• Kinas floder forgiftes – europæiske virksomheder har et ansvar

    Udgivet den 31. marts 2011 Erik Albertsen 1 kommentar

    “Vores grøntsager er forgiftede.” “Fiskene er forsvundet.” “Der er ingen steder vi kan gå hen og klage.” De mennesker, der bor langs udløbet af Perlefloden ser magtesløse til, mens den flod, der forsyner dem med drikkevand og vand til deres husholdning og landbrug, forgiftes af industriens udledning af kemikalier.

    Vi har undersøgt vandet og spisefiskene i Kinas største floder, og der tegner sig et foruroligende billede. Både vand og fisk indeholder koncentrationer af tungmetaller og andre skadelige kemikalier, der langt overstiger de acceptable grænseværdier. Fx har vi i vores vandprøver fundet koncentrationer af det ekstremt giftige tungmetal kadmium, der overskrider Kinas grænseværdi med op til 128 gange!

    Forureningen af Kinas floder er bagsiden af medaljen ved det økonomiske vækstmirakel, som landet har oplevet de seneste årtier. Store vestlige virksomheder har flyttet deres produktion østpå og med sig har de bragt kolossale forureningsproblemer. Giftige kemikalier, der er forbudt i den europæiske industri, udledes hver eneste dag i det kinesiske vandmiljø. Det er kemikalier, som ikke nedbrydes, men som ophobes i miljøet -- i planter, i dyr og i menneskers kroppe.

    Millioner af fattige mennesker bor langs floderne og er fuldstændigt afhængige af flodernes vand i deres hverdag. Gennem de seneste år er antallet af alvorligt syge eksploderet i landsbyerne langs flodbredderne. I folkemunde kaldes disse landsbyer “cancer-landsbyer”.

    Greenpeace arbejder for, at stoppe industriens uacceptable udledning af giftige kemikalier i Kinas floder. Det er muligt, for der findes allerede mange ikke-skadelige alternativer. Vestlige virksomheder bærer en stor del af ansvaret for forureningen af Kinas floder, og det vedkommer os alle, idet vi som forbrugere har et medansvar, når vi køber deres produkter.

    Greenpeace kræver, at virksomhederne skifter til ren teknologi. Vores erfaring viser os, at virksomheder er villige til at lægge deres produktion om, når der sættes fokus på deres uansvarlige opførsel. Samtidigt arbejder vi for, at Kina skal vedtage en lovgivning, der forbyder udledning af de skadelige kemikalier, og som tvinger virksomheder til at offentliggøre, hvilke kemikalier de udleder i forbindelse med deres produktion. Når forureningen kan ledes tilbage til synderne, bliver den nemmere at stoppe.

    Til sommer vil vi gennemføre en omfattende kampagne for at sætte fokus på vestlige virksomheders ansvar. Du kan følge med på vores hjemmeside, på facebook og ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi får brug for din hjælp!

  • Ny tv-reklame skal få Facebook til at fjerne kul som ven

    Udgivet den 29. marts 2011 Michael Hedelain 1 kommentar

    Når indbyggerne i den californiske by Palo Alto tænder for deres fjernsyn i denne uge, så får de en helt særlig besked fra Greenpeace i form af en tv-reklame. Reklamen er et krav om, at Facebook ændrer deres energiforbrug fra beskidt kulkraft til 100% vedvarende energikilder.

    Og det er ikke nogen tilfældighed, at reklamen kommer til at køre på tv i Palo Alto. Det er netop byen, hvor Facebooks hovedkvarter ligger. Så hver dag vil hundreder af Facebook-ansatte lytte til vores budskab om at omsætte Facebooks innovation indenfor den måde, hvorpå de har ændret den måde, verden kommunikerer på, til at vise fremsynethed mod en fremtid med rene energikilder.

    Vi har udfordret Facebook til at blive grønne inden Jordens Dag. Der er mindre end 25 dage tilbage! Hjælp os med at holde presset oppe. Vi skal have så mange som muligt til at se denne video go dele den med andre.

    Del på Facebook

    Har du en blog eller hjemmeside?
    Hjælp os med at linke til Facebook TV Ad-videoen på din blog eller hjemmeside, som jeg lige har gjort her. video with the link text just as I have done in this sentence. Brug “Facebook TV Ad” som linktekst, da det hjælper med at få videoen placeret højt på søgemaskinerne.

  • Kritisk borgermøde om olie i Nuuk

    Udgivet den 21. marts 2011 Jon Burgwald Ingen kommentarer

    Nu er Cairns tur rundt i Grønland ovre og det samme er min. Tre møder kunne jeg og mine kollegaer deltage i – mødet i Kangerlussuaq missede vi desværre på grund af transportproblemer. Det sidste vi deltog i, foregik i sportshallen ved Nuuk Gymnasium GU lørdag eftermiddag og havde omrking 50 tilhørere.

    De spurgte ind til, hvordan muligheden for menneskelige fejl var regnet ind i sikkerheden, hvorfor Cairn insisterer på at bruge rødlistede kemikalier, hvad det betyder for sikkerheden, at Cairn i år vil bore på 1500 meters dybde, hvor mad og drikke til boreriggenes 600 ansatte skal komme fra (ikke fra Grønland viste det sig) og meget mere.

    Jeg stillede også et spørgsmål. Jeg spurgte, hvad den sociale bæredygtighedsanalyse siger om konsekvenserne af et olieudslip og hvem der skal kompensere fiskerne. Først svarede forfatteren til miljøvurderingsrapporten, hvordan et olieudslip vil forurene en stor del af Davisstrædet, så svarede Cairns mand i Grønland, at Cairn har ansvaret for enhver skade, Cairn måtte forvolde og så forklarede forfatteren bag den sociale bæredygtighedsrapport, hvordan et olieudslip vil have massive sociale konsekvenser for grønlands fiskere. Og i og med at næsten alle Grønlands eksportindtægter stammer fra fiskeriet er det jo hele det grønlandske samfund, der ville løbe ind i store økonomiske problemer.

    Alt i alt har vi fået svar på en masse spørgsmål, men der er stadig stor grund til at være bekymret over de forestående boringer. Jeg har simpelthen ikke tiltro til, at Cairn gør, hvad de kan for miljøet og sikkerheden. Miljøvurderingsrapporten virker stadig sjusket. For eksempel er vurderinger det samme for alle fire foreslåede boringer, selvom der er over 500 km mellem den nordligste og sydligste boring og at én foretages på 300 meters vanddybde og en anden på 1500. Det er svært at tro, det der ikke findes nogen geologiske forskelle der.

    Nu skal jeg hjem til kontoret i København og snakke med eksperter og forfatte et godt høringssvar, der forhåbentlig som minimum kan påvirke Grønlands regering til at stille større krav til miljøpåvirkningerne og sikkerheden ved boringerne. Og forhåbentligt være med til fortsat at påvirke debatten i de grønlandske medier, som her i KNR’s radioavis i lørdags.

  • Enormt udsmid i trawlfiskeriet

    Udgivet den 19. marts 2011 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    I dag på DR kan man læse, at når danske trawlfiskere i Skagerrak får cirka 3.400 tons torsk op på dækket, så ryger 1.400 tons lige lukt tilbage i havet – døde!

    Som det fremgår, så er det trawlfiskerne, der er skyld i den store mængde udsmid. Garnfiskerne kan nemlig godt finde ud af at fiske, uden at smide fisk ud. De smider faktisk kun lige omkring 4 % ud igen. Med andre ord så smider trawlfiskeren 10 gange så meget fisk ud som garnfiskerne gør!

    Hvis de ansvarlige politikere, herunder vores egen fødevareminister Henrik Høegh, faktisk mener, at de vi vil gøre op med det dybt ubæredygtige fiskeri i Europa, så må de væk fra vanetænkningen, og gribe fat om nældens rod – og den rod indeholder blandt andet et opgør med trawlfiskeriet!

    Disse tal kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Alle der ved bare lidt om fiskeri, herunder må vi formode fødevareminister Henrik Høegh, ved også at udsmidet af fisk i bundtrawlfiskeriet ligger i denne størrelsesorden, og mange gange også højere.

    Det gør det nu ikke til en mindre skandale, når der kommer nye beregninger, der viser, at bundtrawlerne smider fire ud af ti torsk ud igen.

    Den virkelige og dybereliggende skandale er, at man hverken på europæisk eller dansk plan har taget de nødvendige konsekvenser af et så ubæredygtigt trawlfiskeri.

    For det er jo ikke ”kun” i forhold til udsmid, at trawlfiskeriet er et problembarn; trawlfiskeri ødelægger også havbunden, når de trawler, samtidig med at brændstofforbruget er højt.

    Alligevel er det netop dette fiskeri, der gang på gang støttes med moderniseringstilskud, brændstofpakker og andet uvæsen. Kystfiskeri og fiskeri med garn bliver hver gang forbigået og ikke regnet med som den store del af løsningen – som dette fiskeri faktisk er, hvis man vil gøre sig forhåbninger om et fremtidigt bæredygtigt fiskeri.

  • I tænkeboks om atomkraftens fremtid

    Udgivet den 17. marts 2011 Tarjei Haaland Ingen kommentarer

    Brande, eksplosioner, problemer med nedkøling af reaktorkerner og af brugt uranbrændsel i flere reaktorer og evakuering af mere end 200.000 mennesker er lige nu virkeligheden for befolkningen på den japanske nordøstkyst. Her udspiller der sig lige nu en atomkrise, primært på og omkring atomkraftværket Fukushima Daiichi.

    Krisen kommer oven i følgerne af ét meget stort og flere mindre jordskælv  foruden en ødelæggende tsunami, og situationen udvikler sig fra time til time. Desværre er den indtil nu bare blevet mere og mere kritisk.

    Ifølge vores oplysninger, er der sket et brud på indeslutningen i reaktor 2 på Fukushima Daiichi, og atomulykken blev i går opgraderet fra niveau 5 til niveau 6, det næsthøjeste niveau på INES-skalaen. På nuværende tidspunkt er der derfor tale om en atomkraft-ulykke, der ligger mellem ulykken på Tremileøen i USA i 1979 (niveau 5) og Tjernobyl-ulykken i Ukraine i 1986 (niveau 7).

    Det er en alvorlig situation, og vores dybeste medfølelse går først og fremmest til den japanske befolkning.

    Det er ikke svært at forstå, at mange nu stiller sig spørgsmålet, om det virkelig er nødvendigt eller forsvarligt at anvende en så risikabel energiteknologi som atomkraft i energiforsyningen. Et globalt og en række regionale energiscenarier udarbejdet af Greenpeace og European Renewable Energy Council (EREC) viser da også, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur kan holdes under de kritiske to grader UDEN nye atomkraftværker – og med total udfasning af de eksisterende reaktorer i løbet af 30 år.

    Set i lyset af ulykken i Japan kunne udfasningen af eksisterende atomkraftværker verden over passende begynde med de reaktorer, der af ubegribelige grunde er blevet placeret i jordskælvszoner, samt med de ældste værker, som der faktisk er ret mange af, for de fleste eksisterende atomkraftværker er bygget i 1970-erne.

    Ulykken i Japan har da også fået Europa til at røre på sig. I går besluttede Tysklands kansler Angela Merkel hårdt presset af oppositionen og folkelig atomkraftmodstand, at de syv ældste tyske atomkraftværker nu vil blive stoppet i mindst 3 måneder.

    Samtidig blev EU’s energiministre ved et ekstraordinært møde, på baggrund af krisen i Japan, enige om et – godt nok frivilligt -  sikkerhedstjek af EU’s atomkraftværker, og EU’s energikommissær, Gunther Oettinger har nu desuden talt om at overveje en EU-fremtid uden atomkraft.

    I Schweiz har regeringen suspenderet en tidligere beslutning om at udskiftede landets aldrende atomkraftværker med nye.

    Også den almindelige befolkning rundt omkring i Europa rør på sig. Store demonstrationer i Tyskland illustrerer den massive, folkelige, tyske modstand mod atomkraft, og i går aftes kl. 18.00 viste mere end 2000 mennesker i den finske hovedstad Helsinki deres medfølelse med den japanske befolkning og tilkendegav samtidig deres modstand imod atomkraft.

    Læs mere om muligheden for en fremtid baseret på vedvarende energi her:

    Globalt energiscenario

    Energiscenario for Japan.

    Dansk energiscenario.

  • Cairn maler glansbillede uden plads til detaljer

    Udgivet den 16. marts 2011 Jon Burgwald Ingen kommentarer

    I går aftes holdt Cairn sit første borgermøde på Grønland ud af en række på fire. Det foregik i Ilulissats kulturhus, og der var omkring 20 tilhørere til det seks mand store panels gennemgang af årets boreplaner. Præsentationen i sig selv var som ventet én stor salgstale. Cairn fremstillede nærmest sig selv som den barmhjertige samaritan, der ikke borer for egen vindings skyld, men for grønlændernes ve og vel. Det er desværre meget langt fra sandheden.

    De positive effekter er minimale og eksempelvis resulterede Cairns boreprojekts sidste år kun i 19 stillinger til grønlænderne (såkaldte årsværk). Cairns egen vurdering af de sociale effekter viser, at der er en række negative effekter: Overordnet vil boringerne have en negativ indflydelse på fiskeri og jagt, på Grønlands egen råstofudvinding og på den generelle sundhed.

    Derudover kom det frem gennem spørgsmålene fra salen, at boringerne vil resultere i en unødvendig udledning af en lang række kemikalier, hvoraf ingen nogensinde er testet i Arktis farvand og flere af dem er ”rødlistede” (de værste kemikalier). Hvilken effekt dette vil have på fiskebestandene er – da kemikalierne ikke er testede i Arktis – svært at sige, men mit gæt er, at det ikke vil have en positiv effekt.

    Og disse problemer er kun ved normal drift. Effekterne af et olieudslip er stadig uklare i Cairns planer. Det er de, fordi der ikke er nogen, der har reelle erfaringer med olie i så kolde egne og fordi Cairn ikke engang har forsøgt at undersøge, hvordan et olieudslip vil påvirke fiskebestandene og hvordan olien vil opføre sig i isen. Da Cairn samtidig understregede, at man ikke vil offentliggøre beredskabsplanen for et olieudslip, er det meget svært at tro på, at de er velforberedt, hvis uheldet er ude.

    Nu skal jeg til videre fra Ilulissat til Aasiaat, hvor det næste borgermøde finder sted. Det bliver spændende at se, hvilke detaljer spørgsmålene fra salen vil grave frem her. Aasiaat er en lidt mindre by, længere ude mod havet, som sammen med Nuuk i syd skal være en knudeby for Cairn, når boringerne begynder til juni.

  • Charmeoffensiv skal sikre Cairn nye boringer i Grønland

    Udgivet den 15. marts 2011 Jon Burgwald 3 kommentarer

    Nye risikable dybvandsboringer i det sårbare Arktis er på vej efter, at det skotske olieselskab Cairn har ansøgt om fire boringer ved Grønland i år. De skal lægge i farvandet udfor Nuuk og udfor Diskobugten og nogle af dem vil foregå i 1500 meters dybde.

    Cairn har brugt anledningen til at iværksætte en stor charmeoffensiv i Grønland; i Ilulissat, Aasiaat, Kangerlussuaq og Nuuk er befolkningerne med mange helsides annoncer i aviserne og plakater rundt i byerne inviteret til firetimers borgermøder.

    Jeg tager med til borgermøderne. Jeg er spændt på, hvordan Cairn vil retfærdiggøre den manglende beredskabsplan, manglende åbenhed om sidste års kemikalieudledninger ud i havet og hvordan norske standarder kan stå som en garant for sikkerhed, når Norge slet ikke borer i isfyldt farvand.

    Men mest af alt er jeg spændt på grønlændernes bekymringer. Erfaringerne fra aluminiumsværket … viser, at de udenlandske selskaber på jagt efter skatte i grønlands foretrækker at bruge udenlandsk og underbetalt arbejdskraft frem for den grønlandske. Vil der overhovedet være penge i det risikable spil med naturen for grønlænderne?

    I aften skal det første af de fire borgermøder finde sted – lige her midt i det smukke Ilulissat, der flere gange har dannet rammen om politiske topmøder om beskyttelsen af Arktis. Beskyttelsen af Arktis er dog nok det ene emne, Cairn ikke har på dagsordenen til til fire timers oplæg og debat i aften. Men det vil tiden vise – og jeg skal nok holde jer opdateret lige her.

  • Dansk Industri taler med to tunger

    Udgivet den 9. marts 2011 Jan Søndergård Ingen kommentarer

    I dag har aktivister fra Greenpeace været på Dansk Industris bygning på Rådhuspladsen i København. Her har aktivister hængt et 70 kvadratmeter stort banner med teksten ’DI – Delaying Innovation’. Dansk Industri udgør nemlig – i kraft af deres medlemskab af BusinessEurope – en del af den lobbyindustri, der gang på gang modsætter sig, at EU øger sine klimaambitioner ved at hæve sit reduktionsmål for udslip af CO2 i 2020. Men dermed står de også i vejen for innovation og grønne arbejdspladser.

    DI har på hjemmebanen forsøgt at give indtryk af, at man ikke er principielt imod, at EU hæver sine reduktionsforpligtigelser for udledningen af drivhusgasser. Sådan forlyder det i et Ritzau-telegram tilbage fra den 23. september 2010.

    Sådan melder man altså ud herhjemme. Man giver indtryk af, at man absolut ikke vil stå i vejen for de nødvendige politiske beslutninger, der skal begrænse de allerede fremskredne klimaforandringer. Dette signal står desværre i direkte modsætning til, hvordan DI’s storebror og repræsentant i EU, BusinessEurope, agerer bag kulissen i EU-korridorerne.

    Senest har BusinessEurope – med Dansk Industri som medunderskriver – sent et brev til klimakommissær Connie Hedegaard, hvori de specifikt opfordrer til, at EU ikke hæver sine reduktioner af drivhusgasser for 2020. I brevet skriver BusinessEurope bl.a. følgende:

    ”no change in agreed 2020 policy framework, especially sectors in the EU Emission Trading Scheme (ETS)”

    Med andre ord ønsker man ikke, at EU ændrer sin politik,  siden man i 2007 besluttede sig for, at  forpligtige sig på  20 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser for 2020. Det er meget svært at se, hvordan dette brev harmonerer med Dansk Industris udmelding tilbage i september.

    Foruden at være en lobbyvirksomhed, så er Dansk Industri også en interesseorganisation for deres 10.000 medlemmer. Det er imidlertid ikke alle medlemmer, der deler BusinessEuropes opfattelse af, hvad EU’s klimapolitik bør sigte efter. Store virksomheder som DONG, Velux og Tryg, har offentligt meldt ud, at EU bør hæve sine reduktionsmål for 2020. Stik imod hvad BusinessEurope – og dermed Dansk Industri – fortæller politikerne i EU.

    Disse virksomheder har bl.a. indset, at hvis EU sætter mere ambitiøse rammebetingelser, så er det muligt at forbedre EU’s position i den globale konkurrence samt skabe innovation og grønne arbejdspladser.

    Jeg håber, at virksomhederne i Dansk Industri vil stille sig selv spørgsmålet: Er Dansk Industris stok konservative holdning virkelig en varetagelse af min og klimaets interesse?

  • Velkommen til el-bilerne fra Better Places og Renault

    Udgivet den 3. marts 2011 Dan Belusa Ingen kommentarer

    Efter mange år hvor de nye el-biler konstant har været ”næste år” væk, var det nærmest med lettelse at deltage i formiddagens lancering af Better Places kundecenter. Nu er el-bilen der (næsten) og det er ikke et øjeblik for tidligt. Greenpeace begejstring for el-biler skyldes i lige mål, at vi med el-bilerne kan undgå den vanvittige brug af fødevarebaserede-biobrændstoffer og at el-bilen i sig selv, klimamæssigt har meget store potentialer.

    Effektiv anvendelse af energi. Modsat forbrændingsmotoren, som kun omsætter ca 1/5 af brændstoffets energi til vejarbejde, er el-biler i stand til at omsætte 4/5 af energien til vejarbejde. Dvs 3-4 gange så effektiv udnyttelse af energien.

    Muliggør drastisk øgning af vind strøm i det danske el-system. El-biler og vindmøller udgør et perfekt makkerpar. I dag udgør vindenergi knap 20 % af den danske elproduktion. Den andel bør øges til 50 % i 2020.  Et problem der derfor skal løses er at produktionen af vindstrøm svinger som vinden blæser, mens el-forbruget svinger efter hvornår folk er vågne. Her vil batterierne i el-biler kunne spille en meget vigtig rolle som en form for decentralt el-lager. En stor andel el-biler gør det derfor meget lettere at håndtere 50% vindstrøm i det danske elsystem. Målet er et ”SMART grid” dvs et intelligent netværk, der integrerer elbiler, langdistance el-kabler, vindmøller, solceller, vandkraft osv i el-systemet.

    Reduceret CO2 per kWt giver automatisk reduceret CO2 per km. Pga el-bilernes høje energieffektivitet vil de selv med det nuværende kulbaserede el-mix kunne ca halvere CO2 udslippet per km[2], i takt med at andelen af vindmøllestrøm øges vil el-bilens CO2-udslip automatisk falde yderligere. I sin omstillingsplan fra 2009 lover Dong at de inden 2020 reducerer CO2-udslippet fra deres el-produktion til 320gCO2/kWt. Dermed vil el-bilens CO2 udslip være på 45g/km. Når el-produktionen bliver totalt CO2-fri er el-bilen det også.

    Alternativ til uansvarlig biobrændstofpolitik. EU har besluttet at der inden 2020 skal bruges 10 % vedvarende energi i transportsektoren. Det mål agter EU-landene, at opfylde med fødevarebaserede-biobrændstoffer. Et sådant forbrug af fødevarebaserede-biobrændstoffer i EU kan ikke undgå at øge fødevarepriser og -kriser. Så meget biobrændstof vil også betyde at naturarealer 1-1½ gange større end Danmark vil blive fældet og omlagt til plantager. Når CO2 fra denne afskovning medregnes udleder biobrændstofferne langt mere CO2 end det fossile brændstof de erstatter[3]. Dette biobrændstof-vanvid kan undgås hvis VE-målsætningen for transportsektoren i stedet opfyldes med el-biler på vindstrøm.


    [2] Renault Fluenze skal kunne køre 185km på sit 24kWt batteri. En kWt fra en dansk stikkontakt udleder 550gCO2/kWt. Det giver et CO2 udslip på ca 72gCO2/kWt (24kWt/185kmx550gCO2). Til sammenligning udleder eksisterende personbiler i gennemsnit 160g/km,