RSS-ikon E-mail-ikon Hjem-ikon

  • Hvor mange chancer vil Cairn og Naalakkersuisut tage?

    Udgivet den 16. juli 2010 Mads Flarup Christensen 4 kommentarer

    Der er styr på det hele! Sådan lød meldingen ikke overraskende fra Cairn, da Greenpeace 2. juli satte spørgsmålstegn ved graden af virksomhedens ansvarlighed, efter at vi med stor beklagelse havde fundet ud af, at Cairn, allerede fra første gang boret ramte havbunden udfor Diskoøen, så stort på et løfte til Selvstyret.

    Et løfte, der handler om sikkerhed, og som gik ud på, at både boreskibet Stena Forth og boreriggen Stena Don skulle være til stede, når boringerne gik i gang.

    Virkeligheden var, at Stena Forth stadig befandt sig i Halifax, Canada, godt en uges sejlads væk fra området, formentlig fordi reparationer i USA havde trukket ud.

    Cairn forsvarede sig med, at de kun borede i det øverste lag – toplaget – hvor der ikke er olie. Til gengæld gik Cairn stille med, at der kan befinde sig gas i samme lag.

    Det er muligt, at sikkerhedsrisikoen er minimal, når de borer i det øverste lag, men en ting er sikkert: Det er og bliver risikabelt at bore efter olie i et så sårbart område som Arktis. Billedet er ikke ukendt fra andre lande.

    Myndighederne laver skrappe miljøgodkendelser, men efter lidt tid begynder dispensationerne at komme. Først den ene, så den anden og altid efterfulgt af sætningen, ”der er styr på det hele”.

    Hvis Cairn, et selskab der ingen tidligere erfaring har med off-shore boringer, virkelig mener, at de uden problemer kan bore midt i ”isbjerg-motorvejen” med Grønlands hovedindtægt svømmende rundt under havoverfladen og en vifte af truede dyrearter som tætteste nabo, så kan Cairn vel også overskue at gøre en ekstra indsats for Grønlands og miljøets skyld.

    Greenpeace er ikke ene om at være stærkt bekymret for konsekvenserne ved olieboringer på dybt vand. Eksempelvis sagde EU’s Energikommissær Oettinger så sent som 8. juli i en tale i Europa Parlamentet, at enhver ansvarlig regering under de nuværende omstændigheder ville fastfryse alle nye tilladelser til boringer under ekstreme forhold.

    Vi forstår godt, at – den om end noget tvivlsomme – udsigt til rigtig meget olie, kan friste Cairn. Vi forstår sågar også godt, at det kan friste Selvstyret, for omsat til kroner og ører, kan det blive til en del.

    Men uanset hvor lokkende lyden af knitrende pengesedler kan være, så må det alligevel være langt mere attraktivt som politiker og beboer i Grønland at kunne fortælle sine børnebørn, hvordan man deltog aktivt i at passe på deres Grønland frem for at skulle forklare, hvorfor man tillod, at verdens sidste dråber olie blev suget op af undergrunden, selvom klodens klima på ingen måde kan tåle, at mere olie brændes af, og selvom Grønlands hovedindtægt, fiskeriet, blev sat på højkant lige som de sårbare kystområder.

    Hvis politikerne og befolkningen omkring den Mexicanske Golf kunne vælge om for Obama, der desværre tillod boringerne, hvilket sikkerhedsniveau ville de så mon vælge?

    Ville de så tage til takke med, at BP sagde: ”Vi har styr på det hele”?

    (også bragt i Sermitsiaq 15. juli 2010)

    Klima ,
     

    4 responses to “Hvor mange chancer vil Cairn og Naalakkersuisut tage?” RSS-ikon

    • I skriver om de grønlandske børn. De børn som er de egentlige ofre for Greenpeace. I har vel hørt om de sagesløse grønlandske børn der har store problemer, og som Grønland godt og grundigt har hørt for fra international side.
      De grønlandske sælfangerfamilier var i forvejen i lavindkomst området, da Greenpeace tog deres eneste erhverv og levevej( mulighed for indkomst), i et af verdens dyreste lande at leve i. Sælfanger familierne magtede ikke at brødføde deres børn som de ville, i et extremt højt leveomkostnings tungt land. Forskellige rapporter er siden kommet til verden om børn der sultne kommer iseng uden at have spist, misrøgtet m.v. Forhold man aldrig hørte om før Greenpeaces hetz imod sælskind. Greenpeace burde nu komme med alternativer for hvad de kan leve af, i stedet for at komme med endnu en løftet pejefinger. Det kan ingen sælfanger familie leve af.
      Olie: Det der skal brødføde de ramte sælfanger familier? Hvis Greenpeace ikke er med til at komme med bedre kort( alternativer til Olie), så er det reelt en mulighed at det må så blive det.
      Vh. Knud Seblon, Nuuk

    • Greenpeace. Velkommen til det virkelige liv, som det står på i Grønland.
      Hvis I ikke er med til at komme med reelle alternativer til hvad sælfangerfamlierne skal leve af, så er olie måske det der skal for at brødføde familierne? Måske er Greenpeace medskyldig i at Grønland er presset og må ud og finde nye og risikable indkomstmuligheder?

    • 40 år. Så længe er der blevet boret efter olie op langs Grønlands kyster. Et dusin er det vel blevet til op gennem 70,er 80 og 90,erne. Alle tørre. Hvorfor har Greenpeace give Grønland snor i samfulde 40 år? Hvorfor komme først nu?

    • Hvorfor sejlede Greenpeace lige forbi alle olieriggene i Nordsøen, der alle og enhver er potentialer for en oliekatastrofe for Skandinaviens og Europas hav og kyster?


Kategorier

Meta

Bredgade 20, baghuset 4. sal, 1260 København K Tel: +45 33 93 53 44 Giro: 668-9159 info@nordic.greenpeace.org