Tid til handling

En række forskellige ting der har fundet sted den seneste tid, burde få politikerne til at stoppe op og tænke over, hvad en klimakatastrofe egentlig betyder – og få den begrænset mest muligt og hurtigst muligt.

I juli var vi vidne til en kedelig tendens i Arktis. Polarisens udbredelse var den anden laveste for juli måned nogensinde registret. Oven i det brækkede en isflage på størrelse med Manhattan af den grønlandske Petermann gletsjer for nyligt. Nu er den på vej ned gennem Nares Strædet, hvor grønlandske olieboringer venter længere sydpå.

Petermann gletsjeren i Nordvestgrønland © Greenpeace / Nick Cobbing

Denne sommer har det asiatiske kontinent været udsat for hidtil usete hedebølger.

I Rusland er hedebølgen en medvirkende årsag til de hidtil usete skovbrande, der hærger landet og har hyllet Moskva i røg. Yderligere vurderes det, at omkring en femtedel af hvedehøsten er gået tabt pga. vandmangel.

I januar var Nordamerika og Vesteuropa plaget af snestorm og hård frost, særligt Danmark var ramt af en særlig kold vinter. På trods heraf var januar 2010 den fjerde varmeste januar på globalt plan. På globalt plan var marts den varmeste marts måned nogensinde. Det var april også. Ligeledes var maj. Og minsandten om ikke juni fulgte i samme fodspor og blev den varmeste juni nogensinde. Resultatet fra juli er endnu ikke opgjort.

Den kolde vinter, hedebølgen i Rusland og den afbrækkede isflage betyder ikke noget isoleret set. Det er ikke muligt at knytte disse enkelte begivenheder til klimaforandringerne som sådan. Ikke desto mindre er de forfærdelige for de mennesker og dyr det går udover, og hvad forskerne forudser med klimaforandringerne er, at hyppigheden og graden af disse katastrofer vil øges.

Samtidig med at vejret bliver mere og mere ekstremt, bliver den menneskelige indflydelse mere og mere tydeligt. I USA har det værste olieudslip til dato i Den Mexicanske Golf smadret strandene og økosystemerne i Louisiana, Mississippi, og Alabama. Et fuldstændigt overblik over konsekvenserne er der endnu ikke nogen der har, men udsigterne er mildest talt dystre.

Selvom brønden nu er lukket i Den Mexicanske Golf, så vil konsekvenserne mærkes mange år ud i fremtiden. © Greenpeace / Daniel Beltrá

Fossile brændstoffer modtager mere støtte på globalt plan end vedvarende energi. Og det på trods af at de i forvejen tjener penge på, at bruge atmosfæren (og nu Den Mexicanske Golf) som deres kloak.

I mellemtiden har Greenpeace vist, at det ikke alene er muligt, at forsyne os selv med energi fra vedvarende kilder, der ikke forårsager al den ødelæggelse, men at vi i samme ombæring kan skabe omkring 8 millioner grønne jobs.

Med alle de eksempler jeg har listet ovenfor, er det forbløffende at regeringer verden over ikke fluks indkalder til krisemøde om udfasning af fossile brændstoffer og overgang til vedvarende energi. Det er imidlertid kun når bankerne er i krise, at den slags kan stables på benene.

Hvad fortæller det mig? Det fortæller mig, at vi nu mere end nogensinde har brug for personer – personer som dig – til at rejse sig op og kræve forandring. Kræv en energirevolution. Skriv et brev til vores statsminister, og spørg ham hvordan det kan være,  at vores land ikke gør mere for at gøre sig fri af vores afhængighed af de fossile brændstoffer. Fortæl dine venner og familie, at de skal gøre det samme. Slut dig til vores 10/10/10 kampagne, og lad os i fællesskab finde en løsning.