• Ny guide til mere grøn elektronik

    Udgivet den 26. oktober 2010 Erik Albertsen 5 kommentarer

    Så er Greenpeaces Guide to Greener Electronics igen frisk på gaden, og endnu engang er det “vores” to nordiske virksomheder Nokia og Sony-Ericsson, der løber med første- og andenpladsen. Superflot.

    I Greenpeace lægger vi vægt på, at har man evnerne har man også forpligtelsen. Sony-Ericsson er begyndt aktivt at arbejde på at få gennemført stramninger på kemikalieområdet i EU, og det giver vi point for i guiden. Ligeledes taler Nokias direktør nu åbent om, at de industrialiserede lande bør hæve målet for reduktion af CO2 fra 20% til 30% i 2020, og også det giver point.

    Greenpeace-aktivister uden for Phillips hovedkontor i København, Danmark, tilbage i 2008.

    For et par år siden fik europas største elektronikvirksomhed, Philips, Greenpeace på nakken. Der blev gennemført aktioner flere steder i verden, og der blev holdt en lang række møder med ledelsen i Philips. Idag har virksomheden lanceret verdens første TV helt fri for PVC-plastik og bromerede flammehæmmere, og vil ved udgangen af 2010 have fjernet disse stoffer fra samtlige deres produkter. Det er noget som batter, og gør det velfortjent at firmaet nu rangerer nummer tre på Greenpeaces Guide to Greener Electronics.

    I  bunden af guiden finder vi blandt andet Microsoft og Toshiba. To firmaer, som først lovede guld og grønne skove, men som tilsyneladende glemte at planlægge hvordan de store ord skulle omsættes til målbare resultater. De har nu begge overskredet deres egen deadline for udfasningen af en række giftige kemikalier i apparaterne, og er røget helt ned i bunden af guiden. 
I en branche med så hård konkurrence skal man ikke gå langsomt, så bliver man bare overhalet.

     

    5 responses to “Ny guide til mere grøn elektronik” RSS-ikon

    • Det er fint at I støtter Nockia, Sony-Ericsson og Toshiba. jeg håber I er opmærksomme på de skadelige virkninger trådløst netværk har på vores helbred.
      Med venlig hilsen
      hanne Bjerre

      PS hvad får i for at støtte ovennævnte pengegiganter?

    • Det er fint at I støtter Nockia, Sony-Ericsson og Toshiba i at begrænse farligt kemi. jeg håber I er opmærksomme på de skadelige virkninger trådløst netværk har på vores helbred.

      Hanne Bjerre

    • michael dinesen

      under mig lidt over valget af nokia,som anbefaler man ikke holder deres mobil telefoner op til øret,pga af nikkel faren se brugervejledning til nokia 6300 jeg har virkelig skændtes med dem om disse ting,så valget af præcis nokia undrer mig hej

    • Enhver test af et produkt har jo nogle præmisser. Vi har valgt at fokusere på 3 områder indenfor forbrugerelektronik: Indhold af giftige kemikalier, energiforbrug og hvordan firmaerne forholder sig til at tage ansvar for deres apparater, også når de en dag bliver til affald.
      Vi kunne have valgt at medtage indhold af nikkel, eller hvor høj stråling (SAR-værdi) telefonerne udsender, eller om der er blevet brugt børnearbejdere i produktionen.
      Vi har stor respekt for disse parametre, men for at gøre en test bare nogenlunde tilgængelig (og overkommelig at udføre) er man nødt til at fokusere, og altså udelade nogle parametre.

    • michael dinesen

      hej igen kan jeg sagtens forstå,syntes bare det er en meget håndgribelig ting med nikkel,på nettet kan man se nikkel skader efter mobil kontakt til huden og det er altså slemt,men du har ret sråling er nok langt den værste trussel mod hjernen vi kender til,og ingen gør noget det er lidt ligesom tobaksindustrien umuligt at håndtere,men tak alligevel for at der bliver gjort noget syntes bare man burde se på helheden hej igen