove at skulle bekræfte over for de lokale landmænd, som i bund og grund forgifter sig selv og deres børn.

Akkumulering af radioaktive stoffer i deres kroppe gennem længere tid er årsag til, at mange børn har fødselsdefekter, lider af hovedpine og  besvimer.. Men hvordan får man lige sagt det til folk, hvis livsgrundlag hviler på netop den forurenede mælk? Det er ikke nemt.

Det tog os kun én enkelt dag at finde radioaktiv forurening i prøver af mælk, der er 5-16 gange højere end  de ukrainske myndigheders grænseværdier for børn.. Det er omkring 30 gange mere end det niveau, der findes i vores kontrol-prøver fra Kiev, hvor fødevarerne er kontrollerede.

Når vi spurgte ind til lokalbefolkningens reaktioner på  vores fund, svarede de, at de udmærket var klar over, at deres fødevarer er radioaktivt forurenede. Nogle af dem husker Tjernobyl-ulykken og den voldsomme frygt for at dø inden året var omme, men de døde ikke inden året var omme, og de lærte at leve med katastrofen som en del af deres liv og skæbne, forklarede de.

På det lokale sygehus børneafdeling fik vi at vide, at situationen var blevet forværret. Hvert år får flere og flere børn problemer med svage knogler, anæmi osv. De mere seriøse problemer må det regionale hospital tage sig af.

Jeg talte selv med mange af de lokale, der spurgte mig ud om vores test-resultater. Kvinder stimlede sammen der, hvor vi sad og arbejdede med at teste mælken. De tog deres mad med og bad os om at fortælle om  vores resultater. Jeg forklarede, hvor vigtigt det er, at der bliver tilbudt hjælp til dem og andre mennesker  i de påvirkede områder, og at det ikke udelukkende bør være Tjernobyl, der er lukket område, da mange af de omkringliggende områder også er alvorligt radioaktivt forurenede. Kvinderne forklarede, at ingen nogensinde ville komme og tilbyde dem hjælp, og jeg havde desværre svært ved at modsige dem.

En af dagene stoppede en kvinde med et lille fire år gammelt barn os foran hospitalet. Hun græd og spurgte os, om det var os, der var lægerne, og om vi kunne hjælpe hende. Hendes lille dreng besvimede ofte, fortalte hun. Jeg følte mig afmægtig.

Det tog vores lille team en enkelt dag at finde alt for høje niveauer af radioaktiv forurening i mælken. En forurening, der da også er velkendt af de ukrainske myndigheder og af internationale institutioner. Alligevel bliver forureningen fuldstændig ignoreret, og som om det ikke var slemt nok, så arbejder den ukrainske regeringen nu også på en lov, der kan ophæve den sparsomme men dog eksisterende finansielle støtte, som invalide efter Tjernobyl-katastrofen modtager.

Cairn svarer ved at vifte med figenblad

Det skotske olieselskab har sendt en pressemeddelelse som svar på Greenpeace aktion i dag. Greenpeace aktionerer mod en olieplatform, som er på vej til Grønland for at lave for nogle af verdens mest risikable olieboringer. Platformen skal bore ned til 1.500 meters dybde i isfyldt farvand med det sarte, grønlandske havmiljø som taber. Til Guardian Cairn, at

“Wherever it is active, Cairn seeks to operate in a safe and prudent manner. The Greenlandic Bureau of Minerals and Petroleum has established some of the most stringent operating regulations anywhere globally, which mirror those applied in the Norwegian North Sea.”

Men det er simpelthen ikke rigtigt. En gennemgang af deres miljøvurderingsredegørelse viser, at selskabet på en lang række områder ikke lever op til de norske standarder. For eksempel har Cairn planlagt at dumpe over 9.000 kemikalier, som aldrig er blevet testet i arktiske forhold. Kemikalierne kan, sammen med den enorme mængde boremudder, som selskabet også vil udlede, have en meget skadelig effekt på både fiskebestande og havpattedyr. ’Most stringent operations regulations’ tillader ikke selskaberne at dumpe boremudder- og slam, men kræver, at disse tages på land og behandles forsvarligt.

Cairn bruger også sin såkaldte ’to rigsstrategi’ – altså det med at Cairn har to boreenheder i området – som et tegn på sikkerhed. Men at hævde at det på nogen måde skulle forhindre katastrofen i tilfælde af et olieudslip, er meget langt fra sandheden. I Cairns egne modeller vil det stadig tage 37 dage at stoppe et udslip, og det er kun hvis Cairn er så heldig, at udslippet sker inden vinterisen forhindrer enhver boring, og man derfor må lade olien fosse ud over vinteren. Fakta er, at Cairn udmærket ved, at hvis først der sker et udslip, så er det ligegyldigt hvor mange boreplatforme der er i nærheden – så vil det arktiske miljø være ødelagt i mange årtier

Facebook skuffer på Jordens Dag

Det er Jordens dag i dag, og med den havde jeg gerne set, at Facebook, som svar på den udfordring vi stillede dem for tre måneder siden, havde skilt sig af med sit kulvenskab. Desværre er dette ikke sket, og selvom Facebook har taget nogle gode skridt i den rigtige retning, så er der stadig et stykke vej til deres uafhængighed af beskidt kul.

Facebook er en mastodont i it-branchen. De mange brugere af Facebook hver dag, hver time og hvert sekund, kræver en enorm server-kapacitet, det vi også kalder datacentre. Datacentre over hele verden er storforbruger af elektricitet, og det er sjældent den grønne af slagsen.

Der har været gode tiltag fra Facebooks side – særligt i form af energieffektiviseringer. Der er ingen tvivl om, at energieffektiviseringer er en del af løsningen på den globale klimakrise, men de kan ikke stå alene. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal it-virksomheder bruge elektricitet til deres datacentre, og det har Facebook indtil videre klaret ved at koble sig på kul og atomkraft. Derfor gav vi for tre måneder siden Facebook en udfordring – ’unfriend coal’ inden Jordens Dag den 22. april 2011.

Yderligere bør virksomheder som Facebook benytte sig af deres politiske indflydelse for, at særligt den amerikanske regering satser på vedvarende energi. Alt i alt befinder Facebook sig ét skridt bag andre store it-virksomheder som Google og Yahoo, når det kommer til at gøre en indsats for klimaet. Den gode nyhed er, at vi stadig tror på, at Facebook kan blive en leder på det grønne område, og at vi forsætter vores kampagne mod dette mål.

Siden kampagnen startede i 2010 har over 700.000 supportere sluttet op om vores krav til Facebook. I sidste uge satte vi alle sammen verdensrekord for flest kommentarer på en enkelt Facebook-post på under 24 timer. Rekorden kommer nu i Guinness World Records.

Kan du rekruttere 10 venner til kampagnen (på Facebook selvfølgelig) på Jodens Dag? www.facebook.com/unfriendcoal

Ude af øje, ude af sind

BP's boreplatform 'Deepwater Horizon' blev den 20. april 2010 ramt af en eksplosion, der dræbte 11 arbejdere. To dage senere sank platformen og olien begyndte at fosse ud i Den Mexicanske Golf.

Her et år efter ulykken i Den Mexicanske Golf, hvor olieboreplatformen Deepwater Horizon eksploderede og sank og 11 oliearbejdere mistede livet, ligger olien stadig i et tykt lag på havbunden og døde skildpadder og delfiner skylder op på stranden. Siden ulykken er mere end 6.000 døde dyr fundet, men man regner med, at langt flere er bukket under for olien.

Forskere fra alle universiteter i den sydlige del af USA har siden ulykken ledt efter olien og undersøgt dens konsekvenser. De finder døde koldtvandskoraller på bunden, olieindsmurte havbunde, havpattedyr og udrydningstruede havskildpadder, som dør i langt større antal end normalt.

Det er selvfølgelig ikke så underligt, når man tænker på, at i omegnen af 700 millioner liter olie fossede ud på 1.500 meters havdybde over en tremåneders periode. For at olien skulle opløses og ikke flyde rundt på overfladen, anvendte BP flere millioner opløsningsmiddel af mærket Corexit. Det har medført, at olien ikke skyller op på turiststrande eller kan ses fra luften – men det har ikke fjernet olien (se Greenpeace video om udslippet forneden).

Olieselskaberne taler nødigt om disse ting, men forsøger i stedet at underspille problemerne. Ja, selvfølgelig var det uheldigt, men nu er problemet – ude af øje, ude af sind. Transocean, der stod for den daglige drift, har belønnet sine topchefer med en kæmpemæssig bonus på grund af firmaets ”eksemplariske statistiske sikkerhedsrekord” og BP står på spring for allerede til sommer at genoptage dybhavsboringerne i Den Mexicanske Golf, mens politikerne pænt nikker med hovedet.

Men vi bliver nødt til at lære af erfaringerne fra Den Mexicanske Golf. Derfor har Greenpeace oprettet en database, hvor mine amerikanske kollegaer vil offentliggøre dokumenter i samme hast, som de kan vride dem ud af hænderne BP og de amerikanske politikere. Allerede nu viser dokumenterne, at repræsentanter for den amerikanske regering bevidst underspillede konsekvenserne af udslippet, og at BP enerådigt har kunnet bestemme, hvilke forskere der skulle have adgang til de berørte områder.

Olieselskaberne står over hele verden på spring for at bore i fjernere og mere risikable egne, og medmindre kravene til selskaberne bliver kraftigt strammet, så er det kun et spørgsmål om tid, før vi vil opleve endnu en Deepwater Horizon – og denne gang måske i et område som Arktis, hvor oprydning er noget nær umulig.

Greenpeace-supportere sætter verdensrekord på Facebook

Vi har lige sat en verdensrekord for flest kommentarer på en enkelt Facebook-post under 24 timer! Vi fik ikke mindre end 80.000 kommentarer på mindst elleve sprog på vores Facebook Unfriend Coal side.

I mellemtiden, har Facebook mindre end otte dage tilbage inden Jordens Dag til at erklære sig grønne. Virksomheden laver et prisværdigt arbejde med energieffektivitet i deres store datacentre, men strømmen kommer stadig fra beskidt kul og farlig atomkraft – og de har ingen planer om at flytte over til ren, sikker vedvarende energi.

En medarbejder fra Guinness World Records i London vil kontrollere og godkende kommentarerne om en uge eller deromkring. Så bliver vores verdensrekord registreret.

At vi nu har denne verdensrekord viser, at folk ønsker, at vores sociale netværk skal blive grønne. Vi Facebook-brugere kræver, at selskabet leder en ny energirevolution ved at forpligte sig til at køre sine datacentre på 100% vedvarende energi, i stedet for kul- og atomkraft.

Tillykke alle sammen, der har kommenteret! Og tak til alle jer, der mødte op og viste jeres engagement i Huset i Magstræde i går. I er alle nu verdensrekordindehavere. Det skal fejres, så husk at fortælle det til dine venner!

Ny verdensrekord på Facebook

Vi satte os for at sætte en ny verdensrekord – 50.000 kommentarer på Facebook på 24 timer. Det er nu lykkedes over al forventning. På kun et halvt døgn har vi nu ramt over de 50.000, der skulle til for at få vores rekordforsøg registreret i Guiness Verdensrekordbog.

Vi er nu officielle verdensrekordindehavere på grund af alle de mange mennesker, der har hjulpet os med at skrive kommentarer på Facebook!

Rekorden nåede vi nogenlunde samtidig med, at vi kørte en storskærm ind foran Facebooks hovedkvarter i Californien, hvor alle kommentarer bliver vist i real-time – direkte til facebooks ansatte. Aktionen streames direkte til vores Københavner-event i Huset i Magstræde.

Men vi er også konkurrencemennesker, så lad os hæve målet til 100.000 kommentarer! Bliv ved med at kommentere indtil kl. 7.00 i morgen tidlig på http://on.fb.me/FBunfriendcoal

Hvis Facebook siger nej tak til energi produceret med kul og ja tak til energi produceret med vedvarende energikilder, som sol, vind og vand, vil Facebook qua sin størrelse være i stand til at påvirke mange andre IT-virksomheder til at tage ansvar for at sikre 100 pct. vedvarende energi ved valg af investeringer.

Gode intentioner er ikke nok. Vi skal se en rigtig plan for handlinger. Derfor skal Facebook :
    Øge Facebooks brug af ren energi.
    Udvikle en plan for at minimere Facebooks miljøpåvirkning og blive kulfri inden 2021.
    Oplyse Facebooks brugere om, hvordan firmaet får energi til at køre sine services.
    Være fortaler for ren energi på lokalt, nationalt og international niveau.

IT sektoren er den hurtigst voksende sektor i verden i forhold til elektricitetsforbrug. Vores research siger faktisk, at den nuværende vækstrate vil betyde, at datacentre og telekommunikationsnetværk – som Facebook er afhængig af for at kunne levere sine services – i 2020 vil forbruge mere end tre gange den energi, som bliver brugt nu og mere end halvdelen af USA’s nuværende samlede forbrug af elektricitet eller mere end Frankrig, Tyskland, Canada og Brasilien tilsammen.

En stor tak til alle jer Facebookere, der har hjulpet os med at sætte rekord og sende en vigtig besked til Facebook.

Vær med til at sætte verdensrekord på Facebook

EU’s kontrolsystem er en lappeløsning

EU Kommissionen har i dag offentliggjort endnu et ben i deres kamp imod ulovligt fiskeri. For mig ingen alarm. Jeg synes, det er fint nok, at Kommissionen fokuserer på, at reglerne overholdes, men jeg mener samtidig, at der er meget mere brug for, at der fokuseres på at få lavet de rigtige regler.

Og de gode regler – dem der giver et bæredygtigt fiskeri i Europa –
mangler i høj grad. Europa er nemlig meget langt fra at have et bæredygtigt fiskeri. Det helt grundlæggende problem i EU’s fiskeri i dag er, at der er alt for mange fartøjer til alt for få fisk.
Overkapacitet er stadigvæk det altoverskyggende problem i den fælles fiskeripolitik, og den er kilden til alle problemerne: overfiskeri, ulovligt fiskeri og den generelt dårlige økonomi.

Kontrolsystemet som i dag er blevet præsenteret er ikke dårligt, men så længe EU-landene ikke løser hovedproblemet – overkapacitet – så kan det altså ikke ses som noget andet end en lappeløsning; fordi der er en berøringsangst for at tage fat om nældens rod: overkapacitet!

Også Danmark lider i høj grad af berøringsangst overfor kapacitetsproblemet. Det er en skam, for Danmark, med fødevareminister Henrik Høegh (V) i spidsen, kunne sagtens spille en central rolle i at få de mere genstridige lande – fx Frankrig og Spanien – ind på rette vej, og få nogle fastsatte regler ind i fiskeripolitikken, der effektivt kunne nedbringe kapaciteten.

Hvis Danmark ikke snart arbejder mere målrettet med det største problem i EU’s fiskeripolitik i dag, så er Danmark præcis lige så ansvarlige for kuldsejlingen af fiskeripolitikken som alle de andre. Det er nemlig en fælles fiskeripolitik – og dermed et fælles ansvar.

Der er imidlertid mange gode ting i kontrolsystemet: højere bøder, et klippekortsordning, hvor man kan miste retten til at fiske i måneder eller permanent samt en harmonisering af kontrollerne på tværs af lande.

Samtidig er det tydeligt, at der sker en nedjustering af kontrollen på havet. Fokus er på landinger. Det er ikke skidt at fokusere på landinger, men det må ikke stå alene. Hvis en fisk først er kommet i havn, kan man fx ikke se om den er fanget i et beskytte område, eller om halvdelen af fangsten er røget lige lukt tilbage i havet som udsmid. Derfor må kontrollen til havs ikke være underprioriteret.

Greenpeace arbejder for en reduktion af flåden på 50 pct, et forbud imod udsmid, fokus på skånsomt fiskeri samt oprettelse af fuldt beskyttede områder som essentielle værktøjer, hvis EU’s fiskeri på sigt skal blive bæredygtigt!

Regeringens naturplaner bryder med EU-lovgivning

I dag afleverer jeg Greenpeace’ høringssvar på regeringens plan for bevarelse og genopretning af havnaturen i Natura 2000-områderne til miljøminister Karen Ellemann. Desværre er regeringen meget langt fra målet om at sikre et godt liv i havet.

Aldrig har der været så få og små fisk i de danske farvande. Men regeringen har ingen planer for at genoprette den hårdt pressede danske havnatur. Derfor bryder regeringen med Karen Ellemann i front med EU-lovgivning – det såkaldte habitatdirektiv – der forpligter Danmark til at genoprette tabt natur i Natura 2000-områderne, og som er EU’s vigtigste værktøj til at beskytte og genoprette den biologiske mangfoldighed.

Regeringen kender udmærket dens forpligtigelser, og hvad planerne burde indeholde, og derfor er det oplæg regeringen kommer med så trist. Naturen i de danske havområder har i årevis været nedprioriteret, og med disse planer fortsætter regeringen bare denne tendens og dermed den grove forsømmelse af havet. Der er ikke skyggen af genopretning af ødelagt natur, som ellers er formålet med planerne.

At jeg skal overrække Greenpeace’ høringssvar samme dag som DR graver frem, at EU-Kommissionen trækker Danmark for EF-Domstolen for brud på vandrammedirektivet, viser blot med alt tydelighed, hvor lidt naturen betyder for den nuværende regering. EF-Domstolen kunne passende slå to fluer med et smæk her, og tilføje brud på habitatdirektivet til anklagepunkterne.

Det er et bragende uambitiøst udspil, som regeringen er kommet med, så kort kan det faktisk siges. I årevis er vi blevet stillet disse planer i udsigt, når vi har spurgt til, hvordan regeringen vil genoprette Danmarks havnatur. Nu er planerne her så, og det står helt klart, at disse planer ikke kommer til at betyde noget som helst for dyr og planter i vores havområder.

Socialdemokraterne foreslår nationalparker på havet

Socialdemokratiet har netop offentliggjort et beslutningsforslag om, at der oprettes en række nationalparker på havet. Sikken en dejlig nyhed. For beskyttede områder på havet virker!

Selv i Øresund der ikke engang er et rigtigt beskyttet område, ser man store positive effekter. Her er der endda ”kun” et forbud imod bundtrawling og ikke alt fiskeri. Øresund har siden 1932 været beskyttet mod bundtrawling, dog ikke af hensyn til naturen, men fordi der er meget skibstrafik. I nabofarvandet Kattegat er torskebestanden svimlende lav, hvor man i Øresund har en naturlig flot bestand.

Og Socialdemokraterne har fat i den lange ende. De ser nemlig oprettelsen af beskyttede områder på havet som en del af en større vision for vores hav, vores fiskebestande og vores havpattedyr, og de ser fordelen i, at der er større områder på havet, der er fuldstændig beskyttet imod skadelige aktiviteter som for eksempel fiskeri.

Det er nytænkning i forhold til den nuværende forvaltning, hvor havets fiskebestande ikke ses som en del af et større økosystem, og en god havnatur som mere eller mindre irrelevant for genopbygningen af overfiskede bestande.

Greenpeace mener, at oprettelsen af beskyttede områder på havet er et essentielt værktøj, hvis livet i havet skal rededes. Derfor arbejder vi også for, at der kommer en fuld beskyttelse af Natura 2000-områderne på havet. Områder der burde være beskyttet, men hvor det i dag for eksempel er fuldt lovligt at trække et stort tungt bundtrawl igennem.