Neste Oil er verdens værste!

Så er folkets dom faldet. Neste Oil er verdens værste virksomhed, og den samvittighedssorte, finske storforbruger af palmeolie er dermed vinder af Public Eye-prisen.

Prisen gives samtidig med, at godt 2.500 økonomer, politiske ledere og topchefer fra verdens største virksomheder mødes på World Economic Forums årsmøde i Schweiziske Davos for at tale om økonomisk politik.

Om Neste Oils direktion vil sprede nyheden om deres nyvundne titel til resten af erhvervslivet og verden er nok utænkeligt, men I derude skal imidlertid ikke snydes for nyheden.

Public Eye er nemlig jeres pris, som ved hjælp af online afstemning gives til den virksomhed, I vælger. I år stemte dobbelt så mange af jer som sidste år, og Neste Oil indkasserede 17.385 stemmer skarpt forfulgt at BP’s 13.000 stemmer og Philip Morris’ 8.052.

Neste Oil, som den finske stat har aktiemajoritet i, er verdens største forbruger af palmeolie.

Produktion af palmeolie sker oftest på bekostning af regnskoven, klimaet og den oprindelige befolkning, der mod deres vilje forflyttes fra områder, der skal benyttes til plantage. Det stærkt stigende forbrug af palmeolie har blandt andet betydet, at Paradisskoven er den regnskov i verden, der ryddes med største hast, og Indonesien er dermed verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser.

Neste Oil satser massivt på udvinding og forbrug af palmeolie ganske uden bekymring for de store konsekvenser, som virksomheden er årsag til. Alligevel gør Neste Oil sig yderst omhyggelig med at promovere sig selv som pioner inden for bæredygtighed og fører bl.a. bio-diesel under navnet ”grøn diesel”. Et grønt navn, der desværre ikke har meget med virkeligheden at gøre, da bio-brændsler baseret på palmeolie er med til at fælde regnskoven i Indonesien og Malaysia. En stor trussel for eksempelvis orangutangen.

Finnair har i sidste øjeblik forsøgt at distancere sig fra et stort anlagt brændstofs-samarbejde med Neste. Et træk, Finnair givetvis bliver gladere for i lyset af, at Neste i dag er kåret som verdens værste virksomhed.

Organisationerne bag Public Eye Awards, bl.a. Greenpeace, har i lang tid forsøgt at råbe verdens regeringerne op for at få dem til at implementere juridisk bindende regler for forøget ansvarlighed i erhvervslivet.

Derfor glæder jeg mig over, at FN’s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv, John Ruggie, har fremsat et sæt særlige rammer for større beskyttelse fra staten, øget respekt fra virksomheder og bedre juridisk hjælp til lokalbefolkninger, der eksempelvis udsættes for at blive tvunget væk fra deres jorde. Rammerne bliver optaget af FN’s menneskerettighedsråd i midten af 2011.

Det burde imidlertid være i enhver topledelses interesse at være i stand til med ren samvittighed at se sig selv, sine ansatte og verden derude i øjnene – også uden at være bundet op af en regnskov af regelsæt og løftede pegefingre.

Neste Oil kan nu passende se deres pris som en kærkommen anledning til at kigge indad og blive bedre.

GMO-begejstring løser ikke fødevarekrisen

“Uden genmodificerede afgrøder klarer vi ikke fødevarekrisen” skulle ifølge den britiske regerings videnskabelige chefrådgiver, John Beddington, være hovedkonklusionen i en ny engelsk rapport om den globale fødevarekrise. Men GMO-begejstringen lader dog hovedsageligt til at være Beddingtons egen dagsorden.

Selve rapporten “The Future of Food and Farming: Challenges and choices for global sustainability” består derimod af en ganske nøgtern gennemgang af de reelle velkendte løsninger der skal tages i brug. De bioteknologiske løsningseksempler rapporten nævner er stortset alle Marker Assisted Selection (MAS), som jo er en meget avanceret form for traditionel forædling, der netop ikke indbefatter gensplejsning.

Alt i alt var jeg, efter Informations dramatiske GMO-overskrift, på en mærkelig måde lidt skuffet over hvor lidt GMO-iver jeg fandt i selve rapporten. Omkring kontroversielle teknologier som GMO og kloning kommer rapporten med den anbefaling, at ingen teknologi ikke på forhånd bør dømmes ude. Der er en høflig tone overfor GMO, men det er stadig langt til at hævde, at GMO er redningen. Jeg tvivler ikke på, at Beddington på sit pressemøde har været meget GMO-ivrig. Men for en gennemgang af rapportens indhold prøv BBC her.

Den engelske rapport  forholder sig, ligesom FNs landsbrugspanel IAASTD til fødevareproduktionens tredobbelte krise: befolkningstilvækst, klimaændringer og slut på fossilenergi. John Beddington – hvis eget ekspertiseområde er befolkningsbiologi – beskriver disse tre kriser som “a perfect storm”. Absolut ingen uenighed m.h.t. udfordringens størrelse.

Hvordan landbruget takler denne tredobbelte udfordring er i mine øjne den vigtigste problemstilling for verden i dag. Antallet af mennesker, der skal brødfødes øges med 50% mens landbrugsarealet ikke kan øges yderligere; de seneste årtiers “lette” løsning var at øge fødevareproduktionen ved hjælp af øget fossilt input er pga klimakrise og peak-oil ikke længere en mulighed; og samtidig vil fødevareproduktionen i stigende grad blive påvirket af klimaforandringer.

Hvis den engelske rapport virkelig havde konkluderet, at GMO spiller en vigtig rolle i at løse  fødevarekrisen, havde det været meget overraskende. For den konklusion er i diamentral modsætning til IAASTD, som fandt at GMO-afgrøder ikke er en del af løsningen, delvist fordi GMO har medført stagnerende og faldende udbytter. Løsningen ligger derimod i agro-økologiske landbrugsmetoder, som modsat industrilandbruget ikke er baseret på stort fossilt input i form af energi, sprøjtegifte og kunstgødning, og som både kan brødføde verden og forbedre de eksisterende jord og vandresourcer.

Nogen må gå forrest, og nogen gør det heldigvis

Politisk nølen med at skride til handling overfor klimakrisen får nu et tiltrængt skub i den rigtige retning af europæisk erhvervsliv.

I dag offentliggjorde Greenpeace, Eurores og EREC en erklæring som får tilslutning fra 200 europæiske virksomheder, politikere og organisationer, der i samlet flok indtrængende opfordrer Europas politiske beslutningstagere til at sætte fuld fart på en omstilling af den europæiske energiproduktion, såEuropa kan opnå 100 % vedvarende energi i 2050. Det vil ikke alene være til gavn for klimaet men i øvrigt også forsyningssikkerheden og jobskabelsen i Europa.

Indtil nu er Danfoss eneste danske virksomhed, som har underskrevet erklæringen.

I de kommende måneder vil Greenpeace arbejde hårdt for at få mange andre progressive danske virksomheder til at følge trop . Gør de det, kan de ligesom Danfoss bryste sig af at være både modige og fremsynede, og samtidig vil de sammen sende et meget stærkt signal til en ellers handlingslammet, dansk regering, der stadig ikke har kunnet præstere at komme med en samlet plan for vindudbygningen i Danmark, og som i øvrigt har gemt den lovede opfølgningen af Klimakommissionens rapport fra september sidste i år i en skuffe på finansminister Claus Hjort Frederiksens kontor.

Her er en direkte opfordring til at få åbnet den skuffe.

Internationalt er der bred enighed om, at temperaturstigningen skal holde sig godt under en stigning på 2 grader, hvis vi skal undgå de mest katastrofale konsekvenser af menneskeskabte klimaforandringer. Klimaforandringer, der er forårsaget af især de rige landes udslip af CO2 fra afbrænding af kul olie og gas, men klimaforandringer vi kan bremse, hvis vi tager vores ansvar for klodens fremtid alvorligt og forpligter os til reducere  drivhusgasudledningen  med 80-95 % frem til 2050.

Den eneste forsvarlige vej til at indfri den forpligtelse går via en målrettet og systematisk omstilling af energi forsyningen til vedvarende energi.

I sidste uge viste vi med vores rapport ”Battle of the Grids”, hvordan Europa kan opnå 68 % vedvarende energi i elproduktionen allerede i 2030 og 100 pct. i 2050.

Det er tid til at komme i gang.

El-skrot i den virkelige verden

I 2008 afslørede Greenpeace, at der ulovligt blev eksporteret elektronikaffald ud af Europa. Vores undersøgelser viste, at transporterne fandt sted fra både Danmark og England. Vi afslørede også, at en del af denne eksport ender i Afrika og dér forgifter både mennesker og miljø.

Miljøministeren reagerede, og det blev meddelt, at man ville øge kontrollen med indholdet i de mange containere, der sendes ud af landet med gamle computere, TV og mobiltelefoner. Oftest er containerne angivet til at indeholde second-hand goods, og så er alt jo fint. Ihvertfald hvis man er en myndighed, som gerne vil have pæne tal i statistikerne.

Men lad os lige betragte de officielle tal lidt nærmere:
Af den mængde elektronik som sælges i Danmark, kan myndighederne redegøre for at godt halvdelen indsamles. Det er i sig selv ikke voldsomt imponerende, og svarer til at der årligt mangler omkring 60.000 tons giftigt elektronikaffald i statistikken.
Danmarks Radios P1 sendte den 20. januar 2011 en dokumentar, som beskriver hvordan et enkelt firma, der håndterer cirka en femtedel af det indsamlede affald i Danmark, ulovligt eksporterer elektronikaffald ud af Danmark.
Læg dertil at den officielle statistik er fremstillet sådan, at hvis et gammelt TV er registreret som modtaget på genbrugspladsen, ja så skrives det ind som tæt ved 100% genanvendt.
Der er ikke tvivl om, at ministerbesøg med frokost og rundvisning på virksomheder, og myndighedernes på forhånd anmeldte besøg, er nyttige. Men et retvisende billede af dagligdagen giver de næppe, og vælger man som Danmarks Radio eller Greenpeace at grave et stik dybere er det en helt anden virkelighed der åbenbarer sig.

Så før miljøministeren auto-reflektorisk meddeler at der ikke er noget at komme efter, skulle hun måske løfte blikket fra papirerne og tage et kig ud i den virkelige verden ?


Karen Ellemann får kager til morgenkaffen

En kop dampende varm chai og hjemmebagte småkager formet som torsk, marsvin og søstjerner ventede miljøminister Karen Ellemann (V) og hendes ansatte her til morgen. Ministeren stoppede op og sikrede sig en af hver småkage, mens hun lyttede  på Greenpeace’ krav om, at hun beskytter vores havområder imod bundtrawling og overfiskeri.

Også i går mødte Karen Ellemann Greenpeace. Da hun ankom til en biodiversitetskonference på Århus Universitet mødte hun Greenpeace’ aktivister med bannere, foldere og en underskriftsindsamling.

Aktivisterne vil have Karen Ellemann til at oprette havreservater, der hvor Danmark i dag har udpeget de såkaldte marine Natura 2000-områder. Den danske regering har allerede udpeget 17 % af de danske havområder som værende ”beskyttet” hav. Problemet er bare, at områderne slet ikke er beskyttede i virkeligheden. Det er indtil nu bare flotte streger på et stykke papir, der ikke betyder noget. Det er for eksempel stadig fuldt lovligt at trække et bundtrawl lige ret igennem et ”beskyttet” havområde.

Der er i den grad brug for, at vi beskytter vores havområder. Fiskene forsvinder og naturområder trawles og havet bliver mindre og mindre egnet som levested for dyr og planter. Det vil Greenpeace gerne lave om på, og vi håber, at ministeren sammen med aktivisternes kage og te tager deres budskab om havbeskyttelse alvorligt.

Havreservater kan redde livet i havet

I dag præsenterer Danmarks Miljøundersøgelser en rapport, der konkluderer, at Danmarks dyr, planter og natur har det rigtig skidt. Også i havet står det slemt til, rigtig slemt! Det er faktisk det stykke danske natur, forskerne ved allermindst om – og det, som vi paradoksalt nok har mest af!

Det værste ved det hele er, at både regering og forskere ved, hvad der skal til for at vende udviklingen. Regeringen gør bare ikkenoget  – den lader stå til, og er håbløst uambitiøs, når det kommer til beskyttelse af natur. Et eksempel er de havreservater – eller Natura 2000-områder som de også hedder – som regeringen har udpeget på havet. Disse områder er udpeget som beskyttelsesværdige ifølge EUs habitatdirektiv fra 1992, fordi der er en sårbar natur på bunden som for eksempel stenrev eller fordi Danmarks eneste hval, marsvinet, lever der. Problemet er bare, at regeringen overhovedet ikke har gjort noget for at beskytte dem. Det er for eksempel stadig fuldt lovligt at trække et trawl lige ind igennem et områder, der er udpeget som ”beskyttet”, selvom trawl giver masser af bifangst og ødelægger havbunden.

Hvis vi på nogen måde skal gøre os håb om at bremse tabet af dyr og planter i havet og vende den sørgelige udvikling, så bliver miljøminister Karen Ellemann simpelthen nødt til at tage styringen i miljøpolitikken og kræve at i det mindste de beskyttede områder bliver fri for fiskeri.

DMU-rapporten er tiltrængt, men konklusionerne er desværre ikke nye – bestemt heller ikke for havets vedkommende. I 2009 udgav DMU en tilstandsrapport, der sagde stort set det sammen, i foråret 2010 udgav det Grønne Kontaktudvalg en rapport, der konkluderede at biodiversiteten i den danske natur – også i havet – var i tilbagegang, og HELCOM udgav også i 2010 en rapport om Østersøen og Kattegat, der viser det samme billede. Det står skidt til i vores havområder!

Danmark var forpligtet af et FN og EU-mål til at bremse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010. Den blæste regeringen højt og flot på og nu er målet om at lade være med at udrydde arter udskudt til 2020. Det er jo om noget en virkelig håbløs måde at føre naturpolitik på. Bare at lade stå til. Ja, jeg ved ikke engang om jeg vil kalde det politik, for det er jo ingenting.

Vi skal have 100 pct. vedvarende energi i EU og Danmark

SF har i dag offentliggjort planen “Ny vækst -nye job”, som skal skabe 75.000 nye, private arbejdspladser – heraf 50.000 ved en ambitiøs satsning på omlægning af energisystemet svarende til den energivision, som de 4 oppositionspartier fremlagde i foråret 2010.

Et vigtigt delelement i planen er en omstilling til et intelligent elsystem i takt med indpasningen af stigende mængde vind og anden vedvarende energi – med målet om at få 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035.

Meget aktuelt var det derfor, at Greenpeace i går offentliggjorde en rapport – “The battle of the grids” - der netop beskriver et sådant intelligent elsystem for EU.

Rapporten viser, hvordan EU kan opnå 68 pct. vedvarende energi i elproduktionen allerede i 2030 og tæt på 100 pct. i 2050, og at 90 pct. af de eksisterende kul- og atomkraftværker skal være udfaset i 2030.

Rapporten er et vigtigt indspark i debatten i EU om, hvorvidt man skal fortsætte den politiske og økonomiske støtte til kul- og atomkraftindustrien, eller om man skal satse målrettet på en fremtid udelukkende baseret på vedvarende energi.

Via et avanceret modelværktøj, udarbejdet af konsulentfirmaet Energynautics, demonstrerer rapporten, hvordan man med en kombination af smart grids, fleksibelt elforbrug, elbiler, varmepumper og et udvidet netværk af effektive eltransmissionsforbindelser, kan udbygge et intelligent elsystem, der kan indpasse og balancere en stigende mængde el fra flukturerende, vedvarende energikilder i Europa.

Uden udvikling af et intelligent elsystem vil udbygningen af vedvarende energikilder i stigende grad føre til konflikt med elproduktion fra ufleksible kul- og atomkraftværker.

Danmark er det land i verden, der har mest vind i elsystemet. Og i takt med udbygningen med mere vedvarende energi, er vi derfor nødt til at være først på banen med at omstille til et intelligent elsystem. Sætter vi fart på den omstilling ved at demonstrere den i praksis her i Danmark, så har vi – som SF’s udspil også påpeger – en enestående mulighed for igen at blive et klima- og energimæssigt foregangsland med skabelse af nye jobs og store erhvervsmæssige muligheder for salg af viden og teknologi til udlandet.

På den baggrund er regeringens politik på området særdeles nedslående. Den har endnu en gang udskudt sin lovede opfølgning på Klimakommissionens rapport (offentliggjort i september 2010) – nu til en gang i foråret. Den er imod oppositionens nationale mål om 50 % vind i 2020, og desuden har regeringen givet “grønt” lys for DONG Energy’s ombygning af den kul-frie blok på Avedøreværket (Avedøre 2) til at fyre med kul.

Mærsk skal en tur i skammekrogen

Jeg har lige overværet miljøminister Karen Ellemann til åbent samråd, hvor hun forsøgte at forsvare sig i Mærsk-sagen. Hun synes at have en blind tillid til Mærsk, som ikke skal imødeser nogen sanktioner fra hendes side. Ulovlige udledninger i årevis af olie i spildevandet mener ministeren ikke har nogen miljømæssige konsekvenser. Det er utroligt, at havene har så ringe værdi. Grænseværdierne er sat, fordi overtrædelser har miljøkonsekvenser og jeg har svært ved at se Mærsk og andre olieselskabers incitament til at overholde grænserne i fremtiden, når årelange overtrædelser ikke fører til selv den mindste sanktion.

Politiken har før jul afsløret  store olieudslip fra Mærsks platforme, snyd med tal og systematisk undvigelse af miljøkontrollen. Mærsk-medarbejdere følte sig presset til at fuske med prøverne fra platformene og selskabets ansatte på land har advaret platformene, når der var en inspektion på vej. Mærsk har fået lavet en redegørelse til miljøstyrelsen, som konkluderer, at der er en lang række problemer som skal løses. Et af dem er, som Politiken kan afsløre i dag, at undersøgelsen af Mærsk er foretaget på den forkerte platform.

Afsløringerne om, at Mærsk i en årrække konsekvent har brudt reglerne og med alskens midler har forsøgt at skjule det, er desværre kun symptomatisk for en rådden olieindustri. Vi har i mange år været klar over olieselskabernes hensynsløse fremfærd i fattige lande, hvor de i jagten på profit ser stort på menneskerettigheder og miljø.

Efter katastrofen i den Mexicanske Golf er det blevet mere og mere klart, at olieindustriens fremfærd ikke er stort anderledes i vores del af verden. Rapporter fra USA og England viser, hvordan olieselskaberne gør alt, hvad de kan, for at underminere lovgivningen. Og selv den lovgivning, der alligevel bliver gennemført, omgår de lige så snart det kan lade sig gøre. Sikkerhed og miljøhensyn betragtes kun som generende elementer.

Olieselskaberne udfører mere og mere risikable boringer i mere og mere risikable egne, og jeg synes det er nu, vi skal stille os selv spørgsmålet om, vi tør overlade havenes ve og vel til oliegiganterne. Livet i havene er i forvejen under voldsomt pres, og der vil komme flere oliekatastrofer. Mærsk er et klart eksempel, men desværre kun et ud af rigtigt, rigtigt mange, på hvor sort og ødelæggende olieindustrien er.

Folkets øjne hviler på BP og Neste Oil

Så er det tid til at stemme på, hvilket selskab der skal have en pris for at være Verdens Værste. De seks kandidater til Public Eye-prisen er valgt af en gruppe af græsrodsbevægelser og vinderen bliver fundet op til World Econimic Forum i Davos i slutningen af januar. Formålet er at minde forretningsverdenen om, at sociale og miljømæssige ugerninger har konsekvenser. Det er seks stærke kandidater og jeg har personligt ret svært ved at vælge.

BP ligger lige nu i front. Oliekatastrofen, som udspillede sig da en af engelske benzinselskabs boreplatforme eksploderede, ledte over 800 million liter oile ud i Den Mexicanske Golf med katastrofale følger for fisk, fugle og havdyr, der samledes i området for at yngle og gyde. En rapport slog i går fast, at ansvaret er BPs. BP har dog ikke tænkt sig at angre overfor naturen, men har i stedet valgt at gå direkte videre til at hærge den oprindelig skov i Canada. Selskabet investerer nu massivt i den sorteste energikilde af dem alle; tjæresand.

Norden er repræsenteret med en stærk kandidat, Neste Oil, der nu er verdens største forbruger af palmeolie. Produktionen af palmeolie sker på bekostning af regnskoven, klimaet og den oprindelige befolkning, der nogle gange simpelthen bare flyttes. Det stærkt stigende forbrug af palmeolie har blandt andet gjort Indonesien til en af verdens hurtigste regnskovsryddere og betydet, at landet har verdens tredjestørste udledning af drivhusgasser.

Neste Oil, som den finske stat har aktiemajoriteten i, har satset alt, hvad det ejer og har på at udvinde og bruge palmeolie helt uberørt af de uhyrlige konsekvenser, den produktion har. Og oven i købet sælger selskabet sig selv som en pioner indenfor bæredygtighed, fordi selskabet arbejder med at øge salget af biodiesel væsentligt. Den historie har blandt andet Lufthansa købt og flyselskabet har indgået i et samarbejde med Neste Oil.

De fire andre kandidater er det sydafrikanske mineselskab AngloGold Ashanti , der ødelægger store naturområder og flodsystemer og samtidig er notoriske overtrædere af  menneskerettighederne, Axpo, den schweiziske udgave af DONG, for at købe uran fra det russiske atomoparbejdsningsanlæg Mayak, som har gjort området til verdens andet mest radioaktive område efter Tjernobyl, den taiwanesiske elektronikproducent Foxconn, der blev kendt i 2010 for at have så forfærdelige arbejdsvilkår, at det drev arbejderne til selvmord og til sidst det amerikanske tobaksselskab Philip Morris for at presse mindre udviklede demokratier til at indføre sundhedslovgivninger, der favoriserer rygning.

Svært, svært valg, men stem, her, nu og lad de store selskaber vide, at folkets øjne ser alt.

Kommissionsrapport sortstempler olieindustrien

Præsident Obamas kommission, der har haft til formal at efterforske oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, har her til aften (dansk tid) offentliggjort sine konklusioner. Kommissionsrapporten fremhæver det, som olieindustrien så indædt forsøger at skjule, nemlig at dybvandsboringer gennemgående er farlige og altid vil være det. Tekniske fejl eller grådig profitjagt kan forårsage endnu en katastrofe som den i Den Mexicanske Golf når som helst.

Olieindustrien har ikke taget ved lære af sommerens katastrofe men eskalerer antallet af risikofyldte boringer, for eksempel i Arktis ved Grønlands vestkyst. Samtidig investerer de store beløb i lobbygrupper, der arbejder målrettet mod alle former for sikkerhedsreguleringer og andre begrænsninger i deres for verden helt unødvendige oliesvineri.

Obamas nedsættelse af denne kommission og kommissionens store arbejde er virkelig prisværdigt, men det er det, der kommer ud af kommissionens arbejde, der tæller. I Greenpeace arbejder vi for et globalt stop for alle nye dybvandsboringer og alle boringer i særligt sårbare egne. En katastrofe som den i Den Mexicanske Golf skal aldrig have lov at ske igen. Havene, kysterne og de mennesker, der lever af dem, skal beskyttes.

Verden har ikke brug flere olieboreplatforme. Vi skal i stedet til at investere i grønne teknologier, så vi kan holde den globale temperaturstigning under to grader. Olieindustriens massive magt skal begrænses, hvis verden skal gå i en bæredygtig retning, og jeg håber, at rapporten kan bidrage til det.