• BP’s kulsorte samvittighed

    Udgivet den 16. juli 2010 Hanne Lyng Winter 1 kommentar

    BP annoncerede i går, at der ikke længere strømmer olie ud i den Mexicanske Golf . Det var lykkedes at sætte en hætte på, der effektivt stoppede olien.
    Min første følelse var glæde, og min anden tanke var, at det var da godt nok også på tide!

    Det er trods alt intet andet end BPs mildest talt lempelige omgang med sikkerheden, der er skyld i, at olien har strømmet ud i den Mexicanske Golf i over 80 dage.

    BP er ene og alene skyld i, at over 500 millioner liter olie har forurenet den Mexicanske Golf, og at næsten 2000 fugle, over 450 skildpadder og 59 delfiner er døde – tal der kan være op til 10 gange højere, fordi man simpelthen kun finder en brøkdel af de døde dyr!

    Jeg befinder mig lige nu i Louisiana, hvor jeg i går fik lov til at komme indenfor på det, der hedder International Bird Rescue Research Center. Det er det center, der modtager langt størstedelen af de oileindsmurte fugle fra oilekatastrofen.

    Det var en temmelig rystende oplevelse at se de stressede fugle blive renset for olie, vel vidende at det er den pris jeg, og stort set alle andre mennesker, betaler for at bruge plastik, køre i bil og flyve på ferie.

    Det bliver ikke mindre rystende af, at det jeg så i går, højest sandsynligt kun er den spæde start. Millioner af fugle på træk ventes inden for få uger at ankomme til den Mexicanske golf.  Når de ankommer, vil antallet af fugle smurt ind i olie eksplodere, og mange flere døde fugle vil være på BP’s sorte samvittighed.

    Jay Holcomb, der er administrerende direktør ved International Bird Rescue Research Center, har i over 25 år arbejdet med at rense fugle fra oliekatastrofer. Fra Alaska til Sydafrika har han renset fugle efter olieudslip, og han kan om nogen berette om den ufattelig høje pris naturen og dyrelivet betaler, for at vi mennesker kan bruge olie.

    Han har endnu ikke mistet håbet om, at vi vil lære, at vi må frigøre os fra vores afhængighed af olie. Han håber, at netop denne katastrofe kan sætte gang i en verdensomspændende bevægelser, der rent faktisk gør, at vi nu begynder at træffe de rigtige valg, så vi kan skabe en fremtid uden behov for at smadre naturen og vores klima med et enormt forbrug af olie.

    Jeg har heller ikke mistet håbet. Da vi var på vandet i går, så jeg en brun pelikan, der kæmpede for at lette fra havoverfladen. Det lykkedes ikke på grund af olien på dens fjer.

    Jeg håber, at verden med denne ulykke skifter spor. Stopper statsstøtte til olieindustrien, stopper alle dybhavsboringer, udfaser vores afhængighed af olie og tager de rigtige politiske beslutninger imod en verden, der ikke er afhængig af fossile brændstoffer.


    1 Trackbacks / Pingbacks